Alianne_ 09.02.2020 16:25
Indtil nu havde livet i huset været stille og roligt. Daglige opgaver, et par fanger, der skulle afhøres, druk om aftenen... De boede ni dæmoner fast i huset fordelt på stueetagen og førstesalen, og lige nu var der fem yderligere tilhængere i stuen, primært mennesker, der hjalp dæmonerne med at finde ofre og information rundt om i byen.
En af de fem var Zirra. Hun sad ved spisebordet sammen med de andre med en halvfuld øl i hånden og grinede af noget på ingen måde sjovt, en af dæmonerne havde sagt, da råbet lød ude fra.
Hun havde ventet på det her længe. Hendes opgave havde været at infiltrere gruppen med formålet at samle nok informationer til at Lyset kunne sende en gruppe riddere frem og arresterer dem. Hun vidste det skulle ske i aften, for to nætter før havde hun mødtes med sin kontakt fra Lyset og fortalt, at de ville have mere end rigeligt med bevismateriale, hvis de angreb i aften.
Dæmonerne havde netop samlet tre mennesker op, som lige nu blev holdt i kælderen, men som de ikke var gået igang med forhøringen af og torturen på endnu. Det var alle fanger med adgang til forskellige adelsfamilier - tjenestefolk, der ikke var villige til at dø for deres loyalitet, og derfor godt ville kunne torteres til at gøre som dæmonerne sagde, selvom det ville skade de adelige.
Præcis hvad planerne var, var Zirra endnu ikke blevet fortalt, fordi hun kun havde været hos dem i to måneder, men de lagde intet skjul på, at de ønskede mere magt til dæmonerne i byen og måske endda få sat deres mærke på hovedstaden ved at få indsat folk forskellige steder i adelen. Det havde været meningen at Zirra skulle være med dem længere tid for at optrevle deres bagland, men med de uskyldige gidsler havde Lyset valgt at opløse denne gruppe og så håbe på, Zirra kunne finde en søsterorganisation at infiltrere derfra.
Det betød også, at hendes dække for alt i verden ikke måtte blive afsløret denne aften, og planen var at hun skulle arresteres på lige fod med dæmonerne og medløberne. Hun var blevet advaret om at krigerne derude nok ikke ville vide, hvem hun var, og hun skulle gøre sit bedste for ikke at give op for hurtigt og dermed blive mistænkeliggjort.
Dæmonlederen havde stillet sig klar ved døråbningen. Han havde rustet op og viftet ad de andre, at de skulle gøre det samme. Zirra hjalp en af de andre med spænderne på hans rustning, mens to andre løb rundt for at lægge våben klar til dem. Der blev skubbet en kommode hen foran døren til kælderen som afledning og i et spinkelt håb om, at Lyset ikke ville opdage det og dermed ikke have nok beviser til at holde på dem.
"Hvorfor forstyrre De vores aftensmad, fru ridder," kaldte dæmonen nedladende tilbage.
Zirra havde ikke genkendt stemmen udenfor, fokuseret på at hjælpe de andre så oprigtigt hun kunne.
☽✧ I'm stronger, when I bleed ✧☾