Det var dagen efter midvinter og det mest af paladset henlå i usædvanlig stilhed. Det var tidligt, men ikke så tidligt. Bagerne var som altid oppe og i gang vidnede duften af friskbragt brød om, da Moana passerede gangen ned til køkkenet. De fleste af ridderne og langt de fleste af krigerne nød stadig varmen i sengene nu intet krævede de forlod dem. Festen aftenen før havde varet til langt ud på natten - eller tidligt ud på morgenen alt efter hvordan man så det - så søvn og stilhed var på sin plads.

Moana fortsatte ud på gårdspladsen og over den med kursen mod dragestaldene. Hendes ellers så fredsommelige partner havde været ikke så lidt temperamentsfuld den sidste uge, så hun havde overtaget al omgang med den. En beslutning gjort en del lettere af at hun også havde givet Rofus fri for midvinter festlighederne. En pause de nok begge ville nyde, hvor meget hun end var kommet til at værdsætte knøsens selskab.
Hun bankede sneen af fødderne i døren som hun lod synligt vænne sig til halvmørket i stalden. Der lød en del fnysen fra båsene som kold luft strøg ind, men om det var i protest eller anerkendelse var ikke til at sige. Hun lod dog døren falde i bag sig, som hun fortsatte ind.

Tauwhangas bås var yderst til den ene side i stalden. Modsat de forgående dage kom der dog ikke en lav knurren derfra som hun nærmede sig, hvilket i sig selv var et dejligt fremskridt. "Sovet godt, smukke?" hun lod ordene glide foran sig hen til båsen, før hun løsnede lukkemekanismen og skubbede lågen lidt op. Nok til at hun kunne stikke hovedet ind, men ikke mere end hun kunne trække sig ud af syne i en fart.
Hun fandt sig med det samme næse til næse med det store lysrosa væsen der beboede pladsen og nu alt andet end dovnet sniffede til hende. Som dragen trak hovedet tilbage frigjorde hun også synet til resten af dragen og det den havde liggende mellem mave og beskyttende hale. Et dusin perlemorsfarvede æg. "Ohhh... Du har haft hemmeligheder for mig!"

Moana rakte ud og klappede kærligt dragen på halsen, mens hun betragtede den nyeste komplikation til hendes liv. Rofus ville blive noget så entusiastisk når han så dem. Nok godt det samme for de ville ikke komme ud af stedet i et godt stykke tid.