Det var egentlig ikke fordi han nogensinde havde været kæmpe fan af at gå i byen, men for en gangs skyld skulle være den første. Efter Manuel var blevet alpha, følte han ikke han havde tiden, men både Markus og Elise havde sagt han skulle bruge en dag på at slappe af, så han havde sat Aliana til at lede flokken mens han ikke var der og han vidste hun kunne, men alligevel var han bange for der skulle ske noget nu hvor han ikke var der til at beskytte nogen af dem. Svagt brummede han for sig selv inden han forsøgte at slappe af som han kom inden for byens grænser. De mørke øjne skulede fra side til side, forsøgte at spotte et eller andet sted der mindede om et værtshus eller en kro. Han forsøgte at opfange færden af øl, bræk og pis, for så var man i hvert fald sikker på man var nogenlunde rigtige sted. Den dårlige musik var også klart en indikator på at man befandt sig rigtigt, men lige nu var der ikke musik at gå efter, så han forsøgte med stanken af alkohol, pis og opkast. Det gav pote. Han trak kort på skuldrene inden han gik mod den formodede bygning og skubbede til døren. Yep, der stank af alkohol, pis og bræk, netop som han huskede værtshusene. Svagt løb det ham koldt ned af ryggen som han skulede rundt på de mange folk på værtshuset ”Hmmpf” kom det stille fra ham inden han gik mod baren for at få noget at drikke så aftenen kunne starte, for den var stadig ung, men alligevel var der allerede mørkt udenfor.

”Mjød, tak” sagde han og smed nogle mønter på disken til krofatter der hældte et krus mjød op. Ikke længe efter mjøden var bestilt, stod kruset foran ham og han nikkede svagt som en tak. I lettere desperation forsøgte han at finde et sted at sætte sig, måske for at få lidt fred til at starte med, måske falde i snak med en senere, når han havde fået nok at drikke og så i løbet af daggry vende tilbage til flokken, så de ikke blev bekymrede over han ikke kom tilbage. Et svagt suk undslap ham som han nærmest kastede sig ned i en stol. Han fortrød lidt at være taget af sted alene, hvorfor havde han ikke hevet Aliana eller Markus med? Han sukkede svagt som han hævede kruset med mjød og stirrede ned på jorden til han hørte døren svinge op og en kvinde trådte ind. Hans blik var kort låst fast på kvinden, men han fik hurtigt rettet blikket mod krusset foran sig, med et suk, hævede han det igen.

Stående imellem en gruppe af underlige og skøre folk, som ikke var nogle kvinden her kendte, midt i landsbyen. Der var nu folk nok, det var slet ikke fordi der manglede folk, langt fra... Zaika stod og kiggede rundt på de mange folk, allesammen forskellige og dog så mindede de meget om hinanden. Det var ikke fordi de gloede på hende, eller stirrede på hende, hvilket var godt fordi det ville blot ende med at hun ville spørge dem, om der var noget problem, eller hvad de havde hang i siden de lige skulle stirre eller glo så meget. Hun havde stået i lidt tid, og sukkede hvorefter hun gik væk fra gruppen, fordi det var efterhånden begyndt at blive kedeligt, og utrolig dræbende nærmest, alt det sladder om det ene og det andet, om den ene person til den anden, det var virkelig ikke noget der interesserede hende så meget, medmindre det var om nogle hun kendte. Hun vandrede rundt i landsbyen før hun fik øje på kroen lidt længere fremme, se det var en ginial idé der ville sikkert være noget ret så interessant, og sjovt derinde. Det var det værd at tjekke det ud så Zaika som sædvanlig var iklædt de tætsiddende sorte bukser, den hvide stramme tank top, og den sorte overtrøje, ja hvad man nu kunne kalde det. Hun trådte ind på kroen og kiggede rundt, ja her var godt nok heller ingen hun kendte, det var næsten trist, nå men det ville ikke betyde at hun nok skulle få det sjovt.

Hendes duft var ikke som den normalt plejede hun var en vampyr men duftede ikke en som, og det var med vilje, fordi hun godt havde snuset sig frem til at der nok måtte være nogle varulve herinde på kroen, og hendes blik låste sig fast på krofatter. Hun havde valgt at kaste noget duft over sig, som gjorde at hun ikke duftede som hendes særlige duft som var den vampyrisk duft. Godt nok havde Zaika også snakket med en magiker, troldmand hvad man nu kunne kalde ham, og fortalt ham omkring det med varulve og vampyrer, og troldmanden havde så kastet noget magisk over hende, der ville gøre at ingen ville finde ud af hun var vampyr, ingen ville dufte hendes særlige vampyrisk duft, hun ville blot dufte som et menneske. Det var en særlig interessant ting,dog ville duften forsvinde hvis hun ville begynde at mærke hendes blodrus, og lyst til blod, det var en forbandelse for prisen for at komme til at miste hendes duft i noget tid, men det var det hele værd. Nu duftede hun som et menneske, og det var kun godt især hvis hun ville møde en varulv hvilket der sikkert var herinde, hun kunne godt lugte en tæt ved krofatte,r en mand, ganske køn det var slet ikke det. Men han ville sikkert heller ikke opdage hun var vampyr, det var kun godt, så Zaika gik hen mod krofatter, mest for at få ngoet at drikke, men også for at hilse på manden. Da hun så kom hen til ham, lænede sig lidt ind over disken og sendte ham et smil, og gjorde et tegn efter krofatter som i hun ville have noget at drikke"Zaika hvad hedder du"lød det bare som kastet ud i luften, og hun rækte en hånd frem mod ham. 

Hvad end denne kvinde var, så var det nemt at se folk var betagede, bevares så var hun da køn, men så voldsomt var det da heller ikke? Han havde rettet blikket mod kruset, for man kunne ikke vide sig for sikker på folks racer nu til dags.. Hun kunne være en vampyr, men så havde han kunne lugte hende fra lang afstand, hun duftede blot af menneske, noget så simpelt. Ganske vidst havde han også et lettere anspændt forhold til dem, men det var kun fordi de jagede varulve flokkene, fordi de under fuldmåner var gået amok. Svagt løb det ham koldt ned af ryggen ved tanken om en vampyr. Manuel havde aldrig været en fan, ikke som menneske og heller ikke som varulv, men kunne man bebrejde ham? Hans første og egentlige kærlighed blev myrdet af en vampyr og oven i det, så havde der altid været den evige kamp om hvem der var den dominerende race, hvilket Manuel endnu ikke havde fundet frem til, hvilket sikkert heller ikke ville ske endnu.

Som kvinden kom over mod ham og sågar talte til ham, hævede han et øjenbryn. Ud af ingenting havde denne kvinde talt til ham, uden han så meget havde sagt et eneste ord. Måske var hun bare desperat, eller også var der noget andet der var i gang. Manuel's blik faldt på den hånd kvinden havde rakt ud mod ham. Lettere tøvende tog han imod hånden og rystede den kort ”Manuel” sagde han stille. Han kunne mærke hvor kold kvindens hånd var, men tænkte det måtte være fordi han enten var så varm, eller det var koldt udenfor. Jo, man var da efterhånden ikke i tvivl om det var efterår, men så slemt var det nu heller ikke, syntes han selv. Han trak hånden til sig og rakte ud efter sit krus og tog en tår af sin mjød inden han rettede blikket mod kvinden foran ham. Manuel hævede svagt det ene øjenbryn ”Hvorfor ville en kvinde tage et sted hen som dette... Alene?” spurgte han undrende. Det var yderst sjældent han så kvinder komme steder som dette alene, men måske var hun bare en af dem der ikke var bange for de hungrende mænd der typisk sad og tvang deres alkohol ned i halsen og ledte efter et nemt offer.

Mens hun stadigvæk var lænet en smule ind over disken og kiggede på krofatter der lidt efter lidt kom hen mod hende med et krus øl, se det var luksus og service lige hvad hun trængte til. Godt nok var det ikke blod, men sådan var det jo, det var i det mindste noget at drikke, og det havde hun trængt til i noget tid, og da krofatter satte kruset foran hende ned på disken, sendte hun ham et smil og kastede nogle mønter hen mod ham. Hvis det havde stået til hende havde blod været fortrukket, og helt klart noget der ville være langt bedre end blot øl, men sådan var det jo vel, hun klagede dog ikke over det, tog pænt imod kruset og tog en stor slurk. Ja det smagte godt nok, hun savnede ikke blod helt vildt meget, men hvis det først også ville gå helt galt, så ville hendes duft blive afsløret og det ville ikke være så godt, langt fra. Hun satte så kruset ned, og vendte blikket hen mod manden der havde præsenteret sig ved navnet Manuel, sikke et flot navn, det var ikke et navn der var sjældent, det syntes hun ikke, hun mente at det nok var ganske normalt, i modsætning til hendes eget navn som lød lidt mere specielt, men som det hun var følte hun også speciel, men lige i øjeblikket var hun jo ikke vampyr, eller det var hun men duften var væk, og der var noget anderledes ved hende og det var kun fordi hun duftede af menneske nu"Hyggeligt at møde dig Manuel"sagde hun blot og sendte ham et smil.

At hendes hånd var kold havde hun slet ikke tænkt på, hvorfor havde hun også gjort det da hun præsenterede sig, men sket var sket. Han havde hvist ikke spurgt hende hvorfor hun var så kold, så det var vel altid godt, hvis han havde ville hun bare have fundet på en løgn måske noget med hun frøs let, eller et eller andet. Da han spurgte hvad hun lavede her, måtte hun tage et kig rundt på de forskellige folk, der var nu ikke nogle hun kendte, så det kunne hun ikke sige, så hun sukkede lavt, men sendte ham et skævt smil, og tog fat rundt om kruset, og lænede sig lidt tilbage så hun ikke stod lænet lidt ind over disken"Jeg trængte til noget sjov og ballade"svarede hun og lagde så hovedet en smule på skrå. Det var jo også sandt, det var derfor hun havde gået herind, kroen havde været det mest oplagte sted at lave noget sjovt, og at der ville ske noget, fordi udenfor i landsbyen skete der ikke særlig meget, ikke i hendes øjne. Hun holdte blikket på hvilende på personen og lænede sig så en lille smule ind mod ham"Hvad laver du herinde alene"spurgte hun så. 

Manuel havde det underligt ved dette møde... Kvinden virkede på en eller anden måde off, som om hun ikke hørte til her, man han ville ikke ligge noget i det, for der var sikkert en masse der havde fuldkommen samme tanke om ham. Han kunne godt fornemme hvordan folk så på dem, som talte, nærmest som om de forventede der skete noget. Om det var slåskamp eller at den ene blev snavet i gulvet vidste han ikke... Manuel havde ikke intentioner og nogle af delene. Han var først og fremmest blevet for gammel til at drikke sig i hegnet og tage en tilfældig tøs med sig... For det andet var det ikke værdigt at slås mod en kvinde... Hvad slags mand gjorde det? Som kvinden talte, sendte Manuel hende et skævt smil ”Hyggeligt at møde dig også, Zaika” sagde han og satte kruset med mjød for læberne og tog en tår, inden han igen satte det på disken.

Han hævede kort det ene øjenbryn som hun begyndte at se rundt på folk og så talte. Sjov og ballade? Det kunne være et vidt begreb i hans øjne. Svagt smilede han til hende ”Sjov og ballade... Spændende” sagde han og så på hende som han rakte ud efter kruset igen. Han skulle snart have kruset fyldt igen, da han efterhånden havde nået bunden. Manuel trak kort på skuldrene som hun gav ham et spørgsmål ”Skulle have fred for det børnesnak og pms..” sagde han og sukkede. Elise var forfærdelig at være i nærheden af lige nu... Gravid med tvillinger... Og ikke nok med det, så var hendes ellers fredelige natur skiftet næsen 180 grader... Hun var jo næsten blevet sindssyg! Det var grund nok til han ikke ville gøre en kvinde gravid, med frygten for at skulle leve sammen med en hormonforstyrret dame...

Et enkelt nik sendte hun til ham, hvorefter hun lod blikket falde på kruset der stod på bordet foran hende, hun tog en tår og sad så med kruset  i hænderne, hun havde stadigvæk ikke taget en stol og sat sig ned, nej det havde hun ikke lyst til pt, det var også meget hyggeligere at stå lidt tæt ved en person man fandt interessant. Der var ikke meget opmærksomhed rettet mod hende og denne person, hvilket var rart nok, dog vidste han ikke at hun havde fundet ud af der var nogle stykker varulve herinde på kroen, og det var kun godt at dem allesammen ikke kunne finde ud af hvad hun var, og godt de ikke kunne finde frem til at hun var vampyr. Det kunne være hun skulle lave en slags overraskelse senere, men først var hun sikker på at hun ville hygge sig med denne person her, og det skulle starte med noget at drikke, hvis ikke en helt masse, for hun kunne sagtens hælde noget på ham, det skulle slet ikke komme an på det. Zaika havde et lille bredt smil på læben, og hendes øjne faldt hen på ham, og hun lod sig betragte ham på samme tid som hun stod og kiggede på ham"Ballade er altid godt"sagde hun og blinkede lidt til ham.

Da han fortalte hvad han lavede herinde, sendte hun ham et nik, og puffede så lidt til ham med den ene skulder, i den drillende form, fordi selvom hun ikke kendte ham, så var hun i humør til ballade, og moroskab, ja en helt masse af begge ting. Hun fjernede blikket fra ham, og kiggede rundt på de forskellige folk der sad herinde på kroen, tænk hvis de vidste hvad hun rigtigt var, de ville da få et føl og gå amok, ja hvis ikke meget mere, og det havde hun slet ikke lyst til, det var ikke noget hun lige følte for"Så jeg tænker du er frisk på at lave lidt ballade, og holde mig med selskab"sagde hun med et smil og lod blikket falde hen på ham igen. Hun stod tæt op ad bardisken med overkropen lænet lidt ind over bardisken, men efter lidt tid rettede hun sig op, og trådte et skridt tættere på ham, og greb fat rundt om kruset, hun pegede det mod ham, og vendte hendes krop mod ham"Jeg regner ikke med du er den kedelige type"lød det så fra hende med et flabet smil, og hun blinkede til ham.

Manuel forstod ikke helt hvorfor denne kvinde endnu ikke havde sat sig på en stol. Var det virkelig så vigtigt at være helt tæt på ham? Bevares så var hun da spændende, men han kendte hende trods alt ikke, plus de havde rigeligt af tid til at lære hinanden at kende endnu, da natten endnu var ung. Han tog en tår af sit krus og rettede blikket mod hende ”Kommer vel an på hvad ballade” sagde han stille og stirrede ned i kruset. Det var efterhånden noget tid siden han havde lavet ballade, men nu var han trods alt også blevet alpha og havde en del og se til, for det meste... Men af og til var det også rart at slippe alle tøjler og blot nyde friheden, stilheden og være væk fra de andre. Jo Markus havde spurgt om han skulle tage med, men han havde trods alt en gravid kone, så nej... Nej det skulle han ikke. Desuden så kunne Manuel godt klare sig selv.

Han mærkede puffet og sendte hende et smil. Hun var uden tvivl ude på at lokke ham med til et eller andet, men hvad? Følelsen af der foregik et eller andet ramte ham dog, men det havde intet med hende at gøre, mere de omkring siddende folk, der så mod dem, som om der var noget galt med Manuel og hende. Han rettede blikket mod hende og hævede det ene øjenbryn ”Definer ballade... ” sagde han med et kækt smil på læberne. Manuel var altid frisk på at lave et eller andet, men igen, det kom bestemt an på hvad det var og hvad konsekvenser det havde for ham i sidste ende. Igen kom hun tættere på ham og han så på hende, fortsat med et hævet øjenbryn og et skævt smil ”Jeg er mange ting... Men kedelig er ikke just en af dem” sagde han og blinkede tilbage til hende. Han kunne godt lide hvor dette var på vej hen, for det var ikke tit han mødte kvinder... Måske fordi han som regel befandt sig i Vesterdalene sammen med flokken og sørgede for den fungerede, men lige nu, var det Aliana der havde styringen.

At hun stod så tæt på ham som hun nu gjorde, havde hun slet intet imod, tværtimod så kunne hun godt lide det. Hun lod hendes blik falde ned på kruset der stod på disken, greb fat i det, førte det op til munden, og tog en stor slurk af det. Det var altid lækkert med noget mjød, generelt var det altid lækkert med noget at drikke. Hun foretrak helst blod, men man måtte tage hvad der var, sådan var det jo. Hvem ville vide, af de folk som sad herinde, kunne hun vel også sagtens snuppe en bid her og der, drikke en tår eller to. Hun satte kruset ned på disken igen, og lænede sig en smule ind mod hans ansigt, dog var der en lille afstand, hvilket kun blev gjort med vilje. Et bredt smil bredte sig over hendes læber, og hendes øjne hvilede sig på hans ansigt, ja han så ganske interessant ud, lignede umiddelbart ikke den typiske type mænd, hun mødte her og der. Hun vidste godt at hun skulle give ham svar på hvad slags ballade hun havde i tankerne, men han kunne godt vente lidt endnu, for det var han nød til. Hun bed ham i øreflippen, og trak sig tilbage, hvorefter hun trådte et skridt tilbage fra ham, det var både sjovt og farligt alt det som hun faktisk havde gang i, mest når man tænkte på at hun var den eneste vampyr på kroen. 

Det var sjovt at lege lidt med skæbnen, hvis man kunne kalde det det. Dog var det også ganske farligt, for hvem kunne vide hvornår en af varulvene ville bide hende, eller dræbe hende. Hun smillede fortsat, for hun var sikker på at hun ikke ville blive afsløret. Hun havde jo fået gjort så hendes duft ikke ville afsløre hende, for ellers så ville folk hurtig finde ud af, at hun var en vampyr. Hun vendte blikket rundt på de forskellige folk som sad herinde, men vendte så blikket hen mod den mystiske dog interessante mand igen"Ballade er altid godt, og du kunne godt virke som typen der er frisk på næsten alt"sagde hun og lagde hovedet på skrå. Hun fjernede ikke blikket fra ham, lod blot hendes øjne hvile sig på ham, og hun havde allerede en masse ideer til, hvad der kunne ske, og hun vidste godt der var værelser ovenpå kroen. Men igen selv det ville være risikabelt, dog meget sjovt, det var som at udfordre skæbnen, og dog så kunne hun godt lide at skjule hendes sande identitet blot for en aften"Jeg er frisk på at lære dig bedre at kende"lød det fra hende, og hun lænede sig lidt ind mod ham"På den ene eller anden måde"fortsatte hun så, mens hun blinkede til ham.

Manuel hævede et øjenbryn som hun kom endnu tættere på ham, trods det nærmest ikke ville være muligt. Han sagde ikke et ord, men havde lyst til at smide en spydig kommentar. Der var et eller andet der virkede forkert, men hvad? Han stivnede nærmest som hun lænede sig mod hans hals og derefter nappede i hans øre. Et skævt smil kom frem på Manuel's læber som han langsomt gættede sig til hvad det var denne kvinde ville. Egentlig burde han ikke gøre det... Både Feli og Aliana ville ende med at slagte ham i sidste ende, men hvad fanden... Der var ikke nogen af dem der var hans kæreste, endnu, så i teorien kunne de ikke sige noget.. Ikke fordi Manuel ville opbygge sig et harem, for han var ret så monogam, når først han havde en kæreste. Men pt, var han sådan set single, så han kunne vel godt? Hans blik låste sig nærmest fast på hende, som hun igen trådte væk fra ham. Der var ikke nogen tvivl om at denne kvinde, elskede at lege med skæbnen, for det gjorde hun virkelig.

Manuel fnøs ganske kort ”At jeg er med på alt, er måske så meget sagt... Få grænser er nok nærmere korrekt” sagde han med et kækt smil som han rakte ud efter kruset og tømte det. Det kække smil fra før, kom frem igen ved hendes følgende ord. Altså der var jo værelser her på stedet.. Så de kunne i teorien købe noget alkohol, tage det med på et værelse og få en ordentlig snak, uden der var folk der nedstirrede dem, som var de dyr i zoo. Han trak kort på skuldrene og så mod krofatter ”To flasker mjød” sagde han med et smil som han igen rettede blikket mod kvinden ”Så skal det også gøres ordentligt” sagde han med et smil inden han igen så på krofatter der placerede to flasker mjød på disken ”Og et værelse” sagde han med et smil og lod blikket skæve mod kvinden. Som krofatter rakte armen ud mod gangen med værelser, greb Manuel flaskerne og begyndte at gå.

Manuel stoppede ved et af værelserne og åbnede døren til det. Der var ikke meget indhold... En seng, to natborde og en lille kommode og så var det nærmest det. Han trak kort på skulderen og holdt døren åben for hende, når hun var kommet ind, ville han lukke døren bag sig og låse den. Han så mod hende og hævede et øjenbryn ”Så sig mig... Hvad vil du vide?” spurgte han med et kækt smil på læberne som han gik over til hende og holdt den ene flaske mjød ud til hende.

Da de så pludselig stod inde på værelset, lod hun hendes øjne glide rundt på omgivelserne, blot for at se værelset lidt an. Her var hyggeligt, det var ikke et grimt værelse, det kunne have været meget værre. Hun lyttede til det han sagde men svarede ham ikke med det samme, for hun havde valgt at gå lidt rundt på værelset. Da han så havde rakt en flaske mjød hen mod hende tog hun glad imod den, og tog en stor slurk af den, det var ganske sjovt det her, hende som faktisk var en vampyr men det vidste han ikke, mest fordi hun havde den duft hun havde fået. Hun vidste godt hvad han var, og det var det der gjorde det hele farligt, og spændende, og hvordan det hele ville ende, og blive vidste hun ikke, men hun var meget nysgerrig efter at vide det. Zaika valgte at tage endnu en stor slurk af mjøden, og rakte flasken hen mod ham, hvis han nu også ville have noget at drikke. Så gik hun hen mod sengen, satte sig på kanten af den, og fik lagt det ene ben over det andet.

Blot for at sidde lidt bedre, og sengen var nu ikke hård, den var ganske blød. Hun betragtede så ham, og lod blikket hvile sig på ham en smule. Ja hvor skulle hun starte, der var mange ting som hun ønskede at vide, og så igen der var måske nogle ting der ikke var særlig relevante at nævne"Din slags bliver i tit ensomme"spurgte hun som blot det første at spørge ham om, for hun skulle starte et sted, og det blev så det.

Bevares så var det ikke et ret stort værelse, men der var hvad man behøvede… En seng. Og så var der bade to minutter fra stedet, så mon ikke det kunne gå an? Manuel så på hvordan hun tog slurke af mjøden, holdt den til sig selv og gik rundt på værelset of betragtede hver eneste detalje. Han selv, så hvad flugt muligheder der var, hvilket kun var døren og det lille vindue. Ikke han regnede med det nogensinde blev nødvendigt, men det var bare en egenskab han havde taget til sig dengang han blev alpha for flokken. Som hun igen tog en slurk og derefter rakte den mod ham, fik ham til at bukke hovedet ganske kort, inden han selv tog en slurk af flasken.

Han gik over til sengen og smed sig nærmest dramatisk ned på den ”Ensomme? Vi lever som regel i flok, dem der ikke gør.. Jo, de gør sikkert” sagde han med et smil på læberne. Ensomhed var som sådan ikke noget han rigtig kendte til, selv hvis han gjorde, ville han sikkert ikke indrømme det, specielt ikke når han var alpha. Han så på hende ”Hvad med din slags? Hvad end du så er, for kan ikke helt placere det” sagde han og tog en dyb indånding. Hvad var hun?

Som han snakkede lyttede hun med et bredt smil på læben, det var heldigt at han ikke anede noget som helst om hendes skumle plan. Hvis han først vidste hvad hun var ville det blive farligt, men på den anden side også ganske hyggeligt og sjovt, hun havde helt klart at fortælle ham det når han mindst forventede det. Hvad der så ville ske derefter var ikke til at vide, men hun var faktisk lidt spændt på at finde ud af det. Som han havde smidt sig ned i sengen, så hun en chance så hun gik tættere på ham, kravlede nærmest ind over ham med et ben på hver side. Hendes øjne gled ned over ham, og fastlåste sig så på hans ansigt"Altid dejligt når man ikke føler sig ensom"lød det fra hende med et smil, enlig havde hun blot måske virket for direkte nu ved at kravle ind over ham med et ben på hver side af ham, men for hende gjorde det ikke noget, hun var ligeglad.

Det var både farligt for hende, men også meget sjovt at han ikke vidste hvad hun var, eller kunne sætte en finger på det. Duften havde hjulpet helt vildt, for havde hun duftet af sig selv ville han helt klart have gættet det. Hun holdte blikket på ham, at hun godt vidste hvad han var, men at han slet ikke anede noget om at hun faktisk var en vampyr var ret sjovt, og farligt. Det var noget hun godt kunne lide, som hun var kravlet ind over ham, placerede hun hænderne ved siden af hans hoved, og rykkede sig lidt tættere på ham"Hvad ønsker du at jeg skal være for et væsen"spurgte hun flabet og en smule kækt dog med et smil på læben. 

// Afslutter med accept fra Jinx og hendes helbred <3 Manuel skulle pludselig tisse og strak i stedet for af, fordi han vidste inderst inde at denne kvinde var psykopat! xD<3//