ja Fuego havde været sent på arbejde og hans hest havde mistet en sko så han måtte trække den afsted. han gik roligt i sin ejen verden da en dreng kastede en sten mod hesten som jo selvfølgelig blev forskrækket. Fuego vendte sig mod dreng og skreg han skulle forsvinde.
nogle ville mene fuego ikke egnede sig til at få børn. men det var jo kun når de ikke opførte sig ordenligt. hans røde og hvide hår løftede sig næsten i vrede men han måtte trække vejret dybt for at få det til at lige sig igen. 

han kom til en kro der ikke var lukket. han kunne ikke nå hjem før udgangs forbudet når han skulle trække hesten. tybisk. han gik ind i krostalden og satte hesten og gik ind i kroen og bestilte en øl og en dagens ret. han satte sig ved et bord der ikke var andre ved. Fuego var meget venligsinde.... når man opførte sig ordenligt og behandlede ham godt. han drik roligt sin øl og spiste sin mad. han vidste ikke hvad dagen ville byde på men det skulle dagen vel nok fortælle. hans to øjen farver gjorde ham speciel at se på og det gjorde også folk trak sig fra ham. men hans ene øje var også dækket af brand ar. hele hans kind og øje og pande fra den side af hovedet var fuldt med ar. noget han ikke så som pænt. hvem ville finde ham atraktiv med sådan et sår.
han smilte. han kom i tænke om sin nye forlovelse. som ikke var med ring endnu.  hans forlovede elskede ham for den han var. ikke for hvad han var. det var rart at ha sådan en følelse af forelskelse.

Smo vandrede rundt på hovedgaden, men holdt sig konstant i skyggen. Det var snart ved at være lukketid ved byporten, men det tog hun sig ikke af. Hun skulle finde en måde at komme ud på. Ud af Dianthos. Og helst gerne uden at Kiles Orden opdagede hende. Det i sig selv ville være en katastrofe. Så var flugten fra arresten jo nærmest ligegyldig, måtte hun konkludere.

Så hun bevægede sig langs en bymur, og på vejen fandt hun en lille kro. Hun drejede mod den, og gik indenfor. Måske hun kunne arbejde for et måltid eller sådan noget. Ikke at hun kunne løfte tunge ting eller sådan noget, men altså... noget kunne hun vel lave. Hun var trods alt ikke vant til fysisk arbejde, men det kunne der vel arbejdes på. Der måtte også være andet arbejde at lave. Opvask eller sådan noget.

Hun så sig om, som hun kom derind, for at undgå at støde ind i nogen Kile-præster. Hun så en fyr med rødt og hvidt hår, og skævede til ham. Hun synes på en eller anden måde, at han var bekendt, så hun gik hen til ham. Der stod hun så uden at have noget bestemt at sige.

Fuego sad roligt og spiste sin mad. han fornemmede en eller anden kigge på ham. han så kort rundt uden at flytte hovedet. han kunne høre en trække vejret bag ham. han sukkede lidt. "kan jeg hjælpe Dem?" spurgte han let irreteret over en der stod og gloede på ham uden at sige noget som hej. eller må jeg side her?. det irreterede ham lidt.
han tog en tår af sin øl. han skulle jo ha noget mad. på den ene eller anden måde. og krystaler var han ikke fattig omkring. han sparede godt. og kunne lave nye vis han ønskede det. det var bare det at få dem væk igen der var smertefuldt.

Fuego stilte krusset og vendte sig om og med sit gyldne og blå øjne så han så denne kvinde. han kendte hende vidst ikke, ikke hvad han huskede af. hun så da ud til at ligne en der kunne kende hans far. men han kunne ikke sige det. hans far var ildelement og levede endnu, hvilket jo godt for ham. men han savnede fuegos mor. noget som ikek var underligt når man tænkte på at fuegos mor var menneske og nok ikke levede mere.
Fuego havde i lang tid ikke fået krystaller ud af sig, så hans tøj var pænt og rent. ikke nogle huller eller ikke nogle brand mærker.

Smo trak den sorte kutte tættere om sig, og trak hætten ned. Hendes hår lignede at der var ild i det, så det var ret tydeligt, at hun var en elemental. Det kunne enhver idiot, som kendte bare lidt til racen, se, mente Smo da i hvert fald. Hun smilede venligt til manden, eller forsøgte i hvert fald, og så på ham med flammende (men ikke ubehagelige) øjne.

"Øhm, må jeg sidde her?" spurgte hun med lav stemme, så andre ikke overhørte deres samtale.

Som om hun sagde noget vigtigt, og ikke bare spurgte, om hun kunne sætte sig ned. Hun var generelt meget hemmelighedsfuld af sig, åbenbart. Det plejede hun ellers ikke at være. Men altså... Kiles Orden vidste nok, på nuværende tidspunkt, at hun var sluppet ud af arresten, så de var nok efter hende. Det betød også, at hun skulle til at finde en vej ud. Og manden med de forskelligfarvede øjne lignede netop en, som kunne få hende ud herfra i en fart.

Fuego sad roligt da hun spurgte om hun måtte sætte sig. han slå ud med armen. "for min skyld gerne" sagde han og tog en bid mere af sin mad. hans hår var hvidt og rødt. som ild og krystaller. hans øjne var to farver. men mest pga et uheld. han havde brandt sig selv som ung ved øjet så hans øje var næsten blind. han kunne lige ane omrids og skygger men se klart med det alene kunne han ikke.
han så mod hende og kunne se de flammende øjne. de mindede om hans ejet normale øje. det var gyldent som en flamme. lige som hans far også havde haft. og vis denne kvinde troede noget at han bare lige kunne få ende ud måtte hun tænke om igen. hun var måske ikke lige den han kendte til at få ud. men måske vis de lærte hinanden at kende det ville kunne ske.

Smo satte sig ned, da hun fik lov til det. Der var ikke så meget at sige, så hun sad bare og kiggede lidt ud af et vindue. 

Hvis hun var heldig, så kunne denne mand få hende ud af byen, men det krævede jo også, at hun lige spurgte først, ikke? Jo da. Hun måtte tage sig sammen og få spurgt. Inden Ordenen dukkede op og slæbte hende i arresten igen. Det havde hun virkelig ikke lyst til, for der var koldt og vådt. Ikke noget rart sted at være, nej tak!

"Øh, undskyld jeg afbryder dit måltid, men kender du nogen, som kan få mig ud af byen? Forbi byvagterne uden for mange spørgsmål?" spurgte hun forsigtigt, og gjorde sig klar på at få at vide, at hun skulle tie stille eller sådan noget.

Fuego så roligt på hende da hun satte sig ned. han lyttede til hvad hun sagde. så hun ville gerne ud. han så op på hende og tog en tør af sin øl før han svarede. "hvad skal De uden for byen." han skulle sørger for at hun ikek var en af de ubehagelige mennesker hans forlovede havde mødt. som var efter hende. hun skulle være i sikkerhed hos ham.
han kunne sagens for hende ud. han skulle bare lige tænke sig om. han kunne sagens finde en eller anden måde at få hende ud. måske ved at sige hun var læge og skulle hentes til hans forlovede. måske ved at sige hans forlovede var syg.

"hvad for jeg endelig ud af at hjælpe Dem frøken?" spurgte han lidt efter. han sagde ikke sådan at folk skulel tiestille når han spiste osv. han var ikke ond. han var bare ganske rolig.

"Det kommer ikke rigtig Dem ved," svarede Smo hurtigt.

For det var jo rigtigt nok. Det kom ikke ham ved. Hun skulle bare ud, og hun tænkte at diskretion var noget hun kunne betale sig fra. Hun burde kunne betale sig fra det. Dog havde hun ikke ret mange mønter på kistebunden, så hun måtte bruge dem med omhue. Vende hver eneste mønt.

"Jeg kan betale dig for det," forklarede hun ham så med et lille smil.

Det var ikke meget hun havde, men hun mente da, at hun havde nok til at komme ud. Hun havde trods alt skrabet lidt flere mønter sammen i løbet af dagen. Ikke at hun havde arbejdet hårdt, for det krævede en kontrakt, og det kunne hun ikke rigtig få, når hun var efterlyst af Kiles Orden.

Fuego så op da hun sagde det ikke kom ham ved han trak på skuldrene. vis det var sådan hun havde det kunne han ikek se en grund til at hjælpe hende.. da hun sagde hun ville betale ham grinte han lavt. han fandt det morsomt.
"jeg arbejder for banken.... jeg har krystaller nok. og kan altid få flere. men hvad for jeg ud af at hjælpe Dem.? jeg skal jo ha en grund!" sagde han roligt og vidste at krystaller var det nemmeste at få især for ham. han var jo krystal mager. 

Krystaller. han var træt af dem vis han skulle være ærlig. han så dem for tit. han arbejdede med dem og lavede dem selv. derfor skulle han tit til smeden og ha høstet dem. han ville gerne ha en grund til at skulle hjælpe hende. hvilket han ikke havde jo. hun havde kun sagt det ikke ankom ham. hvilket jo var hendes mening.

Smo så på fyren. Okay, krystaller kunne han ikke lokkes med, men hvad så? Hun vidste det ikke. Hmm... Hun så tænksom ud i nogle sekunder, og kunne ikke helt finde ud af, hvad hun skulle sige, men det skulle nok komme. Det var hun sikker på. Sådan var det nemlig altid.

Hun løftede armene afværgende, og gav sig selv lidt yderligere betænkningstid. Så kom hun i tanke om sine evner til at se ind i fremtiden. Hun kunne ikke rigtig kontrollere den, men den blev som regel aktiveret, hvis hun rørte ved en anden person. Så kom der flashforward billeder af dennes nærmere fremtid. Som regel var det ikke særlig godt, det hun fik vist, men det var da mere værd en krystaller. Ikke?

"Jeg har evner," sagde hun stilfærdigt.

Fuego tog en bid af sin mad imens hun tænkte. det eneste han ville ha, var en grund til at skulle hjælpe hende. så enkelt var hans syn på verden. alle havde evner. alle havde krystaller. alle havde noget de kunne gi ud af. men fuego ville bare vide hvorfor han skulle hjælpe en anden.

han så hvordan hun tænkte og så kom hun frem til hun havde evner. han smilte. han så op fra maden og rystede på hovedet. "frøken... jeg vil bare vide hvorfor jeg skal hjælpe Dem. jeg har ike brug for krystaller. jeg har ikke brug for andres evner. jeg vil bare ha lidt viden om hvorfor jeg skal hjælpe" han så på hende med et venligt smil og det gylne øjne skindede i pejsens glød. hans blå øje kunne han ikke se meget ud af, men selv det kunne ligne det glødede i pejsens flammer.

"Ser De," sagde hun lavmælt, så lavt som hun kunne faktisk: "Jeg er på flugt fra Ordenen her i Dianthos. De mener, at jeg er et brud på deres kode og ønsker mig død eller indespærret. Jeg har bare brug for en venlig sjæl til at hjælpe mig ud af byen uden at blive opdaget."

"Jeg er bare en simpel kvinde, men jeg beder om din hjælp. Væsen til væsen," sluttede hun af med. Hun vidste trods alt ikke, hvad han var for en, så derfor brugte hun udtrykket 'væsen'. Det burde dække dem begge ret godt.

Fuego lyttede roligt til hvad hun sagde. han nikkede forstående og så rundt på hende. "og jeg som kun troede det var elverene de var efter" sagde han da han jo nemt kunne se hun var elemental. det var han jo også halvt. hans far var elemental og hans mor var menneske. derfor havde han det røde hår og det gyldne øjne.
han tog en tår af sin øl og så på hende og kunne fornemme hun virkelig var i problemmer og virkelig ønskede hjælp. det var menningen han ville sove her men måske han kunne tage afsted med en undskyldning til byvagterne.
"okey.... jeg hjælper" sagde han og rejste sig. han gik op til baren og betalte for maden og ølen hvor efter han gik over til bordet og så på hende. "har du alt du skal bruge? så har jeg en ide til hvordan du kommer ud. " sagde han og håbede virkelig hans plan virkede. for ellers ville de begge være i problemmer. han ville jo gerne hjælpe hende nu hvor hun fortalte hvad hun havde af problemmer. hun virkede ellers ikke som farlig.

//Lukket pga. egen inaktivitet.