Damien fremstår som en selvsikker mand, og dette er til dels også sandt. Han kender sine styrker, han ved hvem han er og han hviler i sig selv. Grundet sin barndom, har han svært ved at knytte sig til andre mennesker. Det eneste konstante i hans liv, har været hans mor. Han er nok lidt en mamas-boy i hendes selskab, men dette indrømmer han aldrig!
Han har en forkærlighed for det kvindelige køn og får hurtig lyst til at hjælpe og beskytte dem, måske en form for far-kompleks, fordi der ikke var en mand til at beskytte hans mor.. Dette ansvar har han underbevidst taget sig og det har resulteret i, at han er en god problemløser og ikke er bange for en udfordring.
Damiens go to, er humor. Dette har han altid brugt som forsvarsmekanisme og icebreaker. Han joker ofte med sin manglende faderfigur, og bruger især dette som en undskyldning for at "hoppe over hvor gærdet er lavest". f.eks; at han har været sin egen far så længe, at han har fortjent en pause (fra arbejde og andre gøremål han ikke gider)

Damien forstår at man skal arbejde hårdt for at kunne leve sødt, men nyder at tage det søde før det hårde. Hvis han kan slippe af sted med det, holder han gerne en fridag med gåture og middagslur

Damiens far forlod ham og hans mor da Damien var 6 år gammel, derfor husker han ikke meget om ham. De få minder Damien har sammen med sin far, har været gode og han holder dem utroligt kært, men han er samtidig meget uforstående omkring faderens beslutning om at efterlade dem.

Damien blev født i Amazonitskovene, hvor han også opvoksede sammen med sin mor, og første 6 år også sin far. Her boede familien i en ydmyg hytte, hvor Damiens mor tjente penge til mad, ved at væve uld til garn og solgte dette til de lokale. Damiens far dyrkede råvare på deres grund og solgte også dette.


Damiens mor er halvdyr, imens Damiens far er/var menneske. Det er derfor Damien har arvet halvdyrenes udseende minimalt.


Efter et stort skænderi mellems Damiens forældre, forlod faderen dem og kom aldrig tilbage. Damien har senere i livet fundet ud af, at skænderiet omhandlede en manglende accept fra faderens familie. De mente det var forkert og ulækkert at blande racerne, og krævede at faderen forlod Damiens mor og ham selv. Som voksen har Damiens mor fortalt, at hun tror den dårlige samvittighed og forlegenhed, gjorde at hans far aldrig kom tilbage.

Kort efter familien mistede et medlem, flyttede de til Dianthos hvor Damiens mor arbejdede som tjenestepige hos en velhavende familie.
Her boede både moderen og Damien i mange år, hvor de udviklede et tæt men professionelt forhold til familien moderen arbejdede hos.
Endelig var der sparet nok penge op, til at Damiens mor kunne flytte ud til udkanten af byen og leve som selvstændig væver. På samme tid var Damien fyldt 18 år, og ville ud og opleve verdenen. Han prøvede kort at opsøge sin far uden held, har valgte så at tage distance til behovet for at møde ham igen, for nu... Men ønsket er der endnu.

Damien besøger ofte sin mor i hendes hytte, men er selv flyttet tilbage til Dianthos da han savnede bylivet.