Grundlæggende Oplysninger
Fulde navn: Kirian Hvidtfeldt Løvstjerne de AbilevésKaldet: Kirian, Hvidtfeldt, Løvstjernen. Han nævner sjældent sit efternavn.
Køn: Mand
Alder: 136
Fødselsdag: 20.8 år 1889
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Kile - Chance.
Erhverv: Lejesoldat - Informant - Semi adelig.
Nuværende levested: Dianthos - Skumringskvarteret.
Race: Blandingsrace - Satyr og Skovelver
Uddybende om race: 82% satyr, 10% skovelver, 8% menneske.
Kirian's bukkeben har en stålgrå farve, og ligger tæt ind omkring de senede muskler. Men, for det meste er de skjult af buksernes løse form. Klovene er lige så skjult af nogle læderstykker der ligges over, for at få det til at ligne sko på afstand.
Den fjedrende gang, er til gengæld lidt mere avanceret at skjule.
Udseende
Højde: 173 cmVægt: 71 kg
Øjne: Før i tiden var de en smuk, himmelblå farve. Nu om dage gløder de i stedet med en isblå - grænsende til hvidlig - energi, og er pupilløse. Om det er dét, eller den kolde farve der gør hans blik så køligt, det vides ikke.
Hår: Kronraget, Kirian har ikke meget hår på hovedet. Generelt på arme, ben og krop, mangler han til gengæld ikke noget.
Hud: Lysebrun og varm, Kirian's hud er (overraskende) blød på trods af et liv med lejesoldater - en snert af den elviske arv.
Kropsbygning: Medium. Han er ikke stærk eller muskuløs, men har til gengæld mere senede muskler at vise frem af. Gedebukkebenene er med stålgrå pels, og afslører at han nok også ville have haft stålgråt hår, havde han ikke valgt at rage det af.
Hverdagstøj: Praktisk og mørkt. Kirian er oftest set i solide, tætvævede skjorter/bukser, og en let læderrustning når de er på missioner. Enkelte knive, tasker og småting hænger fra bælterne over hans hofter, men ikke noget der rasler.
Ar, permanente skader el.lign: Kirian har en masse små ar, over hele kroppen. Mange af dem er selvforskyldte, men de større og mere grove, kommer efter kamp eller hårdhændet behandling. Særligt håndfladerne er blevet ru efter vabler og hårdt arbejde.
Særlige kendetegn: Isblå øjne og lyseblå tatoveringer. De to ting er ofte det første man lægger mærke til, omkring Kirian.
Magi
Magisk evne (1): Magisk tatovering:Kirian fik i sin tid med Natravnene, en magisk tatovering. De påvirker hans øjne og kan aktiveres efter behov.
- Infrarøde øjne; Kirian kan se den varme levende væsner udsender, i en radius af 500 m. omkring sig.
- Zoom øjne; Kirian kan zoome ind på hvad der er omkring ham, i en radius af 500 m. omkring sig.
Evnerne kan ikke bruges på samme tid.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet
Magisk evne (2): Ingen magisk evne
Personlighed
Styrker: Omstillingsparat, hurtig-tænkende og stræbende.Svagheder: Smålig, fordomsfuld og usympatisk.
Generel beskrivelse af personlighed:
Kirian Løvstjerne, er hvad mange ville beskrive som en meget middelmådig person - både på godt og ondt. Med et tidligt liv i relativ velstand, og evner der aldrig har manifisteret sig indenfor hverken fysik eller magi, har han ikke haft fornøjelsen af at brillerer i noget... bestemt. Han er veltalende, men har ingen sølvtunge. Han er høflig, men kun fordi opdragelsen minder ham om at være det. Og han har (desværre) altid været afhængig af andres støtte, for at komme nogen steder i livet - i hvert fald hvis han spørger sig selv.
Fordi at være så gennemsnitlig, og samtidigt vokse op med talentfulde søskende (og venner/familiemedlemmer) til højre og venstre, har gjort ham til en smålig person. Han har let til jalousi, han er bestemt ikke hvad man ville kalde modig (i den klassiske forstand) og springer ofte over hvor gærdet er lavest. Udadtil kan det hurtigt ses som medfødt dovenskab og arrogance; en ugidelighed til at forbedre sig selv.
Men i sidste ende bunder det mere ud i en manglende selvsikkerhed, til at gøre hvad der skal gøres -helt- rigtigt.
Hvis dem omkring ham kan gøre det bedre, hvorfor skal han så?
Udover det, deler han ikke sin familie eller artsfællers hellighed omkring livet og dets mange glæder/gaver (siger han i hvert fald). Han afskyr musik, hader dans og forstår sig ikke på poesi. Og hvem ved, måske startede det som en trodsig mening i hans yngre dage? Men efterhånden, har det udviklet sig til en decideret modvilje.
Eller, det lader han i hvert fald som om.
Baggrundshistorie
“Nothing is so common as the wish to be remarkable.”
Kirian's opvækst i sig selv, var intet specielt. Og det var måske også hvad der i sidste ende, skubbede ham i den retning hans liv har taget idag.
De første mange år, boede Kirian i Amazonitskovene, godt beskyttet af trækroner og magi. Han var den næstyngste i en søskendeflok på fire, hvorom alle fire tidligt udviste familiens velsignede talent, for enten magiens mange veje, eller fysikkens forskellige udfoldelser. Selv troede Kirian i mange år at han bare var sen til at blomstre - han troede at hans evner en dag ville vise sig, og at han dén dag ville tage sin retmæssige plads imellem de mange, magiske (og ikke magiske) talenter.
Men årene passerede, og han forblev så godt som evneløs.
Det var frustrerende.
Frustration blev til jalousi, og jalousi er en stærk drivkraft. Det nærede hans vrede i mange år, og pustede til de gløder der ulmede.
Indtil da, havde han heldigvis ikke været alene om at være "evneløs". Hans lillebror var heller ikke velsignet med overnaturlige kræfter, og usagt betød det, at Kirian ikke følte sig ligeså... svag, som han ellers satte sig op til at være. Men piben fik en anden lyd, da lillebrorens magi også vågnede op, kun et par år senere.
Gløder blev til flammer, og flammer sendte ham i diskussion med resten af familien.
Spring frem 20 år, og Kirian er nu ude på de støvede veje på Krystallandet. Under påskuddet at en pilgrimsrejse ville være fornuftig for ham, drog han ud af Amazonitskovenes hjemlige frodighed. Her stødte han ind i en gruppe lejesoldater - Natravnene - og ikke længe skulle der gå, inden at han blev et mere fast inventar i deres brogede rækker. Natravnene tog alle der manglede et sted at høre til, og om nogen manglede Kirian sådan et sted.
De trænede ham, de nærede ham og de stolede på ham. Med den slags støtte, stolede han også på dem.
Flere og flere af Natravnenes holdninger, begyndte med årene, at farve Kirian's egne. Ligesom at han fysisk ændrede sig - kronraget isse, nye tatoveringer med magi indlagt i sig - ændrede hans mentalitet sig også. Et job var trods alt et job, og de var lånte sværd til den højest betalende - intet mere, og intet mindre. Og som oftest, var de højest bydende også dem med de "værste" opgaver.
At "beskytte" slaverne på deres vej tilbage til Balzera? Intet problem. At holde de mere udkantsboende bønder i nakken, hvis de ikke betalte beskyttelsespenge? Selvfølgelig. Trusler? Det var ligetil.
Underverdenen var en legeplads for dem der kunne grave sig frem i rækkerne, og Kirian nød det.
Tilbage i Amazonitskovene var der dog stadigvæk rødder at holde i live. Og med de nye kontakter her, og en familie der savner ham der, virker skæbnen til at dele sig i to.
Familie: Kirian's familie er en sidegren til hovedfamilien i 'de Abileves', og nedstammer fra Mithrann Løvfald de Abiléves' bror, og hans sønner/døtre.
https://www.familyecho.com/?p=START&c=gr6nrjcpik&f=719753629170420524
Udover det, har Kirian 3 søskende - 2 ældre, og en yngre.
Andet
Maske:På de mere etisk forkerte missioner med Natravnene, erhvervede Kirian sig en maske at dække sine tatoveringer med. Den dækker munden, kindbenene og næsen, sådan at det kun er øjne og horn der står frem. Til hverdag, bliver den ikke brugt.
Færdighedspoints
Fysisk styrke: MiddelSmidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Elendig
Chatboks
IC-chat▽
Krystallandet
