Grundlæggende Oplysninger
Fulde navn: Cassandra Marie ThorpeKaldet: Cas, Cassandra, Marie
Køn: Kvinde
Alder: 27
Fødselsdag: 16.6 år 1998
Tilhørsforhold: Kaotisk God
Tro: Tror ikke rigtig på noget.
Erhverv: Tigger og stjæler for at få mad.
Nuværende levested: Dianthos - Dianthos gader eller forladte huse.
Race: Menneske
Udseende
Højde: 164 cmVægt: 49 kg
Cassandra er en meget spinkel pige. På grund af hendes liv på gaden, har hun generelt ikke fået det mad hun burde, og det kan ses på hendes krop, der virker meget udsultet. Hun ser ofte sjusket ud, fordi hun ikke rigtig har lært andet. Hendes sorte hår sidder som regel uglet, og hun ser for det meste beskidt og/eller træt ud. Man vil altid se hende i helt sort tøj, da hendes evner farver, men hun er også faldet lidt for stilen. Hendes hår er kulstort og går lidt længere ned end hendes brystkasse.
Cassandra har stort set altid handsker på, og kroppen dækket så meget til med tøj som muligt. Skulle man se hende uden handskerne, vil man se to hænder med sorte fingrespidser på alle 10 fingre. Det sorte dækker helt ned til andet led på alle fingrene. Man kan også kende hende på at hendes øjne har forskellige farve, det ene er grønt og det andet er blåt. Yderligere har hun en sort streg der går ned over hendes læbe, og forsætter til ned under hendes læbe.
Magi
Magisk evne (1): - BlæksporingNår Cassandra røre ved nogen eller noget, kan hun overføre en form for blæk til hvad hun rører. Alt efter hvor meget hun har trænet evnen, kan hun forskellige ting med blækket. Evnen påvirker alt der på den ene eller anden måde er levende, så det kan fx være planter, dyr og andre personer. Det virker altså ikke på fx skåle, møbler eller andet der er lavet af noget levende, da det ikke længere er levende.
Så længe evnen ikke er blevet øvet, har Cassandra ingen kontrol over evnen. Når hun rører ved noget, bliver det sort, og det vil blive ved med at brede ind til hvad end hun rører er blevet helt sort, eller til hun holder op med at røre ved det. Da hun, som sagt, ikke har nogen kontrol over det, sker det hver gang hun rører noget med hænderne. En gang imellem sker det også bare generelt, hvis hendes hud bliver rørt, men hun forstår ikke hvornår det sker og hvornår det ikke sker. De ting hun rører ved, forbliver sorte med mindre man får det fjernet ved brug af magi.
Begynder Cassandra at bruge evnen mere, og begynder at træne den, vil hun første starte med at få mere kontrol over den. Hun kan tænde og slukke for den, som hun selv vil. Både i fingrene, men også resten af kroppen. Cassandra vil også blive i stand til at fjerne plamagerne.
Som der kommer kontrol over evnen, kan Cassandra spore de forskellige plamager. Hun kan fornemme i hvilken retning de er, og søge mod dem, og jo tættere hun kommer, jo stærkere bliver følelsen. Jo større plamagen er, jo nemmere er det for Cassandra at spore den.
Uøvet på denne del af evnen, kræver det rigtig meget koncentration fra Cassandra at spore plamager, og hun vil hurtig blive træt og få hovedpine. Forsøger hun at gøre det i over en halv time, begynder hun at få næseblod, inden hun besvimer på grund af hovedpinen. Som evnen bliver øvet, vil hun kunne bruge den mere og mere, og få mindre bivirkninger, men vil aldrig kunne undgå hovedpine, og vil max kunne gøre det 3 timer om dagen.
Dygtighed til at kontrollere evne: Lidt trænet
Magisk evne (2): - Blækføring
Med en masse øvelse, kan Cassandra bruge de plamager hun kan lave, til at styre folk. Hvis hun fx laver en plamage på en hånd, kan hun styre fingrene, laver hun en plamage på en skulder kan hun styre armen, og så vider. Denne evne kræver en del mere energi end den anden evne, derfor kan hun kun gøre det i max en time i træk. Gør hun det intenst i en time, vil hun være fuldstændig udmattet, og har brug for at sove mindst 3 timer, eller vente 10 timer før hun ville kunne være i stand til at gøre det igen.
Cassandra kan styre flere kropsdele på en gang, men det kræver en del mere koncentration, end det gør når hun bare styre enkelte dele. Hun vil ikke kunne gøre ret meget andet end at koncentrere sig om at styre kropsdele, og gå lidt rundt. Hun bliver hurtigere træt, og vil kun kunne gøre dette i 30 minutter i træk, før hun ville have brug for at sove enten 7 timer eller vente med at bruge evnen igen til efter 15 timer.
Dygtighed til at kontrollere evne: Ingen træning
Personlighed
Styrker:- God til at være alene
- Kan passe på sig selv - mest baseret på hun bare holder sig væk fra andre.
Svagheder:
- Er bange for at blive rørt ved eller røre ved andre.
- Har svært ved at stole på andre.
- Hendes manglende forstand på hendes evner.
Generel beskrivelse af personlighed:
Cassandra er ikke vant til at snakke med andre. Folk er for det meste bange for hende, hvilket generelt har gjort hende en smule tilbageholdende. Dette hænger også sammen med at hun er bange for hendes evne, fordi hun ikke forstår den. Derfor gør hun hvad hun kan for at beskytte sig selv og andre mod evnen. Gemmer den væk, og lidt sig selv. Blandt andet fordi hun ikke ønsker at folk er bange for hende, men også fordi hun ikke vil gøre nogen ondt, og det ved hun inderst inde ikke om evnen rent faktisk kan. Og dog. Inderst inde har hun det måske lidt okay med at skade andre, på grund af hadet til hendes familie. Det vil hun selvfølgelig aldrig indrømme, hvis man spørg hende!
Frygten for at gøre andre ondt, gør også at hun generelt ikke har det vildt godt med at være iblandt mange mennesker. Det gør hende nervøs, og hun har svært ved at finde ud af hvor hun skal gøre af sig selv. Cassandra har det derfor egentlig bedst når hun bare er alene, og er også ganske tilfreds med bare at være for sig selv.
Det er utroligt sjældent Cassandra oplever at folk vil hende noget godt. De få gange hun har oplevet noget godt, har det enten ikke varet længe eller været folk der har ville lave sjov med hende. Hun har derfor meget svært ved at tro på og stole på at andre rent faktisk vil hende noget godt. Når det så er sagt, så hungre hun så meget efter positiv opmærksomhed, og oprigtig interesse i hende selv, at hun bliver utrolig overvældet når folk rent faktisk vil hende. Hun kan dog aldrig slippe tanken om at der ligger et eller andet bag det.
Baggrundshistorie
Cassandra er født ind i en familie i overklassen. Hun var den ældste, af 3, og havde et godt liv med hendes familie, ind til hun blev 6-7 år, hvor hendes evne begyndte at manifiseret. Til at starte med var det noget hun kunne holde hemmeligt - en gang i mellem når hun rørte noget begyndte det at blive sort, men var hun hurtig til at fjerne hånden, stoppede det igen. For at undgå at nogen opdagede det, begyndte at at stoppe med at røre ved ting, og hvis hun skulle var det med noget imellem.En dag kunne hun desværre ikke holde det hemmeligt mere, da det begyndte at gå ud over hendes tøj - alt hun tog på blev kulstort - og som hun blev mere og mere bange for evnen, mistede hun mere og mere kontrol, indtil alt hun rørte ved blev sort.
Hendes forældre fandt hende grædende på gulvet, hvor alt i hendes værelse var blevet sort. Det var som at træde ind i et stort hul, med et grædende barn siddende i det. Forskrækkede over hvad der var sket, skyndte forældrene sig ind til deres datter, for at se hende vige væk fra dem. Som Cassandra trak sig væk, kom hun til kort at røre ved hendes underlæbe, hvilket resulterede i der kom en sort streg på læben. Forargede over at det tydeligvis var deres egen datter der havde gjort alt sort, skyndte forældrene sig ud af rummet og lukkede døren efter sig, og låste døren.
Samme aften smed forældrene Cassandra ud af deres hjem. Efter at have været låst inde på værelset resten af dagen, kom forældrene tilbage med byvagter, de fik til at tage fat i Cassandra og smide hende ud, med ordene om hun var brudt ind og de ikke kendte hende.
Hele dagen havde hun kunne høre hvordan forældrene havde snakket ude foran hendes dør. Om hvordan hun var et barn af Zaladin. At hun måtte være ondskaben selv, og de ikke kunne have sådan et væsen i deres hjem. De var nødt til at tænke på deres børn. At de måtte accepterer at en mystisk sygdom havde opslugt deres ældste datter, og hun var gået bort.
Det gjorde ondt på Cassandra der ikke forstod hvad de snakkede om, hun var jo lige der, på den anden side af døren. Hvis de nu bare låste døren op igen!
Siden da har Cassandra boet på gaden. Hun prøvede at tage hjem flere gange i starten, men familien ville ikke lukke hende ind, og kort efter flyttede de. Hun har derfor skulle klare sig selv siden da, hvilket ikke har været nemt. Det har ikke været nemt at styre hendes evne, for at sige at det har hun slet ikke kunne, så det har tit endt ud i hun har gjort ting eller folk en smule sorte. Mange er derfor bange for hende, både på grund af hendes kulsorte hår og tøj, men også på grund af hende evne. De mener hun er skabet af mørket, og en forbandelse sendt fra Zaladin.
Som Cassandra blev ældre, begyndte hun lidt bedre at forstå hendes forældres valg. De havde to andre børn de skulle tænke på, og hendes evne var da helt klart en forbandelse. Hun ønskede ikke at komme til at gøre nogen i familien ondt, og hun vidste jo ikke hvad det sorte gjorde. Det sorte på hendes læbe havde aldrig gjort hende noget, men hun kunne ikke vide om det var fordi hun reagerede anderledes.
En dag så hun et barn, der lignede hendes søster utroligt meget. Så hun fulgte efter hende, og fandt ud af hvor hendes familie boede nu. Hun turde ikke tage kontakt, men som hun holdt øje med dem, fandt hun ud af, at både hendes bror og søster også havde evner. Jo mere hun så hvordan de var glade og levede lykkeligt sammen med hendes forældre, jo mere begyndte hun at hade dem. Hvorfor havde de fået lov til at blive i familien? Hvorfor var de mere elsket end hende?
Den dag i dag, har hun stadig et underlæggende had til familien. Hun er ikke meget for at indrømme det, men hun vil nok aldrig tilgive forældrene for at vælge hende fra. For ikke at give hende en chance. At de ikke forsøgte at finde en løsning, men bare valgte at kassere hende, uden større eftertanke, som var hun en defekt genstand.
Familie: Mor: I live.
Far: I live.
Søster og bror: I live.
Færdighedspoints
Fysisk styrke: Under middelSmidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Under middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Under middel
Chakra: Middel

Chatboks
IC-chat▽
Krystallandet
