Aubrey var omkring de femertyve år da hans liv blev taget som vampyr, i den mellemtid var han allerede blev en voksen mand. Han var lidt højre end normalt og slank af kropsbygning, hans træk har altid været beskrevet som ”smukke” og delvist er det sandt. Når han har blod i kroppen er en ganske ”smuk” ung mand, man uden blod ligner han mere et lig eller en mand der opstod fra graven.

Man kan genkende Aubrey igennem hans lange røde hår, som er blev mere dybrød i farve på grund af vampyr forbandelsen, dertil har en meget genkendelig bleg hud som han har lært at skjule en smule fra mennesker ved dække huden med let lag af aske blandt med vin og blod, det giver hans hud en slags menneskelig farve i lys og hjælp ham med at forblive skjult fra andre.

Aubrey har en dyb forelskelse i farven rød, og han klæder sig helst i røde farver. Han går klædt som mange mænd af rigere status, med hvis skjorte og mørke bukser og sko, dertil tager han tit røde kapper udover som et kendingstegn for dem som der ønsker at møde ham.

Aubrey har ikke rigtig nogen hud fejl eller fysiske ændringer i huden, de eneste ar som man kan finde er de to små sår på halsen fra vampyren der gav ham forbandelsen.

Styrker:
+ Hans lærenemme natur har altid kommet ham til gode, og han finder det ikke svært at lære nye emner at kende, give ham lidt tid til studere ting og han kan forstå dem på god plan.

+ Som vampyr besidder han stor viden og intelligens, han ved utrolig meget om videnskab igennem faget som alkymist og har så småt overvejet af tage en elev eller to, som han kan undervise i alkymi.

+ Han har altid været god til tilpasse sig steder, situationer og den slags ting. Som vampyr har det ikke været let at klar sig i over sekshundred år og hans evne til overleve og tilpasse sig har helt sikkert kommet ham til gode.

+ Aubrey har lært en god selvkontrol over hans trang til blod, og han har derfor med tiden fundnet det letter at være i nærheden af mennesker og andre racer er har frisk blod i kroppen.


Svagheder:
+ Han er ikke speciel begavet i kamp, han godt klar sig lidt i nævne kamp men våben har han ikke styr på. Jo måske en kniv men det mest til alkymistisk brug.

+ Han fortrækker en isoleret livsstil frem for en med mange sociale bekendtskaber og man kan næsten godt sige at være social dræner ham en god del, når han har været sammen med andre, skal han have tid til lade op igen bag efter før at han kan være social igen.

+ Så vidt han selv ved, har han ingen magiske evner som vampyr, udover de mere normal vampyr evner men dem er han til gengæld godt i bekendtskab med.

+ Aubrey vil helst ikke forvandle andre igen nogensinde, ikke efter at det gik glat sidste gang, hvor at han troede at han havde fundnet den rette person.

+ Man kan godt sige at det tog ham lang tid at for en slags ro og accept overfor hans natur, og ind i mellem bliver han igen vred og at han liv blev taget fra ham, men på samme tid er han ikke modig nok til at slutte det lange liv som han har haft.

+ Det vil altid hjemsøg ham på en eller anden måde, at han dræbte hele hans familie, selv om han ved at han ikke havde kontrol over sig selv dengang.

Generel beskrivelse af personlighed:
Aubrey er meget isoleret person, han har siden sin genfødelse som vampyr fortrukket at leve alene meget af tiden. En sjælen gang i mellem gør han sig i at være social med andre, men ellers lever han helt alene. Aubrey har altid være vild med at lære ting og i sær videnskabelige emner. Han er meget velopdragen af natur, det har han holdt fast i, at han ikke skulle tabe den mere høflige natur som han blev oplært i.
Han bryder sig heller ikke om et være i fokus eller at være samtalen fokus, han vil heller lytte og være stille frem for snakke med andre.

Året var 1418, da Aubrey kom til verden. Han blev født ind i familien Valoran som havde mange penge som de kunne bruge, da faderen og hoved af familien var en valhaven banker i arbejde. Aubrey var den først født søn i det nye ægteskab, og det var til stor glæde at han den først født for så havde familien nemlig en sikker arving til deres navn. Aubrey blev som barn opdraget blandt hans moder og forskellige privat lære, det var hans mor der lærte ham maner, opførelse samt takt og tone overfor andre i mens at hans lært underviste ham i landet sprog, matematik og andre spænende fag som fysik og naturvidenskab.

Aubrey lærte også spille musik igennem violin, men hans sande interesse lå dog mest i de naturvidenskabelig fag. Han blev meget optaget af timerne fra hans professor i alkymi, et emne som han selv gerne så sig i når han en dag blev voksen. Men hans far prøvede altid på at hive ham ind i at blev en bank mand som han var, fordi han mente ikke at en rig søn skulle tabe penge ved at blive en alkymist som der blev set ned på. Så for at gøre alle lykkelige valgte Aubrey selv da han var teenager af forsætte hans lektioner i alkymi i hemmelighed, i mens at han stadig var modtagelig overfor hans fars ønsker om at han skulle arbejde i samme felt.

Da Aubrey nåede de attenår skulle han start i gang med at finde sig en pige, han blev ført meget rundt i de rige familier for at finde den rette kvinde, men det ville tage ham en del år før at han heldig nok til at finde kvinden der kunne lide ham og ikke bange hans penge.

Det havde været en aften hvor at han var på vej hjem, efter at han havde besøgt hans kommende brud at Aubrey ville for lave op og ned på hans liv som han kendte det.

Aubrey blev grebet bagfra, og han troede endelig at døden ville tag ham i gyden mellem bygningerne. På en sinevis døde Aubrey den nat, han blev suget tom for blod og givet blodet fra en vampyr som der gave ham forbandelsen. Aubrey blev fundet livløs af en vagterne, hans krop blev givet til hans familie og hans begravelse blev afholdt uden at hans familie vidste af han faktisk var gang med at blive til en vampyr.

Han vågnede i graven, i en panisk og forvirret tilstand. Vampyr forbandelsen havde taget nok tid til at Aubrey fik en begravelse med kiste som han lå i hvile i før at han blev sænket i jorden. Aubrey måtte grave op til overfalden igen, her kom han forvirret til verden igen, uden kendskab til den forbandelse der nu lå over hans døde lemmer. Den nat kom Aubrey tilbage til familien, en familie som var i sorg over hans død. De havde ingen anelse om, at Aubrey havde sovet i mens at vampyr forbandelsen omdannet hans krop til et nyt væsen. Først var det næsten ikke skærmende glædes syn at han ikke var død, men der efter kom der helt anden slags stemning over familie gården. På grund af den store forvirring, havde Aubrey ikke tænkt over den trøst der gik igennem hans krop, og der virkede ikke til at være en ende på hans trøst efter vin eller vand.

Det blev åbenlyst at lige meget hvad han prøvede af drikke, så var der intet der hjalp. På samme tid var hans sanse indtryk voldsomt, hans øre virkede sensitiv overfor alt lyd omkring ham og han hørte konstant lyden af hjerte salg fra hans mor, søster og far og endda de to små der lå søvn i vågerne på soveværelse på første sal. Det irriterede ham grundig at hans familie ikke kunne være mere stille, og der til var duftene næsten lige så uimodståelig som generende på samme tid. Hans moder og søster som havde været den meste trætte fra begravelsen, lagde sig først den nat. Han fader som var mere mistroisk omkring hans søns tilbagekomst på egen hånd fra graven, forblev mere varsom for han fandt det umulig at en person ville kunne komme tilbage fra døden på den måde. Selvom det lettede hans tanker, var han stadig ikke sympatisk nok til at kunne lade roen falde over ham selv.

Faderens mistro kom ham til gode for sent den nat.

Det var en lav gråd fra vågen som vækkede både faderen og moderen den nat, af de to tvillinger manglede den ene fra vågen. Uroen tog hurtig til da den lille ikke var til at finde, og Aubrey er ligeledes ikke til finde indenfor i hjemmet. Det var Aubrey søster der fandt køkkendøren åben ud til den ellers idylliske baghave, og ude i månelyset kunne man se skikkelsen af en person. Det var Aubrey, men det var ikke til at se hvad han fortog sig eller hvorfor at han sat ude på græsset alene? Det var først da faderen kom til på at han så et frygtelig syn, Aubrey med den ene tvilling med bloddige bidemærke på arme og hals.

Panikken blev store og raseri der efter var ukontrolleret, i den dybt hypnotisk trang til blod kom Aubrey ikke til sig selv før at det var for sent. Da han igen fandt kontrollen over hans krop, var der blod over alt på hans mund, bryst og arme og der var ikke længere lyden af hjerteslag i nærheden af ham. Da han så ned blev han klar over hvorfor, Aubrey tog den nat livet af alle hans familie medlemmer. I hans panik flygtede han bort fra familie hjemme i den nordlige del af landet og imod alle andre steder, hvor ingen ville kunne finde ham.

I tiden efter hans mord på hans familie, lod Aubrey sig ikke blive set meget af andre. Han fandt svært at tilvende sig livet igen, og han forstod stadig ikke helt hvad han var eller hvorfor at han var blev det. Det ville tage ham mange måneder før at han mødte en anden vampyr som der kunne sætte lys på hvad han var, men ikke hvorfor at han var blev vampyr. For vampyren han mødte, var ikke den der havde taget hans liv. Dertil fik han lov til lære og leve en smule med den anden vampyr, han lært hvordan at han skulle klar trøsten bedre og at han aldrig ville kunne se eller nyde solen igen. Han lært også at vampyrer havde andre overnaturlig evner udover de fysiske, hans egen evner var dog stadig ikke komme til ham i nu og han var heller sikker på hvornår at de ville det.

Da Aubrey forlod den anden vampyr i 1469, var han klar til at starte livet igen. Han kunne stadig huske hans drømme fra hans menneske liv, og han tog det til sig at komme ind i det alkymistiske studie hvor han kunne vide sin viden og forståelse for natur og elementerne. Aubrey blev ganske dygtig alkymist netop fordi at han altid var god til det med at samle viden og han natur var blev mere lærenem som vampyr, han tog dertil et mere isoleret liv til sig.

Aubrey er igennem tiden blev anerkendt som alkymist under flere forskellige navne, og når han ikke så sig i at være anerkendt igennem det liv valgte han vejen som hans fader havde taget. Han forholdt sig dog stadig meget isoleret af natur, for han ville helst ikke gentage den episode der var sket med hans familie, og han ville heller ikke ønske at en elsker skulle opleve hans natur på en måde. På en måde gjord han sig meget ensom, fordi han netop ville være fri fra smerten af at have dræbt nogen som helst igen.

Selv med den meget isolerede livsstil var det dog ikke mulig at udelukke andre, en aften på en krostue, mødte Aubrey en kvinde som der fangede ham meget. Hun havde mange af de ting som huskede fra kvinden som han havde været forlovet til, da han var et menneske og han kunne heller ikke undgå at starte et letter romantisk forhold, selv hvis det ikke kunne holde. Aubrey havde aldrig overvejet at give en anden person vampyr forbandelsen før, men for hvert besøg der gik blev han mere og mere overtalt til tale hende over til at blive med ham forevig.

Det skulle vise sig at blev en fatal fejl, for anden gang i hans liv ville Aubrey komme til opleve et monster komme til verden. Hun tog ikke godt imod den nye natur og at lære at tilpasse sig tog lang tid for hende, hendes navn var Frida og hun endte med at ikke at elske mere efter første par uger som vampyr. Trøsten blev derimod den nye elsker, og Aubrey kunne gør meget andet end, at slippe Frida fri så hun kunne leve som hun ville.

Mange århundred sener, og ny tid er Aubrey stadig den samme letter isolerede vampyr som før. Han har lært at han klare sig bedst alene, og ikke sammen med andre vampyrer udover den først som han mødte. Aubrey forsætter livet som alkymist og ind i mellem som banker når han ikke gider at blive anerkendt for meget.