Nu'RahkNu'Rahk
Krystalisianer

Retmæssig Neutral
Race: Blandingsrace
Alder: 37

Status: Aktiv
Godkendt: 21.10.2019
Antal posts: 5
Skaber: KeiKei

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Rahk
Kaldet: Nu'Rahk, Trork
Køn: Mand
Alder: 37
Fødselsdag: 26/3
Tilhørsforhold: Retmæssig Neutral
Tro: Kile
Erhverv: Mørkets Kriger
Race: Blandingsrace - Ork og Trold
Uddybende om race: ½ Bjergtrold (Mor)
½ Ork (Far)
(Tilladelse fra Venus)

Udseende

Højde: 227 cm
Vægt: 162 kg
Nu'Rahk er en over to meter høj bredskuldret skikkelse med hud der ligner obsidian. Generne fra hans mor, trolden, har givet ham en hud der let forveksles med sten og hans magi har farvet det meste af hans krop grå.
Hans arme er tykke og lægger på ingen måde skjul på den styrke der gemmer sig i dem. Hans hud er tyk nok til at knive og mindre våben ofte kun skraber overfladen. Hans hænder viser tydelige tegn på mange års hårdt arbejde og det meste af hans krop viser utallige ar, særligt ryggen viser tydelig tegn fra at være underlagt slaveejernes pisk i årtier.
Hovedet bærer ingen hår og øjnene er klare og blå. Hans blodårer bliver tydelige når hans anstrenger sig, men modsat normalt flyder de sort og tykt.
Han har anlæg til horn, men disse blev skåret ned da han var yngre, hvilket har efterladt ham med små stubbe i stedet.

https://i.pinimg.com/originals/6b/d5/b3/6bd5b33c8819414a75bbff2bf28aa58d.jpg

Magi

Magisk evne (1): Defying Death: (Passiv)
Denne evne gør brugere utrolig hårdfør. Deres krop er i stand til at ryste voldsomme slag af sig, som var det ingenting og selv skader der bryder deres hud healer hurtigt sammen igen. Ligeledes er deres udholdenhed større end hvad man normalt ser for disse folk og de kan holde sig aktiv i dage på minimal hvile. De er dog ikke usårlige og føler smerte på lige fod med andre uden evnen, evnen reducerer blot de efterfølgende konsekvenser.
Dygtighed til at kontrollere evne: 10

Magisk evne (2): Servants of Darkness:
Denne evne er i stand til at give mørket fysisk form og vilje. Afhængigt af brugers kontrol af evnen kan de mere bevidst give mørket ordre, men en lav dygtighed kan betyde mørket er fri af deres kontrol.
Mørket samler sig traditionelt i sorte goblin-lignende væsner, som er aggressive af natur med skarpe kløer og tænder, men ved fokuseret chakra kan mørket samles til et større væsen med mere styrke.
Mængden og størrelsen af væsner der kan komme er begrænset af udøverens chakra og lyset omkring dem. Væsnerne afskyr lys og nægter frivilligt at nærme sig en stærk lyskilde (såsom fakler eller sollys).
Evnen aktiverer af sig selv for at beskytte udøveren, hvis denne er i voldsom smerte eller føler sig truet.
Dygtighed til at kontrollere evne: 2

Personlighed

Overordnet:
Nu'Rahk er en ihærdig Trork, som tager sig god tid om hvad end han har gang i. Han har for længst accepteret sit lod i livet og indset at det ikke hjælper at stille spørgsmål som "hvorfor" eller "hvad med", fordi folk der enten er klogere end ham, eller som alligevel ikke vil lytte til ham, allerede har besluttet hvorfor det skal gøres eller hvad man eller kunne have gjort.
Når han får en opgave, så giver han sig fuldt i kast med den og arbejder normalt indtil den er færdig, før han rettet sit fokus et nyt sted. Han kan ofte virke meget simpel af natur, men skjuler en overraskende intelligens.

Styrker:
*Ihærdig
*God til at holde fokus trods smerte og andre distraktioner
*Overraskende snedig

Svagheder:
*Problemer med sproget. Han taler flydende Ork og Trold, men har problemer med at kommunikere med den almindelige krystallianer.
*Problemer med selv at tage initiativ til handlinger.
*Problemer med at forstå sociale normer.

Baggrundshistorie

Nu'Rahk blev født som en slave. Begge hans forældre var slaver og var sat sammen for at sørge for flere slaver. Som Bjergtrold var hans mor en sjældenhed og styrken fra trolde var ønsket i flere slaver, men en passende "han" som far manglede, hvorfor en ork blev anvendt.
Efter graviditeten blev erkendt, blev forældrene splittet til hver deres lejr for at undgå motivation for oprør.

Som baby måtte hans mor bære ham rundt mens hun arbejdede i minen. Da han selv kunne gå måtte han hjælpe med at bære og skubbe ting i minen. Han mærkede første gang pisken før han havde sagt sine første ord og ingen løftede en finger for ham. Da han var 4 blev han flyttet fra sin mor til en anden mine.

Gennem sin ungdom arbejdede han mange steder og oplevede mange former for straf, når hans ben gav efter eller han ikke arbejdede hurtigt nok. Hvad der ikke var i mad og drikke, gjorde de op for i piskesmæld og mange slaver måtte lade livet for at skaffe ressourcer til mørkets hære, Nu'Rahk var flere gange på randen til død, men hver gang klarede han sig igennem.

Da porten til dæmonriget åbnede blev slaver sendt ind for at finde ressourcer og bygge baser, her var Nu'Rahk en del af dette og arbejdede under en Dæmon ved navn Rachiel, der havde allieret sig med mørkets lord.
Mens han bar sten til at genopbygge en sammenfaldet mur kom borgen under angreb. I kampens hede greb Nu'Rahk en forhammer og knuste kranier på enhver af fjenderne, som kom til hans åbning i muren. Han holdt den i næsten en time før angriberne trak sig tilbage og han kunne synke sammen på jorden med et utal af pile og spydstik i kroppen.
De næste par dage var han i delir, usikker på hvad der var fantasi og virkelighed, men det eneste han husker var en ligbleg skikkelse klædt i sort, som talte til ham. Han husker ikke hendes ord, kun følelsen hendes ord gav ham, stolthed og frygt. Tre dage senere lukkede sårene sig, infektionen forsvandt og Nu'Rahk rejste sig og gik tilbage til arbejdet uden så meget som et ord.
Kort efter blev han stukket en kølle i hånden og placeret i dæmons hær, som de slog igen imod deres fjender. Denne gang prellede deres våben af og som kampen blev mere intens rejste skyggerne sig og kæmpede med den enorme ork, hvis hud langsomt blev malet mere og mere sort under det røde blod.
Det var i disse dage hans magi blev vakt til live, hvad end det var en gudindes indflydelse eller blot hans krop der endelig var klar vil han ikke kunne sige, men han har siden givet en lille bøn til Kile efter hvert liv han tager.

Den næste lange tid kæmpede han i en række forskellige hære der arbejdede med mørkets lord, inden han til sidst blev sendt tilbage ud af Kzar Morr, hvor hans effektivitet i kampene vakte interesse nok til at skaffe ham en plads i Mørkets hær som en fri 'mand'. Han står nu som nyt medlem af hæren med mere frihed end han nogensinde havde forventet.

Familie: Mor: Bjergtrold, slave, levende
Far: Ork, slave, død
Nuværende levested: Mørkets borg.

Andet

Rahk er en troldes ord for slave.
Nu'Rahk betyder "Rahk barn af Nu", Nu værende hans mors navn.
Kaldenavnet Trork kommer fra en sammetrækning af Trold og Ork.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: 10
Kampteknik: 3
Smidighed: 2
Fysisk udholdenhed: 10
Kløgt: 6
Intelligens: 4
Kreativitet: 2
Mental Udholdenhed: 5
Chakra: 8

Chatboks

Gæst
[smilies]

IC-Chat