Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Gerhart Martin Vincento Augustusøn
Kaldet: "Gert", "Sir Augustus"
Køn: Mand
Alder: 437
Fødselsdag: 18. april 1582
Tilhørsforhold: Retmæssig Neutral
Tro: Han befinder sig i en underlig benægtelse af guderne. En skarp drejning fra da han i sin tid var meget troende og bedte regelmæssigt til dem – herunder særligt Isari.
Erhverv: Ejer af en olivenplantage og producent af luksuriøs olivenolie (Adelig).
Nuværende levested: Dianthos - Ravnlund - Et større palæ af sten og omgivet af haver og en smuk olivenplantage et stykke udenfor hovedstaden i retningen mod Medanienområdet.
Race: Vampyr
Uddybende om race: Før bidet var han blot et menneske.

Udseende

Højde: 177 cm
Vægt: 63 kg
Gert er vel i bund og grund en ganske nydelig ung mand med hans himmelblå øjne og lyse lokker. Men den himmelblå iris syntes næsten at have mattet og mangler... et eller andet. Og det blonde hår er som sådan ikke ’blondt’ men i stedet hvidt og pigmentløst. Dets eneste redning er stråenes sunde struktur og glans, der hidtil aldrig har fejlet ham. Hans nordisk blege hud, trods dens fejlfrie overflade, er nu om dage – og har været det i mange, mange år – for bleg og ligger faretruende ved grænsen til det af et lig. Næsen virker, ifølge hans egen forfængelighed, en tand klumpet, og hans ører stadigvæk lidt flyvske fra hans korte tid som barn.

Han er af bygning en ret spinkel knægt med ikke mange, hvis overhoved nogle, definerede muskler at finde. Heldigvis er hans talje og hofteområde relativt smalle, hvilket giver hans krop mere form end en lige pind med arme. Den måde han stift holder sig rank og autoritær hjælper også betydeligt på hans skikkelse og han undgår på den måde, at se så ranglet ud med sine lange ben.

For så at balancere sin mildt akavede krop, går han en del op i sin påklædning. Bl.a. hælder han mod solide støvler, der går et godt stykke op ad hans underben for at give illusionen af kortere ben og de dermed virker bedre proportioneret til hans overkrop, og tætsiddende veste virker fantastisk til at fremhæve den trekantede facon.

Nåh ja, og så har han spidse hjørnetænder.

Magi

Magisk evne (1): Skjold.
Ved at koncentrere sig, kan Gert skabe et form for skjold, der kupler sig helt omkring enten sig selv, en anden eller et objekt. Umiddelbart er skjoldet usynligt og gennemsigtigt og kan kun lige anes ved gnistrende sammenstød. Eller hvis man lægger et stykke stof henover.

Skjoldets størrelse kommer an på størrelsen af, hvad han smider det omkring og der er som regel lidt plads til at bevæge sig på. Materialet er meget hårdt, som et tykt lag glas. Det er ikke uigennemtrængeligt, og det mister sin holdbarhed jo længere han holder skjoldet oppe, men det er ikke sådan lige til at bryde igennem.
Tilmed er skjoldet fuldkommen lufttæt. Ikke noget der rør ham, eftersom han ikke selv er nød til at trække vejret. Det kan derfor bruges som en udmærket offensiv effekt ved at fange modstanderen uden luft. Bare ikke så godt, hvis han bruger skjoldet til at beskytte en anden, der ikke er som ham.

Han kan kun have ét skjold oppe ad gangen, og det kræver en del chakra.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Hamskifte/Forvandling.
Gert udviklede tidligt evnen til at tage form som en ravn med en kridhvid fjerpragt og midnatsblå øjne. Størrelsen på hans form er hverken mindre eller større end en normal ravn, og er han i formen kan han ikke kommunikere med andre ved brug af et talt sprog, dog kan han stadigvæk forstå andre.

Som ravn følger et par af dyrets egne egenskaber også med over til ham. Så som at kunne sprede vingerne og flyve frit omkring, og som at kunne skue sine omgivelser efter bevægelse eller lignende med anderledes præcision end ellers. Næbet og de små, men skarpe klør har derudover vist at være gode til at gøre lidt skade.

For Gert er det selve dét at skulle opretholde forvandlingen, der kræver brug af chakra. Han kan snildt skifte frem og tilbage, som det lyster ham, uden at han bruger alt for meget energi på det, men så snart han har taget formen, vil han skulle beholde fokus, og oftest har han chakra nok til at kunne være i sin form i lidt under 3 timer, før han vil være nød til at forvandle sig tilbage.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Personlighed

Gert er ikke den stærkeste vampyr. Langt fra. Set i lyset som vampyr lægger han ovre i den svage ende af skalaen. Han er heller ikke nødvendigvis den hurtigste eller mest udholdende. I stedet gør han op for sine fysiske mangler i kløgt og intelligens. Selvom han ikke har gennemført nogen højere uddannelse, så er han en meget lærd mand. Han isolerede sig fra omverdenen tidligt i sit lange liv og omgivet af solide vægge dag ud og dag ind, var det eneste, der var at gå til, at drukne sig i bøger og skrifter. Han udviklede også en kærlighed for forskellige puslespil, der virkelig kunne få hans hjerne på overarbejde. Ligeledes med eventyr-fortællinger.

Med det sagt har hans lange isolation skabt visse problemer for ham. Han fremstår som at være en meget reserveret og tilbagetrukken person, som man ikke rigtig kan komme ind på. Men det er kun på afstand at den kølige skal er at finde, for nærmer man sig bare lidt mere, finder man resterne af en akavet dreng på gennemgang igennem vejen til at blive en voksen mand. Han står med en kraftig mangel på sociale kompetencer, og han har det med at slet ikke kunne slappe ordentligt af omkring andre, hvilket kun blev værre, som folk så mindre og mindre til ham, indtil selv hans tjenestefolk kun fik få glimt af ham fra tid til anden.

Han er til dels ret usikker omkring sit udseende, og det er ikke rigtig noget, han er god til at skjule med fx den måde han er meget bevidst om, hvad han går påklædt i.

Baggrundshistorie

Marts d. 27, 1604
Jeg havde aldrig troet, at jeg ville vige til pen og papir på den her måde. Det har aldrig faldet mig naturligt at skrive mine tanker eller mine oplevelser ned til trods for, at min moder gentagende gange prikkede til ideen. Men mens jeg har ligget her på mit dødsleje, er jeg blevet mødt af en overværende trang til at udødelig gøre mig selv, som min faders fader ville have kaldt det, var han stadig i live. Og en journal, kort og kedelig som den så end må blive, virkede som den bedste måde. Tiden må vise, hvor meget jeg når at skrive ned.

Mit navn er Gerhart Martin Vinceto Augustusøn. Søn af Dhalia Betris og Hubert Kristof Augustusøn. Og jeg er døende.

Marts d. 28, 1604
Jeg husker ikke at nogensinde have manglet noget. Født ind i en rig adelsfamilie var der altid lækker mad på vores spisebord og de fineste klæder i klædeskabet. Jeg blev eftersigne givet den bedste undervisning en knægt som mig, kunne få, for jeg skulle en dag kunne overtage mine faders og dermed hele familiens ansvar. Plantagen. Pengene. Statussen.
Jeg levede et godt liv. Måske for godt. Måske var det derfor, at det blevet revet fra mig så pludseligt.

Marts d. 30, 1604
Mine forældres død kom alt for pludseligt. Værende en knægt på kun 15 år var jeg langt fra parat til at stå på egne ben. Jeg skulle pludselig lære at jonglere med det hele samtidig, mens jeg knap nok kunne finde ud af at kaste og gribe én bold ad gangen. Jeg skulle sørge mine forældre, dræbt i koldt blod på deres rejse ind til Dianthos by. Jeg skulle holde styr på udgifter og afgifter og indtægter for plantagen og lønninger af de arbejdende. Jeg havde brugt dagen på at blive lært i tal og ligninger, mens jeg havde kigget ud af vinduet og hellere ville have været ude og lege, og dagen efter skulle jeg med ét vokse op og lægge barnet bag mig.

Huset er blevet så tomt nu. Det er alt for stort til bare mig. Og her er koldt. Så… så… koldt.

April d. 18, 1604
Det er min fødselsdag i dag. Jeg fylder toogtyve år. Og jeg fejrer den stilleliggende i den her alt for store seng. Kile har endnu ikke været forbi til at tage mig med hende. Hvor meget længere må jeg lide for at have gjort op for mine synder?

April d. 20, 1604
Det har nu været en fuld månecyklus siden jeg sidst har kunne spise noget. Mad smager af aske, og fornemmelsen på min tunge har gentagende gange været for meget til at kunne holde det nede. Hvordan er jeg stadig i live?

April d. 21, 1604
I live eller ej, så er dette ikke en måde at leve på …

April d. 23, 1604
Jeg prøvede. Men jeg er stadig i live. Sårene ved mit håndled er ikke andet end en skygge. Var det blot en drøm?

Der er en besynderlig smag gemt i mine læbers kroge.

April d. 24, 1604
Jeg undrer mig ofte over om det hele ville have været anderledes, havde jeg bare taget mine studier alvorligt den gang …

Maj d. 1, 1604
[Teksten er næsten ulæselig...]
Jeg tog et liv i dag.

Maj d. 12, 1064
Jeg er ikke døende, for jeg er allerede død. Det står meget klar for mig nu. Min krop er forgiftet af en uhelbredelig virus, der holder mig vågen i de levendes verden. Isari har forladt mig og Kile har vendt mig ryggen, låst sine porte for mig. ’Vampyr’ kaldes det som jeg er blevet til. Et monster, hvis trang kun kan tilfredsstilles af andres ofring. Blod.

Stakkels kære Nina Spréjs. Må hun hvile i fred nu. Og må hendes familie tilgive mig for min glubskhed.

Juli d. 8, 1604
Jeg har valgt at dokumentere min nye livstilstand. Jeg har henover den sidste tid observeret mange forandringer ved mig selv.
Min hud er blevet blegere en månen selv, og mit blik er blevet så intenst, at jeg ikke kan se mig selv i øjnene i spejlet for længe ad gangen. Jeg ser formidabelt i det mørke, jeg nu er tvunget til at leve i, fordi solens stråler, der før varmede min hud og mit væsen, brænder mig nu som syre på metal.
Mine sanser er blevet så sensitive, at de nemmere end noget andet, bliver overstimuleret. Jeg bryder mig ikke om det. Men jeg er hurtigere end jeg nogensinde har været. Jeg er stærkere. Jeg er blevet et rovdyr.

Juli d. 13, 1604
Min onkel og hans skrækkelige kone gjorde et visit i dag. Endnu et forsøg på at stikke deres lange fingre omkring halsen på mig og kræve formuen, der gik til mig, efter mine forældres død. Ikke én dag fik jeg at sørge i, før de strakte sig over mig. Og selv i mine syge dage, var deres bekymring kun overfladisk. At se dem igen i dag, kunne man se skuffelsen over min overlevelse i deres øjne.

En håndfuld fine sølvgafler ser ud til at mangle fra min samling.

September d. 1, 1604
Jeg har drukket blod et par gange nu. Tappet. Siden den forfærdelige nat, hvor jeg i en dase havde ladet sulten tage over al kontrol, har jeg ikke kunne drikke direkte fra en person. Jeg kan ikke få det grumme billede, jeg malede af den stakkels Nina, ud af mit hoved.

Aldrig havde jeg troet at blod kunne smage så… smagsfyldt. Jeg ønsker ikke at vide, hvor blodet kommer fra, men jeg har kunne smage forskelle, som jeg aldrig havde troet, det var muligt. ’Blod er blod’ havde jeg naivt tænkt som menneske.

Maj d. 2, 1605
I dag var dagen, jeg opdagede et nyt talent. Jeg kan tage anden form i form af en fugl. En ravn. Lige så hvid som mit hår. Jeg har endnu ikke turde forsøge mig med at flyve, men mon jeg ikke nok skulle lære det en dag? Jeg har en evighed til at øve mig.

Marts d. 5, 1606
[En længere tekst er blevet streget voldsomt over med utallige strøg af blæk …]

Januar d. 11, 1643
Min onkel er gået bort og ligger nu med sin kone ved familiens gravsted. Deres børn, uduelige som de er, har viet sine liv til illoyale ægtefæller. Inden længe vil der kun være mig tilbage.

December d. 24, 2018
Hvordan mon verdenen udenfor er blevet …




Familie: Han har desværre ingen anden levende familie af, hvad han ved af.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Under middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Over middel