Delara

Gøgler

Status: Inaktiv

Godkendt: 21.10.2018

Antal posts: 18

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Delara Banu Khurshid
Kaldet: Del
Køn: Kvinde
Alder: 16
Fødselsdag: 3. september 2002
Tilhørsforhold: Neutral God
Tro: Chance
Erhverv: Gøgler
Nuværende levested: Omrejsende - Landevejene
Race: Halvdyr
Uddybende om race: Halvræv: (Ørkenræv)
Når en ørkenræv bruger sin magi træder mørke symboler eller tegninger frem i deres ører. Det er ikke noget de kan skjule eller ser grund til at forsøge at gøre, skønt det med visse former for magi ikke er videre praktisk.

Udseende

Højde: 135 cm
Vægt: 32 kg
Pels: Cremefarvet og dækker hele hendes krop. Den er lysere på underben og arme, mave, i ørerne og i ansigtet, hvor den nærmer sig hvidlig.
Hår: Når hende til midt på ryggen og skifter farve fra den cremede hendes pels har og ned til flammende rød i spidserne. Hun fletter som oftest farvede bånd med fjer, perler og bjælder i det.
Øjne: Gyldenbrune.
Generelt udseende: Ingen sider af delte natur halvræve har er skjult i hendes udseende. Hun har kropsholdning som et menneske, men med ørkenrævens bagben, hale, pels og ører. Ansigtet er en heldig sammensmeltning af de to.
Hun er slank uden at være tynd, veltrænet uden at se muskuløs ud og helt i fred med sig selv.
Beklædning: Et skørt og en bluse er så rigeligt med påklædning for hende. Frisket op med tørklæder eller smykker, men det er også det. Fodtøj er en besværlighed og alt andet hæmmende for bevægelighed, skønt nogen gange en nødvendighed.
Særlige kendetegn: Symbolerne i hendes ører. I det venstre solen over bølger af sand. I det højre anes flammer op mod et vigende øje. Frit udlagt - kunne vise andet for en med anden udgangspunkt.

Billede

Magi

Magisk evne (1): Ild
Hun kan fremmane ild og kaste den som små kugler (Afstand op til 30 meter, men sigtet bliver sværere jo længere efter 15 meter hun kommer ud).
Hun kan også forme ilden til figurer og holde dem i luften og i bevægelse omkring hende. Indenfor en radius af femten meter er de stabile og lette at holde. Derefter falder de sammen til ildkugler eller en regn af gnister.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Fatamorgana
Hun kan fremmane luftspejlinger og illusioner og få dem til at se virkelige ud. Billeder af luft og magi til at vildlede eller underholde. Jo større de er jo mere gennemsigtige virker de dog og kan flimre som i varmedis. De er aldrig solide nok til at røre og har ingen duft eller lyd.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Personlighed

Talenter:
* Danse. Eksotisk, underholdende og fængslende.
* Fingerfærdigheder - en fordel til syning eller smykkeskabelse og ja, andet
* Illustrere andre. Hun kan holde trit med de fleste historiefortæller med at skabe illusioner passende til hvad de fortæller. Fra bider af bygninger og landskaber til væsner og personer.
* Snakke

Svagheder:
* Nysgerrig
* Læser kun ørkenrævenes symbol-sprog, ikke Krystallinsk selvom hun taler sproget. Hun vil dog gerne lære det.
* Overmodig
* Impulsiv
* Har et rimelig afslappet forhold til dit og mit.
* Skinnende ting
* Våd kulde med is og sne.

Interesser:
* Dans, musik og underholdning
* Rejse og se nyt, opleve nyt, lære nyt
* Fortællinger

Drømme/ønsker:
* At finde familien igen.
* At se Landet af Græs, Landet af Vand, Landet af Sten, Landet af Skov, Landet af Tåge, Landet af Frossen Vand og Landet i Midten. Landet i Mørke er hun ikke helt så sikker på hun ønsker at se, som Landet under Vand ikke trækker det store heller.
* På sigt ønsker hun at finde en at høre til hos og stifte familie med.

Elsker:
* at opleve noget for første gang - skønt det ikke altid er en blivende følelse!
* At møde nye væsner.
* Mango
* Sol op-og nedgange
* Historier
* Musik

Afskyr:
* Kulde
* Sult
* Afmagt
* At være alene for længe af gangen.

Frygter:
* Torden
* Slavetagere og slaveri

Helhedsindtryk:
Delara er et naturligt, udadvendt væsen, der så godt som altid er i bevægelse på den ene eller anden måde. Hun danser mere end går, fletter snor mellem fingrene eller vipper med en fod til uhørt musik, mens hendes opmærksomhed er på noget andet. Opmærksom er hun dog og har øjne og ører for sine omgivelser. En effekt af en opvækst i usikre tider, hvor små tegn på problemer kunne være alt givet før hastig afrejse.
Hun kan dog også falde helt hen i betagelse og være stille for længere end de fleste tror muligt.
Hun møder verden åbent og uden de største forbehold. Alt og alle får en chance til at visse om det er godt eller skidt. Fra væsner hun møder til steder, ting eller mad. Når testet og vurderet tager det lidt at skifte hendes mening om igen, men det kan lade sig gøre.
Opvokset i en stor og sammenknyttet familie har skærmet hende fra en stor del af hvad verden er og har forvendt hende med altid at have andre omkring hende. At være alene har været et ønske til tider, men uden at hun har haft nogen ide om hvad det reelt betyder at være det. I bund og grund har hun det bedst sammen med andre.
Overordnet set er Delara en ung kvinde kastet ud af alt hvad er kendt og på rejse for at finde hjem - hvad end det er - og måske finde ud af mere om sig selv på rejsen også.

Baggrundshistorie

Khurshid-familien af ørkenræve startede som en enkelt familie med succes for handel og optræden, men udviklede sig gennem årene til at være et netværk af familie-grupper sigende de slægtende tilbage til det oprindelige par og kaldende hinanden familie, men uden at være det af meget mere end race og vilje.
Noget stærkt i en omskiftelig verden og hvem er verden til at sige de ikke er familie?

Delara er født ind i en sådan familie som femte barn ud af syv og med en overflod af andre i varierende grad af slægtskab. Altid var der andre omkring til at få en unge til at le eller tie, til at lære den noget nyt eller skjule den for nysgerrige øjne.
Deres hjem var i evig bevægelse. Pakket på ryggen af kameller og med teltduge nok til at alle kunne komme under dække, når middagssolen gjorde holdt en nødvendighed eller de nåede en by nok til at opslå et marked til salg af deres vare og fremvisning af deres kunstner. Ikke alt gjorde sig trods alt bedst under bagende sol. Slet ikke den ørkenen var så berygtet for.

Det var dog mørke tider i landet og ikke meget lys var at finde i andet end solen. Et mørke der gerne ville herske, men ikke helt så grund til at gøre det store for det i Rubiniens Ørken. Sand giver ikke nok udbytte til at være værd at undertrykke og beboerne mindre endnu.
Mørket var så en god ven for slavehandel, hvilken ingen ven var af de rejsende.

For Delara var Mørket dog en historie fortalt ved bålet om aftenen, mens slavetagerne var de virkelige skræmmende væsner derude. Truslen brugt for at få de unge ørkenræve til at udføre deres pligter og ikke bruge al deres tid på leg. Det var under sådan en leg i hendes sjette leveår at Delara fremviste sine magiske evner på brændende hvis, som en ildkugle sejlede op i luften og eksploderende i gnister til stor overraskelse for hende og den kusine hun havde gemt sig væk sammen med for at undvige kedsommelige pligter.

Pligter blev der så kun flere af og de kom ikke alene. Træning der før havde virket halvt som leg blev mere seriøst, som ungerne blev delt op efter talenter og muligheder. Fremstilling af håndværk for nogen, dans og musik for andre, begge dele for de fleste og magi for dem der havde udvist gnister af den. For Delara var kontrol det første alle mente hun skulle lære.
Kontrol og at sidde stille.
Det sidste lykkedes knapt så godt til hendes anden evne materialiserede sig som rejsen på et langt stykke blev for kedelig. At træne med den blev da til ligedelt underholdning af de yngre og spekulation for de ældre. Luftspejlinger havde trods alt muligheder...

Delara rundede sit første årti og fik sin debut som danser med flere nerver end hun helt ville være sig ved. Det var dog et sus uden lige og hun elskede det. Med alderen fulgte dog også flere pligter, mere træning og mindre frihed, skønt ændringer i landet havde fået de voksne til at løsne og lysne lidt mere op.
Til drager et halvt år senere viste sig.
Skræmmende og fantastiske fortællinger fra fortidens gemmer blev hevet frem og støvet af. Folk ville underholdes med hvad de frygtede og efter at have set et af de enorme bæster svæve uinteresseret over dem var det lige hvad ørkenrævene kunne levere. Drager svævende om deres danser og opløses i ild.

Atter gled tiden roligt og tilsyneladende uforanderlig videre i ørkenen. Rygter løb i byerne og oaserne de besøgte og som Delara blev ældre lyttede hun mere til dem. Mørket rørte på sig. Slavetagerne gjordedet samme. Mere bekymrende var det at priserne på mad steg i hendes tolvte leveår som de ikke havde gjort siden Mørkets styre og gjorde alle nervøse og sparsomme i deres handel og betalinger. En hård tid at være omrejsende i.
Bedre blev det ikke som rygter talte om et angreb på den fjerne by Dianthos og fulgte op med Mørkets forsvinden fra landet. Værre som de blev fulgt af en sygdom ingen havde en kur imod og som isolerede dem alle. Ingen indtjening var muligt, som familien forskansede sig dybt inde i ørkenen i en oase kun få kendte til.
De blev der som magien vendte sig imod dem, men som magien forsvandt og solen steg i styrke, så de ingen anden mulighed end at rejse mod mere vandrige egne. Ikke at de var lette at finde som selv landende uden sand var ramt af solens hærgen.
Til de ikke var det længere og verden henlå i frysende mørke.

Tre måneders mørke føltes som en evighed. En evighed af uvished og frygt for at det aldrig ville ende.
Det gjorde da også foråret så meget mere velkomment da det kom og havde solen med sig. Et pust af at alt måske kunne blive som før. Hvis noget andet ikke ramte dem.
Delara holdt fast i optimismen. Alt skulle nok blive godt nu og hvem kunne ikke tro på det, når de var tilbage i bevægelse, handlende og optrædende som før? En forandring var dog sket kunne hun se og det var hvordan blikkene fulgte hende når hun dansede. Hun var ved at være voksen og det kunne ses - om tilskuerne ville være ved deres blikke eller ej. Det ville de fleste ikke.

Endnu engang spredte foruroligende rygter og historier sig fra den store by i midten. Endnu engang virkede de fjerne og uvirkelige. Endnu engang var alt de førte med sig uro og slavetagere med mindre forsigtighed som Lyset trak sig og præster tog deres pladser. Et mærkeligt uvæsen som holdt de rejsende nervøse og altid klar til at bryde op.
Desværre ikke nervøse nok. Ikke Delara, der med et venligt smil en aften efter en optræden tog imod en krystal fra en tilskuende alf.
En krystal der flimrede let og tog hende med sig til Landet af Frossent Vand, hvis kulden og det hvide var noget at gætte fra....


Familie: Delara er del af en omfangsrig gøgler og handels-familie, der rejser rundt i Rubiniens ørken i forskellige grupper og karavaner.

Nærmeste familie:
Mor & Far: Laleh & Jahan
Ældre søskende: Akbar (m), Azra (f) & Dilshad (f), Farid (m)
Yngre søskende: Amin (m), Bahar (f)
Bedsteforældre, mors side: Anahita & Bahadur
Bedsteforældre, fars side: Dana & Arman

Vil blive opdateret løbende:
Tanter & onkler: Amir (m), Dara (m), Mahin (f), ...
Kusiner & fætre: Darya (f), Mahsa (f), Masoud (m), Navid (m), ...
Niecer og nevøer: ...
Led-led-bonus: ...

Andet

Hendes navn betyder:
Delara: Hjertets pryd
Baru: frøken (Lady)
Khurshid: Skinnende sol

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Under middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Over middel
Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Lux , Echo
Lige nu: 2 | I dag: 12