Log ind Opret bruger


Antal posts: 19
Oprettet: 06.09.2018
Status: Aktiv
Skaber: Murizz

Posting-statistik: [Se karakterens posts] [Se karakterens emner]
Mest aktive forum: Markedspladsen
Mest aktive emne: Genforeningen der startede uventet
Fulde navn: Evian Arden
Kaldet: Evian
Alder: 24 år
Fødselsdag: 6. November 1994
Køn: Mand
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Vender ikke sin tro mod nogen bestemt.
Erhverv: Lejemorder
Race: Menneske
Højde: 173 cm
Vægt: 60 kg
Normal af bygning, ingen tydelig markeringer af muskler, mørkebrun, halvlangt hår. Lysebrune øjne, der ser mere røde ud når lyset rammer rigtigt. Rundt omkring på kroppen har han mindre ar, nogle tydeligere end andre. Det største ar befinder sig hen over venstre side af brystkassen, og er omkring 10 cm langt.
Som hverdagstøj er Evian iført et par neutrale sorte bukser, der sidder lidt løst og bliver holdt oppe af et brunt bælte. Skjorten er som regel mørkegrå, engang imellem hvid, alt efter hvilket ærinde han har. Skoene er et par mørkebrune støvler, der går op til midten af skinnebenene. Er det koldere i vejret, har han en kort, tætsiddende jakke i sort ud over skjorten.

Skal Evian udføre en opgave, der derfor ikke gør det muligt for ham er være i civil, er han iført en tætsiddende lang jakke i mørkeblå, i nattens mørke vil den fremstå sort. Den løsner op omkring hoften og sidder løst indtil den stopper lige under knæene. Der kan man derefter se et par sorte tætsiddende bukser. Den blå jakke har hætte, som altid er trukket over hovedet, kanten er sølv og i toppens kant går den sølv farve ned i en spids foran panden. Sat fast hen over ryggen, er en kappe i samme farve, der er delt op i 4 stykker stof. For enden af hvert stykke stof, sidder samme spids i sølv, som på hætten. Hænderne er altid dækket til af et par handsker i samme farve. Skoene er sorte, minder mest om et par sutsko uden såler, da han skal kunne bevæge sig lydløst. Over den ene skulder, på den ene arm og over det ene lår, er et mønstre i sølv i den rustning der dækker. To bælter sidder i et kryds over brystet på ham, på ryggen i disse bælter sidder hans sværd. De knive han kaster, sidder fast i det ene bælte foran i snor, så de er nemme at komme til. Den kniv han oftest bruger, sidder i et hylster der er bundet om hans højre lår. På venstre hånd har han, på ringefingeren, en sort ring hvori der er indgraveret nogle ord.


Magisk evne (1): Kopiering af evne
Så snart Evian kommer i fysisk kontakt med andre, kan han kopiere en af deres evner, hvis han ønsker det, og kun hvis den fysiske kontakt holdes i 10 sekunder, eller længere. Brydes den fysiske kontakt før de 10 sekunder er gået, er kopiering af en evne umulig for ham.
Den kopierede evne kan han beholde i op til 2 timer, og kun hvis han ikke kopierer en anden evne i mellemtiden, da han kun kan have en enkelt evne kopieret ad gangen. Kopiering af en ny evne kan kun ske én gang i timen.
Hans kontrol af den kopierede evne afhænger af hvilken evne det er, da han selvfølgelig har kopieret nogle evner oftere end andre. Den evne han bedst kan kontrollere, er evnen til at manipulere vand. – Hans færdighed i den evne ligger på 3.
Dygtighed til at kontrollere evne: 7
Magisk evne (2): Repo Umbra (Også kaldet 'Shadow Sneak')
Evian kan, simpelt forklaret, blive til en skygge.
Dette kan kun lade sig gøre i skygger der er dannet på forhånd, hvilket vil sige at han ikke har kontrol over skygger generelt. - En skygge, der kommer fra et træ, kan ses på jorden og Evian kan camouflere sig i den skygge. Mens han er i 'skyggeform', kan han bevæge sig frit mellem alle skygger, men kun hvis de rører hinanden. Så snart han skal fra en skygge til en anden, der ikke er forbundet, er han nødt til at deaktivere evnen, dermed blive menneske igen, og flytte sig hen til næste skygge.
Denne evne er han trænet rimelig godt i, og kan derfor bruge den som han lyster, medmindre han er slemt såret. Er det tilfældet, vil han godt kunne aktivere evnen, men ikke i mere end maks et minut. Hans naturlige lugt bliver ikke camoufleret ved brug af denne evne.
Dygtighed til at kontrollere evne: 9
Evian fremstår kort sagt som en følelseskold nar. Han har decideret mangel på respekt overfor andre, og lægger bestemt ikke skjul på det, da han ofte taler mindre pænt til folk. Dermed ikke sagt at han ikke kan opføre sig ordentligt, for lige så snart et betalende job er på spil, så bliver det taget utrolig seriøst. At formulere sig er ikke et talent for ham, og ordene kommer tit forkert ud, hvilket ikke hjælper på hans fremtoning udadtil.
Inderst inde er Evian meget følsom, men det er ikke noget han nogensinde vil indrømme. Han lægger skjul på alle følelser og har svært ved at sætte sig ind i, når andre er kede over noget. Det bunder i at han ikke kan se hvorfor folk er kede over småting, når han nu befinder sig i det erhverv han gør. Så snart Evian føler sig tryg nok ved en person, åbner han også op for de følelser han normalt skjuler. Når et tillidsbånd er bygget op, kommer det naturligt til ham at opføre sig meget pænere, end man vil have set i starten.

Styrker
- Håndtering af diverse våben, da han har beskæftiget sig utrolig meget med fingerfærdighed.
- At skjule sine følelser. Han er ikke helt så ligeglad med sine ofrer, som han giver udtryk for, derfor er det en god færdighed at kunne skjule sin vrede og sin sorg.
- Fingernem. Han har brugt meget tid på at fumle med en masse våben, hvilket har resulteret i nogle fantastiske bevægeligheder med de knive han benytter.
- Hans snigefærdigheder. Evnen 'Repo Umbra' hjælper ham en del med dette, men han har talent for at forblive lydløs. Dette har også ofte hjulpet ham til at slippe væk fra diverse problemer.

Svagheder
- At skjule sine følelser. Selvom det er en fordel i hans erhverv, er det bestemt ikke en fordel socialt, da han ofte fremstår som en meget kold mand. Dette gør også at han ofte giver et dårligt førstehåndsindtryk.
- Fysisk styrke. Han er rimelig splejset, og er utrolig afhængig af sine fingerfærdigheder, siden han ikke er specielt stærk.
- Kan hverken læse eller skrive. Det betyder, at vil man hyre ham til en opgave, er man nødt til at give ham den opgave mundtligt.
- Sin far. Efter en hård opdragelse fra faderens side, er Evian tæt på rædselsslagen for sin far.
Som barn var Evian en sand ballademager. Han var ikke ret gammel, da han fandt ud af at han besad evnen 'Repo Umbra', som han arvede fra sin far, Arthur Arden. Det blev selvfølgelig udnyttet til fulde, i form af at han straks brugte evnen på at snige sig ind på folk og skræmme livet af dem. Det tog hurtigt overhånd, og hans forældre fik flere og flere klager fra folk i omegnen. Han blev ofte råbt af af sin far, da han selvfølgelig blev træt af altid at modtage diverse klager om hvad Evian nu havde gjort overfor et andet menneske. At råbe af ham hjalp dog ikke. Evian tog intet af det til sig, fortsatte sine små lege, men de udviklede sig langsomt til noget værre, og hans drengestreger resulterede ofte i at folk kom til skade. Derfor ændrede hans far tilgang og forsøgte i stedet at opdrage ham med vold. Derefter var det ret normalt at se Evian med blå mærker, men han morede sig for meget over andres skade, til at stoppe. At han selv blev straffet rørte ham ikke. Så snart han så sit snit til at drille andre, om det så kun var for sjov, eller i den mere alvorlige ende, så gjorde han det. Evians mor, Mary Arden, var ikke altid helt enig i Arthurs måde at opdrage drengen på, men hun vidste også godt at en nænsom behandling ikke ville virke. Derfor lod hun sin mand gøre hvad der passede ham, og så kunne hun selv se til Evians skader efterfølgende.

I sine teenage år fik han, som alle andre drenge i den alder, øjnene op for diverse piger. En bestemt pige, Bailey, fangede hans opmærksomhed mere end de andre. Evian var en pæn ung dreng, og det havde de andre piger hurtigt lagt mærke til. Hans drengerøvsagtige måde at fremstå på, gjorde at de var mere interesserede i at få hans opmærksomhed, men han faldt for Bailey, den mest uskyldige af dem alle. Han ønskede at få hendes opmærksomhed og begyndte derfor at mobbe hende let. Hans drengestreger var som regel slemme, men han holdt det mildt overfor hende, i form af nogle spydige kommentarer og nogle drillende kilderier. Om hun var interesseret i ham vidste han ikke, og det blev aldrig til mere. Den hårde opdragelse fra Arthurs side fortsatte dog. Da han fandt ud af at Evian var i gang med at drille Bailey, en ung uskyldig pige, blev straffene hårdere. Fra 14-års alderen blev han ofte straffet med bælter, truet ved at blive tvunget tæt på ilden i pejsen og knive, der altid efterlod et ar. En enkelt gang blev kniven brugt i en trussel, om at Arthur ville skære Evians hjerte ud, hvilket efterlod et større ar hen over venstre side af brystkassen, men der blev selvfølgelig ikke gjort mere ud af det end det. Det var også i disse år, han selv begyndte at blive fascineret af knive fordi han selv mærkede dem mod sin krop så tit. Han fik stjålet et par stykker af sin fars, og begyndte i skjul at træne med dem. Selvfølgelig kom han til skade i sin træning, han anede ikke hvad han lavede, men det viste sig at han havde et talent for det, da færdighederne rimelig hurtigt kom på plads og han kunne mere med dem, end han troede var muligt. At gå imod sin far var dog aldrig en tanke han fik, da han aldrig ville kunne overvinde en modstander med fysisk styrke.

Efter Evian var fyldt 18, flyttede han fra sin voldelige far. At forlade sin mor var utrolig svært for ham, da hun altid havde været sød, men det var enten at forlade hende og faderen, eller blive og fortsætte torturen fra sin far. Om Arthur var decideret sindssyg, er en tanke han ofte har haft efterfølgende, for det virkede som om at han nød at mishandle Evian. Den voldelige opvækst havde påvirket Evian, ikke at han selv mente det, men han havde selv fået en stor interesse, næsten kærlighed, til diverse former for våben. Han startede med træningen med knive som 14-årig og fortsætter den stadig, selvom han er blevet ekstremt god efterhånden. Træning med andre våben startede efter han flyttede fra forældrene, og derfor er han ikke så vant til sværd endnu, men han træner stadig og har ikke tænkt sig at stoppe. Et tilfældigt møde med en ukendt mand, der havde observeret hans færdigheder med knivene, resulterede i et tilbud på et job som lejemorder. Efter sit første vellykkede job, var det denne mand der forærede Evian den specielle kniv, som han primært bruger i dag. Kontakten til manden blev ikke holdt, da det var et begrænset antal jobs han kunne give ham, men det var nok til at navnet 'Den Røde Stjerne' begyndte at lyde i gaderne. Evian gjorde meget ud af at holde sin identitet skjult, så snart han skulle udføre et job, og derfor er ingen klar over hvem der gemmer sig bag navnet. Som tiden gik blev hans udvalg af våben udvidet, i form af kasteknive og et sværd og han opsøgte en heks, der solgte ham en magisk ring, der var i stand til at få ham til at kunne se i mørke, så længe han bærer den. I dag lever han mest i skyggerne, da han fokuserer meget på sit arbejde, men kan selvfølgelig stødes på i byerne når han er i civil. Mad skal indtages.
Familie: Mor: Mary Arden, levende.
Far: Arthur Arden, levende.
Nuværende levested: Hvor der er arbejde.
Magisk ring
Magien i denne ring gør Evian i stand til at se i mørke, så længe han bærer den.


Den primære kniv

Dette er kniven Evian oftest bruger. Det er mærket denne kniv efterlader, der har givet ham titlen 'Den Røde Stjerne', men ingen er klar over hvem der gemmer sig bag mærket.

Sværdet


Kasteknivene

Fysisk styrke: 4
Våbenfærdigheder: 8
Smidighed: 4
Fysisk udholdenhed: 8
Taktik: 6
Intelligens: 3
Kreativitet: 3
Mental udholdenhed: 7
Chakra: 7