Yunis Likaste

Krystalisianer

Status: Inaktiv

Godkendt: 02.12.2016

Antal posts: 4

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Yunis Likaste
Kaldet: Yunis, Yuni
Køn: Tvekøn
Alder: 94
Fødselsdag: 17/4
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Haldis
Erhverv: Yunis arbejder ikke, men stjæler hvis det viser sig nødvendigt
Nuværende levested: Rubinien - Thal'Elor
Race: Ørkenelver

Udseende

Højde: 167 cm
Vægt: 52 kg
Yunis er en ung ørkenelver og ser derfor ud som en 17-19 årrig.

Hudfarve: Yunis har en mørk rødlig hudfarve grundet al deres tid i solen.
Hårfarve: Meget mørkt brunt, næsten sort.
Hårstil: Yunis hår vokser super hurtigt og skal ofte klippes. Dette gør de selv, men ofte ender det ud i et lidt tjavset og pjusket resultat der når dem til skuldrene eller lige forbi.
Øjenfarve: Krystal blå øjne.
Kropsbygning: Yunis er slank og sportstrænet. Deres muskler er let tonede og de har meget få feminine karaktertræk når det kommer til former.
Beklædning: Yunis går i tætsiddende tøj der fint viser deres krop frem, men for ikke at føle sig for udstillet har de løst bundet et rødt sjal fra sin venstre skulder og ned til sin højre hofte, på tværs af deres krop. Dette er holdt fast ved hjælp af en tynd guldsnor bundet om deres liv.
Yunis er også glad for at pynte sig med maling og smykker, så de har store øreringe på når de føler sig mere feminine, hvorimod de på mere maskuline dage vil male sig med kølige farver som blå og hvid.

OBS: Eftersom Yunis er tvekønnet er deres udseende et mix a kvindelige og mandlige karaktertræk.
Yunis kunne tage trøjen af og ligne en dreng, men iføre sig en kjole og så ligne en pige. Yunis køn er meget op til personen der står overfor dem.
Deres stemme giver heller ikke noget væk om deres køn.

Magi

Magisk evne (1): Voodoo-touch.

Hvis Yunis føler noget på sin krop(Smerte, svimmelhed, kulde, varme...)kan de videregive dette til en anden person hvis et af to kriterier er opfyldt.

1: Yunis skal have fysisk kontakt med dem på en eller anden måde. Dette kan bare være ved at ligge en hånd eller en finger på dem, hvis der er kontakt kan de overføre hvad end de føler.
I dette kriterie kan evnen stoppes ved at bryde kontakten med Yunis og i dette kriterie vil følelsen som Yunis føler blive mindsket idet de deler den med en anden.

2: Yunis skal bruge noget af offerets blod. Så længe blodet ikke er over tre dage gammelt er Yunis i stand til at bruge sin evne på ejeren af blodet. For at stoppe dette må du fysisk stoppe Yunis ved at tage blodet fra dem, eftersom de skal være i fysisk kontakt med det for at bruge evnen.
Kan du ikke nå frem til dem og stoppe dem selv må du vente til de bliver udmattede nok til ikke at bruge evnen længere.
I dette kriterie vil følelsen ikke dulme for Yunis selv.
Dygtighed til at kontrollere evne: Middel

Magisk evne (2): Yunis kan høre folks puls. De kan høre alle hjerteslag i det lokale de er i og hvis de fokusere kan de høre hjerteslag der er op til 50 meter væk.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Personlighed

Yunis er, som person, meget rebelsk og kan lide at udfordre autoriteter. De har aldrig været glad for at tage ordrer og vil kun lytte til en anden person hvis de føler sig respekteret eller hvis den anden person giver mening for dem.
Utilfreds med en lang række af ting i verden er Yunis heller ikke bange for at åbne munden på måder og på tidspunkter der kan få dem til at fremstå som lettere rapkæf- KONFLIKTSØGENDE.

Styrker:

- Selvstændig
- Viljestærk
- Manipulerende
- Kunstnerisk
- Retfærdig

Svagheder:

- Stolt
- Ved ikke hvornår de skal give op
- Afvisende
- Kølig

Baggrundshistorie

Fra en ung alder var Yunis et meget eftertænksomt barn. De var det eneste barn af deres forældre og fik derfor opmærksomhed nok, men det var aldrig rigtig det Yunis ønskede sig.
Yunis holdt mest af alt bare af at sidde og observere, ikke alene deres forældre, men de andre ørkenelvere også.
De fandt det så fascinerende hvordan folk reagerede og hvorfor de reagerede som de gjorde, så en god del af deres barndom blev brugt på at observere andre folk.
Yunis blev født efter udvandringen til Thal'Elor, men deres forældre havde oplevet begge byer, eftersom de var meget gamle elvere.
Da Yunis rundede 13 besluttede de sig for at tage afsted fra byen og ud for at opleve den yderligere verden, bare for en kort tur.
De efterlod Yunis i en af de ældstes varetægt. Hans navn var Ali'kir Centuris A'ben'athus og derefter tog de ud på en rejse der var ment kort, men som aldrig endte.
For Yunis forældre kom aldrig tilbage. Af grunde som den unge elver aldrig forstod eller fandt ud af, så de aldrig deres mor og far igen.
Rygterne gik at de var blevet fanget og solgt som slaver, andre sagde de var blevet myrdet, og der var sågar nogen der sagde at de bare var taget afsted og havde slået sig ned iblandt alle de andre racer.
Fra da af blev Yunis mere indelukket end nogensinde før. De skubbede folk fra sig og brugte det meste af sin tid alene. Tiden gik primært med at løbe, kaste med ting og træne sin krop.
Yunis ville være stærk. De vidste ikke hvorfor, men følelsen af at blive efterladt havde startet følelser som de kun fik afløb for når de var badet i deres eget sved, på kanten af total udmattelse.
Yunis lev adopteret af Ali'kir og bor stadig i Thal'Elor den dag idag.

Familie: Mor: Forsvundet(Måske i live)
Far: Forsvundet(Måske i live)
Værge: Ali'kir Centuris A'ben'athus(I live)

Andet

Om at forstå Yunis køn: Yunis køn er virkelig op til hvem der interagerer med dem. Hvis du er en mand som er interesseret i kvinder og du ønsker at se en ung pige, så er det sådan du ser Yunis. Og er du en ung kvinde der vil se en ung mand, så fremstår Yunis deraf.
Har du ikke en tanke om hvad Yunis "burde være" så ved du måske ikke hvad de er til at starte med, men så må du bare vente til du ved hvordan du ser dem.

Du kan bruge både Han, Hun og Dem om Yunis, de har ingen preferencer.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Elendig
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Under middel
Chakra: Middel

There is only one god and his name is Death. And there is only one thing we say to Death: Not today

Yunis Likaste - Ørkenelver

Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Fisk, Krystal
Lige nu: 2 | I dag: 11