Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Kruul Knogleknuser.
Kaldet: Siden hans navn er så simpelt, kaldes han sjældent andet end Kruul.
Køn: Mand
Alder: 37
Fødselsdag: 31. december 1982.
Tilhørsforhold: Kaotisk Ond
Tro: På trods af en opvækst i en uhyre spirituel klan, har han altid forholdt sig meget skeptisk i forhold til guderne. Det er ikke deres eksistens, han betvivler, men blot den magt de fleste tillægger dem.
Erhverv: Tidligere Mørkets Kriger. Nuværende aktivt medlem af en multikriminel gruppe med primært fokus på kidnapning, landevejsrøverier og salg af ulovlige varer - herunder de indfangede væsner, der som oftest videresælges som slaver på det sorte marked.
Nuværende levested: Omrejsende - Lidt rundt omkring. Han har ingen fast bopæl. Ønsker man er finde ham, er der størst chance for at støde ind i ham i det nedre bydistrikt i den centrale del af Krystallandet.
Race: Ork

Udseende

Højde: 208 cm
Vægt: 156 kg
Hudfarve: En grumset lysebrun med rødlig undertone. Huden er ofte mørknet i det varme halvår, med al den tid han tilbringer på de skyggefattige landeveje.
Hår: Al ansigts- og kropshår er en mat sort – intensiteten blegnet en anelse af solen. Hans ise er komplet afskrabet for alt hår, men brynene er buskede og markante og komplementerer den tætte hårvækst, der gror på hans brystkasse.
Kropsbygning: Ikke meget forskellig fra sine artsfæller, er Kruul et intimiderende bredskuldret læs af en ork. Hans krop vidner om en livslang dedikation til hård, fysisk træning, og det ses tydeligt, at den er pumpet fuld af testosteron. Arme, ben, ryg og bryst bugner af stenhårde muskler, men det er ingen hemmelighed, at han er lidt for glad for fed mad og druk, hvilket særligt kommer til udtryk ved maveregionen.
Imperfektioner: Et utal af ar han hovedsageligt har tilegnet sig igennem kampe – både livstruende såvel som resultatet af fordrukne kro-slagsmål; men han anser dem blot som værende fysiske beviser på, at han gentagende gange er kommet ud på toppen som den mægtigste - de færreste slipper nemlig afsted med livet i behold, når først han har fundet stridsøksen frem.
Næsen er formentlig den mest bemærkelsesværdige skavank, da den efter utallige brud er blevet pilskæv og temmelig deform at se på.
Særlige kendetegn: Det ovennævnte, kosmetiske mareridt af en tud og en falmet tatovering af et dragekranie med åbent gab, der fylder det meste af hans ryg.
Påklædning: Det er afhængigt af dagens aktiviteter, men billedet nedenfor giver en passende forestilling om, hvad han typisk vil være iklædt. Hans foretrukne fodtøj er et par letvægtige støvler, der er fremstillet af menneskeskind.
Arbejdsmunderingen består af en ridset, tung stålrustning.

Magi

Magisk evne (1): Blodraseri – Dette er en evne, der tildeles klanens medlemmer i forbindelse med overgangsritualet fra barn til kriger; at kalde det en magisk evne er måske en smule vildledende. Det er nærmere et boost af deres system, men det aktiveres dog kun til dets fulde ved hjælp af magi, om end det ikke kræver det store. Der tilbydes ingen egentlig træning af det, og den er derfor mere eller mindre passiv – automatiseret. Evnen aktiveres udelukkende i stressfulde situationer præget af enten vrede eller frygt, hvor kæmpe mængder adrenalin vil udløses i blodet og samtidig undertrykke signalstoffet serotonin. Resultatet af dette er en nær ustoppelig dræbermaskine med det eneste formål værende at overleve og nedlægge enhver fjende på sin vej.
Det bør nævnes, at selvom han intet mærker til de potentielle skader, han undervejs tilegner sig, gør det dem ikke mindre fatale. Det kan sågar ende med at have en direkte skadelig indvirkning, hvis det står på i lang tid, før effekten af boostet så småt svinder bort. Afhængigt af varigheden er han som regel fuldstændig udkørt efterfølgende. Musklerne syder, og det kan i visse tilfælde føles som en slem omgang influenza - dog hænger det sjældent ved i længere tid end ét døgn.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Magisk evne (2): -
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Personlighed

Styrker:
I) Hans råstyrke og fysiske udholdenhed er utvivlsomt en af de største fordele i forhold til kampsituationer.
II) Han er ikke typen, som dvæler ved ting fra fortiden, og handlinger i nuet anskues ligesådan. De fortrydes sjældent.
III) Andres ulykke rør ham ikke rigtigt, og han finder det aldrig vanskeligt at gennemføre et job; om han så er hyret til at slå en uskyldig mand ihjel.
IV) Som den tungvåben-connoisseur han er, mestrer han langt de fleste krigsøkser og vægtige sværd, men han har en forkærlighed for krigshammere ene og alene af den grund, at han finder lyden af knasende knogler meget mere tilfredsstillende end dybe flænger.
Svagheder:
I) Alt omhandlende kærlighed gør ham omgående synligt utilpas. Manglende interesse behøver nødvendigvis ikke at være årsagen. Han har bare aldrig lært at håndtere den slags følelser og undgår dem helst fuldstændigt.
II) Når han er kontrolleret af blodraseriet, ryger al fornuft i baggrunden, og det samme gælder velgennemtænkt taktik. Skaden på andre kan være stor, ja, men chancen for at det ender galt for ham selv er lige så sandsynlig – netop fordi han som nævnt ikke ænser egne kvæstelser, før efter faren er passeret.
III) Kruul har ingen brugbar erfaring med bue og pil. Han er nødsaget til at bevæge sig tæt på modstanderen for at få et sving ind – om det så er med næver eller økse. Det kan vise sig problematisk i anliggender, hvor han er i undertal.
IV) Siden han nærmest drikker i døgndrift, er han aldrig fuldstændig ædru, og slørede sanser spiller ikke specielt godt sammen med en hurtig reaktionstid.
V) Skønt han efterhånden kan betragtes som en temmelig garvet kriger, er han stadigvæk en vældig stereotypisk ork, når det kommer til logisk og velovervejet tænkning. Det kræver en vis erfaring indenfor krigstaktik, men hans næste trin er umiddelbart ikke så svære at forudse, hvis man har observeret ham i noget tid.
Interesser: Kamp, kamp og atter kamp. Og våben. Er det ikke relateret til vold, kan det næppe holde hans interesse længe.
Drømme/ønsker: At være berygtet, og frygtet, i hele Krystallandet.
Elsker: Både store som små slagsmål, stærk spiritus, og det modsatte køn – specielt kønne elver- eller menneskepiger.
Hader: Blødsødenhed, konkurrenter/folk der tror, de er bedre end ham samt at være grebet af kedsomhed; dette er blandt andet en af grundene til, at han altid er fuld.
Overordnet indtryk:
Kruul kan umiddelbart godt fremstå som en, der har et meget unuanceret udsyn på verdenen. Ingenting pakkes ind i vat for at skåne andres følelser, og hans måde at kommunikere på er mildest talt grov. Den oftest anspændte stemning og alvorsfulde mimik svinder dog hurtigt ind, når han opholder sig i knap så formelle rammer. Lidt spiritus i systemet hjælper også på det.
Pinefuldt underdanige individer har han intet tilovers for, og han danner hellere alliance med en hårdfør elver fremfor en ynkværdig ork. Han kan forme utroligt slidstærke relationer med andre, hvis han blot bryder sig tilstrækkeligt om dem efter de første par møder.

Baggrundshistorie

Barndom: Opvokset i en klan, hvor det spirituelle blev vægtet langt højere end den fysiske udfoldelse og forbedring af kampdygtighed, var de første år af hans liv ganske fredelige. Faderen bar rollen som klanens shaman, og moderen fungerede som healer. Dette indebar blandt andet et hav af timelange ceremonier, og en masse pladder om alle disse guder og ånder, som ikke kunne ses eller høres, og derfor ikke vakte den store interesse hos ham. Spurgte man ham, fandtes der intet mere tørt og kedeligt end det; og det varede ikke længe, før det hang ham langt ud ad halsen, og han begyndte at opsøge enhver tænkelig mulighed, der var, for at slippe for at deltage. Ofte ville han blot snige sig væk og bruge tiden på at træne med en kæp, eller endda sommetider et vaskeægte våben, det var lykkedes ham at stjæle fra kammeret. Årene gik, og på intet tidspunkt havde han vist tegn på at være i besiddelse af nogen som helst form for magi, til sine forældres store skuffelse. Kruul blev derimod sværere og sværere at have med at gøre. Han var konstant rastløs og prøvede evig og altid at starte en slåskamp med hvem hans opmærksomhed nu faldt på. Efterhånden opgav hans forældre helt at hive ham med til de religiøse begivenheder, der ellers blev betragtet som højtideligheder, man ikke ville gå glip af. Dette ærgrede ham dog ikke det mindste, eftersom det betød, han så ville have mere tid til sin træning.
Fortid frem til nu: Træning, træning, træning. Træning dag, og træning nat. Ikke alverdens var sket, siden de sene år af barndommen. Han spankulerede stadig rundt og svang en økse mod alt og alle på sin vej. Fantaserede om nedlægning af mægtige drager og hele landsbyer. Freden varede dog ikke ved, og som knap 18-årig udfordrede han lederen af klanen til duel. En kamp, der endte grumt, og efterlod et massivt brændemærke på hans ryg, resulteret af at han blev presset ned imod et åbent ildsted. Ikke mere end et døgn efter denne ydmygende hændelse, drog han afsted med intet andet end en stridsøkse i hånden og et bundt stjålne krystaller. Det var normalen i hans klan. Man blev ikke bare hængende og afventede en ny chance. Så ville ydmygelsen aldrig få en ende. Han havde nu et nyt mål i hovedet, en ny retning i, og glemte hurtigt alt om det gamle liv. Og det gik kun fremad, uden at se sig tilbage. Om det var for at bevise noget for sig selv, eller de andre, var ham uvist, men ikke den mindste snert af fortrydelse nagede ham på rejsen. En del omvandrende købmænd med karavane på slæb og andre tilfældige forbipasserende blev ofre for den nådesløse, blodtørstige ork, der inden han nåede centralen, havde fået samlet en pæn sjat penge og værdigenstande sammen. Men de blev hurtigt ødslet væk på sprut, damer og dumme, spontane væddemål. Det var da, han begyndte at gøre karriere ud af dét, han er bedst til – at svinge faretruende vildt rundt med spidse objekter. Formuleret på en anden måde, selvstændig lejesoldat. Jobbet betalte nogenlunde, det dækkede i hvert fald hans behov, og så var det bestemt ikke kedeligt. Blodudgydelsen og frygten forinden var næsten nok løn i sig selv. Senere hen hævede han det ambitiøse niveau og tog beslutningen om at stille sig til rådighed som kriger i Mørkets Hær. I dag er han ikke længere en del af den frygtede hær, men derimod en mindre organisation af kriminelle, der tjener føden igennem diverse ulovlige foretagender.
Værste minde: Dagen, han tabte til klanens leder.
Bedste minde: Sin første kampsejr, mod en ligevægtig modstander (12 år).
Barndomshjem: Et område i det nordlige Krystalland nær Den Sorte Dal.

Familie: En afdød far, en mor, to ældre søstre, og én yngre bror samt søster. Han har ikke længere kontakt til nogen af dem.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Fantastisk
Smidighed: Under middel
Fysisk udholdenhed: Fantastisk
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Under middel