Elia Dracarios

Krystalisianer

Status: Inaktiv

Godkendt: 05.02.2015

Antal posts: 10

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Elia Dracarios.
Kaldet: Elia
Køn: Kvinde
Alder: 18
Fødselsdag: 31. juli
Tilhørsforhold: Retmæssig Neutral
Tro: Aladrios.
Erhverv: Historiefortæller indtil hun har fundet sig et mere indkomstsikkert erhverv.
Nuværende levested: Omrejsende -
Race: Menneske

Udseende

Højde: 165 cm
Vægt: 65 kg
Elias flammende røde og krøllede hår er det mest genkendelige ved hendes udseende. De grønne øjne sidder blødt i hendes rolige ansigt, der er dækket af blege fregner. Hendes kropsbygning er meget normal, og hun har ingen overdrevet særlige kendetegn. Dog er hendes hænder - særligt håndfladerne - dækket af rifter og gamle såvel som nye ar efter hendes træning i ildkunsten, som hun tydeligvis ikke har kunnet mestre. Med sig overalt har hun sin grønne kappe, hun fik foræret af sin mor, samt en rygsæk af skind med hendes vigtigste ejendele i, herunder en lille dolk, som er hendes eneste våben.

Magi

Magisk evne (1): Elia har evner inden for ildmagi, men på nuværende tidspunkt er de meget begrænsede, da hun aldrig har fået reel undervisning i sit talent.
Dygtighed til at kontrollere evne: Lidt trænet

Magisk evne (2): Derudover kan hun telekinese, men stadig begrænset.
Dygtighed til at kontrollere evne: Lidt trænet

Personlighed

Elia er en meget rolig men på samme tid eventyrlysten type. Hun nyder at rejse forskellige steder hen og høre lokalbefolkningens fortællinger og er af denne grund en smule rodløs og ved ikke, hvor hun ønsker at høre til. Derimod er hun ikke meget for action og kamp, da det generelt ikke tiltaler hende. I stedet for krig fokuserer hun meget af sin tid på lærdom og at træne sine magiske evner.
Stærke sider: Hun lærer hurtigt og er meget villig til det.
Svage sider: Som sagt er hun slet ikke skabt til kamp. Desuden trækker det lave niveau af hendes magiske evner også ned, og så er hun skrækslagen for vand.

Baggrundshistorie

Opvokset i et trygt hjem hos en familie, der gennem flere generationer har boet på samme gård mellem landsbyen og hovedstaden. Elia havde aldrig følt sig til rette med tanken om at skulle overtage gården den dag hendes forældre blev for gamle til det, så da hun som tolvårig opdagede sine magiske evner, da hun nær havde brændt stråtæktstaget af, var det som en gave sendt fra oven for hende. Hun havde endelig en grund til at forlade dette sted. De næste mange år trænede hun sine evner, men uden nogen at lære af, kom hun aldrig langt, og da hun fyldte 18, tillod hendes forældre hende at rejse ud for at finde én.
Barndomshjem: En lille gård beliggende mellem landsbyen og hovedstaden.

Familie: Derhjemme har hun sin mor, far og et yngre tvillingepar af en bror og en søster.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Under middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Under middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Under middel

Historiefortæller i søgen efter lærdom
"Hvert væsens liv er et eventyr skrevet af gudernes fingre."
Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 3