Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Sharlen Mufasa Carlisle (kun de færreste kender til hans mellemnavn)
Kaldet: Fader Carlisle (af nære venner, familie osv; Sharlen)
Køn: Mand
Alder: 42
Fødselsdag: 24/12
Tilhørsforhold: Neutral God
Tro: Isarisme
Erhverv: Isaristisk biskop(præst)
Nuværende levested: Omrejsende - Byen nær katedralen
Race: Menneske

Udseende

Højde: 182 cm
Vægt: 75 kg
Hudfarve: let bleg i det, men meget ren.
Hårfarve: hvidt som sne.
Hårstil: Langt og glat. Han har midterskilling, og alt håret er strøget ud til siderne, let bagud. Længden er ned til lenden, lidt kortere foran (lidt under brystkassen)
Øjenfarve: Lyseblå.
Kropsbygning: Gennem hele livet har Sharlen været temmelig spinkel, men stadig meget maskulin at se på. I starten af 40’erne, hvor han er nu, holder han sig temmelig godt. Han har brede skuldre og en muskuløs krop, eftersom han gør meget for at holde sig i god form. Så man kan vel sige at hans kropsbygning er normal og veltrænet.
Hverdagstøj: Han bærer oftest meget smukke klædedragter, for det meste holdt i simple farver, sjældent mere end to forskellige farver blandet sammen (f.eks: sort/hvid, grå/sort, hvid/blå, osv..) Oftest lange kjortler, da det passer sig bedst til hans erhverv.
Ar, permanente skader, el.lign.: Sharlen har mange ar på kroppen. På brystkassen har han afmærkninger ud for højre side, som hvis hjertet havde siddet der. Mærkerne er brændemærker, nærmest som var hans hud smeltet væk, og nu havde dannet ar. Det samme i den anden side er der spækket af ar, dog er de lidt mindre. Ned af ryggen har han lange ar som stammer fra diverse kampe osv. han er endt i. Hen over hans lår er der et ar efter en syning. Lignende ar er spredt ud over kroppen på ham.
Særlige kendetegn: Det hvide hår og den blege hud, som sammen med de lyseblå øjne giver ham et lidt ”engleagtigt” udseende.

Magi

Magisk evne (1): Healing af sygdomme, indre skader og smerter (virker ikke på åbne sår osv.)
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Hellig magi. Hellig magi er en samling af små besværgelser, som kan bruges til påkaldelse af himmelvæsner, bortdrivelse af dæmoner, vampyrer, djævle og andre undervæsner.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Personlighed

Talenter: han er lærnem og er god til at opbygge en facade og så holde den. Han er dygtig til at spille ovel såvel som klaver, og han synger også temmelig godt, siden han som barn gik på en klosterskole for drenge, hvor de lærte at synge. Han er god til at tale i store forsamlinger, og yderst talentfuld med sine healende evner, såvel som hellig magi. Han er en man kan stole på, og virker for det meste meget troværdig. Han er en stærk ledertype, som ud over at lytte til andre, også er god til at vejlede og give gode og brugbare råd. Han har et godt øje inden for kunst og ydre skønhed, og er en menneskekender på de fleste punkter. Han er meget modig over for de fleste ting, og er i al generelhed en meget alsidig person. Skønt han ikke er den mest atletiske eller smidige, er han temmelig hurtig og skarpsindig.
Svagheder: med så mange stærke sider han har, er der naturligvis også en hel bunke af svagheder. Ironisk nok fungere Sharlen ikke særlig godt i direkte sollys. Han er ikke vampyr, men blot albino (en bestemt form for albino, hvor ens øjne er helt lyseblå) Gennem tiden har det gjort det svært for ham at bortforklare det, uden straks at blive mistænkt for at være en af nattens grusomme blodsugere (vampyr f.eks.) Han kan ikke udstå dæmoner, og får det dårligt i selskab med folk af denne race. Han er dog ikke fordomsfuld når det handler om dæmoner, eftersom han af erfaring har lært at det ikke er alle dæmoner der gør andre fortræd. Han er panisk bange for de fleste kryb, og har meget svært ved at skjule den frygt.. heldigvis støder han ikke så forfærdeligt tit på sådanne små sataner.. Han er også bange for vand.. eller måske nærmere betegnet; havet. Store mængder mennesker gør ham utilpas, hvis han står iblandt dem (dvs. ikke når han taler foran dem i kirken) og han har mindreværdskomplekser over sit udseende, eftersom han jo har en del alderstegn i sin alder af 41 (han ser dog i det mindste yngre ud end han er, som var han midt i 30’erne) han er blufærdig og når det kommer til det punkt er han ganske nem at gøre flov og forlegen. Hans balance bliver forstyrret af lugten af blod, og han bryder sig ikke så forfærdeligt meget om højder. Han kan ikke lave mad! Knap nok riste et brød eller smøre en sandwich! Ja han er generelt ikke særlig huslig og det ser heller ikke ud til at han nogensinde bliver det. Han har et dårligt ben, som i tide og utide kan få ham til at skvatte sammen. Oftest hvis han har stået helt stille for længe på den samme måde. Han er meget indelukket, og fortæller helst ikke om sig selv.
Interesser: religion, andre menneskers psyke, kunst og kultur. Han er meget facineret af ydre skønhed.
Drømme/ønsker: udadtil siger han at han ikke rigtig har nogle drømme, men bare ønsker at leve i en fredfyldt verden. Men Sharlen lever et dobbeltliv. På den ene side er han den fredfyldte, lettere venlige, men dog stadig halvkyniske præst, og på den anden side er han den magtsyge og forfængelige mand, hvis højeste ønske er at overtage hele krystallandet. Han mærker ind imellem denne indre lyst til magt dukke op, men da slår han det isaristiske tegn for sit bryst, og beder for at han måtte modstå alle fristelser.
Elsker: Han elsker skønhed, sine klosterelever, katedralen og stegte hvide bønner.
Hader: Mørkets lord, dæmoner, vampyre og andre undervæsner.
Andet omkring personlighed: Skønt han er venligtsindet og oftest ikke ønsker andre noget ondt, kan han virke meget kynisk og reserveret udenfor arbejdstiderne. Han er hjælpsom til en begrænset linje, og holder meget af at gå for sig selv i sit eget tankespind (mere vil komme)

Baggrundshistorie

Barndom Sharlen er født i en by langt oppe, nord for krystallandets bjerge, i en lille landsby som ofte var plaget af voldsomme snestorme. Sharlen var et ønskebarn, og skabte stor lykke hos hans forældre. Men Sharlen åbnede ikke sine øjne, før nogle måneder efter sin fødsel, og da hans forældre så de helt lyseblå øjne, som jo stod smukt til barnets næsten hvide hud, og det snehvide hår, blev de overbevist om at han måtte være et himmelvæsen som blev Dem skænket. De fandt sig ikke værdige til at have barnet, og gav ham derfor til en klosterskole for drenge, som lå blot 30 mil derfra. Her opvoksede Sharlen blandt andre drenge, passet af nonner såvel som præste. Han var meget dygtig i skolen, og lærte hurtigt med tiden som han voksede. Han vidste intet om sin familie.. han vidste ikke hvor han kom fra, blot at han var blevet sat på klosterskolen af kærlige forældre, som ikke ønskede ham bort, men blot ønskede ham det bedste. Sharlen havde det godt på klosterskolen. Selv om de andre jævnaldrende ikke ville lege med ham, havde han det helt fint i sit eget selskab. Sharlen var flittig med alt hvad han foretog sig, og gjorde altid som der blev sagt. Af og til blev eleverne taget med ud i den store verden, og hvad der i begyndelsen så ud til at blive en dejlig dag ved havet, blev til det rene mareridt for Sharlen. Han og 8 andre drenge var blevet eskorteret ud til et havneområde, for at de skulle se havet for første gang i deres liv. Så langt nord på, var der altid koldt, og de fleste steder på havet omkring havnen, var der tykt islag. Sharlen morede sig med de andre drenge, hvilket ikke skete så tit. Desværre havde de drenge det med at presse ham til ting han ikke havde lyst til. De fik den på det tidspunkt 7 årrige hvidhårede knægt; Sharlen, til at gå ned fra en af broerne ned på den frosne havoverflade..
Det gik også ganske fint, lige indtil han nåede hen et sted hvor isen ikke kunne bærer. Med et skrig røg Sharlen igennem isen ned i det iskolde dyb. Først da opdagede de 3 Nonner som havde børnene med ude, at Sharlen var ude på isen. Der opstod vildt påstyr, med nonnerne der for ned på isen for at finde ham.. Sharlen kunne ikke svømme så godt, og kæmpede for livet for at komme opad.. Men da han nåede overfladen, blev han standset af et tykt lag af is.. han var kommet længere ind mod kajen under vandet, så derfor var isen tykkere.. Panisk bankede han mod den tykke flade.. alt var sort omkring ham, og kun en svag lys flade fortalte ham hvad der var op og ned..
Det endte med at en af nonnerne fik smadret isen og sprunget i efter Sharlen, som efter næsten et helt minut havde kæmpet af alle kræfter imens han holdt vejret det bedste han havde lært..
Nonnen fik den bevidtsløse Sharlen trukket op til overfladen igen, og alle drengebørnene blev guidet hjem af de to andre nonner, mens den sidste bragte Sharlen til det nærmeste hus hvor hun kunne få lov at bringe ham tilbage til bevidstheden.
Siden den dag, tog Sharlen sjældent med ud på turene, og han nægtede at gå i bad. Hans frygt var enorm, og onde drømme omkring det hjemsøgte ham ustandseligt.
Fortid frem til nu:Som Sharlen voksede og blev ældre, mindskedes han frygt en smule for vand, og han begyndte at kunne tage bade uden at være ved at dø af skræk. Det var store fremskridt, og han blev rost meget af nonnerne. På sin 14 års fødselsdag skulle Sharlen for første gang i sit liv, hvad han kunne huske; møde sine forældre. Han var spændt som aldrig før, og efter mange timers utålmodig ventetid, dukkede hans far og mor omsider op på klosterskolen. Sharlen var overdynget af lykke, men det var ikke så gensidigt som man kunne have håbet. Hans mor var ovenud lykkelig, men hans far var en kende misfornøjet ved faktummet at skulle se sin søn igen. Han havde ikke set ham vokse op, ikke opdraget ham og havde derfor fået den indstilling at han ikke var hans egen søn, men en søn af himmelvæsner.. Det gjorde ondt i hjertet på Sharlen, men han tilbragte nu dagen med dem begge alligevel.

Som årene gik og Sharlen voksede, tog han erhvervet som præst til sig. Han startede som præst i den selv samme kirke som klosterskolen var tilknyttet til, og var der i mange år. Glad ved sit arbejde.. Siden han var 15 år, var han begyndt på en træning i at uddrive dæmoner, djævle såvel som vampyrer, og praktiserede det ved siden af sit job som præst. Mange kampe endte han op i, og slap altid levende fra det – men sjældent uden mere eller mindre alvorlige skader på kroppen. Hans far havde i mellemtiden fået jobbet som præst i katedralen inde mod hovedstaden i krystallandet.. Da Sharlen fyldte 41 fik han at vide, at hans far var gået bort. Det jog en stor sorg i Sharlen, men i stedet for at sidde og tude snot, tog han sig sammen og søgte job som præst i den enorme kirke hans far før havde ansvaret for. Sharlen havde et godt omdømme bag sig, og fik hurtigt jobbet, ikke kun som præst, men også som lærer på klosterskolen der lå tilknyttet. Siden da er han steget i rang, og er nu biskop
((Flere detaljer og den slags vil komme på efterhånden som jeg finder på dem xD))

Værste minde: Da han som barn braste igennem isen ude ved en havn, og ikke kunne komme op igen.
Bedste minde: gensynet med sine forældre. – det første gensyn han husker.
Barndomshjem: Nord for krystallandets bjerge.

Familie: Han havde en far, som nu er død. Han har stadig sin mor som er i live.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Middel