Ellenora havde sagt forval til den mand der eftersigende var hendes biologiske far, og var nu på vej tilbage til byen. det havde været hårdt at møde, ham bestemt ikke noget hun havde spor lyst til, men det var som mange andre ting i hendes liv sket uden at nogen havde spurt hende. Ella trænkte overordenligt til en pause fra de tanker der havde kørt rundt i hendes hoved ligesiden hun havde forladt grænsen til skovelvernes skov. Hun var næsten tilbage ved landevejen nu og solen stod høj på himmelen. Ella var i ført hendes fine blå kjole der var af en meget fin kvalitet, hendes kappe havde hun slynget over armen, det var den tid på året hvor vejret spillede en et puds. Ella kom til en lille sø og hun kiggede på den med længselsfulde øjne. først tog hun skoene af og gik ud i vandet, ved at løfte op i kjolen kunne hun komme ud til knæerne, det var stadigt iskold, og hun skælvede let, men længtes efter at tage en fuld svømmetur. 

Tristan var lige blive færdig med hans opgave for en lille Landsby, hvorefter han havde valgte og sætte hans kurs ud mod Grænsen til Elverly. Tristan sukkede svagt, hvorefter han bevægede sig svagt gennem skoven, hvor han til sidste endelig nået søen han så dog op, hvor han så en kvinde stå i vandet og nyde det, helt alene, 

Tristan havde aldrig haft problemer, derfor bakket han hurtigt tilbage, hvor han så holde sig selv, han var overrasket og ville nok ikke skræmme hende væk, men hvis han gjorde kunne han forstå det, hans satte sig derfor med ryggen. Tristan var mere nervøs end så mange andre, men han holde dog stadig mødet oppe.   Han hostet derfor lidt, hvor han gav hende muligheden for og lade ham  sige noget, men han måtte vente til han var klar.  "Heej undskylde jeg bryder på." lød det svagt men meget enkelt fra Tristan, hvor han så afventet hendes reaktion. Man kunne sagtens høre at, han var nervøs, men an måtte første, han var ikke den bedste person med de ting, "jeg håber ikke jeg forstyre." Lød det nervøst fra Tristan af, han havde igen charme fremme lige nu.

Vandet var dejligt koldt, og lindrede både på Ellas humør og på hendes efterhånden ømme fødder. Hendes lange hår hang ned af ryggen på hende og skjulte i øjeblikket de halv spidse øre. Ella stivnede kort da hun hørte en mandestemme bag sig, hun havde været for opslugt i sine egne tanker til at ligge mærke til lyden da han kom gående. Hun vendte sig hurtigt om og så han sad med ryggen til. 
*det er vil nok underligt*
tænkte hun og så på ham. hendes hjerte hamrede afsted, hun vidste ikke hvad denne mand ville, og det at han sad med ryggen til gjorde hende blot mere forvirende. Hendes erfaring sagde hende at han ikke kunne være ude på noget godt, men som altid når Ella var i selskab med mænd, puttede hun sit mest bedårende smil på og blideste stemme. Det var hendes forsvars mekanisme, den taktik hun havde opdagede var det bedste forsvar mod mænd. Alle mænd ville gerne føle at de var nødvendige og eftertragtede, så det var hvad Ella fik dem til at føle selvom hun inderst inde hadede dem alle.

" Godeftermidddag min herre, de trænger dem skam slet ikke på, jeg trængte sådan til selvskab, men hvorfor sidder de med ryggen til?"

sagde hun med sine søde blide stemme. Ella var en smuk kvinde og hun vidste det selv, eller rettere hun vidste det var hvad mænd tænkte om hende. Skønt hendes alder lignede hun en i starten af 20erne, og eftersom det kun var hendes øre der vidste hun var andet end et menneske antog folk for det meste at hun var meget ung.

Tristan holde sin ryg vendt mod hende han ville ikke bevæge sig eller gøre noget dumt, ikke lige nu da. Da hun spurgte, hvorfor han havde hans ryg vendt mod hende, hoste han svagt inden han svaret, "for at være høflig, siden jeg bryd ind mens de var igang med og bade, jeg undskylder for det," Han vende sig dog om da hun, havde givet lov til det.  Han måtte anerkende hun nu var meget smuk til en hvis standart. Men han vidste ikke helt, hvad han skulle sige mere så i stedet for og sige noget sende han hende et smil og, bevægede sig ned mod en lille bæk vid siden af, hvor han fylde vand op i sin vand flaske, for en gangs skyld havde han ikke hans hætte trukket op sammen med  tørklæde. Hans sorte kappe var der stadig med en nord stjerne smidt på, et tegn hans familie altid, havde brugt den familie han ikke havde flere tilbage i som han vidste der var i live.

Tristan vende sig om mod hende, hvorefter han talte "hvad laver en kvinde som dig her helt alene, du er meget udsat." Der var ingen tegn i hans stemme på at han truet hende tvært imod han spurgte hende fordi han var bekymret for hende.

Ellanora smilede lidt, manden virkede ikke synderligt gammel, og øjensynlig var han også en helt del genert. Det gjorde hende en anelse mere rolig, mænd som ham var sjællendt til fare, med mindre man selv gav dem midler til at være det, ved at gøre noget så dumt som at stolle på dem, eller få føelser for dem, og Ella havde bestemt ingen planer om at lade det ske. 
" Det var meget venligt af dem, men der er nu ikke noget farligt i at se mine små knæ"
sagde hun sødt og en smule indsmigerne. hun ventede til han havde drejet sig om mod hende før hun langsomt gik tilbage på land, og sørgerede for han fik et glimt af hendes ben lige over knæet inden hun lod skørterne falde ned om sig. Ella var dygtigt til at sørger for folk så det hun ville have dem til, og få det til at virke på en måde så det fremstod helt uskyldig, og nu, selvom hun havde gjordt det med overlæg, virkede det da også som om det var et praktisk tilfælde for ikke at få vand på kjolen. 
da han spurgte til det næste havde hun mest lyst til at svare igen og pointere at hun var bedere i stand til at tage sig af sig selv ind de fleste, men hun slugte sin stolthed, for det fik hun ikke noget ud af ny
" Jeg er på vej tilbage til byen, jeg var lige ude at besøge nogen nær elverly" 
sagde hun sødt og stråg lidt tilfældigt den ene hårlok om bagøret, hvilket afslørede hendes spidse øre. igen virkede til helt tilfældigt og naturligt. 

Tristan nikkede, til  hende, hvorefter han så endelig fik det sidste vand fyld op i hans flaske.
"Jeg ønsker dem forsat god dag, jeg bliver nød til og komme til hovedstaden, men held og lykke miss." Kom det fra Tristan hvorefter han satte kursen mod norden igen, han måtte lige komme væk, så han kunne tænke klart igen, det var nemlig ikke så lidt med denne kvinde, foran ham og alle andre, derfor gik han afsted, igen, med alle hans ting.
//out, sorry korte svar har ingen krea på Tristan så letter og oute :///