Plotmaster 19.09.2016 12:21

(billede)
Den tredje plage: Tørke


Den anden dæmoniske plage havde efterladt landet i kaos, selvom antallet af dødsofre havde været langt mindre end under pesten. Især i Hovedstaden havde man forsøgt at bekæmpe plagen ved at lade folk med farlige evner bære magineutraliserende smykker.
Det havde dog ikke helt forhindret uroen i gaderne og frygten for farlig magi havde påvirket befolkningen voldsomt. Tilmed havde ingen set Dronningen under plagen - rygterne sagde, at hun var rejst væk fra byen af frygt for, at hendes kraftfulde magi skulle bringe død og ødelæggelse til den befolkning, hun forsøgte at beskytte.

De sidste par måneder havde været plaget af uvejr, men fra den ene dag til den anden, blev der stille. Solen skinnede fra en skyfri himmel og ikke en dråbe regn faldt .. og hvad mere var, magien blandt befolkningen var ikke længere ustabil. Den var der slet ikke.
Rundt omkring i landet var bønderne ved at høste sommerens afgrøder, men så snart uvejret drev over, begyndte kornet at visne og dø på markerne, og da magien for nu lod til helt at være forsvundet, kunne man intet gøre for at redde afgrøderne. Landet måtte klare sig med den sparsomme høst, der allerede var blevet bragt i hus.
Kzar Moras tredje plage havde ramt landet, og med sult og magtesløshed, ville den kræve mange ofre..


Praktisk information

  • Magi, herunder magiske evner og magiske genstande, virker ikke uden for Kzar Mora. I dæmonriget virker magien stadig normalt.

  • Dæmoner uden for Kzar Mora er påvirket af plagen ligesom alle ander, men kontrakter mellem dæmoner og andre racer er stadig uberørte, idet Kzar Moras plage ikke har været i stand til at påvirke dem.

  • I tilfælde af at din karakter har en passiv evne, som er det eneste, der holder karakteren i live, virker denne evne stadig - men på et minimum!

  • Tørken der har ramt landet har fået samtlige uhøstede afgrøder til at dø, og sult plager derfor allerede det meste af landet, hvor folk så småt bliver desperate efter mad og vand.

  • Ud over afgrøderne, begynder samtlige træer og planter i landet også langsomt ved at visne på grund af manglen på vand.

  • Vejret i samtlige tråde der foregår uden for Kzar Mora under den tredje plage SKAL være tørt, og der falder ikke regn under hele plagen.



Tråde der foregår under de to sidste plager kan naturligvis spilles færdig uden påvirkning af den tredje plage.