Det var på sin vis rart at være ude af Hovedstaden endnu engang, men også med en lidt skyldig fornemmelse i baghovedet. Den store by så tæt befolket med alskens væsner af alverdens racer var hærget af pest på en helt anden måde en resten af Krystallandet var det. Ikke fordi resten af landet på nogen måde var gået fri, men Hovedstaden var stedet det havde virket til at starte og være værst. Nok fordi det middel der kunne helbrede den frygtede sygdom var blevet bandlyst af præsteskabet og de havde mere indflydelse på dem der boede tæt på hovedtemplet end dem langt fra det.
Det var en sygdom der isolerede folk - hvilket havde sine fordele, som hun red gennem landet og alle holdte god afstand til hende som alle andre - men det havde også betydet at Moana været skilt fra Cyraneus mere definitivt end på noget andet tidspunkt siden hun var sat under hans opsyn, da hun startede som kriger af lyset.
Det gjorde det også til en lettelse at være ude under åben himmel og endnu mere som regnen silede ned og fik hende til næsten at føle sig hjemme i havet igen. Hun havde da også den hvide kappe slået tilbage fra hovedet, så vandet kunne ramme hende frit og gennemvæde det turkisgrønne hår. Moanas hest delte på ingen måder sin rytters holdning til vejret. Noget den prustende understregede, som den rystede vand ud af manen. En skygge i horisonten voksede sig dog større og mere solid, som de drejede af hovedvejen og ind på en mindre, der meget gerne skulle føre dem til deres bestemmelsessted, Stukley-familiens gods, ikke meget længere fremme.

Nyhederne fra hovedstaden kom ikke så tit som man kunne håbe, men der kom nok til at vide at Hovedstaden var vundet tilbage. Nyheden om pesten var kommet for sent til at nogle kunne have gjort noget. ca en fjerdedel var blevet syge, deriblandt både George og Beon. George nok fordi hans immunforsvar var svag fra hans sår og Beon gud ved hvorfor Beon skulle rammes. ellers var det mest tjenestefolkne der var blevet syge, utroligt nok havde Glorias forældre hurtigt regnet ud var smittefarligt det var og lagt karantæne ind.

En karantæne der gjorde Gloria rastløs. Beon var stukket af, og hun kunne kun tænke sig til hvorhen. var han tilbage i mørkets hær? havde hun virkelig blot været en brik i hans spil. i så fald ville hun finde ham, finde ham og gi ham det lag tæsk han fortjente. Det gode i hende, forsøgte at tale til hans fordel, han havde set det gode ved livet også og han var gået til bekendelse. og hvis det var sandt så skulle hun nok finde ham og gi ham det lag tæsk han fortjente.

Den sillende regn havde gjort hendes humør en smule bedre. at gå en tur i markerne, mærke mudderet op til knæerne og dufte den rene luft der var ude på landet. Det havde hjulpet. nu var hun bare kold og våd, gennemblødt for at sige det mildt. Men at gå ind i det hys der var indenfor orkede hun heller ikke helt. der var intet hun kunne hjælpe med alligevel, og hun var godt træt af at sidde med hænderne i skødet. så i den våde gårdsplads stod hun nu i det øsende regnvejr og holdt sig varm ved øvelser i stav, Bue og sværd.

Hestehove fik hende kort til at se bag sig, for at orientere sig hvem der kom. hun ville ikke have skænket det mange tanke hvis ikke hun i det korte blik havde set den hvide kappe og det tyrkiesblå hår.
Hun stoppede øvelserne og så ned af sig selv. hun var ikke ligefrem klædt til gæster, hun var nærmest klædt som en jæger i grønt og brunt med mudder allevejne. men så igen, Dette var en kvinde hun kendte. og selvom Moana nok mest havde set hende i hovedstaden, og i hverdagen hvor hun gjorde en dyd ud af at være pænt klædt på ville den nye veninde nok ikke tage det, andet end i morskab over hendes regnvåde muddet udsenende.

"jeg håbede der snart ville komme nogen og hente mig væk fra dette sted, og hvis ikke det er det du kommer for, så tvinger jeg dig til at høre fordrag om ettikette og adlens kvinders gavn i ægteskabet, hos min søster"

Det sidste stykke gennem regnen førte Moana frem til et gods der fik smilet frem på hendes læber. Ikke så meget fordi det var bygget solidt og samtidig romantiskt, men fordi det lå på en ø i en sø. Bedre forsvar en vandet omkring og den smalle vej ud til porten kunne Moana ikke forestille sig. Men det var måske fordi hun vidste hvor mange overraskelser der kunne gemmes i det klare vand.
Hvad hesten så var dog nok noget andet, skønt lige så velkomment for den satte af sig selv mere fart i sine skridt frem mod porten. Der var ingen, som råbte hende an, men hun var heller ikke ligefrem svær at tage for andet end hun var. Sobert nikkede hun til de to mænd på vagt, før hun fortsatte ind i gården og holdt hesten an. Ikke mange var så tåbelige at opholde sig ude i det skønne vejr og den unge kvinde der vente sig fra hvad hun havde været i færd med på et af de åbne stykker var da heller ikke svær at tage fejl af identiteten på for Moana.
Slet ikke med den modtagelse blondinen gav hende.
"Hvilken modtagelse! Kan jeg ikke kaste mig i voldgraven i stedet for? Eller... det er måske ikke den største trussel..." Hun smilede skævt til veninden, som hun svang sig af hesten og så sig om efter en uheldig staldknægt til at tage sig af den. Så rystede hun let på hovedet af sig selv og lagde hovedet på skrå af den anden. "Hvor sætter I disse her henne?" Hun var stadig ikke helt fortrolig ved heste og andre ridedyr eller rettere med opbevaringen af dem når hun ikke var på paladset. Så hun håbede ledt Gloria ville lede hende på rette vej. "Men jeg kom med nyt til din fader og et brev til dig."

Gloria begyndte at gå mod Moana, som hun svarede igen. og hun rystede på hovedet med et lille smil. "det er i hvert fald ikke en trussel når det kommer fra dig!" GLoria nåede hen til Moana, som denne svang sig ud af sadlen. Hun gav den unge kvinde et kort kram før hun strøg hesten over mulen. "vi kan gå der hen sammen, de fleste fra stalden er syge. hun tvivlede at hun behøvede at sige mere end det, selvom hun ikke direkte havde sagt pest.
hun klappede hesten en enkelt gang igen før hun tog ved hesten hovedtøj for Moana og fulgte dem begge med hen til Stalden. "nu skal du se, her er både varme, og masse at spise" mumlede hun til Hesten.
Gloria smilede til Moana det måtte være store nyheder siden de sendte en kriger. eller også var vejene stadig usikre at færdes på.
"Nyt? det bliver han da glad for" der var et håbefuldt glimt i hendes øjne. nyt kunne være meget. men hun håbede på det var godt nyt i det mindste. hun kunne godt huske det smil der var i hans mundvige da nyheden og lysets sejr i hovedstaden. men hun huskede også de trætte rynker der kom da pestens fulde nyhed kom til godset.

"og et Brev til mig? Det må enten være meget vigtigt eller meget pinligt. Hvem er det fra?"

Moana lo, som hun gengældte den anden krigers kram med varme og glæde over at se hende igen. Der var trods alt gået nogle måneder siden Gloria var taget hjem for at give sin krop ro til at komme sig over hendes fangenskab. "Det kan der måske være en smule om, men dejligt! Vi kommer nogenlunde ud af det, men jeg tror det mest er hans tålmodighed end noget andet der gør det..." Hun gjorde sig ingen illusioner om sine evner med heste og andre landdyr. De var meget anderledes at omgås end hajer trods alt og det var en forskel hun blev ved med at forundres over. Vallakken havde dog efterhånden lært at affinde sig med hende.
"Er I hårdt ramt?" Moana så undersøgende på Gloria som de gik og den anden som det naturligste i verden overtog vallakken. Selv blev hun ved siden af og fik benene i gang igen. De var aldrig helt på plads under hende når hun skiftede fra hale til dem eller fra at ride til at gå. Et lille smil krusede hendes læber ved Glorias forsikring til hesten, der var så typisk den anden.
Hun tog saddeltaskerne som de fik hesten i bås og satte den fra sig på staldgulvet, mens hun overlod resten til Glorias ekspertise afventende ordre hvis den anden havde brug for hende til noget. "Det er jeg sikker på. Det var dog brevet til dig der var det vigtigste og grunden til jeg blev sendt af sted." Hun lænede sig op af væggen til båsen og kunne ikke lade være med muntert at drille Gloria lidt. "Sikkert pinligt. Det er jo officielt med laksegl og det hele..." Lidt mere alvorligt tilføjede hun dog. "Det er dog fra Generalen, så hvem ved?"

Gloria kunne ikke lade være med at smile og Moanas beskrivelse af handes forhold til hesten. MEn det gav mening GLoria vidste hvor hun kom fra. Hun kunne ikke forstille sig hvordan livet måtte være under havets overflade, og det var nok heller ikke noget hun nogenside ville komme til at finde ud af.. ikke bare fordi hun ikke kunne, hun ville helst være fri.

"så skulle du tage at hilse på min, hun er en dejlig dame med et sind for sig selv. hun grinede til Moana klar over at det nok ikke lige var sagen. det var nu dejligt at se et kendt venligt ansigt.. ikke at, der ikke var massere at kendte og venlige ansigter på godset, men, en kendt fra hovedstaden en fra det liv hun førte normalt.
hendes humør forsvandt dog lidt ved samtalen om pesten. "det er ikke så slemt, eller... det kunne i hvert fald ha været værre. vi fik folk isoleret hurtigt og isolation har gjort det ikke har spredt sig så meget.. men med ingen kur i nårheden har vi et problem"
Gloria klappede hesten mens hun fik dem ført hen til stalden hvor hun fik den i bås uden de større problemer Vallakken nyd vist bare at komme i tørvejr. "du kan hente lidt havre over i sækken i hjørnet til ham hun smilede til hesten mens hun tog en stor tot halm og begyndte at tørre ham af for det meste vand og sved. "du vil nemlig gerne forkæles lidt efter sådan en tur ikke sandt?"

GLoria så undrende på Moana, mens hun vred sin hjerne i hvad der mon kunne være kommet frem til hende. så klappede hun hesten farvel, med viden om at en ville komme og strile ham senere. "jamen så lad os komme ind i varmen så vi kan grine af de pinligheder der står deri" Hvis Generalen skrev kunne det nærmest kun være en ny ordre. Gloria tænkte kort over hvor hun mon nu skulle hen.. eller endnu være at Beon var hos mørket og man troede hun havde hjulpet ham.. Det var en tanke hun ikke bryd sig om.

Gloria viste Moana ind igennem bagdøren hvor et stort bryggers ligende kammer var i forlængelse med køkkenet. her stod allerede en tjenestepige med farvnen fuld af rent tøj og håndklæder. "den manglende tjenerstab har gjort min Moder har beordret at al unødvendig svineri skal undgås. så jeg må ikke slæbe mudder op til mine egne værelser. Der er sikkert et bad til os begge inde bag døren der i tjeneste afdelingen"

Moana hævede et sigende øjenbryn af veninden ved dennes beskrivelse af sin hest. "Et sind helt for sig selv ja. Jeg har mødt hajer mere imødekommende og kælne!" Bemærkningen fik hende dog til at le dæmpet, før hun en smule tørt og muntert fortsatte. "Hvilket egentlig ikke siger for meget, for jeg så en sno sig Gail som var den en kælemuræne, men Gail kunne også et eller andet med hajer." Hun omtalte muræner som andre måske ville omtale en kat og med samme forbehold. Nogen holdt bare mere af deres ejere end andre trods alt.

Så nikkede hun forstående. "I det mindste fik I klaret så meget og nægtede ikke at der var et problem." Historier om hele landsbyer faldet syge fordi ingen ville tage fremmedes ord alvorligt var der kommet alt for mange af til hovedstaden siden pesten spredte sig ud i landet. At omtale kuren der fundet ville hun dog vente med til Glorias forældre var til stede så hun ikke skulle igennem det flere gange end nødvendigt.
Følgende ordre fandt hun den omtalte sæk og det indhold af kerner heste virkede til at sætte pris på. En portion blev hentet op og hældt ud i krybben foran vallakken, som Gloria tørrede det værste vand væk.

"Accepteret. At være våd på denne måde er alligevel ikke helt det samme som at være ordentlig neddyppet." Hun smilede skævt til den anden, før hun samlede saddeltaskerne op og fulgte hende fra stalden og ind hvor de blev mødt af en tjenestepige der tydeligvis havde fået ordre til at stoppe dem der. Det bragte et nyt smil frem på Moanas læber, som kun blev større ved Glorias ord. "Og jeg fornemmer lidt at støvler og kapper ikke kommer længere end her til heller?" Tjenestepigen rystede let på hovedet til det, før hun nikkede mod den dør Gloria også havde antydet de skulle igennem. "Jamen lad os følge din ærede moders bud om at gøre os anstændige." Moana sagde aldrig nej til et bad, skønt sæbe var noget sært noget landvæsner insisterede på at forurene vandet med.

Gloria lo af bemærkningen om Hajer. på landjorden var hajer kendt som havets gyser. men for havfolket måtte de være lidt ligesom almindleige farlige dyr var på jorden så som tiger eller løver. nogle kunne bare et eller andet med de dyr, for resten af den almindelige befolkning var de bare farlige. og Gloria var godt klar over at hendes Hoppe var nogenlunde lige så ondskabsfuld overfor fremmede som en haj muligvis ville være.

Gloria gys ved tanken om nogle måske ikke ville erkende pesten. med den hast den smittede, så ville den udslette før de havde en chance. Stuckley-godset havde fordelen at de havde været forberedte på angrib, istedet var pesten kommet og der blev sat ind med det samme i den tro det havde været en form for gift der var sendt ud. de fandt hurtigt ud af det ikke var gift men pest.

"jeg kunne forstille mig at vandet er anderledes. og noget mindre saltet" svarede GLoria tilbage med et smil. før hendes smil blev vendt til Tjenestepigen. "nope, Selv hvis lysets Dronning kom på besøg ville hun nok være tunget igennem tjenestefløjen og i nyt tøj af min kære moder" Gloria vidste der fandtes Adlige der ville tage denne behandling som en fornærmelse. men kendte hun sin mor ret, ville hun bare sætte hænderne i siden og sige at selvom man havde en titel kan man sagtens have empati og tænke på andre, og så kunne de lade være med at opføre sig som børn.

------------

Efter badet og nu frisk tøj, viste Gloria, Moana ind igennem køkkenet, hvor hun hurtig stjal et par æbler og kastede det ene til veninden. "der kommer en måltid mad op til kontoret, bare så du ikke dør af sult inden da"

Hun førte an op af den indre tjener trappe og ud igennem en mindre dør, der førte ud til den store trappe, hvor det var meningen herskabet skulle gå, for så at komme op til gangen hvor Glorias Fader havde sit kontor. beskederne kunne lige så godt blive afleveret med det samme. hun bankede på og åbnede da der kom et svar.
"Min Kære Fader, der er besked fra Hovedstaden" sagde hun mere Højtidligt end godt var, hvilket Moana også ville se, på det skeptiske udtryk der var at finde hos den ældre mand ved skrivebordet.
Hans hår var gråt ved første øjnkast, men kunne måske tænkes det var eller engang havde været hvidt som hans datters, det var klippet helt kort. hans fremtoning vidnede om en mand der holdt sig igang, uden at det tog overhånd, næsten som han selv måske havde kæmpet med sværd i sine yngre dage, men nu var opslugt af papier. Det eneste der vidnede om at de sidste par uger, måneder? var hans øjne. de var trætte og havde ikke det samme drillende glimt som de ellers altid havde haft. og der var rander under dem, der ikke havde været der før.
"Hvis det er dårlige nyheder kan du godt sparke budbringeren for porten med det samme" der var ingen tvivl om at Gloria havde sin sakastiske side fra sin Far.

At sidde i et kar med varmt vand og småsnakke med Gloria havde som så ofte før resulteret i en hale der stak ud af Moanas. Hun kunne holde det meste af den menneskelig form på plads, så hun ikke skræmte livet af uforsigtige eller uvidende tjenestefolk, men at kunne strække finerne og få renset skællene var for fristende til ikke at gøre det. At Gloria så var blevet ekstra våd for en bemærkning af det var veninden helt selv ude om.

Ren og tørt tøj var dog rart efter turen fra Hovedstaden i den silende regn og også at kunne lade det turkise hår hænge løst for en stund. Det var måske ikke altid velset blandt adelige, men en behagelig afveksling. Det tilgav hende da heller ikke mange ekstra blikke som farven ikke kunne gives skylden for.
Instinktivt greb hun æblet, men gemte det til senere. "Åh mad kunne være en god ting. Jeg var ved at være træt af feltrationer." De var dog praktiske på farten, skønt kedelige for at sige det mildt.
Tonen Gloria brugte overfor manden på kontoret - som Moana gik ud fra var dennes far - var kun hvad hun havde ventet en datter ville tiltale sin far med. Mandens udtryk talte dog for at det ikke var noget hun normalvis gjorde og det fik Moana til at skæve til veninden med et hævet øjenbryn. Måske var de vagter og soldater i Moanas familie og ikke adelige, men at vise respekt for de ældre var ikke bare forventet, det var det eneste acceptable. Meget var dog anderledes her på overfladen og familier var det altid, så Moana vendte blikket mod manden og fandt hvor en af Glorias sider kom fra. Det var da også hvad der fik hende til at lægge hovedet let på skrå og se alvorligt på ham. "Og her havde jeg ellers lige vænnet mig til det var i voldgraven jeg endte..." Alvoren stak dog ikke dybere end at hun lod den glide og i stedet smilede let. "Det er dog gode nyheder jeg bringer. Der er fundet en kur for pesten."

Gloria smilede vidende "de er så hyggelige de feltrationer. man får hvad man har brug for, men ikke mere og så er det, det samme igen og igen og igen, med mindre man lige fanger en kanin den er god at spice det hele lidt op med"Men hun grinede til veninden, for at skjule det lille nag af at hun et eller andet sted hellere ville være på farten med feltrationer end at hun ville side her med hænderne i skødet, mens hun så George blive værre. 

Glorias far Raymond, lagde de papirer han var ved at se på, da de kom ind, til side og holdt hans øjne på Moana. "Tag dig ikke af hendes uopdragen væsen, Hendes moder har pointeret mig at det er min skyld." sagde han til det blik Moana gav til hans datter "Desuden kan vi godt arrangere at det bliver voldgraven istedet for, den trænger til at bliver renset for andemad?" under andre omstændigheder ville Raymond ha været den gode vært, men Glorias fremtoning i at dette tydeligvis var mere en veninde end budbringer, samt Kvindens svar på tiltale, gjorde at han blot svarede hvad der kom til ham. Dog kunne man også se at Moanas sidste ord fik en smule af det venlige og drillende glimt tilbage i de trætte øjne, selvom det lignede mest af alt det var en maske. 
"Kom endelig ind og sit. og lad os se på de gode nyheder" han ville vide det, han havde en halv tjenestestab der lå syge for ikke at snakke om hans søn, en søn han havde været tæt på at miste nu for anden gang. han havde brug for den kur og helst i sidste uge.  

Gloria selv holdt også øje med Moana, George betød mere for hende end der ville blive sagt højt. George selv havde det nok på samme måde. de var vokset op sammen gjort alt sammen, hun ville næsten gøre hvad som helst for at få ham rask. så hun satte sig ligesom Moana i en af de to finde stole der stod forans hendes fars skrivebord, for at høre på de nyheder der var fra hovedstaden.

"Præcis... og det har desværre ikke været muligt at jage på vejen - eller noget at jage der også var spiseligt!" svarede Moana morende, men også med en gnist af alvor. Det var trods alt urolige tider og vejen fra Hovedstaden havde ikke været uden forhindringer.

Moana holdt smilet let på læberne som den ældre mand fortsatte i samme tone og med sit hele væsen lagde op til at hun kunne gøre det samme. "Jeg tror ikke nogen helt kan drages til ansvar for den dårlige opdragelse - trods alt har lysets krigere ikke haft stort bedre held end jer..." Hun sendte et smil til siden til Gloria og løftede drillende et øjenbryn af hende. Hun havde ikke glemt at de var mødtes over sne hældt ned i hovedet på folk nedenfor muren - eller deres første druk tur sammen (hvor det vist mest var Moana der var blevet fuld).
Så var hendes blik tilbage på godsejeren igen. "Ahh, jeg troede I holdt den så pæn som søen. Jeg er bange for at jeg ikke er til den store nytte mod andemad - ud over at skræmme ænderne væk fra den altså..." Hun var ikke helt sikker på hvad andemad dækkede over men lød da logisk som mad til ænder. Fjerkræ hun havde opdaget ikke satte spor pris på at dele vand med andre.

Hun trak en stol ud og satte sig med et lille nik. "Det har vist sig at blodet fra dæmoner kan kurere pesten. der har været spekuleret i det i nogen tid, men nu har Isaris præster godkendt det som en ægte betode. Alle dæmoner i Hovedstaden er blevet pålagt at give blod i helbredelseshuset, hvor syge kan søge hen efter behandling. For dem ude i landet, som ikke kan rejse og som ikke har dæmoner tilgængelige vil der komme budbringere ud efter behov." Det var blevet en af riddernes opgaver, da de på drageryg kunne komme hurtigere og sikre frem end almindelige krigere. "Jeg har doser med til ti i jeres husholdning - nu jeg skulle hertil i andet ærinde. Flere kan sendes bud efter."

Hun rakte ned efter tasken hun havde stillet ved siden af sig, trak en lille pakke op og et forseglet brev. Det rakte hun til Gloria efter hun havde sat pakken foran herren i huset. "Den virkelige grund til mit besøg."

Den ældre herre ved bordet fnys en smule fornøjeligt, han nyd en kvinde der uden videre bare tog den afslappede stemning til sig og gav svar på tiltale. når alt kom til alt var det noget han havde lært alle sine børn. at svare igen. selv Gabriella ville kunne komme med spydige kommentar og hurtige bemærkninger når det passede hende. "Du skal være velkommen til søen også, så længe du ikke skræmmer mine fisk væk" herren på godset kunne lige at tage en lille fisketur i ro og mag - når han fik sig sneget derud.. selvom han kun havde tid til det nogle få gange hvis overhovedet. i år vidste gloria at den omhyggelig gemt væk fiskestang ikke var taget ud fra gemmerne i stalden.

Raymond lænede sig dog mere frem og så intens på Moana som hun kom med sit budskab. DET var gode nyheder, nyheder han ikke kunne vente med at disponere og sørge for kom ud til hans folk, men hans tanker løb også kort til dæmonerne i riget. han kendte til en stigende tildens for at have dem nærmest som slaver i husholdningen, det har ikke været sjovt som dæmon dette. men alligevel kunne man næsten se en byde blive løftet af hans skuldre og at hans ansigt slappede mere af. Hjælpen var her, og denne vidunderlige kvinde med tyrkeisfarvet hår vandt en plads hos ham. var der noget man kunne sige om familien Stuckley, de var elskværdige og åbne og havde let ved at tage folk til sig. 
"De er ikke lysets kriger er du? du er en eller anden form for engel - havengel" det var ment som et kompliment, og Raymond var bestemt ikke dum. kvinden snakkede om vand og med hendes hårfarve, samt et lille rygte der var kommet nede fra tjenernes badrum inden de kom op. 

Gloria selv havde rette sig op ligesom sin Fader talte hun hurtig de syge i husholdningen. 10 var ikke helt nok. men det var de fleste kun 2 eller 3 mere var syge. det ville kunne blev skaffet. hun så pakken og vidste at i det øjeblik de havde forladt dette rum ville hendes far være igang med det han gjorde bedst. fixe ting. 
hun rev øjnene fra pakken der indeholdt den længe ventede kur til det forseglede brev der nu blev givet hende. Hun bid sig lidt i læben som hun huskede hendes første bekymring. Beon... men hun tog det og bryd seglet for at finde ud af hvad der skulle en kriger til at aflevere, og ikke en almindelig budbringer. 

Gloria skimtede hurtigt brevet igennem, før hun igen lige måtte starte forfra igen.. det var BESTEMT ikke Beon det handlede om. hun kunne mærke at hun næste blev lidt hvid i kinderne. dette her var stort. først da hun havde læst det igennem 3 gang så hun med store øjne op på sin far og derefter på Moana. "de forfremmer mig.. jeg skal udråbes til ridder ved næste lejlighed..." hendes stemme var næsten choket og ventro. hun følte ikke hun havde gjort noget ved al den krig der havde været igang. intet godt i hvert fald.. men brevet fremhævede hendes oplysninger om mørket og hvordan hun havde formået at komme fra deres fangekælder med en civil. så hun stirrede nærmest blot fra sin far til Moana.

Raymond selv kunne heller ikke sidde stille mere, uden at kunne sige et ord over alle de gode ting der pludselig fyldte hans sind gik han over til sin yngste datter og kyssede hende på kinden "I dag er i sandhed en god dag! hvorefter han så over på Moana "Jeg fik ikke fat i dit navn min ven, men søen vil altid stå til din rådighed her" denne gang var det hans virkelige glimt af drilagtigehed og spøgefuldheder der var i hans øjne.