Denne dag var planlagt til at vedligeholde nogle af tingene som var uden for værtshuset og så ville de unge piger klare indenfor og de kunder som ville kigge forbi i løbet af dagen. Uden for lå brædder og forskellige materialer på jorden og en stor stige stod op ad væggen og førte op til taget hvor James lå og var i gang med at sikre et stykke af taget som ikke havde det så godt. Først skulle det gamle halm hives af og så skulle brædderne pilles ned og så skulle der ligges nye og bagefter skulle det halm bundterne lægges på plads og dette kunne sagtens tage en god dags tid, men det hjalp at han havde fået Makoto ansat og det havde vist sig at være en god invenstering, han vidste godt at han ikke kunne bruge stigen men han ville være en god til række ting i mens han lå oppe på taget og rodede rundt.

”Makoto” sagde han højt, han hørte jo dårligt og nu lå han deroppe så han vidste ikke lige hvor meget kraft der skulle være på hans kald, ”Kan du ikke gøre brædderne klar dernede og så række dem op når jeg siger til?” Først skulle han dog lige have de gamle brædder hevet af og smidt ned på jorden og så kunne han sætte de nye på. Det var godt det ikke var en regnfuld dag, for der ville jo komme et hul i loftet når han hev brædderne af.

Makoto lystrede straks og kom i fuld gallop hen til huset og derved taget for at høre hvad Flint havde af opgave til ham. Han troede først at noget var galt s højs som stemmen lød, men det viste sig at det ikke var så alvorlig som han først antog. "Ja! :D" svarede Makoto højt og tydeligt med et stort smil mens han lyttede til Flints ord. "Jo selvfølgelig!" svarede han efterfølgende og vendte rundt på sine fire ben og gav sig til at sortere og lægge brædderne klar. Da røg en af de gamle brædder ned fra taget og han samlede den op. "Skal den genbruges eller skal jeg save den til så den kan være i pejsen?" spurgte han og havde været vant til at alt kunne genbruges til en hvis grad, men han havde ikke helt fået føling for hvordan Flint ville have tingene endnu så derfor spurgte han hellere engang for meget end en gang for lidt.

"Det var slet ingen dum ide, du kom med der Makoto. Selvfølgelig saver du dem bare over, ja vi kan jo lige så godt sparer og genbruge hvor vi nu kan" Sagde han glad til hans spørgsmål om pejsen. Det havde han faktisk ikke selv tænkt over, så det var da godt at Makoto lige kom med den indvending, for ellers var det jo bare blevet smidt ud. "Nå, Makoto" sagde han igen højlydt og stak hovedet ud over taget, "Hvis du rækker mig et par brædder så kan jeg lige få dem sat fast". Han følte at han var ved at være godt med i tætningen af taget, det var åbenbart ikke så voldsomt som han havde regnet med, men det var også kun dejligt, der var jo andre steder der sikkert manglede et eller andet.

Makoto smilede glad og gik i gang med en sav lige indtil Flint sagde hans navn igen og han var på pletten med det samme "Ja, naturligvis." svarede Makoto og lagde sav og brædde fra sig for at tager en stakfuld nye brædder i hænderne, gå helt hen til huset hvor han rejste sig på bagben og strækte armene så han kunne lægge brædderne fra sig på tagets kant, dog var stakken ved at vælte ned i hovedet på ham så han måtte skynde sig at slippe med en hånd og tage fat på den anden led, dog smuttede et enkelt brædde fra ham og han fik det i hovedet som en reminder på at man nok ikke skulle tage så stor en stak at den kan vælte. Uden mulighed for at flytte sig, da han stod og balancerede på to ben, gled bræddet ned og skænkede ham en rift i panden. Ikke noget seriøst, men nok til at det blødte og bræddet faldt til jorden med flere klonklyde før det faldt til ro og blev liggende. Det var lidt noget skidt, for bræddet kunne nemt være revnet og spildt. "U...Undskyld!" Skyndte han sig at sige da det gik op for ham at han var en klodsmajor. Han blev dog naivt stående og holdte brædderne fra at falde mens han ventede på at Flint tog imod. Blodet løb ned mellem hans øjne og lags næsens ene side, videre over munden og ned til hagen hvor den røde substans dryppede til hans bryst.

James så noget overrasket ud da brædden faldt ned I hovedet på Makoto, så han skyndte sig hen og tog imod resterne af træet og lagde dem op ved siden at hullet som han var i gang med at lave. ”Pas på, nu skal du ikke slå dig selv ihjel” spøgte han med lidt humor, det var måske ikke helt det passende tidspunkt, ”Tænk du nu ikke mere på det, træ er træ og det kan erstattes, det kan blive mere svært med dig Makoto. Smut ind og få renset dit sår, det kan pigerne inde i stuen hjælpe med, de er altid så søde til at hjælpe” sagde han opmuntrende og lod ham stikke indenfor og i mens vente han sig om imod brædderne og tog en fra stakken og lagde den hen over hullet i taget. Der var nok brædder til at komme langt, så at den ene var røget ned gjorde intet, det var dog meget uheldigt at den lige havde ramt ham i panden, men det havde ikke set så slemt ud, så det skulle han jo nok komme sig over.

James tog sin hammer og et par søm og gik op i den ene ende og begyndte at hamre, næsten på livet løs og inden der var gået en time havde han fået alle pladerne over hullet, der manglede dog et lille stykke som kunne klare med et par plader eller tre, men snart kunne de få lagt hamlen på og så var taget tætnet igen.

Makoto nikkede. "Ja, jeg mener nej og endnu engang undskyld!" svarede han straks med lidt forvirring i stemmen Han sank ned på alle fire ben igen da brædderne var blevet taget imod og lyttede til Flint's ord. Så han kunne ikke erstattes? Hvorfor mon ikke... Det gav Makoto lidt at tænke over men det blev straks skubbet væk da pigerne blev nævnt "Ja." svarede han og gik straks indenfor, bukkede sig naturligvis for ikke at slå hovedet endnu engang på træet dørkarmen var lavet af. "Hallo..?" spurgte han og fik hurtigt øje på en trunte der tog en hånd for munden og straks kom løbende med et viskestykke, men hun kunne ikke nå ham fordi han var så høj så Makoto smed sig ned med alle fire ben klappet sammen under sig og lod sig pleje af pigen hvorefter endnu en pige kom med en opvredet klud. Hun spurgte om ikke det gjorde ondt. Det gjorde det faktisk ikke, men Makoto nød opmærksomheden og svarede "Jo en smule." selvom panden var lammet af slaget. Makoto var ret uheldig og klodset til tider, men det var sjældent han selv mærkede det fordi han var så positivt anlagt.

Da han havde brugt godt en time på pigerne var bankenen på taget stoppet og Makoto kom i tanker om at han nok skulle hjælpe til derude i stedet for at hænge ud med pigerne selvom det var meget hyggeligt og de fik snakket om vind og vejr og mange andre sjove ting. Han skyndte sig udenfor og ramlede hovedet ind i dørkarmen på vejen fordi han i farten glemte alt om at dukke sig. "Auv.." sagde han og tog sig til hovedet da han var nået ud. Det gav sikkert en bule det her xD Han stod stille lidt og ømmede sig hvorefter han gik hen langs siden af taget. Han håbede ikke at han fik skæld ud for at være så lang tid om det. For at være helt ærlig havde han ikke haft den store tidsfornemmelse.

Da Makoto kom ud igen, virkede det at pigerne havde taget sig godt om ham. Det var også nogle søde unge og pæne piger som han havde rendende rundt inde i værtshuset, så det kom ikke bag på ham at han måske var faldet i snak med dem, men det gjorde heller ikke noget nu var han jo færdig med hullet og de var klar til at ligge halm på.

Da Makoto kom ud igen kunne han ikke lade være med at komme med lidt humor, ”Nå, tog de sig godt af sig, de søde piger?” Han kiggede ud over tagkanten og grinede igen med sin dybe latter, men det så ud til at det var godt igen med ham og nu hvor de skulle i gang med halm, så var der ikke så meget han kunne slå sig på, ikke fordi at han håbede det ville ske igen. Det ville være ærgerligt.

”Makoto, vi skal i gang med halmen nu. Det ligger allerede i bundter så de skal egentligt bare herop og så kan jeg hurtigt ligge dem på og så er vi snart klar til at komme videre i programmet" Sagde han smilende.

Makoto åndede lettet op da Flint nævnte pigerne men ikke virkede vred på nogen måde. Han fyrede til og med en sarkastisk form for joke af i form af om pigerne havde taget sig godt af ham. "Selvfølgelig. De er søde." svarede han og rødmede lidt ved tanken. En af pigerne så ud ad vinduet og vinkede til ham med et smil. Han vinkede igen og stod stille lidt med en dyb sukken efter pigen som han nu så godt kunne lide. Dog blev han hurtigt færdig med at falde i staver da han blev bedt om at tage fat igen. Naturligvis gjorde han det og tog nogle bundter med ham selvom han syntes halm var lidt mærkeligt at putte på taget. Han havde altid troet at det var strå eller siv man brugte, men halm kunne vel virke ligeså godt. Han stilte sig på bagben og rakte Flint halmen hvorefter han sank ned på alle fire igen og gik hen for at save videre på de gamle bjælker så stykkerne fik en passende størrelse til pejsen.

James var ved at være godt tilfreds med deres abrejde, det havde de gjort rigtig godt og nu var de endelig ved at være færdige med arbejdet. Jamen rakte ud efter materialerne som Makoto rakte til ham og så på ham gå hen til hans sav og forsætte med hans arbejde, med at få lavet en masse brænde til pejsen, hvilket var en rigtig god ting.
Han fik endelig møvet bundterne med materialerne på plads og fik dem vævet sammen med de andre, så det ens ud på hele taget og derefter samlede han sit værktøj sammen i en lille kasse og klatrede ned at stigen, stillede kassen fra sig og puttede stigen ned og lod den læne op ad væggen på huset.

”Så er det vist tid til en pause til os tog” sagde han glad og tørrede sveden af panden og gik ind på værtshuset. Det var ikke mange kunder som var kommet endnu, men et par var kommet og gået igen efter et par krus mjød, hvilket også var helt fint.
Han gik om bag baren og fandt to store krus, et til dem begge og fyldte dem med den gode mjød og James tog derefter en stor slurk og lød godt tilfreds efter tåren, ”Det klarede vi jo godt sammen, gjorde vi”

Makoto så mod Flint.. Pause... det havde han aldrig prøvet før under arbejde. Det syntes han også var lidt mærkeligt, men hvis Flint sagde det, måtte det være nødvendigt. Han lagde saven og brædderne fra sig og vendte sig mod Flint. "Okay ^^" smilede han glad, også selvom han havde en lille smule hovedpine der kunne mærkes når han brugte sin memik. Han gik med indenfor og stildte sig ved baren da Flint stoppede der. Han lurede lidt da krusne blev taget frem men sagde ikke noget. Gav han nu gratis mjød igen? Makoto skulle ikke klage, han elskede mjød! Han tog imod kruset ganske forsigtigt og trak det hen til sig hvorefter han løftede kruset måske en smule ivrigt og tog en tår. Det var rigtig god mjød syntes han. "Tak." sagde han venligt da han havde fjernet kruset fra munden igen.

Den pause var tiltrængt, det var hårdt at ligge deroppe på taget og ordne det, men nu var det klaret og det var tilfredsstillende. James tog en står af sin mjød inden han kigged på Makoto, "Hvad er din historie egentligt? Hvor kommer du fra? Det kan da ikke være herfra området?" Spurgte han spørgende og interesseret. James kunne godt lidt at lytte til folk, og det var da interessant at få af vide hvor hans nye ansatte kom fra, så vidste han jo lidt mere om den unge kentaur. Han tog endnu en tår og sendte derefter en af de unge og søde piger i køkkenet for at vaske de få ting som nu stod derude op, nogen skulle jo gøre det.

Den pause var tiltrængt, det var hårdt at ligge deroppe på taget og ordne det, men nu var det klaret og det var tilfredsstillende. James tog en står af sin mjød inden han kigged på Makoto, "Hvad er din historie egentligt? Hvor kommer du fra? Det kan da ikke være herfra området?" Spurgte han spørgende og interesseret. James kunne godt lidt at lytte til folk, og det var da interessant at få af vide hvor hans nye ansatte kom fra, så vidste han jo lidt mere om den unge kentaur. Han tog endnu en tår og sendte derefter en af de unge og søde piger i køkkenet for at vaske de få ting som nu stod derude op, nogen skulle jo gøre det.

Makoto så på Flint og så ned i bordet. "Jeg er født på Toropolis Isla, hvor jeg blev smidt ud af min flok med 4 andre unge kentaurfyre." startede han hun rimelig roligt. "Vi blev smidt ud fordi flokken kun havde fået drengeføl det år, så ingen ville have os. Det er ikke så velset at få et drengeføl der hvor jeg kommer fra. Vi bliver set som et restprodukt og bliver ofte sendt ud af flokken i en tidlig alder. Man kan dog vende tilbage senere hvis man stadig har sin amulet, men den har jeg ikke fået med fra flokken i første omgang. Det gjorde vi ikke det år fordi vi ikke er ønsket tilbage." forklarede han og holdte sit blik fast i bordpladen. Han havde egentligt ikke lyst til at tale om in fortid, men Flint var en god mand og hans arbejdsgiver og havde ret til at vide det.
"Jeg levede med de 4 andre kentaurere på min alder, længe, men vi blev uenige og gik hver til sit da jeg var 14 år gammel. Min bedste ven og jeg søgte til byerne hvor vi fandt os et job som slaver. Det var hårde tider og det var det eneste vi kunne finde som gav mad på bordet." Han snøftede kort. "Men.. Min ven gik desværre bort efter en længere sygdomsperiode på 2 år." han havde hårdt ved at fortælle den del. Han knugede sin ene hånd i bordet og den anden om koppen. Hans tænder var sammenbidte og hans knoer var helt hvide. Hans øjne blev skjult af pandehåret som ligeledes skjulte hullet i panden på ham. Tårer dryppede ned på bordet og han sitrede over hele kroppen fordi han sprændte så meget. Han var tydeligvis ked af det.

James lyttede frit og koncentreret til Makotos fortællen, men kunne godt hører og se på Makoto at det ikke var noget han nød at fortælle om, men hun havde han jo også fået hans historie at vide og det var egentligt det han gerne ville, bare for lige at vide hvem Makoto var og hvordan hans situation havde set ud førhen, det følte han var meget normalt at vise interesse for. ”Det lyder som en hård omgang du har været igennem, Makoto” Sagde han opmuntrende, ”Det gør mig ondt med din familie, men der skal nok komme en ny mulighed for at skabe din egen familie og måske starte din egen lille flok af kentaur, det kan jeg nemt se for mig, du skal bare ud og finde dig en sød pige en dag, så kommer resten af sig selv” Han tog en tår af hans mjød og kunne sagtens forstå hvordan han havde set ud da han havde fortalt sin historie, sådan bare at skille sig af med personer fra flokken bare fordi at de har en bestemt køn, nej det kunne James ikke forstå en døjt af, men deres skik var også så fjern fra deres og det kendte James slet ikke noget til.

”Makoto, hvad siger du til lidt mad efter al det her?” Han kiggede spørgende og glad på ham og fik fat i en af de unge piger og bedte dem om at gå ud og lave lidt mad til dem begge, det var fortjent.

Makoto havde mest brug for tid til at vende sorgen i sig, men siden var der ikke så han måtte blot tage sig sammen. Han var ikke så stærk mentalt så det var svært for han at samle sig efter at være mindet på alt det dårlige i sit liv. "Jeg har levet som alene som slave indtil nu hos min gamle ejer. Han døde desværre i år og jeg mistede det sidste jeg havde at kalde omgangskreds." Han tørrede sine øjne med den hånd som ellers bare lå på bordet. Han snøftede endnu engang og prøvede at finde smilet tilbage. "Men så mødte jeg dig" Han smilede igen og selvom han så forgrædt ud, virkede han okey igen, han løsnede i hvertfald op i sine muskler. "Du gav mig arbejde og mad på bordet. Det er jeg meget taknemmelig for." Han nikkede lidt anerkendende og lyste op da det blev nævnt at der var mad inden længe. "Jo det ville være meget rart."

Han lagde mærke til hvor bedrøvet Makoto egentligt var, det havde slet ikke været hans mening. ”Men nu er du ude af slaveriet og er ansat her og her vil jeg give dig mad, tag over hovedet og ikke mindst en penge belønning af og til så du selv kan spare op eller komme ud og opleve noget, eller bare købe noget til dig selv, det er slet ikke for meget forlangt” Sagde han igen opmuntrende, han ville ikke have at han var så trist til mode og han var glad for at han ville hjælpe til her i huset.

Der gik ikke længe inden pigerne kom ind med en gryde med noget mad i også to store tallerkner, samt bestik som de kunne spise med. ”Så skal du bare tage for dig Makoto, der er mere hvor det kommer fra” sagde han glad og øste en stor portion op til Makoto, det kunne nok få ham på bedre humør og så øste han op til sig selv og tog den første bid af maden, det var dejligt. Han var skrup sulten, den gamle mand.

"Penge?" udbrød Makoto. "Det er alt for meget, det kan jeg ikke tage imod." Han havde den holdning at det kun var rige borgere der havde ret til penge, ikke sådan et fattigt udskud som ham selv. Desuden havde han aldrig haft penge i hånden før. Han ville ikke ane hvordan man brugte dem. Så længe han fik mad, var han glad. Han syntes i forvejen det var luksus at han her fik tag over hovedet og en seng at sove i selvom han havde været så vant til at ligge på jorden at han havde sovet på gulvet siden han kom hertil. Han havde ikke kunnet sove ellers. Der var alt for blødt.
Pludselig kom der en af de søge piger med mad. Han vinkede diskret til hende og smilede skævt da endnu en pige kom med bestik og tallerken. Han rødmede let over kinderne og så lidt ned for ikke at vække opsigt. Han havde levet hele sit liv med andre hanvæsner så piger var en hel ny og forunderlig verden for ham. Han syntes de alle sammen var søde og kønne og kunne li det hele ved dem.
Makoto tog imod maden og spiste lidt besværet med kniv og gaffel. Han havde brugt bestik før men var bestemt ikke øvet i det. Han fik hurtigt spist sin første potion og ventede pænt med at tage en potion til, til Flint var færdig med sin potion.

James tog et par bidder mere af hans mad og fik tykket af munden og sagde roligt; "Det er også i orden, hvis penge ikke er noget du har lyst til at få for dit arbejde, så er det fint. Så kan du jo altid sige til mig hvis der er et eller andet du ønsker" Han havde set at han ingen heste sko havde på, så dette måtte da måske være et emne for Makoto, så han kiggede igen på ham efter at have tømt sin tallerken, "Hvad med hestesko?, det er da noget jeg ved du ikke har og er det ikke mere behageligt at have sådan nogle på, når man har hove?"

Han øste lidt mere mad op på Makotos tallerken, han havde ikke været længe om at tømme sin tallerken, så han måtte være sulten, så han gav ham en lidt større portion og øste bagefter op til sig selv.

"Jo.. det er tit mine hove er slidt så meget ned at jeg går på strålen." forklarede Makoto. "Det er ret smertefuldt, specielt hvis man går på grus eller brosten" Han så lidt på Flint. Var ikke sikker på om han forstod havd en stråle var så han gav sig til at forklare. "Strålen er det blode stykke der sidder midt i hoven. Den må helst ikke røre jorden, men når ydersiden af hoven bliver slidt ned, rør den jorden og det kan føre til sur stråle som er en slags betændelsestilstand der kan komme i hoven hvis strålen er beskidt tit." fortalte han om noget han faktisk vidste noget om. "Min tidligere ejer gav mig altid sko på, men her til sidst havde han hverken råd til nye sko til mig eller mad til mig fordi han ikke selv kunne arbejde mere og så døde han af alderdom." Makoto virkede okey med at tale om det og så stadig glad og tilfreds ud. Man kunne ikke se på ham at han lige havde grædt.
Makoto spiste grådigt videre og blev hurtigt færdig med portion nummer to. Det var ikke unormalt at han spiste 5-6 nogle gange op til 8 potioner med mad. Men med to maver, en heste mave og en menneske mave var det vel forståeligt.

Det lød ikke specielt rart det Makoto sad og fortalte om, en hest sko var jo ligesom menneskets sko, ret vigtige så det var da noget han helt bestemt ville skaffe til Makoto, det var da det mindste han kunne gøre, også fordi at han nu arbejde her og James ville nødigt have et arbejds ulykke, det ville ikke være ret godt.
"Nå, men det lyder bestemt ikke særlig rart det du fortæller der, så det er bestemt noget vi skal have kigget på, måske kunne vi få en smed herud som kunne lave et par sko til dig som du kan få sat på, det ville jo gøre dit arbejde og din gang meget nemmere" sagde han opmuntrende.

"Du skal bare tage for dig, Makoto. Øs du bare op, så mange gange du vil" sagde han grinende i en god og glad tone, det var da godt at han kunne lide maden, sagde han glad til sig selv og kiggede på Makoto øse mere mad op.