☰
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 12.10.2026 19:47
Et fuldt opdækket middagsbord prydede den rummelige spisestue. Marcelhjemmet var nærmest modsætning til Kieferhjemmet på den anden side af gården. Her var der ikke så mange bløde, feminine træt. Der var sparsomt med blomster og gyldne og grønne farver. I stedet var røde, mørkeblå og sorte farver, særligt udsmykket på tæpperne på væggen, due og gardiner. Deres gulve var af kold og grå granit. Solide træmøbler, pelse og en enorm optændt stenkamin bragte varmen indendørs. Vægmonterede kronhjorte og vildsvin. Ild i fakler. Tunge gardiner og et velbevaret bjørneskindstæppe, som man så sandelig ikke skulle snuble over i fuldskab.

Herren i huset var en høj, stor bred mand med langt sort hår, buskede øjenbryn og et spidst skæg. Klædt i rødt og sort. Hans tallerken var tom. Vinglasset var tomt. Rent. Men der var dækket op til ham alligevel. Hænderne knugede, placeret mod bordet. Trods den stive, grove statur talte han med sin smukke kone, en spinkel lille dame, der var næsten 20 år yngre. Petra deltog i deres snak om hvem der skulle inviteres til tvillingernes fødselsdag. Petra ville så gerne bestemme det hele, og hun måtte da gerne tro, at hun måtte bestemme, men Ernie ville gerne have det hele modsat, og han skulle nok sætte en stopper for det hele, når tiden var inde.

Han havde bare ikke helt været sig selv på det seneste.

Han sad helt surmulende i den anden ende af langbordet, sammen med sin fætter, Adelbert. Hans blik gled mod vinduet for at se, om Selmy mon var på vej hjem snart. Han plejede ikke at komme for sent, men her for tiden kunne man aldrig helt regne med, hvornår healersønnen vendte hjem. Han tog en god tår af sin rødvin. Så tog han fat i et lår af den vildfugl han havde fået serveret, og flåede det meste af det lidt blodige kød af benet. Blikket hen på Adelbert og betragtede ham. Han lænede sig mageligt tilbage i den store stol.

”Min søster fortæller mig..." Han tyggede lige færdigt "-at du fik bøllebank af din lille pageven Theodore Ljungberg.” Hans sorte øjne søgte hans heksegrønne øjne. Hans toneleje var svævende, som om han både kunne have sagt det her af ondskabsfuld fornøjelse eller anklagende. Han forlangte en forklaring. Og det skulle være nu.
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 13.10.2026 14:27
Adelbert stak gaflen i sin kartoffel, men frem for at føre den til munden begyndte han omhyggeligt at mase den mod tallerkenen. Med et halvt øre fulgte han sin kusines fødselsdagsplaner, men det var Ernies opførsel, der optog den unge fætters tanker. Han havde skam bemærket, hvordan Ernie havde set på ham, da han ankom. Eller rettere, hvordan han knap havde værdiget ham et blik.

Ernie Marcel kunne være vanskelig at stille tilfreds, men Adelbert skulle nok vinde hans gunst, så snart de fik et øjeblik alene. Det ville med garanti glæde ham at høre, hvad Adelbert havde set. Han havde trods alt fået fingrene i noget, de begge kunne more sig over.

De grønne øjne forblev rettet mod tallerkenen, da Ernie tog ordet. Men allerede inden hans fætter havde talt færdig, mærkede Adelbert heden brede sig i brystet. Skulle han absolut formulere det på den måde?

At du fik bøllebank af din lille pageven Theodore Ljungbjerg.

Gaflen skar mod det fine stel med en forfærdelig lyd, da Adelbert fuldendte drabet på den sagesløse kartoffel. Hans kæber spændtes, og først nu løftede han et skarpt blik mod Ernie. Fingrene strammedes om gaflen.
"Jeg fik ikke bøllebank!" bed han sammenbidt fra sig. "Og det ville du vide, hvis du rent faktisk havde gidet at dukke op!" anklagede han surt. Adelbert havde trods alt været mere end almindeligt fornærmet over, at hans fætter ikke engang havde ulejliget sig med at overvære kampen. Og nu skulle han ovenikøbet sidde her og høre på hans hån?
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 15.10.2026 20:07
Tonen alene. Det bragte Ernies pis i kog. Nok var Adelberts stemme blevet mørkere nu, men den lød stadig så pivet og ynkelig for ham. Han var jo uduelig. Han kunne ikke engang smadre en dreng på fjorten. ”Ligner jeg måske din mor?” Bed han skarpt, og det gjorde han ikke engang, da Adelberts far var den med Marcelblodet. Med de dominerende sorthårede gener. ”Skulle jeg have været der og holdt dig i hånden igennem det hele, og trøstet dig, da du blev slået ud af et barn?” Jamen altså... Han kastede pandehåret væk, som han vendte opmærksomheden tilbage til sin mad og savede fuglebrystet over med sin kniv. Han spiste kødet til kartoffel, ærter og gulerod. Skyllede ned med mere vin.

”Desuden er jeg blevet for gammel til at tage til mærkedagen. Måske gider jeg komme, hvis du bliver så god, at en rider gider vælge dig som sin væbner,” Fortsatte han gnavent og ville ikke helt lade det ligge. Petra stoppede med at diskutere hvilket boulangerie, der skulle bage kagen til den storslået dobbelt-22 årsfest, det skulle hold. Hun skævede sig strengt om skulderen og så hendes tvillingenbror an, og kastede så et bekymret blik mod hendes lille fætter, der ikke kunne gøre noget som helst forkert efter hendes mening.

Hun skød munden lidt smørret frem ”Frøken Kiefer var der ellers. Skulle du ikke hellere tage at gøre seriøs kur til hende, snart?”

”Jeg gider ikke giftes med den snottøs-”

Et brag fra en stor næve over ved hans far, hørtes og kunne mærkes i bordet. Det var næsten så hans egen tallerken fløj sig en tur.

”SPIS din mad, Erneste! Ellers får du et par på hovedet.”

Hans far skulle ikke true ham to gange. Ernie sænkede sit hoved og spiste pludselig sagte sin mad. Hele Marcel og Kiefer situationen var noget rod. Han ville ikke giftes med datteren fra det andet hus, og hun ville ikke giftes med ham, var han ret sikker på. Han var ret sikker på at Selmy, den svans, ikke ville giftes med Petra og Petra virkede heller ikke vildt begejstret. Hun kunne godt lide hans blonde hår, men deres børn ville næppe få blondt hår. Hun fandt ham bare lidt lille i det, alt for stille og alt for kedelig. Og Selmy ville næppe kunne efterleve Petras krav om, at de skulle deltage til så mange selskaber og fester, som overhoved muligt. Selmy var jo typen der tog tidligt hjem.

”I kan forlade bordet,” Tillod Hr. Marcel fra den anden ende af langbordet, da alle på nær ham selv havde spist. De havde alle siddet i stilhed, men som de havde fået en besked, rejste Petra sig og nejede let, inden hun bevægede sig op ovenpå på sit værelse. Ernie rejste sig og gav sin far et buk, og skævede til Adelbert, for at se om han gjorde det der var forventet af ham, som gæst i deres hjem.
Derefter bevægede Ernie sig ovenpå, vred og anspændt.
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 16.10.2026 01:02
Adelbert gjorde meget ud af at skrabe gaflen mod det fine porcelæn, så det hvinede ubehageligt i ørerne. Men det var da trods alt bedre at høre på end Ernies fornærmelser.

Uanset hvor højt han elskede og så op til sin ældre fætter, kunne Ernie alligevel gøre ham splitterravende gal i låget, når han stak kniven ind, præcis hvor det gjorde allermest naller. Og ikke nok med dét. Han skulle absolut også dreje den en omgang for at sikre sig et vellykket drab.
"Jeg havde ikke brug for, at du holdt mig i hånden!" bed han arrigt fra sig. "Men du kunne i det mindste have vist lidt interesse!" Han stirrede olmt på Ernie, så de giftgrønne øjne syntes næsten sorte under de mørke vipper. Kæben arbejdede, og uanset hvor mange gange han sank, blev den forfærdelige klump siddende i halsen og pressede på. Han havde lyst til at sige noget rigtig modbydeligt. Noget, der kunne få Ernie til at føle sig lige så elendig, som han selv gjorde. Hvis bare han kunne finde på noget passende.
Men inden han nåede så langt, blandede hans kusine sig.

Adelbert knyttede hånden og støttede kinden mod den, mens han fortsat gloede irriteret på Ernie, inden blikket omsider faldt til de søndermasede kartofler på tallerkenen. Han havde mistet appetitten. 

Ernies bemærkning blev afbrudt. Servicet raslede højlydt, da hans farbrors næve pludselig bragede ned i bordet. Den efterfølgende røst var ikke mindre voldsom, og Adelberts skuldre stivnede øjeblikkeligt. En isnende fornemmelse bredte sig gennem kroppen og syntes at få blodet til at fryse i årerne. Han sørgede for ikke at se på nogen. Slet ikke sin farbror. Som om selv et forkert åndedrag kunne påkalde sig mandens vrede, rettede han sig lidt i stolen og begyndte at spise. Meget stille og næsten uden at bevæge sig. Kun et enkelt, diskret blik vovede han at sende i Ernies retning.

Resten af middagen forløb i en trykkende stilhed, indtil de omsider fik tilladelse til at forlade bordet.
Adelbert skubbede stolen tilbage og rejste sig. Han bukkede høfligt for sin farbror, inden han fulgte efter Ernie med hænderne stukket dybt i lommerne og en noget demonstrativ slentren.
"Hør..." begyndte han, da de omsider var alene ovenpå og næsten havde nået Ernies værelse. "Jeg ved ikke, hvad der er med dig for tiden, men gider du godt lade være med at lade det gå ud over mig?" Han fnøs og knappede et par af de øverste knapper i sin skjorte op. Nu hvor de ikke længere sad til bords, behøvede han i det mindste ikke sidde så stift og fornemt.
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 16.10.2026 09:40
Hvor gammel var det ikke lige han var? Seksten? Hvorfor skabte han sig så som et lille pattebarn og så ovenikøbet stillede krav til ham!? Det generede Ernie, at Adelbert havde fået det sidste ord, inden hans far havde råbt ad ham. Af ham, når det ikke var ham der havde gjort noget. Men ih nej, Adelbert eller Petra fik aldrig skylden for noget. Det var altid ham, ham HAM!

Der blev bukket og der blev nejet, og selvom det ikke kunne gå hurtigt nok med at komme op på sit eget værelse, så vidste han bedre end at haste sig op. Den slags kunne tirre hans far endnu mere. I Marcelhuset, vidste man godt hvornår følelserne skulle pakkes væk og hvornår man skulle gå på listetæer.

Døren blev lukket bag Adelbert. Ernie havde haft en forventning om at han fulgte med ham op. Det var en usagt regel. Ernies værelse var stort og ryddeligt med en stor seng, hvor der var tæpper ovenpå dynetæpperne. Det kunne lige så godt have været et gæsteværelse, fordi der ikke var personlige ejendele på nær de våben han havde valgt at pryde væggen med. Ernie var for længst blevet voksen, og legetøjet var pakket væk indtil han en dag selv fik børn. Værelset var gjort klar til, at der skulle komme endnu en frue ind i huset på et tidspunkt.

Han gik over mod vinduet, som han plejede. Placerede surt sine håndflader mod karmen og kiggede ned mod gården i retning mod Kieferhjemmet. Der var bare intet at se, hverken i gården eller bag vinduerne. Depression og sorg hærgede over deres hjem som altid. Verdens mest kedsommelige naboer.

”Hvis du ønsker min interesse, så skal du gøre dig fortjent til den,” Snappede han og afbrød Adelbert fra at sige mere. Det sidste Ernie havde brug for at høre, var hvor underlig han var blevet. Det var et mysterium for hele hans familie og de der kendte ham. Ja, selv Selmy havde kigget så mærkeligt på ham, næsten afventende efter at høre en eller anden mobbende bemærkning. Men ham der Ljungberg... Ville han komme efter ham med sin onde magi? 
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 16.10.2026 11:23
"Tsk..." Adelbert skød frustreret kæben til siden og rullede skuldrene bagud. Nu stod Ernie dér og gloede ud ad vinduet som en ungmø med hjertesorger, der ventede på, at hendes ridder skulle vende hjem fra krigen. Man skulle næsten tro, han havde noget bedre at tage sig til end at underholde sin egen fætter.

Adelbert kastede sig på sengen, som var den hans egen. Noget, han altid gjorde uden videre overvejelse. Der var alligevel ikke mange andre behagelige steder at opholde sig på værelset, medmindre man havde lyst til at stå og glo på våben... eller ud ad vinduet.

Han skævede surmulende hen mod Ernie. 

Hvis bare han ville skænke Adelbert halvt så meget opmærksomhed, som han skænkede Selmy. Irriterende.
"Nåmen..." brummede han omsider og trak skævt på mundvigen. "Så må du jo komme herhen." Han gjorde sig det mageligt på sengen og sendte Ernie et selvtilfreds, næsten hemmelighedsfuldt smil.
"Jeg har trods alt noget, du vil finde morsomt."

Han lod ordene hænge lidt i luften. Ernie kunne vel for én gangs skyld selv gøre sig den ulejlighed at spørge.
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 16.10.2026 11:54
Det ene øjeblik skældte han ham ud og krævede hans opmærksomhed. Og nu hvor det ikke virkede, kaldte hans stemme blødere og sødere efter ham, som en flirten. Det fik Ernie til at vende sig om og sende ham et mistroisk blik. Hvad ville han nu? Han så hvordan Adelbert allerede havde fundet sig en plads i hans seng, og lå og slængede sig. Så lang han var blevet...

Han smallede sine øjne. Noget han ville finde morsomt? Næppe! Ernie fandt ikke noget morsomt for tiden, og da slet ikke Adelberts stigende lyst efter ham.

Mistænksomheden forsvandt ikke, men hans interesse var da vækket en smule. Ernie hvilede sin ene hånd ved bæltet og gik en omgang rundt om sengen, mens det kaffesorte øjne betragtede ham med overvejelse. Han standsede cirka henne hvor Adelbert havde lagt sit hoved. Men han tog ikke plads eller bøjede sig ind over ham. Han så bare ned på ham med et køligt blik og en anelse vrangen på næsen.

”Får du ikke lettet trykket af de yndige pagedrenge, du går op og ned ad hver evig eneste dag?” Fnøs han. Adelbert skulle ikke prøve at bilde ham ind, at han ikke eksperimenterede med alle mulige. Eller øvede sig, bare en smule.
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 16.10.2026 13:05
Adelberts øjne fulgte listigt med, da Ernie omsider vendte sig fra vinduet. Et lille stik af tilfredshed bredte sig i brystet på ham. Se dét kunne få ham væk fra vinduet. Langt om længe.

Tilfredsheden blev dog kortvarig.

Hans blik faldt på Ernies hånd, der hvilede ved bæltet, og en ubehagelig fornemmelse slog sig ned dybt i maven. Adelbert pressede læberne sammen og vendte i stedet blikket mod loftet. Det var længe siden, de havde gjort den slags. Dengang havde de været yngre, uvidende og sikkert bare kedet sig. Det måtte være derfor. Han havde i hvert fald ikke lyst til det længere. Hverken med Ernie eller med nogen af de andre drenge. Jo ældre han blev, desto mere gik det op for ham, hvor besynderligt det egentlig havde været.

Alligevel kunne han ikke helt lade være med at skæve til sin fætter. Blikket strejfede uvilkårligt fingrene ved bæltet, inden det hastigt søgte op til de evigt utilfredse, sorte øjne.

Den spottende tone irriterede ham.

"Jeg har ikke..." begyndte han, men bed ordene i sig og rynkede på næsen. Med en hovedbevægelse kastede han det glatte, mørke hår væk fra ansigtet. "Jeg gør ikke sådan noget." Ikke mere. Ikke siden Ernie.

Han forsøgte at få det til at lyde fornærmet. Som om Ernie havde sagt noget fuldstændig latterligt. Men den ubehagelige fornemmelse i maven ville ikke slippe sit tag. Det var, som om han pludselig var blevet et byttedyr, der havde opdaget, at det lå lige foran ulvens gab.
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 16.10.2026 13:30
Hvorfor spillede han overrasket nu? Var det ikke det han havde ment? Hvis ikke hans lille, yndige fætter ønskede at blive brugt, hvad ønskede han så fra ham? ”Løgner,” Hvislede Ernie skarpt. Alle gjorde det. Selv Selmy, den åh så kønne, åh så Isaritilbedende, havde fundet sig en yndig lille nips at gøre det med! Han havde ladet sig friste af et par blå øjne og den unge fregnede hud.

Ernie tog om sin fætters hoved nede ved hagen. Han løftede hans ansigt lidt op, så halsen strakte sig en smule mere. Hans tommelfinger gned ham hen ad underlæben, overvejende, og skubbede en smule op i overlæben, så han kunne se hans hjørnetand. Det havde i den grad været længe siden... Nu hvor han kom på besøg hver søndag, skulle man tro at mulighederne havde budt sig, men det havde de ikke.

”Du har altid været en underlig dreng,” Hviskede han ondskabsfuldt. Blikket varmede en smule op til ideen om den mund. ”Du fulgte mig altid lige i røven, hvor end jeg gik hen. Du snakkede hele tiden, men havde aldrig noget interessant at sige. Hvis jeg ville have noget, ville du også have det, og hvis jeg ikke længere ville have det, mistede du interessen for det. Så irriterende.”
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 16.10.2026 14:17
Brynene trak sig sammen, krænkede, og måske også en smule skræmte over, hvordan temperaturen i rummet pludselig syntes at have ændret sig. Kold til varm... for så at blive kold igen.

Løgner?

Adelbert sendte ham et utilfreds blik. De giftgrønne øjne var stadig fulde af trods, men nu havde en snert af bekymring sneget sig ind mellem de mørke vipper, da Ernie greb fat om hans hage. Hans albuer sank dybere ned i madrassen, så han kunne følge bevægelsen uden at overanstrenge den hals, der blev strakt under fætterens greb. Øjnene spærredes kortvarigt op. Berøringen mod underlæben fik ham til at ånde ujævnt ud, da hans mund blev tvunget en smule åben.

Han blev liggende næsten helt stille. Usikker på, hvad han skulle stille op med sig selv, og med en besynderlig længsel efter noget, han ikke engang selv kunne sætte ord på. Så han lod blot Ernie undersøge hans mund, som var han en vare, der skulle vurderes, inden den blev købt.

Han trak vejret skarpt ind.

En underlig dreng? Forurettet kneb Adelbert øjnene sammen. Men det var ordene, der fulgte, som for alvor gjorde ondt. Han vidste det jo egentlig godt. Ernie gad ham kun, når han kunne bruges til noget. Når han kunne more ham, hjælpe ham eller give ham noget, han ønskede. Alligevel måtte der da være en eller anden form for kærlighed mellem dem. De var trods alt familie. De havde trods alt...

Adelbert afbrød tanken.

Han forsøgte at trække hovedet til sig og komme ordentligt op at sidde, så han kunne skubbe Ernie fra sig. "Jeg troede, du elskede, at jeg tilbad dig," kom det defensivt fra ham, men med en spottende undertone. Hans grønne øjne søgte fætterens ansigt med en blanding af vrede og såret stolthed. "Og nu er jeg pludselig irriterende?" Han kneb øjnene en anelse sammen, inden en tanke syntes at falde ham ind.
"Eller er du bare sur over, at du ikke kan lege med Selmy længere?" Han trak hånligt på mundvigen. "Det er vel derfor, du heller ikke gad komme til mærkedagen. Selmy var der." Et ondsindet lille smil bredte sig over hans ansigt. "Og du var der ikke engang til at plage ham. Det er vel dét, der går dig sådan på."
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 18.10.2026 20:10
En anelse smørret trak Ernie på den ene mundvig, ligesom hans ord havde ramt ham. Ligesom med alle andre af hans ofre, var det altid lidt spændende, når de blev oprevet. Og det var ikke anderledes med Adelbert, bare fordi det var hans yngre fætter. Hvis man kunne formå at lokke alle de store følelser frem, så deres følelser sad udenpå tøjet, så vækkedes hans interesse, og de følelser Ernie kunne mærke blomstre op i ham, føltes noget så voldsomme men smukke.

Hans hånd blev skubbet væk af Adelbert, og det kom der umiddelbart ikke nogen konsekvenser af. En enkelt frydende latterlyd kom fra ham. Både fordi han troede at hans loyalitet og hans tjeneste nogensinde havde været værdsat af ham. Men også at; Hvor vovede han, at brokke sig?

Ville han græde nu, eller hvad?

Det der fik ham til at stoppe med både at smile og grine, var det øjeblik, hvor hans fætter nævnte Selmy. Det føltes som om det kom ud af det blå. Nok tænkte Ernie alt for meget over, hvad hans kære nabo foretog sig, men han mindedes ikke at han selv havde bragt ham op.

”Selmy Kiefer? Tror du selv at han har så meget magt over mig, at jeg holder mig væk fra festligheder, hvis han er der? Jeg gider ikke forklare det flere gange! Jeg var svært optaget den dag. Derfor kom jeg ikke!” Svarede han lige så hånligt tilbage, og kastede ud med en hånd. Han kunne have spillet fuldkomment ligeglad lige så længe han ønskede, men han kunne ikke lade være med at studse over, at Adelbert havde lagt mærke til, at Ernie havde holdt sig tilbage på det seneste. At han ikke kunne lege med Selmy længere… Hans ansigt viste tydeligt, at han ikke brød sig om ordene. Han så faktisk godt fornærmet ud. ”Hvad mener du egentlig med, at jeg ikke kan lege med Selmy længere?”

Vidste han noget? Ljungberg gik forhåbentligt ikke rundt og råbte højt op om, at han næsten havde skræmt livet ud af ham?
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 18.10.2026 20:40
Et øjeblik satte hjertet sig i halsen på Adelbert. Alt efter hvilket humør Ernie var i, kunne man aldrig helt vide, om det ville få konsekvenser at modsætte sig ham.

Han satte sig bedre til rette i sengen med ryggen mod væggen og trak dovent det ene ben op til sig, da Ernie tilsyneladende nøjedes med at fryde sig med en latter. Hån og mere hån fulgte. Adelbert var efterhånden godt træt af at høre på det. Men så, til hans store fornøjelse, gled smilet pludselig af fætterens spottende læber.

De giftgrønne øjne skinnede et øjeblik af tilfredshed. Han fik lyst til at smile endnu bredere, men tvang i stedet et udtryk af fuldkommen ligegyldighed frem. Bare for at se Ernie vride sig lidt. Forhåbentlig.

Jo mere han kunne få ham til at vride sig, desto mere af hans opmærksomhed ville Adelbert have for sig selv.

Han trak henkastet på skuldrene. "Tja..." Ordet kom drævende fra ham, mens blikket søgte op mod loftet, som om han skulle tænke sig grundigt om. Først efter et lille suk vendte han igen opmærksomheden mod sin fætter. Et skævt smil spøgte i mundvigen.
"Jeg ser bare Ljungberg stikke af med ham konstant."
Han nikkede mod vinduet, hvorfra man kunne se over mod Kieferhjemmet. "Det er sikkert derfor, Selmy aldrig er hjemme. De er sikkert sammen lige nu."
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 18.10.2026 21:27
Ernie brød sig ikke om hvordan det føltes som om Adelbert legede med ham. Han var ikke sikker på hvad Adelbert præcist vidste, siden han kunne slynge om sig med sladder på den måde. Det kunne jo være opdigtede antagelser, lidt ligesom dem Ernie selv kom med en gang imellem. Adelbert vidste dog med sikkerhed, lige akkurat hvor skoen trykkede henne. Han så de to sammen konstant. Og de var sikker sammen lige nu. Bitter, giftig jalousi fik Ernies blod til at koge over. Hans øjne stirrede sitrende vredt frem for sig, inden blikket landede hos den eneste han kunne lade sin vrede gå ud over lige nu, og det var budbringeren af de beskeder. Hans fætter.

”Du nyder det?” Spurgte han, fordi han så hvordan hans fætter bare smilte af det. Skadefro, agtigt. Var det mon fordi han ikke kunne tåle at høre sandheden, eller lå der mere i det? ”Og du lader dem bare stikke af sammen, eller hvad? Ligesom du også bare lod page Ljungberg besejre dig i tvekamp?”

Hvorfor!? Ville han så gerne vide. Hvorfor modarbejdede hans egen fætter ham? Gjorde han sig selv komplet uduelig med vilje, bare for at skille sig af med Selmy, eller hvad?

”Skete der egentlig noget mærkeligt under den kamp?” Ernie havde brug for at kende detaljerne nu. Han spurgte tydeligvis ikke af bekymring. ”Mærkede du… stød? Sådan… ud i det blå? Som en magisk evne?”

Vægten af Ernies knæ kunne mærkes i madrassen. Et minimalt forsøg på at komme tættere på, og genvinde Adelberts blik på sig.
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 18.10.2026 21:58
Adelbert så godt vreden, der stirrede ham direkte i ansigtet. To mørke kulgløder, der fik blodet til at prikke varmt under huden, men han blev siddende, hvor han var. Smilet stivnede en anelse, mens han ihærdigt forsøgte at skubbe usikkerheden fra sig.

Han var jo seksten år nu. Praktisk talt en voksen mand! Det havde Petra i hvert fald kvidret adskillige gange på mærkedagen. Han var ikke længere nogen lille, hjælpeløs dreng, der skulle krybe sammen, hver gang Ernie så vredt på ham. Hvorfor kunne hans fætter ikke snart forstå dét?

Du nyder det? Adelbert trak blot på skuldrene. Gjorde han egentlig det? Han vidste ikke helt, hvad det var, der havde fået ham til at smile sådan. Måske var det bare en lille hævn for, at Ernie ikke havde gidet at dukke op til hans mærkedag, som han ellers havde håbet.

Men så trak hans ansigt sig sammen i undren.
"Lader?" Hvad skulle dét nu betyde? Og så skulle Ernie selvfølgelig også nævne den forbandede tvekamp igen. Adelbert bed tænderne sammen og rystede demonstrativt på hovedet. "Ej, gider du godt? Jeg kan sgu da ikke rende rundt og bestemme, hvad de to idioter laver!" Han slog opgivende ud med hånden og udstødte et irriteret tsk. "Og jeg lod ham altså ikke vinde!" Det sidste kom lidt skarpere, end han havde tænkt sig.

Men inden han kunne fortsætte sin protest, mærkede han madrassen give efter. Hans blik gled ned til Ernies knæ, der sank ned i den bløde seng.

Skete der noget mærkeligt under kampen?

"Noget mærkeligt?" gentog Adelbert og rynkede brynene. "Øh... næh? Det tror jeg da ikke. Ikke andet end det beskidte trick, han lavede."
Han førte en hånd gennem det mørke hår og skubbede det væk fra panden.

Stød? Magi? Hvad i Zalans navn var det nu for noget at spørge om? "Hvad skulle det nu have med magi at gøre?" Adelberts grønne øjne søgte opmærksomt rundt i Ernies ansigt. Det var da et besynderligt spørgsmål. Og endnu mere besynderligt, at Ernie pludselig interesserede sig så meget for hans tvekamp, når han ikke engang havde gidet at overvære den.
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 18.10.2026 22:26
”Men noget kan du da gøre!” Knurrede han, som Adelbert klagede over, at han ikke kunne gå rundt og holde øje med dem. Helt hjælpeløs var han vel ikke? Lige nu var Adelbert tydeligvis en teenager, der svarede igen. Det var sgu ikke som før i tiden. Ernie virkede næsten utålmodig, sådan som han ventede på, at han skulle holde op med at forsvare sig selv og komme op med noget brugbart til ham i stedet for. Lige nu var Adelbert Ernies eneste indgangsvinkel til Theodore. Især hvis Selmy ikke tog ham med sig hjem. Og det ville han vel næppe gøre, kendte han den meget private Selmy ret.

Langsomt slængede han sig hen langs sengens bredde, liggende på siden. Sengen var af en god størrelse, men dog ikke så bred, at Ernie kunne ligge der med sin fulde længde. Fødderne, der endnu havde sko på, blev nede ved gulvet.

”Du ved det altså ikke?” Næsten hånligt lød det, men Ernie var oprigtigt overrasket. Ljungberg havde nu også været temmelig længe om at benytte sig af sin evne. Det var næsten som om at han kun brugte den, hvis det var strengt nødvendigt. Det var nu lidt af en overraskelse, at han ikke havde fundet tvekampen mod Adelbert nødvendig nok, til at ville snyde med sine evner. Det måtte enten være fordi han var en ordentlig fyr, eller simpelthen fordi Adelbert havde været nem. Hvad ellers?

”Han er en lille lort, der tror han kan styre det hele, bare fordi han kan en smule magi. Spørgsmålet er bare… hvor farlig er hans magi i det hele taget? Og har det nogen begrænsninger?” Hans undren, som blev sagt højlydt, endte naturligvis med, at han så spørgende over på Adelbert. Det kunne hans søde, højtelskede fætter vel godt finde ud af for ham, ikke? ”Hvis den er meget farlig, og han vælger at bruge den, så ender han jo i fængsel.”
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 19.10.2026 10:29
Adelberts mine forblev utilfreds, men blikket fulgte opmærksomt hans fætter, der nu slængede sig langs sengens bredde. De giftgrønne øjne blev hængende ved Ernies ansigt, som om han forventede, at der snart ville komme en forklaring på alle de besynderlige spørgsmål.
Hånen dryppede fra Ernies læber som gift. Og selvom Adelbert efterhånden burde vide bedre, var han desværre ikke blevet immun. Brynene løftede sig undrende.

Hvad vidste han ikke?

Og hvad vidste Ernie egentlig om Theodore?

Han betragtede ham afventende, mens han gned håndryggen hen over læberne, som for at viske de prikkende symptomer efter fætterens fingre væk. De grønne øjne kneb sig gradvist sammen, efterhånden som Ernie fortalte om Theodore og hans såkaldte magi.

"Vent lidt... Siger du, at Ljungbjerg kan magi" Skepsissen var tydelig i hans stemme, men der var også noget andet. En spirende interesse, som han ikke helt kunne skjule. Ernies ord havde det med at slå rod, uanset hvor meget Adelbert forsøgte at modsætte sig dem. Og nu havde hans fætter tilsyneladende noget på Theodore, som Adelbert ikke selv kendte til.

I fængsel? Blikket gled undersøgende rundt på Ernies ansigt. "Du vil ligefrem have ham smidt i fængsel?"
Adelbert lænede tindingen mod væggen og lod hånden pille hvileløst ved tæppet mellem dem. Det var alligevel noget af en straf for en dreng, der knap nok var fyldt fjorten.

"Hvor ved du egentlig fra, at han kan magi? Han har aldrig brugt noget, mens jeg har været der." Han rodede lidt rundt i hukommelsen. Næh. Ikke engang da han for nylig havde forsøgt at proppe hø i kæften på ham. Og hvis der nogensinde havde været et passende tidspunkt at forsvare sig med magi, måtte det da have været dér.
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 20.10.2026 11:07
”Tsh, det er ikke noget jeg finder på,” Tiskede han fornærmet over skepsisen fra hans fætter. Ernie havde da også været overrasket, da han pludselig fandt ud af det der, liggende på jorden med drengen over sig. Men Adelbert burde da have opsnappet noget, hvis han gik op og ned ad ham hver evig eneste dag.

Da Adelbert spurgte ham om han ligefrem ville have ham smidt i fængsel klappede Ernie tænktsomt i. Nej ikke ligefrem. Det ville i den grad fjerne ham fra Selmy, men ville det være tilfredsstillende på nogen måde? Ikke rigtigt… Ernie så helst at byvagten blev holdt helt udenom deres interne kampe. ”Jeg siger bare… At Theodore vælger at begrænse sig, hvis hans stødmagi skulle være farlig.” Han bed tænderne lidt sammen og stirrede ind i de grønne øjne i lidt tid, mens han overvejede, hvor meget han havde lyst til at dele ud af den aften, hvor Theodore havde formået at vælte ham til jorden. Han havde jo truet ham og skræmt ham. Det havde da været skamfuldt på flere planer.

”Han stod og snakkede med min hest, da jeg så ham ude i gården. Han havde vist grædt?” En lille detalje Ernie havde studset lidt over efterfølgende ”Jeg bad ham pænt undskylde overfor mig, fordi han havde været med Selmy, da Selmy til månehøstfestivallen teede sig som et vildt dyr og kastede kage i hovedet på mig. Det var da jeg fortalte at Selmy allerede havde undskyldt overfor mig, at Ljungberg flegnede fuldstændigt ud på mig og sagde at jeg skulle lade Selmy være, eller sådan noget.” Ernie roterede lidt ligegyldigt ud med hånden, som om han bare trak det her op fra hukommelsen. Men sandheden var at han huskede det hele ganske tydeligt. Han havde endda været bange for, at Theodore var lige rundt om hjørnet, hvis han fik sagt et lille forkert ord i retning af Selmy.

”Og så var det som om alt omkring os blev mørkt på nær hans hånd der lyste op. Jeg kunne se tordenvejret i hans håndflade og lynene der gnistrede om hans fingre.” Ernies mørke øjenbryn tætnedes hadefuldt ”Jeg troede han ville slå mig ihjel, den lille psykopat…”
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 20.10.2026 12:32
Adelbert forsøgte at holde ansigtet nogenlunde roligt, mens han ventede på, at Ernie skulle komme til sagen. Armene blev lagt over kors, og han skuttede sig bedre til rette mod væggen. Det ene ben faldt ud til siden, mens det andet fortsat var trukket halvt op mod kroppen. En henslængt stilling, som egentlig ikke burde være behagelig, men som på besynderlig vis var det alligevel.
Tungen pressede sig mod indersiden af kinden, mens de grønne øjne forblev fæstnet på fætteren. 

Og så begyndte Ernie at fortælle. Om en aften, Adelbert ikke havde den fjerneste anelse om havde fundet sted. Om Theodore, der åbenbart havde stået og tudet ude i gården, og som efterfølgende havde haft den frækhed at true Ernie, blot fordi han havde bedt om en undskyldning.

Adelberts bryn løftede sig gradvist, og øjnene blev større i takt med fortællingen. Men da Ernie nåede til lynene, var forbavselsen allerede begyndt at vige for noget langt mere velkendt. Vrede.
"Seriøst? Den lille lede møgunge!" knurrede han og rettede sig lidt op. "Hvem zaladin tror han egentlig, han er?" Han slog hånden mod madrassen i ren forargelse. Det var åbenbart ikke nok, at den lille bondeknold havde ydmyget ham foran alle de andre pager. Nu skulle han også rende rundt og true hans fætter med magi? Magi! Som om han ikke allerede var fuld nok af sig selv.

"Han går rundt og spiller så skide uskyldig, og så render han og truer folk med lyn og torden?" Adelbert fnøs hånligt. "Det er sgu da typisk. Han kan åbenbart ikke klare sig uden at snyde." Han bed tænderne sammen og lod kæben arbejde et øjeblik. Allerede nu begyndte tankerne at kredse om, hvordan han kunne få ram på Theodore. Det skulle i hvert fald ikke gå upåagtet hen, at den lille pestilens havde truet et medlem af Marcel-familien.
"Så forstår jeg bedre..." mumlede han omsider og rynkede næsen. "Jeg skal nok finde ud af, hvad den bondeknold kan. Han må jo skjule det med vilje, siden ingen har opdaget noget." Han skævede igen til Ernie. Noget ved fortællingen havde alligevel sat sig fast. Ikke så meget det med lynene, men at Ernie ligefrem havde troet, at Theodore ville slå ham ihjel.

Ernie, der ellers aldrig syntes at være bange for noget som helst.

Adelberts bryn trak sig en anelse sammen.
"Men... kom du til skade?" spurgte han og betragtede sin fætter lidt mere indgående. "For hvis han lagde hånd på dig, så skal han sgu få betalt tilbage." Den lille skid.
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 20.10.2026 13:14
Det var noget af en oplevelse at ligge så mageligt på sengen, mens man med et enkelt tryk på en knap, fik aktiveret Adelberts vrede mod den anden page. Det var dog utroligt, som de to var blevet dødsfjender, sådan helt tilfældigt. Ernie betragtede det dovent med en mildt interesse. Han løftede dog uimponeret øjenbrynene op, som Adelbert lovede, at han nok skulle finde ud af, hvad Theodore var i stand til. Ernie drejede sin hånd og studerede sine neglebånd.

”Og hvordan vil du så gøre det? Ljungberg er villig til at blive undertrykt og nedværdiget. Men hvis nogen han elsker, bliver skadet, så kunne det være man kunne få ham til at vise sig fra sin hæslige side…”

Det krævede nok, at Adelbert skulle være til fare for Selmy på en eller anden måde. Eller en anden, som pagedrengen holdt virkelig meget af. Det måtte Adelbert jo vide. Ernie var ligeglad med hvordan Adelbert skaffede ham oplysningerne. Bare de blev skaffet.

Kom du til skade? Ernie trak hovedet misfornøjet til sig pludseligt. Han rynkede på panden og spændte munden lidt sammen og satte sig op. Medlidenhed? Ad… Hans mørke øjne undersøgte Adelbert med kritik. ”Jeg kom ikke til skade,” Fnøs han, lidt for defensivt ”Men eh… Jeg var nødt til at trække mig, og jeg bryder mig ikke om at blive bosset rundt med.” Ernie drejede hovedet lidt væk og smilte lidt skummelt for sig selv ”Tror ikke han tænkte så meget over det selv, men han sagde praktisk talt, at jeg kunne gøre med ham som jeg ville. Så længe jeg holder mig væk fra Selmy. Så hvis jeg ser ham igen, har jeg tænkt mig at minde ham om det!” Smilet bredte sig lidt mere. Mindet om ham ligge på knæ foran ham og rengøre sin sko med sin tunge, havde givet ham trøst. Og det havde været et udmærket indre billede at onanere til.
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 20.10.2026 16:25
Adelbert overvejede det. Nogen, Theodore elskede, som kunne komme til skade? Umiddelbart var der kun én, der faldt ham ind. Selmy. Selvfølgelig havde den lille bondeknold sine pagevenner, men Adelbert havde endnu ikke set ham stå og klynge sig til nogen af dem, som han havde gjort til Selmy på mærkedagen.
Et eftertænksomt udtryk gled over hans ansigt. Det måtte han jo finde ud af. På den ene eller anden måde skulle han nok få presset den grimme side ud af Theodore. Det gjaldt bare om at finde ud af, hvor det gjorde allermest ondt at trykke. Og hvis der var noget, Adelbert efterhånden havde lært af sin fætter, var det netop dét.

"Hmm..." brummede han og gav lagenet endnu et lille ryk mellem fingrene, inden han skævede mod Ernie igen. "Ja, så? Det undrer mig sgu ikke." Han trak hånligt på mundvigen. "Du skulle have set dem på mærkedagen. De stod og omfavnede hinanden som et par elskende, de to svanse. Man fik jo helt kvalme af at se på det." Han fnøs og rystede på hovedet, som om synet stadig fornærmede ham personligt. Tænk, at Selmy Kiefer, der ellers altid havde været så dydig og kedelig, pludselig skulle stå og klynge sig til en bondedreng foran gud og hvermand.

Et skævt smil bredte sig over Adelberts læber.
"Så giv ham da en ordentlig røvfuld næste gang!" sagde han med en næsten begejstret skarphed i stemmen. "Jeg skal nok sørge for, at han får nok at se til, når vi er til træning. Og hvis du vil have fat i ham, kan jeg vel også lokke ham et sted hen, hvor I kan være alene." Han lænede sig lidt frem, og de giftgrønne øjne glimtede af skadefryd. "Han skal zalme lære, at han ikke bare kan true folk og slippe godt fra det."
Det frydede ham allerede ved tanken. Theodore skulle nok få betalt tilbage for sin uforskammethed. Havde de da slet ingen manerer dér, hvor han kom fra?
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
Online nu: Venus , Tatti, Blæksprutten, Granny, Beanstalk
Lige nu: 5 | I dag: 15