Iluciat var endt i den centrale del af Dianthos. Han havde vaklet hele vejen herop fra den nederste del af Dianthos. Han havde mødt en smuk ung kvinde på en af beværtningerne og var overbevidst om at han kunne få noget på den dumme. Det skal dog lige siges at Iluciat var stadig beruset og han var ikke særligt rationel i sin tænkning. Desuden... han var liderlig efter en kvindes varme krop, og det var det eneste som fyldte hans tanker. Han havde forhørt sig om hvor den unge Rosalind befandt sig, og stod med ét foran hendes dør. Han bankede hårdt på med den ene hånd og i den anden havde han en buket blomster. Nærmere en buket af ukrudt han havde fundet i vejkanten. 

Hvordan kunne hun sige nej til ham? Han havde masser af krystaller på lommen og så var han vel ekstra charmerende eftersom han havde vasket sit ansigt i et vandtrug. Intet kunne gå galt, selvom han syntes han lugtede lidt af hestepære, men han var sikker på det bare var en lugt som hang ved dette kvarter, som ikke ligefrem var det fineste i byen. Han bankede utålmodigt på igen, lidt hårdere, så døren dirrede

Rosalind stod i sit lille køkken, ved at lave sig en salat imens hun for en stund nød freden, det var mange timer hun dagen før havde arbejdet. Hun var begyndt at have en del faste kunder, hvilket var en god ting fordi hun så vidste, hvad hun havde med at gøre. Aftenen før havde hun afvist en mand, ikke fordi han havde været grim, men alt for beruset til hun ville føle sig sikker i hans selskab, og når man var sin egen chef var det tilladt at takke nej. 
Hun var kun iført sine underklæder, nu hvor hun var alene og ikke behøvede være fuldt påklædt, det lange brune hår hang også løst ned over ryggen, fik en pause fra at være opsat som det ellers var. Hun var uden tvivl en smuk kvinde, meget naturlig og fin af udseende, der var ikke noget galt at finde på hende. 

Som hun skulle til at tage maden hen til spisebordet, for at sætte sig til bords begyndte det at banke på døren, noget der fik hende til at rynke en smule på brynene, hun havde ikke inviteret nogle? Det var også dette der fik hende til, at søge til køkkenet for kort at tage en køkkenkniv i hånden, før hun begav sig til døren. Hun holdt kniven fast foran sig, imens hun åbnede døren for at se hvem der var ved at smadre den. Rosalind sukkede svagt ved synet af ham, genkendte ham for natten før " jeg er midt i at skulle spise, jeg mindes ikke vi havde en aftale?" sagde hun med en rolig stemme, det var bedre at være venlig selvom, hun dog kunne mærke hjertet banke lidt usikkert, klar over at han kunne være langt stærkere end hende. Blikket vandrede undrende over ham, betragtede lidt de sære blomster " jeg tror det bedst de laver en aftale, og så kommer igen senere?" tilføj hun stadig med en rolig stemme..

Iluciat blev ihærdigt ved med at hamre på døren, til den på magisk vis åbnede sig og den smukke unge kvinde han flirtede med den forrige aften stod i døren. Hun havde dog ikke åbnet den helt, og han observerede at hun havde en kniv i den anden hånd. Sikke en fornærmelse! Og her kom han med blomster! 

"Jov det har vi altså nådigfrue. Du sagde selv hvor du boede," snøvlede han og trådte frem mod døren. Et eller andet sted i hans baghoved, vidste han godt at dette ikke var særligt galant. Men sagen var at han faktisk ikke rigtig vidste at den unge kvinde foran ham var lystpige. Men det forhindrede ham jo ikke i at få noget, vel?

"Hvorfor.... om jeg må spørge, skal vi lave en aftale? Her kommer jeg med blomster og alt muligt!?" Han hævede stemmen for ligesom at pointere at han var hamrende galant, selvom hans øjne var slørede og han stank af øl. Han trådte længere frem mod døren og hev den op. Hun havde ikke særligt godt fat. 

"Hvorfor i alverden har De en kniv i hånden, nådigfrue?" spurgte han kejtet og fortsatte: "Kan De ikke se jeg kommer her og bejler til Dem, min skønne?"

Rosalind var ikke begejstret for besøget, han var tydeligt påvirket og det gjorde hende nervøs, fordi mænd havde det med at være mere voldsomme når de var påvirket. Hun rystede på hovedet ad hans ord " jeg ved ikke hvor de har min adresse fra, men det er ikke mig der har udleveret den" prøvede at forblive rolig, selvom grebet i kniven blev strammet som han kom tættere på døren. Men døren gav efter for hans styrke, hvilket fik hende til at bakke en smule, for ikke at komme for tæt på ham hjertet bankede en smule hurtigere i brystet. " de ved normalt plejer mænd, at aftale med mig hvornår? og hvor meget det koster" var han ej klar over hvad hun var? 
Hun folde sine arme foran sig, stadig med grebet i kniven skævede kort imod blomsterne, han var for fuld til at indse, det blot var mælkebøtter. Han havde igen planer om at gå, det gik langsomt op for hende, det var nu hun skulle huske at prøve ikke at gøre ham sur, ikke klar over hvilke kræfter han besad, men han lignede næsten problemer. " min kærer jeg er ikke til forhold, jeg har kniv fordi de kommer her uanmeldt, men kan de betale? kunne de komme igen senere og så skal jeg nok hjælpe dine lyster" hun prøvede at forhandle med ham. Det ville være bedre han ikke var fuld, hun betragtede ham meget vagtsomt, så snart han nærmede sig trak hun sig længere væk. Hvorfor var hun dog så uheldig? hun var ellers så påpasselig med hvem hun var med, og alligevel stod hun så her nu, nervøs for hvad denne mand kunne gøre ved hende. Selvsikkerheden dalede fordi nervøsiteten tog mere fat " jeg beder dem, lad mig spise og kom tilbage om 2 timer, med krystaller, så skal jeg nok hjælpe dem" hun havde brug for at få ham ud.