Det var en af de mere.. usædvanlige efterspørgsler på olie Frederik havde fået af en mand fra den sydlige del af Safirien. Frederik havde set på manden med løftede øjenbryn og havde først ikke troet ham, da han havde efterspurgt olie med Sharas Skaft i. Manden havde dog været dybt seriøs, og selvom det ikke var en olie den mørkhårede mand normalt gjorde sig i at fremstille, tog han alligevel imod bestillingen. Hvem vidste, måske var der er marked for den slags olie? Frederik kunne i hvert fald godt se hvordan den kunne være brugbar. 
 At få olien fremstillet var dog ikke lige så nemt som han havde forstillet sig - ikke fordi processen i sig selv var svært. Problemet lå i de dampe der kom når Sharas Skaft blev behandlet. De ansatte blev ved med at blive påvirket af dampene, hvilket gjorde dem ukoncentreret og distraheret. 

 Til sidst var det dog lykkes at få lavet en mandelolie med en duft af mynte og effekten fra Sharas Skaft. Det var også lige tidsnok til det arrangement olierne var blevet ønsket til, og derfor fandt Frederiks sig i et større gods syd for Zircon. Dem der var med til arrangementet gik alle rundt med forskellige masker på, så man ikke kunne se hvem de var. De eneste uden, virkede til at være godsets tjenestefolk. 
 Frederik bar selv en sort maske, der dækkede for området omkring hans øjne og var bundet med et silkebånd på baghovedet. I kanten af masken var i en mørkeblå farve der matchede vesten der sad ud over den hvide skjorte. 
 Den lidt luskede stemning Frederik syntes der var, havde fået ham til at holde sig lidt mere for sig selv. Han var ikke helt klar over hvad denne sammenkomst var, men sådan som der blev hvisket i krogene, gav ham et indtryk af at det ikke bare var en eller anden form for maskebal.

Tre dage var der gået siden at skovelver var ankommet til af større gods beliggende i Safirien. Ruten der til var en som hun efterhånden kendte lige så godt i søvne som i vågen tilstand. Det havde ikke været første gang, at hussets herre havde valgt at betale en større sum krystaller for at få den unge kurtisane syd for Dianthos bymure.
Tre dage ud af den uge som manden havde betalt hende for at agere som var hun frue af huset og hans lille viv. Et skuespil som Daena ikke havde det store imod, manden var trods alt ganske nydelig og havde endnu til gode at se sit 30 leveår. Desuden slog han kun med flad hånd og tog altid sin signet ring af inden - det var alt sammen en del af legen. En leg som han altid havde holdt fri fra udefrakommende øjne. Det havde derfor også været med for forbavselse da han under morgenmaden gjorde sin købe kone opmærksom på aftens festligheder. Den friske appelsinsaft havde revet i næsen og fået tårer frem i inderste øjenkrog, mens manden havde forklaret der allerede var sørger for både kjole og maske til anledningen. Begge dele hendes at tage med hjem når hendes ophold her nåede sin ende.

Kjolen var betagende og selvom kvaliteten på hendes egne kjoler ikke var ringe, så kunne hun allerede ved første øjekast se denne alligevel var af endnu bedre kvalitet. Det lysegrå stof var smukt dekoreret med glasperler i samme farve syet ind i overdelen og på ærmerne. Galt vævet tråd, mindende om silke, der skiftede mellem at virkede lysere og mørkere når lyset ramte det, var borderet ind i skørtet med den lår høje slids der gav kig til benet. Omkring halsen og dinglende fra hver øreflip pyntede et sølv hvidt smykke med emerald grønne sten, som den eneste farve til sættet. Det lange mørkebrune hår var sat op så halsen var blottet og frit tilgængeligt efter ønske fra herren af huset.
Hun lignede næsten sig selv, hvis det ikke havde været for så himmelblå øjne der kiggede ud fra bag masken af afstivet hvid blonde, der var bundet om ansigtet med silkebånd og dækkede øverste halvdel af ansigtet.

De sidste gæster var ankommet til festlighederne, sølvtøj fik krystal til at synge og samtalerne folk imellem til at forstumme sig. Alles øjne rettet op mod værten for arrangementet, og delvist den spidsøret kvindeskikkelse ved hans side.
"Det glæder mig at se så mange kunne finde tiden for aftens udskejelser. Som I alle ved er denne aften lidt ekstra speciel, men ikke grundet maskerne som mange ellers ville mistænke. Til denne aften har jeg fået lavet en helt særlig olie, som jeg håber vores leverandør vil fortælle lidt nærmere om?" Blikket søgte i retningen af den blåklædte olie udvinder i mængden, afventende for ham til at træde frem og give en hurtig indsigt i hvorfor lige denne olie var så speciel.

( Kjole inspo )

 Om det var fordi folk kendte hinanden eller fordi Frederik stod så afsides som han gjorde vidste han ikke, men han fik lov til at være overladt til sig selv. Da en af tjenerne var gået fordi havde han snuppet sig et glas med noget vin i, som han stod og drak af lige så stille. 
 Han vidste at han skulle fortælle lidt om olien, men præcist hvad værten havde i tankerne vidste han ikke. Derfor så han lige så uvidende op på ham, da han søgte folks opmærksom ved en let banken på glasset. Frederik blik faldt dog i stedet på kvinden ved hans side, med brynene let rynket. Han var ret sikker på, at manden ikke havde haft en kone, men der var også et eller andet over hende, Frederik ikke helt kunne sætte sin finger på. 

 "  Mange tak, Hr. Reinald. På vegne af Svennings Gårds Olier, håber jeg i vil nyde hvad jeg fremstillet til jer.  " Lød det med en selvsikker stemme, da Frederik havde fanget signalet fra værten, og var trådt frem fra sit mindre skjul. Han stak hånden i lommen og tog en lille flaske op, som han holdt lidt op og frem for sig, så folk kunne se den.
 " Olien er en fed mandelolie, god til massage, med en opfriskende og stimulerende duft af mynte. Som noget helt særligt indeholder den Sharas Skaft, hvilket selvfølgelig har en hvis effekt på dem der bruger olien. " Et lille smil spillede på den mørkhårede mands læber som hvisken bredte sig mellem gæsterne, og Frederik lod blikket glide lidt rundt med smilet trukket lidt skævt op.
 "  Lad mig sige, det var ikke nemt for mine ansatte at holde fingrene fra hinanden under fremstillingsprocessen. " Det var sandt, men trods smilet der fik det til at virke som om Frederik fandt det underholdende, havde det været frustrerende og irriterende. 
 " Og i vil selvfølgelig kunne finde en olie på hver af værelserne. " Bød Hr. Reinald ind, hvilket blot fik folk til at hviske begejstret.

De maskeklædte ansigter gjorde det nemt at skelne de mange gæster fra hinanden, men svært at genkende folkene bag. Kun enkelte sprang i øjnene og endnu færre var til at gætte identiteten på - der var kun så meget en maske kunne skjule. I mængden havde Daena ikke kunnet undgå at bemærke den tårn høje mandeskikkelse med det mørkebrune hår, der ragede et godt stykke over de fleste. Det var dog ikke før den såkaldte mand trådte frem som budt at det gik op for elveren, hvem han var.

I overraskelsen havde hun nært tabt det fine krystalglad hun stod med, men nåde lige akkurat at lukke fingrene om nær kanten, og forhindre det i at trække opmærksomhed når det ville splintres mod stengulvet.
Det kunne ikke passe, det kunne ikke være ham! Men jo mere han tale, desto mere sikkert blev det, at oliesælgeren var den samme mand, som Daena havde stødt på til vinterballet. Den samme mand der havde nægtet hårdnakket at hun kendte til en af hans dybeste hemmeligheder. Hun burde have vidst det, regnet ud at det var Frederik Hanson, der ville være den der havde skaffet Hr. Reinald den olie, som han havde vist og brugt dagen før i dag.

Nysgerrigheden efter latteren fik rummet til at summe, samtalerne flød og hænder der før havde været beskæftiget med små kanapéer og procentfyldte drikke fik andre mål at fokusere på. Enkelte trak sig mod det værelse der var blevet dem tildelt ved ankomsten, da Frederik havde talt færdigt. Andre som Daena søgte i stedet nærmere ham, men modsat resten var det ikke spørgsmål til olien der gled over læberne, i det hun åbnede munden.
"Hvad laver du her?!" stemmen var lav, for ikke at nysgerrige øre skulle lytte med.

 Da det virkede til at forsamlingen begyndte at gå videre med aftens begivenheder trak Frederik sig en smule tilbage igen. Han havde håbet folk ville være mere interesseret i hvad værten havde fortalt, men han havde dog også forventet enkelte nok ville henvende sig til ham omkring olien. Og ganske som antaget søgte et par stykker af gæster over til Frederik. 
 De fleste var mænd der ville høre om det var muligt at læggen en bestilling på olien. Aftaler blev lavet og Frederik ville formentlig få en del breve de næste par uger. Enkelte kvinder havde dog også forvildet sig hen til ham, noget interesseret i at hører mere om hvem han var og hvad han lavede. Høflige smil var klistret fast på de spinkle læber, mens han prøvede at kvæle væmmelsen der sad i halsen på ham med vin, når han blev inviteret til at fortælle mere på et værelse. 

 Hvad lever duer? Frederiks blik landede på kvinden der tidligere havde stået ved Hr. Reinald side, med et mindre forvirret glimt i sig. Først og fremmest forstod Frederik ikke spørgsmålet. For det andet virkede hun endnu mere bekendt tættere på, men han var stadig ikke i stand til at sætte fingeren på hvem hun var inde bag masken. 
 Det forvirrede glimt skjulte Frederik hurtigt med et let, hilsende buk med hovedet og et venligt smil. Han måtte have hørt lidt forkert, der var ikke andet for, og der var kun en ting der - i den kontekst alle andre spørgsmål havde været i - gav mening; hvad med levering ved duer.
 " Det er muligt at få leveret olie med duer, men de kan ikke bærger mere end en enkelt, lille flaske. De fungere bedst til levering af olieprøver. " Forklarede han med en rolig stemme, uden det mindste tegn på at han lavede sjov. Han var sikker på det var det hun måtte have spurgt om.

Jo tættere hendes skridt havde taget hende på Frederik, jo kraftigere havde det kriblet helt ud i fingerspidserne for at række op efter masken. Skubbe den op i den mørkehårgrænse, fri gøre hans ansigt for at tjekke at han faktisk var den mand hun mistænkte ham for at være.
Inderst inde kendte hun godt svaret. Det var Frederik, det kunne kun være Frederik der stod foran hende. Der var kun en familie med en gård af samme navn som det han havde nævnt: Svennings Gård.

Levering med duer? Forvirringen var total da han begyndte at snakke om prøver på olien, sendt med duer. De lyseblå øjne spejlede konfusionen tydeligt "Duer? Nej jeg-" Det tog hende et øjeblik før hun forstod at han måttet have hørt hendes spørgsmål forkert. "Jeg spurgte dig, hvad la-" Hun pausede sig selv, da at par passede tæt forbi dem. Et venligt smil og en hilsende nik blev udvekslet, inden blikket vendte tilbage på brunetten "Hvad laver du her?" Gentog hun, denne gang gang en anelse højere, men stadig påpasselig på ikke at drage uønsket opmærksomhed til dem. "Og jeg vil ikke have din olie, jeg har allerede prøvet den og jeg bryder mig ikke om den." Fulgte hun mere henkastet op med og krydsede afvisende armene foran sig, stadig med vin glasset i den ene hånd. Nysgerrigheden vandt dog lidt ind. Med et overfladisk kig rundt i de brogede flok af mennesker, elvere, halvdyr og blandinger af forskellige racer "Hvem er du her med?" Han måtte være ankommet med nogen, måske var det her hans hemmelige sted at udleve sine skjulte fantasier tænkte hun. En tanke der lige så godt kunne have været sagt højt, da hovedet skrånede sig og blikket blev mere indgående, undervejs i spørgsmålet om den manglende partner ved hans side.

 Forvirringen der lagde sig over kvinden ansigt gjorde det klart; han havde hørt forkert. Det mørkeblå blik vigede kort væk fra hende og ud til siden, inden det fandt hende igen. Hvis han lod som ingenting, slap de vel for at kører i fejlen. 
 Det virkede også til hun hurtigt valgte at gå videre og prøvede at gentage hvad hun havde spurgt om. Frederik smilede også til parret der gik forbi, inden han med et løftet bryn så tilbage på pigebarnet. Da hun endelig fik stillet sit spørgsmål, var det et udtryk noget ala 'mener du det? Er du dum?' der lagde sig over hans ansigt. Havde hun ikke hørt hans korte præsentation af olien? 
 Frederik åbnede munden for at svare da hun kommenterede på olien med hendes mening. Noget der fik et kort grin i form af en udånding ud mellem Frederiks læber, inden han trak lidt på skuldrene. Det var ikke rigtig hans problem at hun ikke kunne lide den. 
 " Jeg er her for at fremvise et produkt?  " sagde han, som om det var det mest logiske nogensinde. Frederik tog en tår af vinen, og lod blikket glide lidt rundt. 

 Brynene rynkede sig lidt ved det næste spørgsmål, og da han så tilbage på hende løftede han det ene bryn lidt. Blikket blev lidt ned over hende, i et forsøg på at komme i tanke om hvorfor hun virkede så bekendt. Han følte det lå lige på hans tunge. 
 "  Jeg er her alene..? " Frederiks blik smallede sig lidt ved hvordan hun stod og så på ham. 
 " Hvorfor? Vil du også have med mig op på et værelse, så jeg kan fortælle mere om mig selv og min forretning...? " Det var tydeligt at høre han ikke havde været spor begejstret over de andre kvinders tilbud. Den ene hånd blev stukket den i lommen, inden Frederik rettede sig lidt mere op, og så ud over salen de var i.
 " Jeg er ikke sikker på Hr. Reinald ville blive specielt glad for det.. " mumlede han lidt mod kanten af glasset inden han tog den sidste tår der var i glasset. 

Det sideslået blik var alt der afslørede han erkendte sin egen fejl, men det havde været så lille og så kort en fysisk afsløring at den knapt var bemærkelsesværdigt eller let kunne kamufleres bag ved en undskyldning. Hvad der derimod ikke var særlig skjult var måden hvorpå han betragtede hende på.
Med et stramt drag, spidsede læberne sig, tydelig ikke synderlig tilfreds med hele situationen.
"Se ikke sådan på mig." Kommanderede hun, inden hun selvmodsigende snappede hun tilbage efter han havde påpegede den åbenlyse grund for hans tilstedeværelse "Det ved jeg godt at du er, men det har du gjort nu så hvorfor er du her stadig?" Han burde være på vej ud af døren, ikke stå i mængden maskeklædt som en anden æresgæst, der havde planer om at blive til solen atter ville rejse sig over godset og dets sovende gæster. 

Armene gjorde sig fri af hinanden. Hovedet drejede sig tilbage i retningen af den sorthåret vært, der havde travlt med at små snakke med en større folk af testosteron pumpede ung karle. En kort øjenkontakt blev etableret og Daena trække det bedste hun havde lært på smilebåndet. Glasset blev løftet til en skål på afstand, hvorefter opmærksomheden vendte tilbage til handelsmanden "Hvad får dig til at tro du overhovedet kender til hvad Hr. Reinald bryder sig i om?" Hun havde været lige ved at tilføje et flabet 'du har måske del seng med ham?', men endte med i stedet at bide sig hårdt i den ene kind.
"Desuden ser jeg ingen grund til at forsøge at overtale dig til at følge mig til et værelse-" svarede hun i færd med at løfte sit glas til læberne, kun bremset af en vel tilrettelagt pause inden hun lod hovedet skråne til de næste ord: "Så skulle det da kun være fordi du ønskede at se Aedion. Jeg er jo ikke ligefrem det der fanger dit øje." afventende på hans reaktion, førte kurtisanen glasset det sidste stykke til munden.

 Et fnys skød ud over Frederiks læber ved kvindens utilfredshed over han udtryk, men han kunne alligevel ikke holde mundvigene fra at trække sig en smule op, som han så væk fra hende et kort øjeblik. Inden hans svarede hende, fandt det dog vej til hende igen og han trak på skulderne. Et eller andet sted synes han det gav lige så meget sig selv som det andet svar.
 " Forretning.. " Svarede han bare kort. Hun havde dog fat i noget. Spørgsmålene han var begyndt at få omhandlede ikke længere så meget forretningen, så der var ikke megen grund til at blive hængende.

 Blikket fulgte kort hendes over mod Hr. Reinald og Frederik trak blot lidt på skuldrene til hendes ord. Han havde håbet lidt at den lille bemærkning havde kunne få hende til at sige et eller andet der afslørede hvem hun var, men så heldig var han ikke. Og Frederik kendte virkelig ikke Hr. Reinald særlig godt, han var en forholdsvis ny kunde. Så om han var typen der ikke havde noget imod at dele sin kvinde med andre mænd, skulle Frederik ikke kunne sige noget om. Hvad ellers skulle hun jo hentyde til?
 Frederik gav sit tomme glas til en tjener der forsvandt med det, mens hans blik gled væk fra Hr. Reinald og ud over salen der blev mere og mere tom for folk. Han lyttede til kvindens ord, nysgerrig på hvad hun havde at sige, og skulle til at flytte blikket tilbage på hende, da hun sluttede sætningen. Noget der fik den mørkhårede mand til at stivne. Bare ved benævnelsen af hans navn mærkede Frederik hjerte banke hårdt i brystet efter længsel. Efter midvinterballet, hvor manden i hans drømme havde fået navn, havde navnet tit kommet op i hans drømme. Og der var kun en ud over ham, der kendte til det. 

 Da Frederik havde fået en smule mere kontrol over det galoperende hjerte og kinderne der irriterende nok havde fået en let rosa farve af grunde Frederik nægtede at accepterer, greb han fat om Lilys overarm, for at trække hende med sig lidt mere ind til siden, så de kunne være lidt mere i skjul, selvom det ikke gav meget mening længere, nu hvor de fleste af gæsterne nok havde indfundet sig på forskellige værelser og var godt i gang med at afprøve hans olie. 
 " Hvad laver du her? " spurgte han nærmest helt anklagende, inden han slap hendes arm og skævede lidt ud til siden for at sikre sig ingen kom hen til dem. Han vidste hvorfor han selv var der, og før havde han antaget hun bare var en eller anden gæst, men nu hvor han vidste hvem hun var, var det pludselig noget mere interessant hvorfor hun var til denne sære sammenkomst. Selvom han et eller andet sted nok kunne gætte sig lidt til det.

Det gav mening at Frederik ikke bare var forsvundet ud af døren så snart olien var præsenteret. Der ville altid være dem der havde opfølgende spørgsmål, og andre der alene fra salgstalen var mere end villige til at sætte hele deres hele levestandart overstyr på en bestilling.
Daena havde absolut ingen legitim grund for at sin defensive adfærd, overfor den unge handelsmand om hans tilstedeværelse. Han havde trods alt en lige så god grund for at være deltagende i arrangementet som hun selv havde. Hvis den da ikke næsten var endnu mere gyldig, eftersom han både var skaber og leverandør af selv sagte olie, der lod til at have fristet langt størstedelen af selskabet til søge mod mere private rammer. Chokket gjorde det dog svært at se fornuft i noget som helst. 
Det var næsten ironisk hvordan rollerne var skiftet mellem de to fra deres første møde og dette. Selvom han ikke kunne siges at være synderlig begejstret eller imødekommende, så var det ikke ham der stod med blylodder i hver mundvig. Situationen virkede lige frem til at små morer ham?
Om det i virkeligheden var grunden for elverens lavt satte slag ved at benævne den ene ting som hun vidste talte til hans hjerte, var hun ikke selv klar over. Navnet var bare rullet af tungen uden større om tanke.

Før hun vidste af det, havde han grebet hende om armen og fratog hende en hver mulighed for at blive stående tilbage. Skridtene var lange, forhastede og Daena måtte med den frie hånd gribe om skørtet fortil for ikke at træde i stoffet, mens hun små løbede blev tvunget med Frederik.
Smilet der havde nået at kravle frem på de fyldige læber, stivnede i en lidende grimasse "Av, slip mig...!" Det havde måske ikke været intentionen, det havde været som om hvert skridt taget samtidigt havde fået ham til at stramme sit tag om armen.
"Har du slået hovedet eller hvad? Jeg arbejder, Frederik." De blå øjne søgte op mod loftet over dem, før de atter lagde sig på mandetårnet "Hr. Reinald er en af mine faste klienter, når jeg er her er jeg fru. Reinald." Forklarede hun, ligeglad med om han fandt den information relevant. "Jeg er forventet til at blive og deltage, det er mere end der kan siges om dig... Eller det her er måske en af de aftner hvor du endelig tør stå ved dig selv? Måske i håbet om at en anden mand kan udfylde det tomrum som Aedion ikke kan?" Provokerende hævede det ene øjenbryn sig under blondemasken.

 Det var ganske bevidst Frederik ikke slap Lily før han havde hevet hende med ind til væggen. Han skulle  være sikker på han fik hende med, og han havde en lille ide om hun måske ikke helt ville følge med af sig selv. Desuden vidste han at han ville slippe om et øjeblik, så hun måtte bare væbne sig med tålmodighed.
 Med et mindre irriteret fnys og et rul med øjnene over hendes kommentar til hvad hun lavede til arrangementet, slap han hende med et lidt voldsom bevægelse. 
 " Hvis du kan komme med indlysende spørgsmål, kan jeg vel også.. " mumlede han bare mellem hendes sætninger, og lyttede som hun forklarede lidt mere. Det ene bryn skød sig lidt til vejrs da hun sagde hun skulle forstille at være Fru Reinald og Frederik skævede kort i retningen af værten. Jo, hvorfor ikke?  Da Lily forsatte så Frederik tilbage på hende.

 Øjnene smallede sig ved hendes ord. Uforberedt på hvad hun kunne finde på at sige, spændte alle hans muskler op, og begge hænder knyttede sig ned langs Frederiks side knyttede sig hårdt sammen. Som den sidste sætning forlod hendes læber rettede Frederik sig op og nærmest tårnede sig ind over hende inden han løftede den ene hånd lidt med pegefingeren strukket ud.
 " Lily!  " snappede han, som han bankede hende en smule hårdt i brystkassen med pegefingeren.
 " Hold din mund! " Bed han og så sig hurtigt om for at sikre sig at der ikke var nogle i nærheden der kunne have hørt hvad hun sagde.
 " Jeg er ikke.. " Han stoppede sætningen velvidende at hun ikke ville tro på et ord af den. Hun havde set andet. Han håbede bare at hun forstod hvad han mente med det. At det ikke var noget der kom nogle ved. At det var hans problem, og han måtte prøve at presse det langt ned i dybet.

Set i bagklogskabens klare lys så burde hun havde bidt sammen om tungen inden det var for sent, men det var som om at munden levede sit eget liv. Stemmen var hendes, men det havde først været halvvejs inde i sin egen sætning at var blevet klarover hvilken retning den bevægede sig i.
Hun skulle have forudset hvordan den høje handelsmand ville tage imod hendes ord, beskyldningerne. Det havde ikke været første gang at den unge elver gik lige til grænsen, og over. Alligevel var det kommet som en større overraskelse, da det han havde grebet hende ved armen og ikke givet hende meget valg om hun overhovedet ønskede at følge med ham.
Deres sidste møde havde trods alt ikke været en verden til forskel for nu, hvor glas var splintret for deres fødder og Daena var endt med ryggen presset mod den nærmeste væg.

Denne gang var der ingen væg at støtte sig op ad, da han som en forvarselende skygge tårnede sig ind over hendes mindre skikkelse, og formåede at få hende til at føle sig mindst et hoved lavere end hun faktisk var.
Et sted i underbevidstheden formåede Daena at at registrerer den knyttede hånd, før den løftede sig op fra hans side. Havde klemt øjnene i og drejet hovedet mod den ene skulder, forberedt på at mærke en eksplosionen af smerte bevæge sig som spindelvæv fra kindbenet op mod hårgrænsen. Smerten kom aldrig, eller i hvert fald ikke den smerte hun havde forventet der ville ramme.
En hård finger ramte brystkassen, farvede huden rød mens Daena måtte træde et skridt bagud for presset. Et højlydt gisp drog opmærksomhed til dem.
Mund åbnede sig sammen med øjnene, men ingen ord kom ud. De var alle klumpet sammen i halsen på hende og da de endeligt gjorde sig fri af hinanden kom en anden stemme hende i forkøbet. "Er alt som det skal være?" Hr. Reinald der havde stået længst væk fra dem, havde krydset den mindre balsal. Med rynkede bryn kiggede han skiftevis fra oliemanden og til sin falske kone, uvidende om den virkelighed han så ikke var den Frederik stod i.
Hvor Daena før havde stået med ildrød brystkasse, stod Aedion klædt i et sæt næsten magen til sin udkårnes. De blå og hvide farver havde byttet plads, men han var klædt som havde han været Frederiks følge til aftens fest.
"Alt... Alt er fint," Blikket lå urokkeligt på det spidse mande ansigt foran hende, flakkede ikke det mindste mod værten "vi kender hinanden." Formåede hun et sige mere overbevisende end hun havde troet var muligt. Stemmen var rolig, men hun kunne mærke hvordan musklerne siterede under huden.

 Efter af have tjekket at ingen fulgte med i deres samtale, vendte blikket sig tilbage til den maskerede elver og synet der mødet den mørkhårede mand, fik ham næsten lidt at tabe pusten. Alle de hårde, vrede og irriterede følelser der havde været at finde i det mørkeblå blik var forsvundet og tilbage stod en næsten fortvivlet mand. Det var ham. Det var Aedion. 
 Frederiks mund åbnede sig og hånden der lige før havde været løftet for at prikke Lily i brystkassen, skulle til at løfte sig for at række ud efter pragteksemplaret af en mand der nu stod hvor elveren før have stået. Han blev dog afbrudt at en stemme der hev Frederik lidt ud af den drømmeverden han et øjeblik følte sig i. 

 En smule forlegent over at stå og blive så forgabt i en mand han inderst inde godt vidste ikke fandtes, slog han blikket lidt ud til siden og en let rømmen, og en svag rosa farve hen over kindbenene. Hånden der havde været ved at søge op til Aedions skæggede kind gled op i Frederik nakke i stedet, som han vendte sig til Hr. Reinald med et lettere undskyldende smil.
 " Klodsede jeg snublede over mig selv. Deres yndige kone  var så behjælpelig at sørger for jeg ikke gjorde et større nummer ud af mig selv. " Frederik var jo ikke dum, han vidste godt at det var Lilys gisp der havde vagt værtens opmærksomhed. Det mørkeblå blik skævede kort mod Aedion der stod og så så fristende og perfekt ud, men Frederik prøvede ikke at kigge for meget på illusionen. I stedet faldt det tilbage på Hr. Reinald som han tog hånden ned fra nakken. 
 " Det er vist på tide jeg holder lidt pause fra vinen.. " Et kort grin forlod de spinkle læber.

Hun kunne, hvis hun havde villet det, udlevere Frederiks dybeste hemmelighed til Hr. Reinald. Fortalt hvad den egentlige grund havde været for hendes ukontrollerede hiv af luft, at hun i virkeligheden havde frygtet at han i det åbne rum ville have givet hende en lussing.
Intet talte for at Daena skulle have holdt på hemmeligheden og spidset den blonde mand af med en løgn. Hun havde måske nok lovet sidste gang at holde tæt, men Frederik havde jo ikke lige frem betalt hende for at holde mund, og løfter var lige så nemme at bryde som de var at give. Det var jo ingen gang fordi at der var noget unikt i at en mand som Frederik ikke var åben omkring sin seksualitet. Alligevel var der noget der afholdt kurtisanen fra at give handelsmanden sved på panden.

"Det er sandt. Beklager hvis du troede noget forfærdeligt var hændt mig, min egen. Jeg blev bare så overrasket, at gispet sneg sig ind på os alle sammen." Skyndte hun sig at bekræfte, da hun bemærkede hvordan Hr. Reinald's mund strammede sig kortvarigt. Et af hans små tegn der afslørede at han ikke var helt så overbevidst om deres løgne, som de kunne have ønsket sig. Sekunder føltes som timer, mens husets herre eftertænksomt stod tavst. Endelig åbnede han munden og afgjorde deres skæbne og Daena kunne ånde lydløst op til ordene: "Et held at min kone var der til at gribe Dem Hr. Hanson. De skulle nøddigt komme tilskade før festlighederne rigtigt var gået i gang for Dem" Med et smil henvendt til Frederik.
"Hvad med at jeg følger Dem med ud og får lidt friskt luft? Jeg tror det vil gøre dem godt?" Foreslog hun den mørkhåret af mændene, men nåede ikke at træde et halv skridt nærmere Frederik, før den blonde skikkelse skærmede hende af. Værten lænede sig frem mod olieforhandleren "Hvis det er sandt at De kender min kone, så formoder jeg De også ved hvad hun virkelig er? Jeg forventer De holder tæt med den viden, og at hun er betalt til at udfylde en rolle her." Han pausede sine ord, lod dem synke ind inden han forsatte "De kan gøre næsten hvad De lyster med hende for Deres tavshed, men jeg må advare dem: i dette hus er der kun en der lægger hånd på hende, forstået?" Han rettede sig op og trådte til siden med et venligt udtryk i øjnene, da blikket blev vendt mod skovelveren "Hvilken fremragende ide, min egen. Jeg er sikker på Hr. Hanson vil sætte pris på lidt friskt luft i lungerne.".

Frederik nikkede sig løgnagtigt enig med værten, men skulle til at åbne munden for at meddele han havde  i sinde snart at forlade festlighederne da Lily - med en noget dybere stemme end normalt -  kom ham i forkøbet. Blikket faldt hen på Aedion og ganske kort sprang Frederiks hjerte et slag over ved synet af den grove mand der for Frederik, stod i stedet for Lily. 
 Udsigten blev dog næsten med det sammen forstyrret af værten. Frederik løftede det ene bryn en smule, så på manden foran ham, mens der blev snakket. En lille, næsten utydelig trækning viste sig i den ene side af Frederiks ansigt ved Hr. Reinalds tilbud og advarsel. Han hold dog et forsikrende smil på læberne.

 " Selvfølgelig, Hr. Reinald. Jeg ønsker ikke at komme mellem Dem og Deres kone. " Frederik lavede et kort nik, og skar en kort grimasse da Hr. Reinald vendte blikket mod Lily og nærmest takkede ja på Frederiks vegne til at gå med hende udenfor. Det venlige smil var dog tilbage på læberne inden værten vendte sig mod olieforhandleren med et nik, og forlod dem. 
 Uden at se på elveren forklædt i en illusion vendte Frederik sig og begyndte at gå mod den nærmeste dør ud. Den førte ud til en lille lukket del af haven, omgivet af hæk med et enkelt træ og en bænk.
 " Slår han tit? " Spurgte Frederik, der forventede at Lily var fulgt efter. Tonen var neutral og man kunne måske kun lige spore et svagt spor af nysgerrighed. Frederik havde stadig ikke vendt blikket mod hende. Eller.. Mod ham. Bare tanken om hvem der stod et sted bag ham fik hans hjerte til at banke hurtigt og gøre hans håndflader svedige af nervøsitet. 

Under mere normale omstændigheder havde Daena ikke været bleg for at sno sin arm om Frederiks ene, mens de gik mod nærmeste dør ud til det begyndende mørke. Nøjagtigt som hun havde gjort tilbage til midvinter ballet, men ikke denne gang. Der var absolut ingen kontakt mellem dem, hverken fysisk eller verbalt. I stilhed fulgte hun med olieforhandlere, velvidende at han ikke ville se hende, når eller hvis han lod de mørkeblå øjne stjæle et glimt af den blonde Aedion med de blide blå øjne.

Frederik var det første til at bryde luften mellem dem, men det var hverken med vrede i stemmen eller hårde ord. Spørgsmålet gav med det samme en hård klump i maven, der syntes at vægte tungere end nogen vægt elveren havde måtte bære. Hun følte sig pludselig frygtelig blottet, trods for han endnu ikke havde vendt blikket hendes vej.
Sukket var tungt, da hun tog plads på den lille bænk "Ikke mere end andre, men han slår oftest kun med flad hånd og hvor mærkerne kan gemmes. Han tager også sin ring af inden." Uroen i kroppen blev kanaliseret ud i fingrene, der gav sig til at pille ved kjolens pyntende perler og broderinger. Fingrene stoppede, da hun vendte blikket i hans retning "Det er ikke så slemt som det lyder." Indskød hun hastigt "Det er bare en del af ham, og han gør intet jeg ikke bryder mig om, modsat så mange andre." En grimasse blev skåret, da hun godt selv kunne høre hvordan det måtte lyde i hans øre.

 Som var træet det meste interessante træ Frederik havde set, stod han blot og betragtede det mens han lyttede til.. Aedion fortælle. Han vidste jo godt at det var Lily der gemte sig inde bag det mere grove og mandlige ydre, alligevel kunne han mærke vreden over at nogle lagden hånden på hans mand. Hænderne ned langs siden knugede sig hårdt sammen og kæben spændte sig op i en sammenbidt grimasse. 
 Hele Frederiks krop stod spændt op, med blikket stift rettet mod træet. Det er bare Lily. Det er bare Lily. Blev han ved med at fortælle sig selv i tankerne, i et forsøg på at holde vreden i ro. De knyttede hænder blev presset i lommen i et forsøg på at skjule han reaktion. Et fnys med et hovedryst var det eneste han gav af svar fra sig. Lige godt hvad han sagde eller mente, ville det jo ikke ændre noget. 

 For et øjeblik havde den lille mantra faktisk virket, og olieforhandleren havde glemt alt om det når han vendte sig ville de ikke være den mindre elver der var med ham udenfor. Han havde glemt hvorfor det var han så intenst stod og stirrede ind i træet. Han havde ikke noget at snakke med hende om, og var kun gået med hende ud, for at slippe for Hr. Reinald, og nu kunne han vel godt tillade sig at liste væk fra festen. 
 " Jeg har vidst også fået rigeligt med frisk lu.." Ordene forstummede lidt som Frederik vendte sig rundt og blikket landede på den brunhårede mand på bænken. Alt vrede, irritation og hvad ellers han følte forsvandt, og efterlod han tilbage med en usikker og lettere genert fornemmelse i kroppen. Håndfladerne begyndte at svede let igen, og Frederiks hjerte bankede tungt i brystet endnu en gang. Han var så.. perfekt.. Det var uretfærdigt.. Med en lav rømmen slog Frederik blikket lidt ud til siden.
 " Jeg kunne vidst godt bruge.. lidt mere frisk luft.. " mumlede han stille, måske mest til sig selv. 

Endnu en gang blev luften mellem dem stille. Frederik lod ikke til at reagere på hendes ord, og gjorde han blev responsen skjult godt under af både maske, mørket og den tilvendte ryg. Modsat den stilhed der havde hvilet mellem dem på vej ud i gårdhaven, virkede denne langt mere kold og ikke fordi de befandt sig udenfor. Det føltes som om hun var blevet sænket ned i et kar med isvand, og at Frederik ingen intentioner havde om at hjælpe hende op igen, selvom han havde været den ledende hånd.
I stedet stod han og gloede på træet, som om det når som helst ville afsløre alle sine hemmeligheder for den den mørkhåret mand. Intet indikerede at han havde hørt hvad hun havde svaret. Sekunder blev til minutter og Daena fik en oprigtig tvivl på om han havde hørt efter, men var ikke villig til at gentage sine svar.

Tyggende på sin egen underlæbe sænkede hun blikket tilbage til sit skød og lod en fingerspids følge mønsterets kant rundt, som forgav hun at tegne det selv. Havde ikke skænket det megen tanke at hun stadig kanaliserede Frederiks drømme syn Aedion for ham. Et halv lyttende 'huh' kunne høres i det han vendte sig mod skovelveren, og standsede i sine egne ord. 
Brynene rynkede sig under masken, hvorefter hun spærrede begge øjne op. Bevægelsen pludselig da hun rejste sig fra stenbænken "Jeg er... Beklager, jeg havde slet ikke-" Hun slog blikket ned over sig selv, så kun sølvkjolen, men kunne mærke hvad der udspillede sig for Frederiks blå.
"Jeg får ham væk nu." Skyndte hun sig at sige.

 " Nej! " Lød det forhastet fra olieforhandleren da Aedion.. eller Lily..  tilbød at fjerne Aedion. Ja det lød nok nærmest helt panisk, noget der også ganske kort afspejlede sig i blikket der hurtig var blevet vendt mod manden. Forlegent rømmede han sig og slog blikket lidt ned, mens den ene hånd akavet lagde sig i nakken.
 " Altså.. Jeg mener.." mumlede han og sank inden han skævede lidt mod hende. Eller mod ham.
 "  Det er okay.. Det gør ikke noget.." Hånden faldt ned fra nakken, og Frederik bandede indvendigt over sig selv. Hvorfor skulle han pludselig være så genert. Han vidste det ikke var virkeligt. 

 Olieforhandleren virkede som en helt anden mand, end den Lily havde snakket med inden for. Det var jo ikke fordi han ikke kunne huske hvad hun kunne. Han havde bare glemt hvor vigtigt det føltes. Hvor rigtigt det føltes. Frederik sank kort inden han trådte et forsigtigt skridt tættere på. Noget der fik hans hjerte til at banke endnu hurtigere i brystet. Lige siden han første gang havde fået et navn på manden fra hans drømme, havde drømmene været så meget mere intense. Så meget mere virkelige. Selvom han aldrig rigtigt kunne røre ved ham. 
 " Og det.. " Ordene sad fast i Frederiks hals og han syntes der var blevet noget varmere ude på den kølige gårdhave. Han rømmede sig lidt.
 " .. Det er kun mig der kan se ham. " Da ordene endelig kom over de spinkle læber var de nærmest intet andet end en usikker hvisken. Alt han kunne tænke på var at røre ved ham. Mærke ham. Elske ham. Men tankerne om hvad andre ville tænke stoppede ham. Det var jo forkert.

Daena måtte spærre øjnene op, ved det pludselige udbrud. Den paniske klag lå i et tungt og tykt tæppe omkring afvisningen, men vrede var ikke at spore i det tryk det var fløjet ud med. Alligevel var det med en fornemmelse af et hjerte der var ved at hoppe ud af halsen på hende, at elveren sad tavs med plirrende øjne. Med en dyb indånding lykkes det hende at få nogenlunde styr på det bankende hjerte. 
"Okay... Det er okay, jeg..." Hun brød sig selv af. Dristede sig selv til at løfte blikket der i chokket havde søgt den stenbelagte gård, for at vende det i retningen af handelssønnen. "Han render ingen steder." Lovede hun i stedet med et lille nik, som skulle det forsikre vægten i hendes løfte. Daena kunne ikke nænne at gøre andet med det skifte der var hos ham.
Et var at føle hvad der fyldte hans bankende hjerte med længsel, lyst og glæde - med kærlighed, men det var noget helt andet når man så og hørte det. For der var ingen tvivl, Frederik elskede den mand der sad foran ham.
Frederik trådte nærmere og mest af vane rejste Aedion sig sammen med elveren. Foldede begge hænder foran sig og lod tungen væde underlæben "Det er kun dig, alle andre vil se det som at du snakker med mig, Lily." Svarede hun og lukke mere af afstanden mellem dem "Tag min hånd." Bød hun med blid stemme, men for ham ville den høres som blød og dyb. Løftede den ene hånd op og holdt den frem mod ham med håndfladen vendt op ad.