Krystallandet
Sparks 30.09.2020 21:58
Hvem skulle have troet det faktisk skulle være lykkes? Hende, nytilkommende tyv til Dianthos, havde formået at stjæle Fyrsten af Kazimi, Kongen af Rubinien’s skæg? Men det havde det, det havde virkelig lykkes, kunne hun konstatere som hendes fingre gled i den lille pose som der lå ved hendes hofte. Nu iført hendes tyveklæder, de tætsiddende bukser med en læderrem omkring hendes lår, hvor en masse kasteknive var sat fast. Og hendes kappe der flagrede i vinden. Hvad hun dog ikke havde beskyttet, var ansigtet og hendes blonde lokker der lå vildt omkring det fine dukkeagtige ansigt som hun spænede ned af de øvre Dianthos stræder.
Hun skulle tilbage til slummen, tilbage hvor hendes rødder var. Men måske hun skulle forbi Det halve svin først? En øl eller ti, var måske den rigtige måde at fejre denne fantastiske sejr for Proteaus! Længe havde de ventet, på at gøre en adelig så frygtelig til grin, som Sephyran af Kazimi.
Hvad hun ikke ville give, for at være fluen på væggen, når den ældre herre ville vågne op i hans seng. Ikke kun den forfærdelig viden at en kvinde havde formået at tage fusen på ham. Men han ville også vågne op, og se at hans gyldne skæg ikke længere prydet hen over hans overlæbe.
Hun måtte dog stoppe op, efter hun var noget ned til skumringskvarteret, pulsen kørte som en hammer i hånden på en smed.
Det var først for sent, at det gik op for hende at hun var i Baronens territorium. Da tre skygger begyndte at bevæge sig hen mod hende.
Med et tungt suk, lukkede hun øjnene og tog nogle dybe indåndinger. Hun ville ikke have en chance for at vinde over dem, deres dufte, deres skridt. Hun prøvede at huske hendes træning, som hun gjorde sig klar til at mærke luften fra det første slag der ville bevæge sig mod hende.
