Det havde taget flere år og mange, mange timers hårdt arbejde, men endelig havde Declan formået at lave en byttehandel med en adelig. En byttehandel som havde skaffet ham en invitation til en fest hos en ældre herre, som han gennem længere tid havde holdt øje med. Selvfølgelig havde der været en masse planlægning op til festen, men selv nu, hvor det var dagen for festen, manglede han stadig noget, den sidste brik.
Det var hen over eftermiddagen, da Declan sad i en karet på vej mod Fielthenas butik. Hun var den manglende brik i hans kæmpe puslespil. Hun skulle distrahere fra hans tilstedeværelse, det var hun så rigeligt køn nok til, men det var ikke alt. Allerede for lang tid siden, havde han fundet ud af, at manden som var vært for aftenens fest, var kendt for at være lidt for glad for de yngre kvinder. Og som om at det ikke var nok, havde han formået at gifte sig forholdsvist meget over sin stand, og hans kone var bestemt ikke glad for mandens vandrende blik. Skulle Declans indgangsvinkel til en handel ikke virke, kunne han vel håbe, at Fielthena ville give en hjælpende hånd.
Da de, efter en ganske kort tur, nåede frem til Fielthenas butik, hoppede Declan ud af vognen og gik ind i butikken. Kareten blev holdende udenfor, de skulle alligevel afsted så hurtigt som muligt.
"Fielthena!" Han smilede bredt til hende, hvilket i sig selv burde sladre om, at han havde bagtanker med sit besøg.
"Jeg har brug for din hjælp, min kære" smilet falmede lidt, indtil det var tilbage til hans normale afslappede smil.
Honestly it's kinda fun
Scream it louder when they fall
I'm never satisfied at all
Krystallandet
