Alexander var ikke ankommet sammen med resten af sin familie fra Isenborg, men fra Dianthos. Hans klæder for aftenen var ligeledes fra hovedstanden, lavet af en lille, lokal skrædderbutik. Det var bestemt ikke normen for en adelig, men Alexander ville aldrig have drømt om at gå til nogen anden, selv ikke for så forment en klædning.
Alexanders jakke var i en klar grøn, med en fornem skjorte under i knækket hvid, samt lysebrune bukser. Jakken var kantet med detaljeret, gyldent broderi af blade og slyngplanter. Gemt i detaljerne var initialerne DL, kyndigt skjult langs kravens kant.
Hans maske var dekoreret som en hjort, med et mindre sæt horn, og beviklet med grønne slyngplanter som matchede jakken.
Alexanders var glad for Arys familiens fest og gæstfrihed. Det var længe siden han havde set mange af sine adelige venner, og han kunne ikke nægte at han også savnede sin moder og andre søskende.
Efter den første formelle dans var overstået, blev gulvet åbnet for alle, og Alexander så sig straks om efter en partner. Tanken blev dog skubbet lidt til side, da han så et velkendt ansigt, siddende, omgivet af sine venner. Der blev dog hurtigt plads som andre trak ud for at danske, og Alexander så sit snit.
"Prinsesse Arys" hilste Alexander Arya med et høfligt buk, og et bredt, varmt smil "Jeg må sige det er en pragtfuld fest Deres familie har stablet på benene her"
Krystallandet