This was supposed lummer be my day off...

Victoria Garreau

Victoria Garreau

Spionmester for Lyset

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 43 år

Højde / 177 cm

Karen 31.01.2020 09:46
Outfit

Det var ikke ligefrem almindeligt, at Victoria befandt sig i Rubinien, tværtimod. Hun kom sjældent ud, fordi hendes arbejde krævede så meget af hende, at hun sjældent havde tid til at tage nogle steder. Nu havde hun dog givet sig selv lov til at holde fri et stykke tid. Hun havde samlet ferie fra flere år tilbage, og nu var tiden til at bruge noget af den. Derfor havde hun valgt at forkæle sig selv. For ikke at blive kaldt tilbage midt i det hele var hun ovenikøbet taget så langt væk som overhovedet muligt, hvilket var grunden til, at hun nu befandt sig i det varme Rubinien. Den eneste ulempe var, at hun som sådan ikke havde noget ordentligt sommertøj. Det nærmeste hun kom var en tynd silketrøje uden ærmer. Hun ejede ikke engang en nederdel, så hun havde iført sig de tyndeste bukser, hun overhovedet havde. Hun kunne selvfølgelig have købt noget tøj, men Victoria var ikke ligefrem typen, der brød sig om at ødsle sådan med penge.

Kården hang på sin vanlige plads ved den venstre hofte, men hun havde ikke taget sin daggert med. Hun planlagde ikke ligefrem, at hun skulle bruge våben her, det var udelukkende til selvforsvar. Desuden gav det heller ikke et godt indtryk at være armeret til tænderne, når man var turist. I stedet havde hun et buckler hængende ved hoften også, som kunne hjælpe gevaldigt til med forsvar i en tilspidset situation. Ud over det havde hun en rygsæk på ryggen, hvor hun havde lidt skiftetøj. Hun havde dog pakket let, for hun regnede med, at hun alligevel ville være nødt til at købe noget mere sommervenligt tøj, når hun var kommet herned.

Victoria åbnede døren til kroen og nærmest svævede op til disken. På trods af hun havde fri, sad den adelige del stadig fastboret i Victoria, og hun bevægede sig derfor mere eller mindre altid yndefuldt og med rank ryg.
Da krofatter henvendte sig til hende, bestilte hun et værelse og noget at drikke. Så tog hun imod nøglen og gik op for at smide rygsækken, inden hun vendte tilbage for at modtage sin vin. Herfra fandt hun det nærmeste bord at sætte sig ved med et afdæmpet suk. Endelig kunne hun slappe af.
Jolantha 'Yotul'

Jolantha 'Yotul'

Retmæssig Træls

Race / Skovelver

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 753 år

Højde / 187 cm

Black Phoenix 31.01.2020 10:52
Situationen havde udviklet sig til det værre, da Yotul egentlig ikke havde brudt sig om hendes opgave. At gå undercover havde aldrig rigtig givet mening for hende, særligt ikke i Balzera, da hun virkelig ikke ønskede at være klædt i tøj fra top til tå, når klimaet var så varmt, som det altid var i ørkenen. Men hun var nød til at spille en rolle, omend hun ikke brød sig om situationen. Yotul befandt sig midt på gaden iført en lang grøn kjole, kjolen var en anelse forrevet hist og her, men det var meningen, som hun vandrede lidt omkring og forsøgte at lokke de rette skikkelser i fælden. Hendes tøj var ikke længere rent og hist og her kunne man også få øje på blodpletter. De bare arme, hvilket hun bestemt ikke ville være foruden, var dækket i snit og rifter, som hun lignede en, der var flygtet fra et eller andet. Området var kendt for slavehandel, men hun lignede bestemt ikke en slave, der var på flugt. Tværtimod. Hendes vejrtrækning var dyb og hurtigt, som hun vandrede igennem området og hev fat i hver anden skikkelse. De fleste hev armen til sig og vred sig ud af hendes greb, men enkelte stoppede op for at spørge om hendes helbred. Frygteligt! "Vær sød at hjælpe.." bønfaldt hun en ældre herre, der bare kiggede mistroisk på hende, som hun havde grebet fat i hans kappe. Han vred sig ud.. Måske de kunne se igennem hendes facade og fornemme hendes irritation over situationen?

Til sidst vandrede hun imod kroen, som hun dog rev kjolen yderligere itu i en gyde tæt på. Hun smed stoffet fra sig i gyden og fandt frem til noget glas, som hun kunne skære sig på kinden med. Dertil tog hun det skridtet videre ved at hive fat i en hår tot og køre det imod glasset, så frisuren ikke længere hang sammen, da totten røg af. Så bevægede hun sig mod, for mon ikke der var nogle fulderikker, som kunne være behjælpelige med nogle oplysninger? Hun lignede i hvert fald ikke sig selv mere.. Men det havde hun heller ikke følt, så snart hun havde fået den lange kjole på. Yotul tog fat i håndtaget ind mod kroen, som hun næsten lod sig selv vælte indendøre, hun formåede dog at afbløde faldet med sine hænder. "De kommer.." mumlede hun lettere forvirret, som hun forsøgte at finde fodfæste ved at komme på benene igen. Hun skyndte sig hen til baren. "Har de et gemmested? Et ledigt værelse? Et kosteskab?" spurgte hun desperat krofatter ad uden rigtig at se sig omkring. Føj! Hvor ynkeligt! Hvor længe ville hun kunne holde masken? Bare krofatter faldt i med begge ben, så hun kunne samle tankerne et andet sted for en stund.

// Outfit
Pain, without love
Pain, I can't get enough
Pain, I like it rough
'Cause I'd rather feel pain than nothing at all


Civil påklædning - Rustning

Victoria Garreau

Victoria Garreau

Spionmester for Lyset

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 43 år

Højde / 177 cm

Karen 31.01.2020 12:18
Victoria var netop blevet færdig med glasset og var gået op til disken for at bestille et nyt, da døren bragede op. Nogle kom med forskrækkede udråb, mens andre rejste sig for ikke at være i vejen for kvinden, der var dumpet ind. Victorias reaktion var at snurre rundt med en hånd på kården. Med det samme føltes det som om, der var noget forkert ved situationen. Om det var fordi rifterne var lidt for overfladiske, eller om det var fordi, det virkede som om kvinden selv ikke helt troede på historien, kunne hun ikke sige, men en af fordelene ved at leve af at lyve var, at man var god til at opdage, når andre ikke var ærlige, og noget ved denne kvinde virkede ikke helt rigtigt.

Victoria trådte et skridt forbi kvinden, som hun stillede sig ved disken og trak sin kårde. "Nå? Gå dog ud og undersøg, hvem der er efter hende" sagde hun i en hård og fornærmet tone, som om hun oprigtigt var sur over, at ingen sprang til for at hjælpe. I virkeligheden ville hun bare have tømt kroen.
Langsomt begyndte folk at træde ud med enten hævede næver eller våben, og så snart de alle var gået ud, lukkede hun døren og slog bummen for, så de ikke kunne komme ind igen. Så drejede hun rundt og satte kurs mod kvinden. Hvis ikke hun vendte sig om, ville Victoria placere spidsen af kården i ryggen på hende, lige mellem skulderbladene, så hun ville kunne mærke den, men ikke så hun stak igennem huden. Hvis hun vendte sig om, ville spidsen i stedet blive placeret på brystet.
"Krofatter, nu ville være en god idé at barrikadere sig i baglokalet" sagde hun med et alvorligt blik på manden bag disken. Da han havde gjort som beordret, blev opmærksomheden rettet mod kvinden. "Hvem er du, og hvad vil du?" Victoria gik ikke ud fra, at kvinden var her for andre end hende. Det var trods alt ingen hemmelighed, at hun var taget afsted, og hun var adelig, så risikoen for et attentat var der altid. "Første regel for skuespil er altid, at man selv skal tro på, at man er i den situation, man skal forestille at være i" forklarede hun, for at svare på et spørgsmål, der ikke var blevet stillet endnu. "Det gjorde du ikke."
Jolantha 'Yotul'

Jolantha 'Yotul'

Retmæssig Træls

Race / Skovelver

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 753 år

Højde / 187 cm

Black Phoenix 31.01.2020 13:13
Der var noget under opsejling. Yotul kunne fornemme det sekund, at hun fik øje på kvinden. De behøvede ikke en gang dele et blik, før at hun havde på fornemmelsen af, hvem eller hvad hun var stødt på ved et mindre uheld. Hun vendte blikket imod gæsterne, som langsomt bevægede sig underfor, imens at hun selv forsøgte at hulke lidt for at opretholde facaden. Noget der tydeligvis ikke ville være nødvendigt meget længere, hvis hun havde bedømt kvinden korrekt. Sikke en skam.. Men på den anden side, så ville hun også rigtig gerne være fri for den forbandede kjole og dette såkaldte skuespil, som var virkelig ynkeligt! Kvinden var som sendt fra himlen.. Eller noget. 

Døren gled i med et bump og snart blev den blokeret, som Yotul straks spejdede rummet efter en anden udvej, hvis kvinden skulle vise sig at volde hende for mange problemer. Der var stadig vinduer og trappen ovenpå, som hun kunne benytte sig af. Mon ikke der var gæster på værelset, som hun kunne udnytte, hvis det kom så langt? Yotul blev dog stående med hænderne på disken, som hun lyttede til kvindens skridt og hele tiden holdt overblik over, hvor hun befandt sig henne.
Krofatter delte et blik med Yotul, som hun sendte ham et legesygt blik. Han blev forvirret, men lod til hurtigt at lystre kvinden, som han trak sig og efterlod de to kvinder alene i det store rum. Yotul blev stående med ryggen til kvinden, som hun løftede hånden imod såret på kinden for at tørre blodet af og samtidig lukke det til. De grønne øjne ledte efter et muligt våben, som hun ikke selv havde sit sværd med, da det havde været for åbenlyst under den store kjole. Spidsen imod hendes ryg, generede hende ikke, som hun blev stående helt stille. Hun bed sig let i underlæben og vendte hovedet for at kigge sig over skulderen. "Hvem der bare ville svare på det spørgsmål" kommenterede hun køligt, smilende og med et glimt i øjet. Hun begyndte at bakke imod kården for at se om kvinden virkelig var ude på at skade hende eller om det blot var en tom trussel.
"Havde De fået mere at drikke inden, så havde det nok været nemmere for mig.." indrømmede hun lettere skuffet, før at hun svang rundt med armen ude, i håbet om at slå kården ud af kurs og komme tættere på kvinden.
Pain, without love
Pain, I can't get enough
Pain, I like it rough
'Cause I'd rather feel pain than nothing at all


Civil påklædning - Rustning

Victoria Garreau

Victoria Garreau

Spionmester for Lyset

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 43 år

Højde / 177 cm

Karen 31.01.2020 13:24
Victoria kunne ikke lade være med at komme med et fnis over den halvflabede kommentar. Hun havde faktisk ikke forventet et ærligt svar, men hun havde trods alt forventet et svar. Det var kommet en anelse bag på hende, at kvinden svarede på denne måde, men hun fandt dog alligevel humoren morsom.

Som kvinden trykkede sig mod kården, lod Victoria hånden være stille. Hun havde ikke tænkt sig at trække sig. "Det kan der nok være noget om, men så igen... hvem ved?" spurgte hun med et smil. Ansigtet skiftede dog til et noget mere skuffet udtryk, da kvinden skubbede kården væk fra sig selv. victoria havde været lidt for sikker på sig selv et øjeblik. Reaktionen var der dog med det samme; den frie hånd blev knyttet og et slag blev rettet mod kvindens kindben. Herfra ville hun træde et skridt tilbage og igen rette kården mod kvinden. "Ikke dårligt. Jeg undervurderede dig" indrømmede hun med tydelig skuffelse i stemmen. Hun var dog mere skuffet over sig selv end noget andet. "Ved du, hvem jeg er?" spurgte hun så. "Eller har du heller ikke tænkt dig at svare på det spørgsmål?"
Jolantha 'Yotul'

Jolantha 'Yotul'

Retmæssig Træls

Race / Skovelver

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 753 år

Højde / 187 cm

Black Phoenix 31.01.2020 13:38
Der blev ikke lagt noget imellem Yotuls ord, som hun egentlig bare svarede på spørgsmålene uden rigtig at tænke over det for længe. Der var ingen grund til at spilde situationen med ord og tomme trusler, så de kunne ligeså godt få det overstået, så Yotul kunne komme retur og reportere hvad hun havde fundet ud af. Men først.. skulle de lige have sig en svingom først. Kvinden lod ikke til at trække sig, så hun kunne sagtens mærke spidsen imod den bare ryg, som hun bed sig svagt i underlæben. Det var dog før, at hun vendte sig om mod kvinden for at se hende bedre an. Derfra ville det også være nemmere at læse hendes bevægelser.

Yotul trak på smilebåndet af kvindens ord, måske hun var med på legen? Eller ville hun bare have det overstået og derved overrakt hende til lyset? Det var svært at sige, Yotul tog sig dog i at betragte kvindens krop før noget andet.. Kården havde hun skubbet af vejen for at komme tættere på, men knytnæven kom bag på hende, som slaget ramte lige hvor det skulle. Af ren og skær refleks tog Yotul hånden op til kinden, ømmede sig svagt, men undveg ikke yderligere. Endnu en gang stirrede hendes blik på kården. Havde hun den samme forkærlighed til sit våben, som Yotul havde? "Vi er slet ikke begyndt endnu.." lo hun stille, som kvinden ikke skulle tro, at hun havde set alt endnu.
Yotul brød ud i latter, som kvinden ville vide, om Yotul vidste noget om hende. Hun tog en rolig indånding. "Hmm.. Du bad alle om at gå.. Fik krofatter i sikkerhed.. sikrede dig at alle var væk, før du konfronterede mig.. Du hører til lyset.." forklarede Yotul halvt grinende, som hun ikke rigtig kunne skjule sin begejstring. Det var nok første gang, at hun var stødt på en fra lysets hær.
Pain, without love
Pain, I can't get enough
Pain, I like it rough
'Cause I'd rather feel pain than nothing at all


Civil påklædning - Rustning

Victoria Garreau

Victoria Garreau

Spionmester for Lyset

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 43 år

Højde / 177 cm

Karen 31.01.2020 13:59
Kvindens intuition fejlede ikke noget. Hun var ikke bare hvem som helst. Det var dog ikke det svar, hun regnede med at få. Så hun var altså ikke sendt efter Victoria specifikt? Interessant. Kvindens svar fik hende dog til at smile. "Jeg havde ikke forventet, det var alt. I så fald havde du virkelig skuffet" svarede hun ærligt tilbage. Hun nikkede dog til den næste konklusion, som hun sænkede kården en anelse. "Er det et problem? Jeg har egentlig fri og er ikke i det store kamphumør. Den eneste grund til, jeg reagerede er, at jeg troede, du var ude efter mig specifikt. Ikke på grund af Lyset, men den familie jeg kommer fra." Den hudløse ærlighed kom lidt bag på Victoria selv. Hvorfor ramlede hun sådan ud med sine teorier? Det var ikke normalt. På den anden side havde hun ikke sagt noget afslørende endnu, og hun havde fri, så hun var ikke forpligtet til noget som helst lige nu. Hun gengældte dog kvindens tidligere gestus og tog hende nu nærmere i øjesyn ved at lade blikket vandre over hende. Hun var ganske nydelig. Hun rev sig dog ud af de tanker. "Med mindre du hårdnakket har tænkt dig at forsøge at dræbe mig, må jeg så byde på et glas? Du ligner en, der kunne trænge til det" sagde hun med et nyt smil. Kården var dog stadig hævet, for hun var endnu ikke helt sikker på, om kvinden havde tænkt sig at angribe, hvis hun sænkede den, og hun havde ikke rigtigt tænkt sig at tage chancen.
Jolantha 'Yotul'

Jolantha 'Yotul'

Retmæssig Træls

Race / Skovelver

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 753 år

Højde / 187 cm

Black Phoenix 31.01.2020 14:26
Nej, Victoria havde ikke været hendes mål, men hun kunne sagtens blive et mål, hvis det kørte situationen længere ud end blot det at puffe lidt til hinanden. Yotul kunne stadig mærke slaget imod sit kindben og følte da også, at det var blevet en anelse ømt. Ikke voldsomt, men nok til at hun kunne mærke det prikke bare en anelse. "Huh?" lød det lettere forundret fra hende, som hun lagde hovedet let på skrå og egentlig ikke kunne se, hvordan det hele faldt til jorden så let. Hun fnøs let af sig selv, som hun forsøgte at feje det lidt af vejen, men kvinden havde åbenbart kun reageret, fordi hun følte, at hun selv var målet. At hendes familie var noget særligt, sagde hende ikke noget. Yotul var ikke så van til de finere kredse og hendes opgaver omhandlede sjældent adelige, da hun havde det med at overreagere. Så var det bedre, at hun brugte sine kræfter et andet sted. "Det er vel ikke et problem.." mumlede hun lavt til sig selv, som hun næppe ville blive velanset, hvis hun tilbragte for meget 'rolig' tid sammen med én fra lyset. Men måske var det også en mulighed for at komme tættere på kvinden? Hun var dog en anelse skuffet, da hun gerne havde prøvet kræfter med kvindens evner først.

Tilbuddet om at få en drink bragte Yotul en anelse ud af kurs, som hun rynkede på næsen og overvejede sine muligheder. Skulle en fra mørket sidde sammen med én fra lyset? Det lød fuldkommen forkert og så igen.. hun havde nu aldrig dømt folk på den måde. Sikke et dilemma, hun tog sig selv i at efterlade spørgsmålet i stilhed for en stund, før at hun rettede de grønne øjne mod kvinden igen. "Lad mig lige komme ud af det her kluns først.. så kan vi godt tage en drink sammen" svarede hun med et grin, som hun trådte tilbage for at trække kjolen over hovedet på sig og smide den på gulvet. Under kjolen bar hun et par korte short og en top, der var bundet fast om hendes nakke og et godt stykke nede på hendes ryg, blot så det ikke kunne ses, når hun havde kjolen på. Hun rettede øjnene mod kården igen, som hun rakte en finger frem imod spidsen. "Gider du fjerne den der.." kommenterede hun med et grin, som hun egentlig ikke havde noget imod at kvinden var lidt nervøs ved hendes tilværelse, men nu havde hun jo budt hende på en drink, så var det nødvendigt. 
Pain, without love
Pain, I can't get enough
Pain, I like it rough
'Cause I'd rather feel pain than nothing at all


Civil påklædning - Rustning

Victoria Garreau

Victoria Garreau

Spionmester for Lyset

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 43 år

Højde / 177 cm

Karen 31.01.2020 14:45
Victoria hævede brynene, som kvinden ikke lød helt sikker i sit svar. Var hun fra Mørket? Victoria var ret sikker på, at hun ikke havde set kvinden før, så hun kunne ikke være højtstående, hvis hun var. Victoria kunne ikke huske alle navnene på hver enkelt kriger i Mørket, så hvis kvinden ikke var af betydning, ville hun nok ikke genkende hende ved navn heller. Hun besluttede sig for at slå tanken hen. Selv hvis denne kvinde skulle være fra Mørket, fandt hun jo nok ud af det før eller siden, hvis det da overhovedet blev aktuelt.

Som kvinden svarede, hævede Victoria igen øjenbrynene. Ud af kjolen? Her? Så måtte hun kvæle et gisp, som kvinden blot smed tøjet. Hun tog dog sig selv i at være en anelse skuffet over, at hun faktisk havde andet end undertøj på under. Kroppen fejlede jo aldeles ikke noget. Hun blev dog brudt i sin beundren af kvindens krop, da denne igen talte til hende. "Ja selvfølgelig. Undskyld" svarede hun og satte kården i skeden. I baghovedet var hun dog stadig klar på, at et slag kunne komme. Man kunne trods alt aldrig vide. Hun gik dog ufortrødent op til disken og ragede ind over for at hente den flaske vin, hun havde fået skænket af tidligere. "Det er ingen elvervin, men den kan gå an i nødstilfælde" sagde hun og skænkede i sit tidligere glas og et nyt, hun ligeledes havde fundet frem. "Mit navn er Victoria. Må jeg nu spørge om Deres?" spurgte hun nu i en mere høflig tone. Hun var så småt på vej ud af seriøsiteten.
Jolantha 'Yotul'

Jolantha 'Yotul'

Retmæssig Træls

Race / Skovelver

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 753 år

Højde / 187 cm

Black Phoenix 31.01.2020 15:47
Egentlig havde Yotul forventet at kvinden allerede havde regnet det hele ud, men hun lod ikke til at bide yderligere mærke i, at Yotul måske ikke var helt overbevist om, at hun skulle tilbringe en rolig stund med kvinden. Hun lod sig dog ikke mærke yderligere af det, som hun sagtens kunne indfinde sig i en ny rolle, som kvinden sikkert ikke ville opfange før at det var for sent. Det lå hende langt mere naturligt end en offer rolle, som kvinden også havde bidt mærke i meget hurtigt. Lyset og mørket ville aldrig blive gode venner, hvilket Yotul bestemt heller ikke håbede på, da hun ikke kunne se, hvorfor nogen skulle bekymre sig om andres velfærd. Derfor kunne de nok aldrig blive enige.. Men det betød også at Yotul skulle være forsigtig med hvilke emner hun bragte på banen, så kvinden ikke fik yderligere mistanke til hende.

Ud fra kvindens gisp kunne Yotul hurtigt konkludere, at hun ikke var van til den form for opførelse. Det gjorde hende ikke noget, som hun sjældent følte at hun skulle holde sig selv tilbage. Måske derfor at hun aldrig rigtig var velkommen i de finere kredse, netop fordi hun ikke kunne holde tonen eller fremtoningen, som kvindens ranke ryg og stolte måde at stå på. Det var hende fremmede, men havde nok noget at gøre med at hun var opvokset sammen med orker.. De var ikke så højtidelige. Yotul bemærkede kvindens blik meget hurtigt, som hun selv kiggede nærmere på kvindens krop. Lagde hun op til noget allerede? Før de havde drukket sammen? Kvinden undskyldte, som Yotul bare viftede let med hånden, det betød ikke noget. For selvfølgelig var hun forsigtig. Det var også smart nok, særligt overfor hende. Blikket vandrede med Victoria, som hun gik hen til disken og rakte over for at finde vinen og et ekstra glas. Det gav Yotul mulighed for at se kvinden an bagfra.. "Jeg er ikke så kræsen" lo hun stille, som hun egentlig aldrig havde smagt elvervin, men det kunne den fremmede jo heller ikke vide. Hun vidste næppe noget om hendes fortid. De var jo bare to fremmede. "Yotul" svarede hun med et nik, som hun rakte ud efter glasset for at tage imod det. "Burde vi invitere gæsterne ind igen?" spurgte hun med et lusket smil. Hun havde bestemt ikke noget imod at have kroen for sig selv.
Pain, without love
Pain, I can't get enough
Pain, I like it rough
'Cause I'd rather feel pain than nothing at all


Civil påklædning - Rustning

Victoria Garreau

Victoria Garreau

Spionmester for Lyset

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 43 år

Højde / 177 cm

Karen 02.02.2020 12:25
Victoria havde ikke tænkt sig at spørge kvinden, om hun tilhørte Mørket. Det var næsten 100% sikkert, sådan som hun havde reageret. Hun havde heller ikke tænkt sig at nævne Lyset mere, eftersom det kun ville skabe flere komplikationer, og hun ville ikke ødelægge den gode stemning. Kvindens reaktion lod også til, at hun havde bestemt sig for det samme. Nu kunne Victoria rent faktisk nyde, at hun havde fri.

Victoria mærkede kvindens blik på sig, da hun lænede sig over disken, hvilket kun fik hende til at stritte lidt mere med bagdelen. Hun var ikke sikker på, om det overhovedet førte til noget, men kvinden havde vist interesse, så muligheden var der bestemt. Det var også derfor, hun ikke havde tænkt sig at ødelægge det mulige potentiale ved at begynde at stille ubehagelige spørgsmål.
"Det er også sundt ikke at være" svarede hun med et nyt smil, som hun lavede en gestus mod bordet, hun havde siddet ved tidligere. "Vil De ikke sidde?" spurgte hun og tilbød det nyligt skænkede glas til kvinden.
Hun nikkede som svar til kvindens navn. Yotul. Det havde hun ikke hørt før. Godt. Så kunne hun spille komplet uskyldig, hvis det endelig viste sig, at kvinden var fra Mørket. Nok om det. Hun skubbede tankerne bort igen, som hun fik et nyt spørgsmål stillet, hvilket kun fik smilet til at vokse en smule. "Det burde vi vel egentlig. På den anden side har jeg alt det selskab, jeg har brug for, så jeg har ikke synderlig travlt med at få de andre ind igen" svarede hun ærligt, inden hun tog sig friheden til at sætte sig ned. Hun lagde dog stadig ikke skjul på, at hun fandt Yotul attraktiv, som hun blev ved med at nærstudere hende med blikket.
Jolantha 'Yotul'

Jolantha 'Yotul'

Retmæssig Træls

Race / Skovelver

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 753 år

Højde / 187 cm

Black Phoenix 02.02.2020 14:14
Lyset og Mørket kunne ikke sammen, men det betød ikke at de to sagtens kunne få det sjovt sammen. Så længe ingen af dem rigtig vidste hvad den anden tilhørte, så kunne deres ledere heller ikke bebrejde dem for at lade den anden undslippe. Yotul kunne måske finde en måde hvorpå hun kunne vinkle situationen på, hvis det blev nødvendigt. For siden hvornår var det et problem at komme helt tæt på kvinden, som hun fik en mindre antydning af, at det muligvis var muligt med kvinden foran hende. Der var bestemt noget lokkende og legesyg over hende, som Yotul ikke helt kunne sætte sin finger på, men hun ville gerne.. Ak ja, måske senere, når de først havde fået noget at drikke.

Kvinden gjorde sig tydeligvis til for hende, som Yotul fniste lidt for sig selv, da hun bestemt nød udsigten, som Victoria tydeligvis tog sig god tid til at hente både flaske og glas. Hun fulgte næsten lydigt med til kvindens bord, som hun strøg fingrene let over strukturen i træet. "Gerne" svarede hun med et nik imod bordet, som hun bevist valgte at sætte sig ovenpå bordpladen, hvorfra hun lagde det ene ben over det andet. Hun placerede den ene hånd mod sit knæ og den anden bag sig for at læne sig svagt tilbage på bordet.
Det var lidt som om hun læste hendes tanker.. For det ville da være langt mere hyggeligt, hvis de kunne tilbringe noget tid sammen. Men samtidig så havde Victoria også lagt op til, at der ville opstå ballade på kroen, så mon ikke krofatter ville vende retur, når først der rigtig kom ro på? "Jeg kan lide din tankegang, Vic" lo hun, som hun rakte den ene hånd ud imod glasset for at tage imod det. Hun vendte kroppen imod Victoria, som hun placerede et ben imellem hendes ben, dog mere på stolen end tæt på hende underliv. Det var uden tvivl forbudt at lege med fjenden på denne måde, men derfor nød Yotul det måske bare mere.
Pain, without love
Pain, I can't get enough
Pain, I like it rough
'Cause I'd rather feel pain than nothing at all


Civil påklædning - Rustning

Victoria Garreau

Victoria Garreau

Spionmester for Lyset

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 43 år

Højde / 177 cm

Karen 02.02.2020 14:54
Victoria kunne ikke lade være med at grine af Yotuls valg om at sætte sig på bordet. Skuldrene sænkede sig, som den ranke holdning forsvandt lidt, og hun slappede mere af. Opdragelsen lå stadig i hende, og hun skulle af og til aktivt tænke over, at hun godt kunne tillade sig at slippe den. Det hjalp helt klart også, at elveren havde vækket hendes nysgerrighed. Det var sjældent, hun mødte nogen så løssluppen, men det var bestemt rart. Hun skulle måske bare lige vænne sig til, at hun rent faktisk kunne tillade sig at slappe af.

Som Yotul nærmest lavede en posering for hende, kunne Victoria ikke lade være med at sende hende et smil, og hun lagde endnu engang ikke skjul på, at hun tjekkede hende ud. Hun spredte benene en anelse for at gøre bedre plads til foden, og hun lænede sig en smule bagud, kun for at gengælde udfordringen. Det var i al fald det, hun så det som. Under alle omstændigheder var det en leg, der morede hende, og hun havde ikke ligefrem lyst til, at den skulle stoppe nu, som hun tog et sip af vinen. Hun kunne ikke helt lade være med at smile over, at hun allerede havde fået et kælenavn. "Desuden er det sjovere uden en masse forstyrrelser hele tiden" kommenterede hun i en munter tone. Bekymringen, for hvem kvinden var, var væk, og lige nu kunne hun ikke være mere ligeglad. Hun var nysgerrig efter, hvor dette bar hen, og hun havde aldeles ikke tænkt sig at stoppe nu.
Jolantha 'Yotul'

Jolantha 'Yotul'

Retmæssig Træls

Race / Skovelver

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 753 år

Højde / 187 cm

Black Phoenix 02.02.2020 16:44
Bordet var vel lige så godt, som stolen ved siden af? På denne måde kunne hun bedre beskue kvindens krop, da hun valgte at sætte sig på stolen. Ellers ville bordet bare blokere hendes udsyn og det ville være kedeligt, når nu de begge så ud til at være villig til at lege den samme leg. Der var ikke længere nogen bekymring om lyset eller mørket, som kvinden egentlig ikke udstrålede det, som Yotul måske forventede af dem fra lysets hær. Selvfølgelig skulle de også have lov til at more sig en gang imellem, men hun havde altid troet, at de ville være bare en smule mere stive i betrækket. Yotul selv havde det med at være lidt ved siden af normen, når det kom til at tage sin rolle seriøst. Men sådan var hun nu engang blevet og hun havde bestemt ikke tænkt sig at lave om på det. Heller ikke fordi kvinden tiltalte hende med De og Dem, så brugte hun stædigt du. For hvorfor spilde tiden på formaliteter, når de begge legede med hinanden? Lige nu var det dog kun med øjnene.

Victoria var mere end klar på at lege med, hun spredte benene, så Yotul uden problemer kunne løfte foden en smule op og hvile spidsen af skoen imod hendes inderlår. Hun kunne sagtens have valgt et andet sted med den nuværende position, men hun ville lige se, hvad kvinden foran hende ville gøre, hvis hun tog den med ro.. Ikke at hun var god til at tage den med ro særlig længe ad gangen. Yotuls grønne øjne betragtede roligt kvindens krop, som hun valgte at læne sig lidt frem. Hun flyttede hånden fra bag sig imod sit knæ, så hun kunne læne sig frem imod kvinden og række en hånd ud imod stolen tæt ved kvindens hovede. På den måde kom de rigtig tæt på hinanden. Det var tæt nok til at Yotuls læber rørte kvindens glas og faktisk forhindrede hende i at stille det væk. "Du bliver ikke bare en smule nervøs for, hvad jeg mon kunne finde på?" spurgte hun lystigt, som hun strøg tungen over sin underlæbe, imens at rifterne på hendes krop langsomt forsvandt og blodet fandt vej til gulvet. Det var godt altid at have noget i baghånden, hvis kvinden forsøgte at lokke hende i en fælde. En fælde hun dog med glæde ville gå i lige nu.
Pain, without love
Pain, I can't get enough
Pain, I like it rough
'Cause I'd rather feel pain than nothing at all


Civil påklædning - Rustning

Victoria Garreau

Victoria Garreau

Spionmester for Lyset

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 43 år

Højde / 177 cm

Karen 04.02.2020 09:33
Victoria havde absolut intet imod, at Yotul brugte bordet. Det gav hende blot anledning til at betragte hende noget mere og på tættere hold, end hvis hun havde sat sig på den anden side af bordet. Det var dog ikke ensbetydende med, at hun havde forventet det i første omgang, og det var trods alt også derfor, det var kommet lidt bag på hende. Nu gik hun dog bare med det, og hun nød opmærksomheden til fulde.

Som Yotul bevægede sig tættere på, fortrak Victoria ikke en mine. Hun gav sig bare god tid til at nærstudere elverens ansigt. De havde altid været smukke, og hun misundte dem faktisk lidt, at de kunne have så perfekt hud. I forhold til det var hun jo selv bare en rynket rosin. Måske var det også derfor, hun tog så kærkomment imod opmærksomheden? Nej, hun tog generelt kærkomment imod opmærksomhed. Situationen mellem dem havde dog været en helt anden, hvis hun ikke havde haft fri, men hun havde ikke tænkt sig at begynde at tænke i hvad-nu-hvis'er. Det fik man bare grå hår af. Kvindens spørgsmål fik hende dog til at grine. Til at starte med svarede hun ikke, men tog blot en tår af vinen, som hun sendte kvinden et udfordrende blik. Så lænede hun sig en anelse frem. "Jeg ville være mere nervøs for, hvis du ikke var ude på noget" svarede hun med et smil. "Og hvis jeg var bange for dig, ville det da gå imod al logik at være så tæt på dig" konstaterede hun nu med en mere udfordrende tone. Hun rykkede lidt frem i stolen, hvilket gjorde, at hendes ben spredte sig lidt mere, fordi Yotul nu havde placeret en fod på hendes lår. Det generede hende på ingen måde, som hun ufortrødent lod sit ansigt komme farligt tæt på elverens. Hun nøjedes dog med at lade læberne være tæt på at strejfe elverens, som hun holdt sin positur lidt, mest for at se hvad Yotul havde tænkt sig at gøre. Hvis hun blot forblev passiv, ville Victoria læne sig tilbage i stolen igen og tage et nyt sip af vinen.
Jolantha 'Yotul'

Jolantha 'Yotul'

Retmæssig Træls

Race / Skovelver

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 753 år

Højde / 187 cm

Black Phoenix 04.02.2020 11:05
Der var noget underligt interessant over mennesket, som Yotul ikke rigtig kunne sætte sin finger på. Hun kunne ikke lade vær med at more sig over situationen og samtidig være en smule længselsfuld omkring hvad der kunne ske imellem dem. Egentlig håbede hun måske på noget andet end hvad mennesket ville give hende. Som en af lyset, så gik hun næppe efter vold og smerte, som det første. Derfor ville det måske være en anelse krævende for dem begge at tilfredsstille den anden. Hvis de kom så langt. Det kunne være at det var langt mere underholdende at drikke mennesket under bordet, nu hvor hun ikke selv kunne blive fuld. Yotul havde fuld kontrol over sit blod og kunne nemt udskille alkoholen, hvis det var nødvendigt. Samtidig kunne hun også lade det påvirke hende hurtigere, blot ved at lukke af for processen og lade det gå direkte i blodet.

Blikket hvilede konstant på Victoria, som Yotul slugte hver en detalje af hendes udseende og en smule forventningsfuldt var begyndt at afklæde hende med øjnene. Ikke noget hun lagde skjul på, som Victoria kom tættere på. Yotul var dog fan af hendes ord, som hun trak på smilebåndet og efterfølgende bed sig lokkende i underlæben. Hun bed hul, men uden at skære en grimasse, som hun sagtens kunne lukke den smerte ude. Der var heller ikke meget blod at spore. "Det kan jo godt være, at du tænder på farlige situationer" drillede hun tilbage, som hun hævede det ene øjenbryn og placerede begge hænder imod sine knæ for at holde balancen, som hun var lænet mere og mere fremad. Som Victoria kom tættere på, spildte Yotul ikke et sekund, før at hun løftede armene og lagde dem rundt om kvinden nak og trak hende tættere på. Deres læber kunne ikke undgå at mødes.
Pain, without love
Pain, I can't get enough
Pain, I like it rough
'Cause I'd rather feel pain than nothing at all


Civil påklædning - Rustning

Victoria Garreau

Victoria Garreau

Spionmester for Lyset

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 43 år

Højde / 177 cm

Karen 04.02.2020 11:49
Victoria havde ikke meget imod vold og smerte, så længe det blev påført i de rigtige mængder. Det var dog ikke ligefrem noget, hun brugte som isbryder, for det var ikke alle, der var til den slags. Det var også derfor, hun gik lidt mere langsomt frem, end hvad elveren tilsyneladende gjorde. Det lå trods alt også naturligt for hende at vurdere situationerne, inden hun bare kastede sig ud i det. Måske hun skulle være bedre til at slippe sig løs? Hun vidste det ikke, men lige i øjeblikket havde hun intet imod at lade Yotul føre.

Victoria kunne ikke lade være med at smile over svaret. Hun var dog i tvivl om, hvor vidt dette her var en farlig situation. Hun havde trods alt bevist, at hun kunne passe på sig selv. Det ville der dog ikke være noget sjov i at påpege. "Livet er kedeligt uden farer" konstaterede hun blot. Smilet voksede, da hun mærkede armene mod sin nakke, og hun fulgte villigt med, som deres læber mødtes. Den ene hånd satte glasset på bordet, inden den blev placeret i det hvide hår, så hun kunne trække deres læber tættere sammen. Den anden blev placeret på Yotuls bare lår, hvor hun satte neglene i og trak hendes bagdel fremad, så hun ikke behøvede at sidde så foroverbøjet. Hun selv rykkede længere frem på stolen, så hun nu sad på kanten, og hendes bryst strejfede elverens mave.

Victoria brød kysset uplanlagt, da hun hørte lyde bag sig, og hun drejede hovedet for at finde kilden. Det var krofatter, der rumsterede rundt højst sandsynligt for at komme ud igen. Et skuffet suk forlod læberne, som hun drejede hovedet tilbage mod Yotul. "Det virker til, at vi burde finde et mere privat sted at fortsætte" konstaterede hun. Hun ønskede ikke ligefrem yderligere selskab lige nu. "Jeg har et værelse, hvis det er?"
Jolantha 'Yotul'

Jolantha 'Yotul'

Retmæssig Træls

Race / Skovelver

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 753 år

Højde / 187 cm

Black Phoenix 04.02.2020 12:09
Måske Yotul var al for dømmende i sin opfattelse af kvinden foran hende. Hun forventede ikke at medlemmer af lyset ville være i stand til at påføre smerte, medmindre der var tale om en kamp for livet.. Eller imod en fjende, som Yotul selv. Men nu havde de begge udeladt at omtale emnet, så Victoria kunne umuligt vide, hvem hun sad sammen med lige nu. Tanken morede hende, men hun kunne også hurtigt blive overrasket, hvis Victoria viste sig at være langt mere interessant end hun lige forventede ved første øjekast. Hun måtte dog indrømme, at det var ganske sjovt at lege rundt med kvinden. Sjovt at se, hvordan hun reagerede på de forskellige bevægelser og berøringer, som Yotul bestemt ikke havde problemer med at tage føringen. Den slags var dog svær at tage fra hende igen. 

Nej, der var ingen fare på færde lige nu. Yotul morede sig for meget til at lade hendes lyst blive forstyrret af trængen til at fange Victoria, også selvom det måske ville være en smule mere velset i hæren. Hun ville langt hellere more sig lidt først og så kunne hun jo altid bedømme situationen senere. Hvem ved, måske hun ville vende retur en anden gang bare for at lege videre, hvis hun virkelig nød selskabet nok. Victorias ord bragte en lystig latter over hendes læber, som hun stemte i og nikkede til udtalelsen. Hun havde så absolut ret i sin udtalelse. Ordene blev dog blokeret, da deres læber mødtes og Yotul kunne mærke kvindens hånd i sit hår. Det var svært at skjule smilet, som hun strammede læberne op i kysset og nappede let ud efter kvindens tunge. Hun gav et mindre suk fra sig, som kvinden satte neglene i hendes lår og trak hende over bordets ru overflade. Benet blev flyttet fra kvindens lår, som hun lagde benene rundt om hende i stedet og hjalp til med at presse deres kroppe tættere sammen. Hun holdt dog røven på bordet indtil videre.

Lyden generede hende egentlig ikke, som tilskuere aldrig havde forhindret hende i at fortsætte, men alligevel blev kysset brudt, som hun rettede ryggen lidt og tillod en smule afstand imellem dem ved at slappe lidt af i armene. "Mon krofatter har noget imod udsigten?" lo hun stille, en smule legende, som hun bed sig i underlæben, fugtede dem med tungen og rev lidt i såret. Men da Victoria bragte muligheden om at flytte herligheden til hendes værelse, tøvede Yotul ikke helt så meget, som tidligere. "Efter Dem" lød et langt mere høfligt end tidligere, som hun dog stjal endnu et kys fra hendes læber.
Pain, without love
Pain, I can't get enough
Pain, I like it rough
'Cause I'd rather feel pain than nothing at all


Civil påklædning - Rustning

Victoria Garreau

Victoria Garreau

Spionmester for Lyset

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 43 år

Højde / 177 cm

Karen 04.02.2020 13:12
Victoria tvivlede på, at hun ville møde Yotul igen, og hun frygtede lidt, at hvis det skulle ske, så ville det ikke være som nu, men i stedet som fjender. Hun ville gøre sin pligt, men det ville det ikke blive mindre trist af. Hvis det rent faktisk lykkedes Yotul at opsøge hende igen, mens hun havde fri, ville hun dog nok ikke have noget imod at gentage succesen. En ting var dog helt sikkert: hun kom ikke til at fortryde denne stund, og hun havde tænkt sig at nyde dette til fulde, hvad end der så skete efterfølgende. Livet var for kort til at fortryde.

Victoria kunne ikke lade være med at fnise over Yotuls ord, som hun rystede på hovedet. "Sikkert ikke, men hvis jeg endelig skal have publikum på, skal det ikke være en tyk, middelaldrende mand eller kvinde" svarede hun med et smil. Det var tydeligt, at den legende attitude absolut ikke generede Victoria.

"Som De ønsker" svarede hun lettere spottende, som Yotul selv havde brugt De-form. Hun rejste sig brat og greb elverens ene hånd med sin, som hun gengældte kysset. Så trak hun hende med op ad trappen. Værelset var et typisk indrettet kroværelse med en enkeltmandsseng, hvilket betød, at de var nødt til at ligge tæt for begge at kunne være der. Denne gang spildte Victoria dog ikke tiden, som hun lukkede og låste døren, inden hun lagde armene om Yotul og nappede hende i underlæben. Hun fortsætte dog med at nappe hende lidt ned ad halsen, som hun tillod sig at løsne toppen i nakken, langsomt så hun kunne nå at stoppe hende, hvis det var det, hun ønskede.
Jolantha 'Yotul'

Jolantha 'Yotul'

Retmæssig Træls

Race / Skovelver

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 753 år

Højde / 187 cm

Black Phoenix 04.02.2020 14:38
I tilfælde af, at Yotul gik hen og morede sig, så ville hun ikke have noget imod at forsøge sig med at opsøge Victoria igen, hvad enten det var modigt eller dumdristigt, men nogle gange måtte man bare tage nogle chancer i livet. Ellers ville det jo blive kedeligt, som Victoria selv havde udtalt. Og var der noget som Yotul ikke gad, så måtte det være at kede sig. Derfor morede hun sig muligvis ekstra godt med kvinden, fordi de netop lod til at have den samme opfattelse af hinanden. Der var intet i vejen med at puffe til den anden eller udfordre hinanden på forskellig vis. De var blot langsomt ved at spore sig ind på hinanden, så de vidste lige præcis, hvilke knapper de skulle trykke på senere.

Yotul lod blikket vandre kort imod baren, som hun dog ikke helt kunne få øje på krofatter endnu. Måske hun havde været for fokuseret på Victoria til egentlig at bide mærke i mandens form, men hvis det var tilfældet, så måtte hun give hende ret. Det var ikke synderlig ophidsende at have den slags typer til at beskue deres leg. Hun trak dog let på skulderne, som hun ikke havde noget at modsige til hendes udtalelse. Hun ville også langt hellere komme forbi emnet og op på hendes værelse.

Victoria gengældte Yotuls brug af tiltaleform, som hun bare smilte til hende og lo, da hun mærkede grebet om hendes hånd. Kysset var velkommen, som hun dog hurtigt fandt vej ned ad bordet og fulgte hende imod værelset. Det sædvanlige kroværelse var ikke noget vildt, men nu var det heller ikke værelset, som Yotul var kommet efter, tværtimod. Hun skævede kort til døren, som den blev låst. Hun ønskede virkelig ikke at blive forstyrret? Morsomt. Inden hun havde set sig om, stod de atter tæt sammen, som hun løftede hænderne imod Victorias ryg og strøg neglene over hendes ryg, imens at hun fniste let over bidet i hendes underlæbe. "Mmh.." mumlede hun opmuntrende, som hun mødte hendes blik og lod hende løsne toppen, imens at hendes egne hænder fandt vej under Victorias tøj.
Pain, without love
Pain, I can't get enough
Pain, I like it rough
'Cause I'd rather feel pain than nothing at all


Civil påklædning - Rustning

0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Echo
Lige nu: 1 | I dag: 12