Påtvunget familiebesøg

Noah af Erneyll

Noah af Erneyll

Adelig

Retmæssig Træls

Race / Menneske

Lokation / Turmelinien

Alder / 14 år

Højde / 169 cm

Hobbit 23.01.2020 22:20
Noah kunne ikke begribe det! Hans første dag i Dianthos efter så lang ventetid, og så ville hans forældre at de skulle besøge farens kusine og Noahs bastard kusine der umuligt kunne være blevet mere medgørlig af at komme ind i Hovedstaden og bo. Faktisk gruede Noah for hvilke unoder hun kunne havde gjort! Var det virkelig forsvarligt at sende den skabning ind i Dianthos, til frit åsyn for de andre slægter. Nærmest som var de stolte af at Isabel i sin tid havde fået en bastard og oven i købet givet hende deres familienavn?! Som forventet var Noah derfor i et yderst dårligt humør, som han med den spidse næse løftet en smule i sky, gik et par skridt bag sine forældre frem mod det ellers meget pæne hjem. Hvorfor fik hun lov at bo inde midt i byen, komme til bal, socialisere med dem på sin egen alder, men han var fanget i Turmelinien med kun sin familie af rette stand til at holde sig med selskab.

Til trods for tordenskyen over hans hoved, fremmanede Noah et høfligt og venligt smil ved modtagelsen, og han lavede et let buk til sin fars kusine og takkede for hendes gæstfrihed. I sin stille sind håbede han at Clara ikke var hjemme. At hun var ude til noget dannelse eller lignende, men ak. Hun stod der i stuen, pænt klædt på. Som om det kunne skjule skampletten. "Goddag Clara" hans stemme var påtvungen høflig, men kunne ikke skjule køligheden i luften. Man skulle næsten tro han var blevet tvunget til at hilse på hende så snart hans forældre havde anerkendt hendes tilstedeværelse og høfligt hilst på hende. Selvom Noahs mor også havde et noget anstrengt forhold til pigebarnet.
Clara af Erneyll

Clara af Erneyll

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Menneske/Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 162 cm

Helli 24.01.2020 08:36
Stemningen mellem Clara og Noah havde været anstrengt så længe Clara kunne huske. Han havde altid hånt og drillet hende, og den ene gang hun havde givet igen, der havde han bare løbt grædende til sin mor, og hun havde fået en skideballe. Det havde heller ikke været det rette at gøre at slå ham, men hun havde været så vred dengang.

Det havde derfor heller ikke været uden en smule jammer, da Isabel havde orienteret Clara om at Fyrstens søn og barnebarn ville komme forbi og hilse. Clara vidste dog godt bedre end at gøre en større scene ud af det, men hendes tjenestepige fik hørt en del brok, som hun blev stoppet både i korset og en pæn gul kjole, og fik ordnet sit hår.
Hun havde ventet i stuen, sammen med sin mor, da der blev ringet på, og lod Isabel tage i mod dem, inden hun selv hilste høfligt på dem.
Og ja, der var Noah, større end sidst, men stadig i sin irriterende person. Hun nejede høfligt. "Goddag Noah, håber alt er vel," sagde hun høfligt, som om at de var på fin fod med hinanden, men man kunne se hvor mere anspændt hun stod, som om hun heller ikke havde lyst til at være her.

Signatur lavet af Lux
Noah af Erneyll

Noah af Erneyll

Adelig

Retmæssig Træls

Race / Menneske

Lokation / Turmelinien

Alder / 14 år

Højde / 169 cm

Hobbit 26.01.2020 14:23
Noahs personlige tjener havde i løbet af dagen fået tudet ørene fulde over hvor uanstændigt det var at Clara skulle havde fået lov at bo i Dianthos. Det var det mest tydelige sted at se skampletten i familien. Det var ikke uset at adelsfolk, eller adelsmænd mere ifølge Noah, fik bastardunger hist og her, men de havde dem til at arbejde i staldene, køkkenet eller andre mere passende steder! De tog dem ikke ind i familien, klædte dem ud i fint tøj og gav dem familienavnet! Det var komplet uhørt.

Men det var påkrævet at han talte pænt til hende, og opførte sig anstændigt. Han var af høj stand, og skulle opføre sig derefter, trods hans uenighed i at hun fortjente at han vidste sig fra sin bedste side.
Noah klemte en smule om sine egne fingre, med hans hænder samlet bag ryggen og en fin rank ryg. Han havde ikke lyst til at være der, men det var forventet at han socialiserede sig med hende. "Alt vel, tak. Er De faldet til i disse nye omgivelser?" det var næsten kvalmende så meget høflighed der blev udvekslet mellem dem, mens der ikke skulle nogen mentalist til at se hvor anspændt de var i hinandens selskab, selvom forældrene selvfølgelig fokuserede på hinanden. Hvis bare Noahs lillesøster havde været der! Så kunne tøserne snakke og han kunne følge med i de voksnes snakke! Det var garenteret mere spændende end at snakke med sin mærkelige og sære grankusine.
Clara af Erneyll

Clara af Erneyll

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Menneske/Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 162 cm

Helli 27.01.2020 09:03
Clara brugte ikke ordet 'hade' særlig ofte. Hun havde ikke rettighederne til at hade specielt meget, for hun kendte udemærket sin situation. Og hvis hun ikke havde gjort, så skulle Noah da nok have gjort hende opmærksom på det, hver gang de havde været alene. Men alligevel kunne hun ikke lade vær med at hade at være i samme rum som Noah, og se hans små dømmende øjne på sig. At sige hun hadede Noah i sig selv, ville nok være i overkanten. Andet end at gøre livet surt for hende, havde han næppe gjort noget.

Clara kiggede kort mod de 'voksne', før hendes blik rettede sig mod Noah endnu engang. "Ganske vel, tak," sagde hun og havde det forbandet, falske smil på sine læber. Noget af det første hun havde lært at hun blev nødt til at gøre, uanset hvor meget hun gerne ville væk fra en situation. "Hoffet har taget pænt i mod mig, og min moder og jeg skal snart op til selskab hos Fyrstinden af Arys," sagde hun. Det var jo nok noget af det eneste hun virkelig kunne gnide i hovedet på Noah. De var blevet inviteret til selskab, og så vidt hun vidste, så var han ikke, fordi han stadig boede oppe i Turmelinien.

Signatur lavet af Lux
Noah af Erneyll

Noah af Erneyll

Adelig

Retmæssig Træls

Race / Menneske

Lokation / Turmelinien

Alder / 14 år

Højde / 169 cm

Hobbit 02.02.2020 21:24
Det var i princippet slet ikke Clara som person Noah havde et problem med. Hvis han gad lærer hende at kende, fandt han nok rimelig hurtig ud af at hun som person faktisk var en utrolig venlig sjæl. Men det kom ikke til at ske. For Noah hadede det hun repræsenterede. Hun var forkert. Hun passede ikke ind. Det var ganske simpelt, skampletten i deres familie.

Noah lod ikke sit blik strejfe fra sin grankusine, selvom han mere havde lyst til at investere sig i de voksnes samtaleemner. Det lette lille smil, som han havde tvunget sig selv til at have plantet overfor hende, blev en smule stift og anstrengt som Clara benævnet at hun skulle til selskab hos Fyrstinden af Arys. "Formentlig en venlig udrækning mod din kære moder" svarede han med påtvunget høflighed, men med en tydeligt undertone. Clara skulle ikke regne med at Noah troede på at det var Claras fortjeneste. "Vil De ikke vise mig rundt i jeres udsøgte hjem" hjemmet fejlede faktisk ikke noget, men det behøvede hun jo ikke at vide at han syntes. Han skulle stadig lige komme sig over at nogen som Clara var inviteret ind i finere selskaber, og han var tvunget til at blive i Turmelinien det meste af tiden. Forhåbentli kom hans forældre snart på bedre tanker og lod ham bosætte sig her for at lærer af ligesindede. Så ville han hurtigt blive inviteret hjem til både den ene og den anden fyrste, baron og lignede i adelsrækkerne.
Clara af Erneyll

Clara af Erneyll

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Menneske/Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 162 cm

Helli 04.02.2020 13:26
Clara skulle stoppe sig fra at bore sine hænder ned i det smukke stof på hendes kjole, som hun havde gjort da hun var yngre, når hun blev frustreret. Hun var ældre, og burde kunne styre sit temperament. Selvom Noah da virkelig satte hende på prøve. Der var bare noget over den måde han snakkede til hende på, som gik under huden på hende. Havde han altid gjort, selvom han var flere år yngre end hende.

”Selvfølgelig, Fyrstinden havde kun søde ord at give, da jeg stødte på hende,” sagde hun. De ville formegentlig ikke være blevet inviteret hvis Clara ikke havde haft heldet med sig og stødt på Leonora da hun havde gået på Dinathos Hovedgade, så uanset hvad Noah sagde, så kunne han ikke tage det fra hende.

Clara kiggede kort over mod de voksne, og hun fik kort øjenkontakt med sin mor, som sendte hende et opmuntrende smil. Det var vel blot endnu en familie sammenkomst, som de blev nødt til.
Clare vendte endnu engang sit blik mod sin irriterende grandfætter. ”Naturligvis, det er ikke så stort, som hvad vi plejede at bo i, men der er kun de to af os, så der er intet at sætte en finger på,” sagde hun, før hun begyndte Noah rundt i huset.

Signatur lavet af Lux
Noah af Erneyll

Noah af Erneyll

Adelig

Retmæssig Træls

Race / Menneske

Lokation / Turmelinien

Alder / 14 år

Højde / 169 cm

Hobbit 13.02.2020 19:57
Havde Noah været yngre havde han simpelthen givet sig til at klage og hive i sin mors arm til han var blevet reddet ud af situationen. Men sådan kunne man ikke opføre sig som en ung mand. Han var blevet for gammel til ikke at udvise respekt, selv mod laverestående individer. Også selvom de delte blod. "Hvor dejligt" selvfølgelig havde Fyrstinden kun søde ord! Hun var opdraget og vidste godt at man skulle behandle alle med respekt, selvom de tydeligvis ikke fortjente det. Clara lagde bestemt meget mere i dette møde med Fyrstinde Leonora end hun burde. Sikke en skam at hun faktisk troede at folk i de højere klasser kunne li hende.

Noahs lille smil blev en smule mere skævt som Clara søgte øjenkontakt med sin mor. Stadig ikke sikker nok til at tage valg selv. Sødt. Men han sagde ingenting om det. Endnu. "Fortrinligt.." så snart de var udenfor de voksnes rækkevide kom den ekstra kommentar "Det må være svært at vende sig til det civiliserede liv.. Jeg mener, Dianthos er meget anderledes end hvad De kommer fra" han holdte stadig tonen, men det var ikke svært hvad han hentydede. Han fandt stadig ikke Clara civiliseret nok til at skulle bo her og se disse folk. Hun var en ko! Hun burde gå rundt ude på marken med de andre ungdyr.
Clara af Erneyll

Clara af Erneyll

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Menneske/Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 162 cm

Helli 16.02.2020 11:48
Clara viste Noah ud af stuen og op på første sal, som de snakkede videre. "Hvis De mener det civiliseret liv, som hoffet, så er det anderledes. Jeg har altid været meget knyttet til vores arbejde med træ-eksport da vi boede i vores gamle hjem, men det er da en fornøjelse at opleve noget nyt," startede hun med at sige. Hun havde ikke i sinde at fortælle ham at hun til tider havde hjemve og ønskede at rende rundt i skovene. Noah ville aldrig få den fornøjelse.

Nu når de også var langt væk, så regnede Clara generelt også med at de mere spydige kommentarer fra Noah ville komme, og hun ville sikkert heller ikke kunne stoppe sig selv alt for meget.
"Jeg har heldigvis hurtigt fået venner i hoffet. Nicodemus Césaire af Isenwald er jeg kommet godt i tale med. Det kunne være at jeg kunne præsentere jer to, selvom han selvfølgelig er lidt ældre," tilbød hun, en falsk sødme i hendes stemme. Af hvad hun kendte til Nicodemus, så ville han nok ikke bryde sig om Noahs generelle kommentarer.

Signatur lavet af Lux
Noah af Erneyll

Noah af Erneyll

Adelig

Retmæssig Træls

Race / Menneske

Lokation / Turmelinien

Alder / 14 år

Højde / 169 cm

Hobbit 20.02.2020 01:00
Altid været meget knyttet til vores arbejde med træ-eksport. Et let fnys forlod Noahs næse, som han ikke engang lagde skjul på. Ja, det kunne hun bilde alle andre ind. Nej, Noah var helt og aldeles sikker på at Clara blot savnede at løbe rundt i skoven, gøre sit tøj beskidt og hvad hun ellers fandt på af uciviliserede ting derude hvor ingen holdte øje med hende. Måske det i virkeligheden var godt for familien at hun kom hertil. Enhver ville kunne se, at hun var i optræning til at blive en anstændig dame. Ikke at det ville lykkes, men det ville se godt ud for familien at de i det mindste prøvede.

Noah kiggede på hende, dybt overrasket og ikke en positiv overraskelse. "Dig, introducere mig?" hans bryn var krummet sammen og han var på kanten til at ligge armene over kors, men holdte dem bag ryggen. "Jeg ville nødig at Nicodemus af Isenwald misforstår min rang. Han ved vel godt hvem De er?" han vendte tilbage til formel tale, da overraskelsen havde lagt sig. Hvordan kunne hun foreslå det! Hun vidste at han aldrig ville lade hende gøre sådan noget. Hvilket signal det dog ville sende!
Clara af Erneyll

Clara af Erneyll

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Menneske/Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 162 cm

Helli 20.02.2020 11:59
Selvom Clara godt kunne høre at Noah dømte hende, så kunne hun ikke lade være med at more sig over hvordan hun havde overrasket ham, måske fornærmet ham en lille smule, selvom han bare fornærmede hende tilbage igen. Forskellen mellem de to af dem, var at Clara var langt mere vant til at blive snakket ned til.
"Jeg undskylder, jeg tænkte bare at en ven i hoffet måske ville hjælpe på at få Deres fader overtalt til at De godt ville kunne klare sig her," sagde hun. En falsk sødme i hendes stemme, og hun kiggede ganske uskyldigt op på Noah. Ikke at der var meget højdeforskel.

"Og naturligvis ved han hvem jeg er. Han har sågar vist mig rundt i byen, siden han har været i Dianthos i længere tid, og ønskede at hjælpe." Noah ville nok fordreje den på at han bare var venlig, men Clara vidste bedst. Nicodemus var hendes ven, uanset hvad Noah sagde, og det var bare et spørgsmål om tid før han fandt ud af det, hvis han skulle blive i Dianthos, som han ønskede.

Signatur lavet af Lux
Noah af Erneyll

Noah af Erneyll

Adelig

Retmæssig Træls

Race / Menneske

Lokation / Turmelinien

Alder / 14 år

Højde / 169 cm

Hobbit 05.03.2020 22:42
Ingen burde tale ned til Noah. I hvert fald ikke ifølge ham selv. Han var retskaffen. Han var født indenfor ægteskabets rammer. Hans bedstefar var fyrste. Hans far var arving. Han havde den perfekte blodlinje ned, selvom han ikke var den mest oplagte selv. Han havde trods alt ikke den stærkeste fysisk som ellers var kendetegnet ved familien. Familien som nød naturen. Noah havde taget efter sin mor, selvom du aldrig fik ham til at indrømme det. Hun var en fin dame, med principper og et utal af fordomme. Alle bragt videre til hendes søn som var forkælet og selvhøjtidelig. Han var vigtig. Langt mere vigtig end hans uægte kusine som ligefrem tværede ud i hans ansigt at hun havde mænget sig blandt hoffolket. Et sted hun ikke hørte til.

Han tog en dyb indånding, tydeligt utilfreds. Han kunne ikke skjule det i sit unge ansigt, og han var ikke gammel nok til at havde lært at underkende de grimme følelser af jalousi. Nej, naturligvis var han ikke jaloux på Clara! Clara?! af alle skabninger. Nej, det var den fuldstændig absurde situation der hylede ham ud af den.
"Jeg behøver ikke Deres hjælp til at overbevise min fader om at lade mig blive" det bildte han i hvert fald fuldkommen sig selv ind. Ellers skulle hans mor nok hjælpe. "Så De vil have mig til at tro at alle ved hoffet elsker at have dig rendende?" ah selvfølgelig. Hun var jo gratis underholdning. De havde noget at grine af! det måtte simpelthen være det. Vise vanskabningen frem. At det gik ud over hans families gode navn, det var så en smerte i hele denne sammenhæng. Han kunne heller ikke forstå at de skulle kunne lide hende.
Clara af Erneyll

Clara af Erneyll

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Menneske/Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 162 cm

Helli 07.03.2020 16:21
Det var næsten som en leg mellem dem, det havde det i hvert fald udviklet sig til gennem årerne. Den ene hev, og den anden trak. Ikke at det var en sjov leg, for i sidste ende, ville der ske noget der ville gøre at Clara stod i den hårde situation at skulle forklare sig, når Noah på en eller anden måde fik det til at se ud som om hun havde gjort noget galt. Desværre blev hun nok aldrig gammel nok til at se at det ikke nyttede noget at tvære tingene ud i hovedet på ham.

Claras øjne blev smalle, som han tydeligt hentydede at det var umuligt at nogen kunne elske hendes selskab. Ikke en tanke eller kommentar som var fremmede for hende, men en hun nægtede at blive placeret hos hende. Hun ville ikke hade sig selv på baggrund af andre.
”De ser i hvert fald ud til at nyde mit selskab, de få jeg har mødt,” sagde hun, og måtte bide sig selv i ikke at kommentere at de ville elske hendes selskab mere end Noahs. Noahs selskab var jo ikke på baggrund af hans personlig, det var på baggrund af stand, noget der muligvis var vigtig, men det var ikke det som Clara ønskede at blive elsket på.
”Det var også fjollet af mig at tænke at grunden til at De endnu ikke er her ved hoffet, er fordi De ikke kan få lov. Det er jo naturligvis fordi De holder af at bo oppe i Smarana,” endte hun så også med at kommentere, for hun vidste det ikke var sandt.

Signatur lavet af Lux
Noah af Erneyll

Noah af Erneyll

Adelig

Retmæssig Træls

Race / Menneske

Lokation / Turmelinien

Alder / 14 år

Højde / 169 cm

Hobbit 10.03.2020 20:07
Noah fastholdte at han havde al ret i verden til at se ned på sine grankusine. Eller sin bastard kusine som han ofte også yndede at kalde hende. Der var altid denne kamp imellem dem, og Noah mente bestemt at han vandt hver gang. Ganske simpelt ved bare at være Noah.

"Selvfølgelig ser de ud til det. De er opdraget til at være rare, nu din mor trods alt er af ædel byrd" han anså ikke engang det han sagde som ledt eller forkert. Det var blot den rene sandhed som han så. Clara var ikke værdig til de rækker hun befandt sig i, men alle eftergav ønsket fordi Isabel stadig var af nobel slægt trods hendes fejl.

Hvis øjne kunne dræbe, ville Clara havde følt sit sidste suk lige omkring nu. Hans skarpe øjne blev smalle og arrige, trods hans ansigt forholdte sig neutralt nærmest umenneskeligt roligt. "Nogen skal jo holde styr på vores land, når i andre blot flytter fra ansvaret" konstaterede han tørt, uden at ville lade sig falde i fælden af at blive synligt sur over hendes ord. Selvfølgelig var han blevet holdt hjemme på grund af hans alder og at han ikke var dømt klar før han forstod landet de kom fra ordentligt. At Noah følte sig klar og uden begrænsninger, var en anden side af sagen.
Clara af Erneyll

Clara af Erneyll

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Menneske/Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 162 cm

Helli 15.03.2020 15:46
Noah ville da godt nok gøre alt for at han kunne forklare sig bort fra at der var nogen der rent faktisk kunne lide Clara for hvem hun var, og ikke blot var af høflighed. Hvor snæversynet kunne man lige være? Men på den anden side skulle det ikke komme bag på Clara at Noah havde den holdning. Han havde jo aldrig holdt skjul på det.

Claras øjne blev smalle, som Noah sagde at de flyttede fra ansvaret, og hun trådte et faretruende skridt tættere på Noah, som hendes øjne var smalle.
”De ved udmærket godt at vi ikke flyttede fra ansvaret. Den jord vi boede på blev givet til Elverne, og vi boede blot til låns i Smarana, indtil vi kunne finde noget bedre at bo i, som kunne være vores eget. Vi er her for at holde relationerne gode til de andre adelige, og Iorvo, din bedstefar, var enig i at det her var det bedste valg for alle involveret,” sagde hun skarpt. Måske havde hun lidt mistet sit temperament, men Noah skulle ikke tale sådan til hende. Hun var langt mere pligtopfyldende end han nogensinde ville blive, den lille snotunge.

Signatur lavet af Lux
Noah af Erneyll

Noah af Erneyll

Adelig

Retmæssig Træls

Race / Menneske

Lokation / Turmelinien

Alder / 14 år

Højde / 169 cm

Hobbit 24.03.2020 17:10
Ufrivilligt trådte Noah forskrækket tilbage som den noget stærkere Clara trådte et noget faretruende skridt tættere på ham. Han var nær bamlet ind i væggen og han mærkede et ubehag af klam frygt. Hun havde altid været større og ikke mindst stærkere end ham. Han havde altid regnet med at hun ganske naturligt var for velopdragen til at røre ham, men det var ikke sandheden. Han havde følt styrken da hun sidste gang fik nok af ham. Og den erindring kom ubehageligt hurtigt frem i hans nethinde.

Men det varede kort før han rankede sig med en næsten lydløs rømmen og kiggede uimponeret på hende, trods han stadig havde et sæt af ængstlige svedperler i nakken. "Det er ikke hvad jeg har fået at vide. Svarede han blot isende koldt, uden helt at ville stå ved at han for få sekunder siden næsten var faret sammen. Han gav det heller ingen betænkning at oplysningerne der kom for hans øre var fra den noget fordomsfulde moder han holdte sig, der virkelig heller ikke havde noget til overs for bastarder i familien. Trods hun var giftet ind. "Men ak, hvis det er hvad der skal til for at De bliver giftet væk og dermed bliver en anden families problem, så må det vel være sådan" han begyndte at gå videre mens han talte. Liggende en smule afstand og holde sig rank. Pleje at han var blevet forskrækket og blot var en ung spinkel knægt der nemt kunne trynes ned hvis blot man brugte lidt kræfter.
Clara af Erneyll

Clara af Erneyll

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Menneske/Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 162 cm

Helli 25.03.2020 11:14
Clara var ligeglad med hvad han havde fået at vide, det fortalte hun i hvert fald sig selv. Desuden, så sagde han intet om hvor han havde fået oplysningerne fra. Clara vidste udmærket godt hvor meget Noahs mor også så ned på hende desværre. Det var nok i bund og grund hendes skyld at Clara aldrig var blevet set på med et godt øje fra Noahs side. Isabel havde i hvert fald også haft sin mængde brok over Noahs mor.

Hun fulgte efter ham, stadig rasende over hans ord, men hun prøvede at skubbe raseriet væk. Det nyttede ikke noget at han fik en reaktion, selvom han havde set mange ud før.
”Du får det til at lyde som om du ikke allerede mener at det ikke er Deres families problem,” sagde hun med et let fnys. Hun elskede det meste af sin familie, og hun ville nok aldrig helt stoppe med at ses med dem, men det ville da være rart, hvis hun ikke behøvede at se Noah så ofte.

Signatur lavet af Lux
Noah af Erneyll

Noah af Erneyll

Adelig

Retmæssig Træls

Race / Menneske

Lokation / Turmelinien

Alder / 14 år

Højde / 169 cm

Hobbit 25.03.2020 14:49
Noah forsøgte at gemme det lette træk i kæben over hendes fnys. Til trods for han for få sekunder siden havde fået sig en forskrækkelse der fik hårene i nakken til at reagere, så var han umådelig sorgløs lige nu. Allerede var tankerne tilbage om at Clara naturligvis aldrig kunne gøre ham noget. Og valgte hun at ligge en hånd på ham, kunne han være så heldig at hun blev afstraffet ved at blive holdt fra hoffet og de højere kredse. Steder hun jo i forvejen ikke hørte hjemme. Oh om han forstod hvorfor hans bedstefar havde været så blødsøden at tage hende ind.

Noah kiggede sig over skulderen med et slesk glimt i øjet som han så på hende. "Om vi vil det eller ej, er Deres mor min familie. I modsætning til Dem bliver jeg overhoved i familien en dag og må lærer at finde løsninger på problemer som Dem. Jo før jo bedre." han ærgede sig over at det ikke var ham der bestemte, for så havde verden set anderledes ud. "Så igen. Ingen af mine efterkommere ville være så dumdristig og tankeløs som Isabel var i sine unge dage var."
Clara af Erneyll

Clara af Erneyll

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Menneske/Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 162 cm

Helli 27.03.2020 18:24
Bare tanken om at Noah ville ende med at sidde om fyrste af Ernyell kunne få det til at koge hos Clara. Aldrig havde hun mødt en møgunge der så lidt fortjente sin plads som fremtidig fyrste, og hun kunne blot håbe at Noahs far nægtede når det blev hans tur, så Noah var en gammel mand når han engang fik muligheden. Så kunne titlen forhåbentlig blevet givet videre til Noahs afkom. Forhåbentlig en med mere forstand end hendes grandfætter.

Men bare fordi Clara var sur og vred over at Noah kunen sige sådan nogle ting om hendes mor, så kunne hun ikke tillade sig at slå ham eller gøre noget der var værre. Nej, hun måtte stå og tage imod det.
”En fornøjelse jeg håber at undgå,” sagde hun stift. Nej, hun kunne ikke være civil overfor ham. ”Vi skal nok gøre vores bedste for ikke at stille dig overfor sådan et hårdt problem. Lad os blot håbe at De har ret i at De ingen efterkommere vil have som kunne finde på at falde for en udenfor adelen.” historierne om hvorfor Isabel var der mange af. Nogen mente hun blot var dumdristig, mens andre mente at det var tyren der havde brugt magi på at tæmme hende.

Signatur lavet af Lux
Noah af Erneyll

Noah af Erneyll

Adelig

Retmæssig Træls

Race / Menneske

Lokation / Turmelinien

Alder / 14 år

Højde / 169 cm

Hobbit 31.03.2020 12:07
Noah havde hele livet fået at vide hvor speciel han var. Mest af hans moder der havde puslet om ham som det dyrebareste guld og fodret hans ego inden han overhovedet kunne gå. Hans far var skam mere tavs, men yndede stadig at fortælle Noah at han blev en god fyrste når hans tid var inde. Noahs far skulle have titlen først, når deres bedstefar engang døde. I forhold til hvor meget Noah glædede sig til at blive Fyrste og ikke mindst at komme ind i lærer under sin far og se hvordan et legn skulle styres, havde han ikke travlt med at hans Bedstefar skulle dø. Fyrsten var nemlig en dejlig mand og ikke mindst dejlig bedstefar.

Men det var ikke ens betydende med at Noah ikke tænkte over fremtiden. Claras spydighed om hvad hans efterkommere kunne finde på, fik Noah til at fnyse i en blanding af let morskab og let irritation. "Lad os lege med tanken om at de umulige vil ske. Bare for en stund" Noah troede fuldt og fast på at ingen som havde været under hans opdragelse ville synke så dybt. Men lege kunne han stadig "At jeg har en tankeløs datter eller en søn der glemmer sine pligter. At de finder ægtefæller eller blot ligger med nogen udenfor adel såvel som ægteskab. Jeg har magten til at gøre dem arveløse. Sende dem i eksil og fratage dem alle titler." Noah stod med et selvtilfreds smil på læben og hovedet ganske let på skrå og hænderne samlet bag ryggen så han stod rank, omend stadig meget lavere end Clara. "Det er som at gå på line. Et fejltrin og man falder." og under Noahs fyrstedømme, ville der ikke være et sikkerhedsnet til at gribe dem.
Clara af Erneyll

Clara af Erneyll

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Menneske/Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 162 cm

Helli 31.03.2020 12:30
Det overraskede ikke Clara at han ville gøre noget så modbydeligt, og hun kunne bare mærke vreden vælde op i hende, men det var mere som en flamme der blot var blevet kraftigere, men ikke prøvede at sluge alt til sig. Den var der bare, og hendes øjne blev smalle og hun kiggede på ham.

”Det er en fin line, jeg håber bare at De også kan finde ud af at holde familien tilfredsstillet, og der ikke sker noget med Deres linje, som der gjorde med Isenwald familien,” sagde hun, og begyndte at vise Noah ned mod deres forældre endnu engang. Hun gad ikke være i selskabet med sin grandfætter et sekund mere hvis hun kunne slippe.
Isenwald familien havde været den helt store snak på det seneste, og havde lidt mindet fyrstefamilierne om at de ikke var uovervindelige. Fyrsten og fyrstinden havde eftersigende bestemt sig at være på Kiles Ordens side i den seneste konflikt, hvilket havde kostet dem dyrt, og nu var det en anden der styrede slægten. Man kunne vel håbe at det ville ske hvis Noah ikke var kommet på bedre tanker når han var blevet ældre.

Signatur lavet af Lux
2 2 0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Echo, jack, Lux
Lige nu: 3 | I dag: 12