Clara af ErneyllClara af Erneyll
Krystalisianer

Sand Neutral
Race: Blandingsrace
Alder: 17

Status: Aktiv
Godkendt: 28.09.2019
Antal posts: 174
Skaber: Helli

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Clara Belle af Erneyll
Kaldet: Clara, koen, solskin (af sin mor)
Køn: Kvinde
Alder: 17
Fødselsdag: 28-07-2002
Tilhørsforhold: Sand Neutral
Tro: Officielt Avanya og en smule Nak’lar, men tror faktisk ikke på guderne som guder
Erhverv: Adelig
Race: Blandingsrace - Menneske og Halvdyr
Uddybende om race: ½ menneske ½ halvdyr (ko)

Udseende

Højde: 162 cm
Vægt: 70 kg
Når man ser Clara, tænker man ikke at hun kan være andet end halvko, men generne kommer faktisk kun fra den ene side af hendes familie, mens den anden del af hendes familie er mennesker.
Clara har en mørk hud, med fregner, et hav af modermærker, og hvide pletter spredt over kroppen. Hun har nøddebrune øjne, og hendes hår har ofte en gylden farve. Teknisk set er hun næsten brunhåret, men fordi hun elsker at bruge tid udenfor, så har solen rig mulighed for at blege hendes hår.
Hendes ører er dem af en ko, og de hænger og dasker en smule. Hvor ørerne ender ved hovedet, starter hendes horn til gengæld. Lige ved tindingen sidder de, og de har efterhånden fået en pæn størrelse.
I stedet for normale menneske ben, har hun det der ligner en kos bagben
Hun har en meget fyldig krop, hvilket gør at hun har meget fremtrædende former, og at hun ofte bliver spændt ind i et korset når hun skal nogen steder, for at forsøge at gemme det værste væk. Det sidder især omkring røven, og maven.
Hun plejer ofte at gå i lidt pænere tøj, passende til hendes stand, når hun skal steder hen med sin familie eller folk kan finde på at genkende hende, og skørterne når altid ned til jorden så hun kan skjule sine ben så godt hun kan. Hvis hun til gengæld bare er for sig selv, så er hun gladere for kortere skørter, som giver hende mere frihed. En sjælden gang imellem kan hun også ses i bukser, når hun skal ud og lave fysisk arbejde, men ofte sidder det akavet på hende så hun forsøger at undgå det.
Hun bærer altid en kæde om sin hals, hvor en lille sten med en rune i sidder. Det er det eneste hun har fra sin far som hun ikke kender.

Magi

Magisk evne (1): Åndemaner – Clara har evnen til at se ånder, og selvom hun kan forsøge at lukke den lidt af, så kan hun aldrig få synerne til helt at forsvinde.
Ånderne består af flere forskellige slags. En stor del af dem er døde væsner der stadig vandrer rundt, og hun kan derfor hjælpe med at kommunikere mellem afdøde medlemmer af en familie og deres levende familie. Det er dog ikke alle der har valgt at blive hvor hun faktisk kan snakke med dem, da mange også vælger at komme videre.
Derudover er der også alle naturånderne. Det er ikke alle af dem Clara kan kommunikere med, og det er heller ikke alle af dem der er interesseret i at kommunikere med hende. Disse kan ofte hjælpe hende med små ting som at finde vej, advare hende hvis f.eks. en storm nærmer sig eller lignende. Det er dog langt fra dem alle der er lige søde til at hjælpe, og nogen af dem kan være drilske. Derfor forsøger hun altid at hjælpe dem hvis de beder om hjælp.
Begge slags ånder kan i meget begrænset omfang også godt røre ved hende og små ting. De kan f.eks. hente en ring i en sø, hvis den er faldet derned, men de kan ikke interagere nok med verden omkring sig til at starte et stenskred, eller rydde op efter et.
Hun kan, om nødigt, kommunikere med ånderne telepatisk, men det kræver at ånderne er enige med at skabe det telepatiske link og hun kan kun have et link kørerende ad gangen. Hun skal også koncentrere sig om at oprette linket, så hun kan ikke bare begynde at tale til en ånd uden at se den, med mindre hun har koncentreret på linket (det vil automatisk forsvinde når hun falder i søvn uanset hvad)
Dygtighed til at kontrollere evne: 6

Magisk evne (2): Plantemagi – Clara kan få planter omkring hende til at vokse med en forfærdelig fart. Det kræver blot at hun som det mindste har et frø og lidt jord at lægge det i. Ligeledes kan hun live døde planter op igen, og kan få blomster og planter til at blomstre selvom de normalvis har specielle tidspunkter de kun kan (som hvis de kun blomstre på fuldmåne).
Dygtighed til at kontrollere evne: 6

Personlighed

Styrker:
- Stærkere end hun ser ud.
- Har en god mængde stamina, og kan derfor klare meget hårdt arbejde og løbe relativt langt uden problemer.
- Velopdragen
- Selvsikker
- Ærlig
- Logisk
Svagheder:
- Hun bliver set ned på fra de andre adelige fordi hun tydelig er en raceblanding.
- Hun har ingen drømme eller ambitioner i livet
- Hun kan nogle gange godt være lidt for ærlig, og siger ting hun ikke burde når hun er omkring folk hun føler hun kan stole på, fordi hun tror at folk gerne vil have at hun er ærlig fremfor at sige hvad de gerne vil høre.
- Logik vægter højere end fantasi og drømme.
Personlighed: Clara gør hvad der forventes af hende. Hun møder op til alle officielle funktioner med sit bedste tøj og bedste personlighed, men hun er også af Erneyll familien. Hun elsker at gå rundt i skove, og bare nyde naturen. Hun har heller ikke noget imod hårdt arbejde, og har også været ude og lære om træhandlen, inden hun blev sendt videre til Dianthos.
Selvom hun for det meste af gør hvad der forventes af hende, så har hun også en mere skjult side fra sin familie. Hun er meget spirituel anlagt, og har gjort sig bekendt blandt ånderne på at hun godt kan finde på at hjælpe dem hvis de har problemer. Hun tror heller ikke på guderne som guder. I stedet for tror hun på at de er kraftfulde ånder der har hjulpet med at skabe verden som den er nu, men dette er ikke noget hun snakker højt om med mindre hun er i nærheden af folk hun stoler på.
Kærlighed er altid noget hun har haft det svært med, men hun har endnu heller ikke mødt nogen hvor hun tænkte at hun ville bruge resten af sit liv med. Umiddelbart tror hun på at hun kan få ligeså meget lykke hvis ikke mere, ud af et arrangeret ægteskab, fremfor et af kærlighed. Det betyder dog ikke at hun ikke kan lide en god romantisk historie, men hun er ikke ligefrem en drømmer.
Hun tror kun på ting hun har mærket eller kan se. Det er også derfor at hun har et anstrengt forhold til guder og romantik. Det giver gode historier, men hun ser sig selv som mere praktisk anlagt end det. Det betyder også at hun godt er klar over at hendes more næppe kan få hende giftet væk til en af fyrstefamilierne.

Baggrundshistorie

Claras mor, Isabel, var ganske ung da hun fik hende. Den fulde historie har Clara aldrig fået, men af hvad hun har hørt fra sin mormor, så var Claras mor ung og dum, og blev tryllebundet af en fæl halvtyr, og blev gravid. Clara har dog godt vidst at det ikke var hele historien.
Hun blev om ikke andet født ind i Erneyll fyrstefamilien som et uægte barn. Selvom der blev set skævt på det fra starten af, så var Iorvo en af de første der sagde at selvom hun ikke var ægte, så var det jo stadig en del af familie, så Clara fik lov til at blive.
Clara voksede op på hendes bedsteforældres gods nede ved Lindeskovens grænser, og bevægede sig kun en sjælden gang ud af landområderne som Erneyll besad.
Her blev hun opdraget i alt hvad en adelige pige skulle. Etikette, sprog, litteratur, og selvfølgelig træhandlen. Hun var også en enkelt gang i minerne, men det blev besluttet at det var nok ikke det erhverv der passede hende bedst af de to, så hun fik lov til at blive ved træerne.
Da elverne blev lovet nye områder, var det desværre iblandt de landområder hvor Clara og hendes familie boede, og de blev nødt til at flytte. For en lille stund boede de hos nogle af deres andre familiemedlemmer i området, men Isabel så det her som en god mulighed, og bestemte sig for at flytte dem ind i en mere permanent residens i Dianthos, da hun mente at der trods alt var bedre chancer for at få gift Clara væk der. Clara selv var trist over at have mistet friheden der var i at bo på landet, men mest af alt ikke at skulle presses ned i et korset næsten hver dag, fordi hendes mor begyndte at blive lidt overbærerende.

Familie: Hendes mor Isabel (omkring 35 år), hendes far er ukendt men er halvtyr. Isabel er niece til fyrsten Iorvo (Omkring 55-60 år)
Nuværende levested: Dianthos

Færdighedspoints

Fysisk styrke: 8
Kampteknik: 2
Smidighed: 5
Fysisk udholdenhed: 8
Kløgt: 4
Intelligens: 5
Kreativitet: 4
Mental Udholdenhed: 5
Chakra: 7

Chatboks

Gæst
[smilies]

IC-Chat