Hvorfor havde Marishka været så dum at sige ja til dette job? Hun vidste hvor store chancerne var, for at møde sin familie og det var bestemt ikke det hun havde brug for på stående fod. Med mindre hun fik chancen for at myrde sin psykose af en far. Hele hendes krop dirrede i en blanding af paranoia og vrede. Hvis ikke det var fordi der var absud gode penge i denne opgave, så havde hun på intet tidspunkt sagt ja. Hun trak sin sorte kappe over hovedet og bevægede sig gennem Fredskilde, på jagt efter sin opgave.

Hun stillede stillede sig ved en baggård og med et forsvandt hun og dukkede op et stykke længere nede. Marishka ledte efter en yngre mand, mørkt hår og lyse blå øjne. Et smil kom frem på hendes læber som hun gik gennem gaderne, i ivrigt forsøg på at blive ude af faklernes svage belysning. De lysende øjne faldt på en person der passede mere eller mindre til beskrivelsen, samme hår, samme øjne, ung.. Det kunne kun være ham. Hun forsvandt ind i en skygge og ventede på han ville komme i hendes retning, men holdt alligevel øje med han ikke gik en anden retning. Alt hun kunne gøre nu, var at vente. 

Ompries havde det sidste lange stykke tid faktisk ikke lavet lort i den. Ja han var måske eftersøgt, men han anede det faktisk ikke længere. Det var så længe siden at RT-banden havde eksisteret, og han havde ikke set nogne af RT medlemmerne nogen steder, altså hvis man lige så bort fra Denaro. Han var lige så mærkelig som han plejede at være, for slet ikke at nævne lige så hævntørstig som han plegede. Intet havde forandret sig i hans liv. Men med Ompries der imod? Han var fri som fuglen, kunne gøre hvad han ville og skulle ikke tage hensyn til nogen mere. Hans far Samson var jo også død, så det var jo ikke engang fordi han skulle se op til nogen længere. Så hvorfor ikke bare nyde hvordan Krystallandet egentlig så ud?

Denne aften havde han rent faktisk været på kro og betalt for varerne han havde drukket. Han havde ikke engang forlangt at skulle have det. Nej krystaller var lagt på bordet for en gangs skyld. Ved siden af ham gik en lidt yngre kvinde, ikke særlig pæn i tøjet som han var, men det var da til at overleve. Hun skulle jo sådan set bare have en omgang et eller andet, så var han godt tilfreds. Hans lange frække nåede næsten jorden men sad godt rundt om ham. Han var stadig muskuløs da han holdte sin krop ved lige. Dog var der ingen våben at se på ham, men hvorfor skulle han bære våben, når hans øjne var våben nok? Han drejede til siden ind i en gyde og lænede sig op af den nærmeste mur. Han tog fat i kvinden han havde med sig og begyndte at befamle og kysse hende.

Marishka stivnede da en kvinde havde fulgt med ham ind i gyden, hvor hun havde ventet på ham. Hun havde altid en regel at uskyldige ikke skulle skades, med mindre de selvfølgelig gik imod hende, men så var det også en helt anden sag. Marishka skar tænder, inden hun fik to knive til at dannes i skyggerne. Med et sendte hun dem begge mod kvinden. Knivene ramte kvinden over ryggen, igen og igen, som blev de brugt som en pisk. Ud af ingenting kom Marishka luntende ud af skyggerne med et tilfreds smil på læberne ”Så pæn var hun jo heller ikke… Hvorfor ikke prøve med en der ved hvad hun laver? Hmm” sagde hun med et kækt smil på læberne som hun gik op bag kvinden og trak hende til siden og gav hende et kys, mens hun så på manden der også var i gyden. Efter få sekunder skubbede hun kvinden omkuld inden hun vendte sig helt om mod ham.

”Jeg har hørt mange gode, samt mange dårlige ting om dig… Og jeg har lyst til at finde ud af mere” sagde hun med et kækt, nærmest kælent smil på læberne. Alt dette var blot spil for galleriet, en måde at lokke mænd med sig, så hun kunne have dem for sig selv, på enten et værelse eller i en gyde. Ganske vidst ville hun ikke tænke et sekund over at ende hans liv her og nu, men hun ville på samme tid efterlade et vidne, der kunne gå til vagterne. Marishka havde været jagtet af vagter i noget tid efterhånden, hun havde bestemt ikke brug for flere vagter der forsøgte at få fingre i hende. Hun kastede blikket på kvinden på jorden og sukkede ”Lad hende ligge… Kom med mig i stedet” sagde hun og bed sig i underlæben som hun stillede sig op til ham og lod en finger glide over hans skulder og til hans brystkasse, hvis han tillod det.

Ompries havde godt gang i kvinden der stod foran ham. Han havde praktik talt tungen ned i munden, men inden han overhovedet havde set det komme sank kvinden sammen i et hyl. Han stirrede på kvinden og opdagede at en ny kvinde kom over til hende og kyssede hende, og nærmest kastede hende fra sig. Nu lå kvinden bare og anede ikke hvad der var sket. Ej heller hvad der forgik havde Ompries ingen ide om. Han nærmest kiggede på den nye kvinde der stod foran hende. Dette her var virkelig mærkeligt og noget han slet ikke havde set komme. "Jeg havde altså lige noget i gang her." svarede han endeligt til det hun havde sagt i første omgang. At hun så hellere end gerne ville have et stykke af ham kom ikke specielt meget bag på ham. Han var jo en attraktiv ung mand hvis man altså spurgte de fleste.

Endnu engang måtte han kigge på den nye kvinde med de klare lyseblå øjne. Havde hun gjort et eller andet ved den anden kvinde? Det var godt nok lidt spændende i længden. Hans blik vandrede fra den nye kvinde til den anden kvinde. Hvad var det der var forgået?! Han kunne se at kvinden blødte fra ryggen og at hun nærmest kravlede væk fra stedet. Der var noget mystisk ved det her, for hvordan kunne hun bløde når den anden kvinde ikke havde nogen våben i hænderne? "Hørt godt og ondt om mig? Du må have taget fejl af mig og en anden" konkluderede han og stirrede på kvinden foran ham. Der var noget mystisk ved hende, noget han ikke helt kunne finde ud af. Han kunne dog tage chancen og faktisk finde ud af noget mere præcis som hun havde forslået. "Hvor hen hvis jeg vælger at gå med dig?" spurgte han en anelse mistroisk og kiggede på hende. Hans øjne lå stift på hende men han rørte sig ikke det mindste. Tænk hvis hun faktisk også gjorde ham noget?!

Marishka hævede et øjenbryn mod den unge mand som det var tydeligt at hans blik gled mod kvinden, der var på vej ud af baggården. Hun selv skænkede ikke kvinden et blik, men holdt de violette øjne på hendes reelle bytte. Hun bed sig kort i underlæben og sendte ham da et smil ”Vil du ikke hellere have en der ved hvad hun har gang i? Hmm?” spurgte hun kækt. Ganske vidst var tankerne bestemt ikke at han skulle have lov til at komme i hendes bukser eller noget som helst andet. Hun havde fået til opgave at bringe den unge mand ind, død eller levende. Ganske vidst ville hun få mere hvis knægten var levende.

Marishka fniste ganske kort ”Du er ret svær at tage fejl af… De klare blå øjne lyver aldrig” sagde hun med et kækt smil. Det kunne ellers se godt ud, hvis hun havde fået fat i den forkerte person og dette eventuelt var en broder eller blot en der lignede ret meget. Hendes blik blev holdt på ham og hun søgte øjenkontakt. Hun vidste ikke hvor hun skulle tage ham med hen, måske kroen? Hun smilede ”Altså…. Jeg har et værelse på kroen… Hvor vi kan være alene” sagde hun og trak sig lidt fra ham og gik over til kvinden ”Jeg er ked af jeg løber med ham, men han har brug for en der ved hvad hun foretager sig… Og du…” sagde hun inden hun knælede ned til kvinden og strøg hende over håret ”Du har bestemt ikke den erfaring” sagde hun og rejste sig igen ”Der er en healer to meter den vej” sagde hun og pegede mod øst før hun vendte blikket mod den unge mand ”Kroen?” sagde hun med et kækt sil på læberne. Det var næsten forstyrrende taget i betragtning af, hvordan hun netop havde været overfor kvinden der lå på jorden, men hun var ligeglad, hun havde nogle krystaller at indsamle.

Denne kvinde han netop havde stået og var ret tændt over vidste præcis hvad det var hun lavede. Han havde lært hende godt op, og hun var mere eller mindre blevet afhængig af ham, at han havde plantet billeder i hovedet på hende til at starte med var en anden side af sagen han ikke lige havde løst til at fortælle kvinden foran ham. I stedet løftede han det ene øjenbryn og kiggede på hende. ”Jeg ville gerne have det jeg kom efter....” kom det en anelse alvorligt fra ham. Han var lige så godt kørerende, og nu havde han en bule i bukserne og den kunne der ikke rigtig blive gjort noget ved længere, og dog alligevel kunne der. For kvinden foran ham kunne da sagtens få et stykke af ham. Få en forsmag af de gode vare han rendte rundt med under sit tøj. Han var godt nok muskuløs, men det var bare lidt bedre når han ikke havde tøj på.

Hans øjne? Nej hun skulle bare vide hvad han kunne med de øjne, hvis hun fordybede sig i dem var hun færdig, men så igen hvorfor skulle han bruge sine evner på en kvinde der bare gerne ville være samen med ham? Han var ikke bange for hende, og han vidste at han heller ikke ville kunne gøre noget så længe hans øjne ikke havde fanget hende helt. ”Hmm..” kom det ikke ret overbevisende fra ham. Han vidste ikke helt hvad han skulle sitlle op med sig selv lige her og nu. Han var ikke engang sikker på hvad der kom ud af dette møde, hans plan om at få lidt sex var ødelagt. På den anden side kunne han jo bare tage hvad han ville have, men det var så forkert at gøre den slags, og så havde han ikke engang voldtaget nogen længe. Kroen... Han var netop taget ud af kroen for at være sammen med denne kvinde der lå på jorden. ”Hmm..” kom det fra ham igen og overvejede hele situationen igen. Han stirrede fra kvinden på jorden til kvinden foran ham. Sådan stod han lidt inden han fjernede sig fra muren. Hans buksebule var faldet og lignede ikke et telt længere. Han tog en hånd i lommen og fandt et par ravstykker som han kastede ned til kvinden på jorden. ”Så har du bare at være på benene til næste gang.” konkluderede han og vendte sig mod kvinden foran ham. ”Kroen igen, javel ja. Hvis det ikke kan være anderledes.” han ville egentlig helst klare ærterne her hvor han var nu.

Marishka hævede et øjenbryn mod manden og derefter kastede hun blikket ned på kvinden ”Årrrh, ødelagde jeg dit lejetøj? ” sagde hun med et kækt smil på læberne som hun så ned over ham. Hun kunne tydeligt se hvad der havde været deres intention her i gyden og lige så hurtigt hun havde bemærket det, så hun på ham igen. Hun gøs, men forsøgte at holde sig stille. Det var nok det eneste problem hun havde… Sex var noget af det hun ikke kunne håndtere. Ikke fordi hun ikke brød sig om det, mere fordi hendes fader og hendes gamle ejer misbrugte hende flere gange, så hendes syn på sex var bestemt ikke som alle andres. De violette øjne blev til den normale farve som hun trak sig lidt væk og holdt blikket på kvinden der rev lidt i Marishka’s kjole. Med et ryk, hev hun kjolen til sig og rettede blikket mod ham ”Hun giver ikke så let op hva?” sagde hun med et kækt smil på læberne.

Marishka havde dog fået klar besked, nærmest med hammerslag i hovedet, om hun ikke skulle se for meget ind i hans øjne, dog var der et eller andet i hende der havde lyst til at finde ud af hvad der ville ske, hvis hun alligevel blev fortabt i hans øjne. Hendes blik gled fra ham ned til kvinden på jorden og da hun hørte hans kommentar om at kvinden havde at være på benene til næste gang, løb det hende koldt ned af ryggen. Hvad havde hun rodet sig ud i? Denne mand var slet ikke anderledes end hendes fader og hendes tidligere ejer… Og det værste var… At lige nu befandt hun sig i Fredskilde, så hun havde en potentiel mulighed for at støde på hendes familie. Hun rystede det mentalt af sig som han talte igen og sendte ham et smil ”Så kom med… Så skal jeg nok forkæle dig lidt” sagde hun og bed sig kort i underlæben.

Hun begyndte at gå mod kroen, så sig fra tid til anden over skulderen for at være sikker på han stadig var med. Hver gang hendes blik var rettet frem af, sørgede hun for at holde øjnene og hovedet lidt lavt, bare hvis hun skulle støde ind i sine brødre eller fader.

Det var langt fra vigtigt for ham at kvinden ikke kunne bruges længere, men nu havde han mere eller mindre været opstemt af hele det der var forgået, og så var han blevet forstyrret. Hvis han bare kunne finde en anden at være sammen med, og nu havde kvinden foran ham jo mere eller mindre tilbudt sig selv. Så det ville da ikke være helt skidt, nu havde han godt nok ikke betalt hende, men kvinden der lå på jorden. Egentlig havde hun ikke fået pengene endnu, men han kunne have gjort det. Han stirrede på kvinden foran hende og trak lidt på smilebåndet. "Hun ved bare hvad hun vil have, et stykke af mig." kom det kækt fra ham og fjernede blikket fra kvinden på jorden. Der var ingen grund til at dvæle mere i det desuden skulle nogen nok finde hende på et eller andet tidspunkt, eller også måtte hun jo lade livet. Hvad var der var bedst var jo helt op til kvinden på jorden. Kæmpe eller miste livet.

Han fjernede blikket helt fra kvinden foran ham og trak lidt på smilebåndet inden han vendte sig om for at gå mod kroen. Det kunne jo ikke være anderledes, desuden så kunne han da være sammen med kvinden foran ham, det havde hun netop sagt. Nok ikke direkte, men hun havde givet udtryk for det og det var langt bedre end noget af det andet han havde i tankerne lige nu. Så som at hans aften/nat var fuldstændig ødelagt.
Han puttede hænderne i lommerne på frakken og kiggede blot på kvinden foran ham, hun så da ikke dårlig ud bagfra heller. Men nu var det ikke fordi han havde set særlig meget af kvinden, men det skulle han nok komme til, i hvert fald uden tøj på. Det var noget han næsten ikke kunne vente med. Han havde ingen ide om at dette her faktisk kunne være en farlig situation men hvem ville da også det kvinden han havde haft noget med lige før var blevet slået ned, og hvem sagde at det var kvinden foran ham der havde gjort den slags. Med nogle lidt større skridt kom han op på siden af Marishka og lagde en arm rundt om hende. De kunne vel lige så godt starte nu.

Marishka hævede et øjenbryn og sukkede næsten opgivende over hans kommentar. Hold nu kæft så selvfed… Ganske vidst havde hun også fået det at vide, at han formentlig ville bringe hendes blod til kogepunktet og det gjorde han bestemt. Hendes blik faldt kort på kvinden foran hende og hun sukkede og mumlede et par ord for sig selv, som egentlig var meget passende og kunne virke som svar til det han netop havde sagt. Marishka havde i det mindste fortalt den godt forslåede kvinde, hvor hun ville være i stand til at finde en healer, så det var blot op til kvinden selv om hun ville opsøge eller om hun hellere ville ligge sig til at dø her på gaden. Personligt var Marishka ligeglad, for der var ikke hende hun var kommet efter, så hvis hun døde, ak ja, så var det blot endnu et liv til den konto.

Marishka var ikke sikker på at han vidste hvad der var på færde, for hun havde bestemt ikke tænkt sig at give sig selv til ham som en erstatning. Jo måske kunne hun gøre optakt til det, binde ham til sengen og smide kjolen så det kun var undertøjet der var tilbage, for blot at torturere ham lidt og indsamle den dusør der var på hans hoved, hvis hun da i så fald kunne få ordensmagten til at tro på hende. Som hun bemærkede han var kommet op til hendes side og lå armen omkring hende, var hun lige ved at gå i baglås, men hårdnakket forsøgte hun at spille med på det og lå selv armen omkring ham. Denne situation var super ubehageligt for hende, for dette bragte hende tilbage til hendes barndom, til hendes tid som slave… Ihærdigt skubbede hun tankerne væk og kunne se kroen et lille stykke væk. Det var næsten som om hun satte farten lidt op, blot for at være sikker på hendes cover ikke blev ødelagt midt på gaden, eller så hun var sikker på hun ikke stødte på sin fader og bror.

Han var faktisk ikke i tvivl om hvad dette her skulle ende med. denne kvinde han holdte rundt om ville have et stykke med ham, det var helt tydeligt især sådan som hun havde opført sig i gyden. At hun lige frem satte farten lidt op gjorde ham ikke noget. Det satte kun lidt ekstra spændning i ham. Så var han helt sikker på at hun gerne ville have lidt mere af ham, og rent faktisk se ham uden tøj på. Så jo hurtigere de kunne komme afsted jo bedre var det egentlig. Egentlig kunne han bare have trukket tøjet af sig og begynde at befamle hende her på åben gade, men kroen og en seng var vel egentlig ret meget bedre i stedet for. Det var jo ikke fordi at han ikke havde lyst, for det havde han da, og den lidt voksende bule i hans bukser var ikke blevet meget mindre. Faktisk skammede han sig ikke over den for han var da godt udrustet når det kom til stykket.

Kroen kom nærmere og da de kom helt tæt på og hen til døren åbnede han for døren så hun kunne træde ind af den først. Da hun havde gjort det bevægede han sig op til baren og forlangte at få en nøgle til et af de bedste værelser der var, og så for at få lidt at drikke med op på værelset med et par glas. Som sagt som gjort fik han stukket en nøgle i hånden og en af husets bedste vine i den anden hånd. Så langt så godt. Glassene tog han også og gik tilbage til Marishka og lagde en arm rundt om hende for at gå op til det værelse han netop havde fået bevilligt.

Det var et af de store værelser han havde fået, og det var tydeligt at se det var fint i hvert fald af den standart der var her på kroen, for det var ikke lige som i Dianthos hvor alt ting var meget finere, og langt mere dyrt end det var her på kroen. Men så igen han skulle først betale i morgen, og der var lang tid til. Lige nu skulle han hygge sig med denne kvinde han havde armen rundt om. Han satte glassene og vinen på det næremste bord og vendte sig om imod hende. "Lidt at drikke først?" spurgte han og kiggede på hende, uden så meget som at vente på et svar hældte han vinen op i de to glas og rakte den ene hen imod hende.

Marishka vidste god hvad han regnede med at få ud af dette, men der hun havde bestemt ikke tænkt sig at lade ham få det, for hun var sendt ud for at give ham en lærestreg, ikke for at ligge under ham. Bare tanken var næsten mere end rigeligt til at give hende en kæmpe kuldegysning, der stød hen over hendes hud og fik hvert eneste lille hår på hendes krop til at rejse sig. Hun var inderligt bange for hun endte med at blive ofret og ende under ham, men det blev bestemt ikke uden kamp, hvis det nåede til det punkt.

Marishka gik ind på krostuen og så sig omkring. Der var en del mennesker her, men det var nok ikke noget hun ikke kunne børste af sig… Hvis ikke de blot troede de havde gang i en eller anden sexleg. Det var i hvert fald mange af den slags blikke der mødte dem som de var kommet ind. Hun skar tænder som han forsvandt op i baren for at få en nøgle og en flaske vin. Der var ingen hun kendte på stedet, ikke engang hendes fader og bror, så det var bestemt et plus.

Hun fik næsten et chok som han kom tilbage og lå armen omkring hende. Hun havde aldrig været så nervøs som hun var nu, dog gjorde hun sit absolut bedste for ikke at vise det. Dog fulgte hun med ham mod værelset og gik indenfor. Det var et af de fornemme værelser. Hun bed sig kort i underlæben som hun skulle til at svare, havde han allerede rakt et fyldt glas. Lettere tøvende tog hun glasset og sendte ham et forsigtigt smil.

Ompries var slet ikke i tvivl om hvad der skulle ske mellem hende og ham. Han vidste at hun havde lagt op til noget, og da han ikke kunne få det fra kvinden før, så måtte han jo få det fra hende her. Og dog kom det bag på ham at hun virkede nervøs og slet ikke særlig selskabelig som hun først havde antaget at ville være. Så da hun tog glasset fra ham kiggede han på hende og trådte et skridt frem imod hende. "Du lader ikke til at have modet alligevel." kom det fra ham og overvejede et øjeblik om det hele bare havde været spil for galleriet. For så havde han lige brugt krystaller på noget der slet ikke kom til at gå, og det ville han virkelig hade. Han vidste ikke om hun bare var nervøs. Men hun  havde jo været så nærgående at han hurtigt skubbede tanken fra sig. Han ville jo hellere end gerne have at der skulle ske noget mere end at han blot havde betalt for et værelse og så der ingen ting skete. Hun havde lagt op til noget, og han skulle nok få hvad han havde brug for, om han så skulle tage det med en lille smule magt.

Han bevægede sig helt tæt på hende og skubbede en tot af hendes hår om bag hendes ene øre. Hun var en smuk kvinde, men måske havde hun fortrudt det hele, eller havde han netop købt en lyst kvinde uden at vidste det? Nej havde det været sådan en havde hun jo ikke været så stille. Det virkede lidt underligt at hun havde lagt op til så meget, men alligevel ikke rigtig ville det samme som om i sidste ende. Han var måske en anelse forvirret når det kom til stykket.

Marishka sendte ham et kækt smil ”Jeg… Jeg var ikke ordentlig forberedt” sagde hun med let opblussede kinder. Hun havde vitterligt aldrig været så nervøs som nu, for han var tæt på, alt for tæt, desuden vidste hun hvad han havde i tankerne, hvilket bestemt ikke var det samme som hun havde. Et forsigtigt bid i hendes læbe kunne ses som han kom helt tæt på hende og rakte ud mod hendes ansigt. Hun skævede mod hånden som han strøg en tot hår om bag hendes øre. Hun måtte spille med, ellers ville dette ende i problemer…

Hun lod en hånd glide ned over hans skulder og til hans brystkasse, men han kunne sikkert stadig fornemme hvor nervøs hun var ”Hvis… Du nu ligger dig på sengen, så træder jeg i nogle bedre klæder, hmm?” sagde hun nærmest kælent inden hun stille skubbede mod hans brystkasse, lidt som en hentydning til han skulle smutter over i sengen. Et kækt smil kom frem på hendes læber som hun trak sig fra ham og langsomt begyndte at løsne hendes kappe, efterfulgt af korsettet hun bar. Hun hadede dette… Hvert sekund af dette… Hvis han så godt efter ville han være i stand til at se hvordan et par tårer var begyndt at danne sig i hendes øjne.

Han vidste ikke længere hvad det var han skulle tro, hun virkede til ikke at have løst også selvom hun havde lagt så meget op til det. Nu hvor de stod i det var det noget helt andet, måske hun bare skulle have lidt hjælp. "Du har selv lagt op til det." kom det en anelse køligt fra ham, en stemme han ikke havde brugt i lang tid, og det kom en anelse bag på ham. Men på den anden side vidste han ikke længere hvad han skulle forvente ud af dette lille møde.

Han kiggede på hende og vendte sig om som hun sagde at han skulle tage plads i sengen. det var begyndt at lige noget, og det var på en god måde. Han var sikker på at hun var ved at finde modet og finde ud af hvad det var hun netop havde lagt op til den sidste halve time. Han lagde ikke mærke til tårene der var ved at danne sig i hendes øjne, han havde fokus på sengen og den som hun snart ville ligge sig i. Han tog en tår fra glasset for at tømme det hele i en mundfuld og satte det på nat bordet, inden han lagde sig på ryggen på sengen. Han løftede hovedet lidt og lagde en arm under hovedet for at få et bedre udsyn til hende. Hun var en særdeles køn pige.

Marishka kunne mærke hvordan hans stemme fik det til at løbe koldt ned ad hendes ryg. At dræbe den kvinde, var det at ligge op til en tur i kanen? Var der noget hun var gået glip af? Hun vidste ikke hvad hun skulle sige, så hun forblev stille og bed sig blot i underlæben. Havde hun i virkeligheden givet nogle skjulte hints om hun ville have sex med ham? For så i så fald, fortrød hun det voldsomt lige nu.

Hun tog en dyb indånding og så på ham med et skævt smil og med let opblussede kinder, stadig med få tårer i hendes øjne. Langsomt begyndte hun at løsne det korset hun havde om livet og lod det falde til jorden ved hendes side, før hun fortsatte med at løsne snørren på hendes sorte kjole. Hun lukkede kort øjnene og tårer begyndte svagt at trille ned over hendes kinder, inden hun skubbede ærmerne ned over sine skuldre og holdt den i et kort sekund for at dække hendes bryster, men vidste hun var nødt til at gøre det og lod derfor kjolens overdel, falde ned omkring livet på hende. Usikkert og rystende trådte hun ud af kjolen og stod foran ham, kun iført et par underklæder. Frygten var malet over hele hendes ansigt, som hun langsomt begyndte at træde tættere på sengen.

Selvom han lå på sengen og kiggede på hende sagde han ingen ting. Han vidste hvad der skulle ske, hun ville komme hen til ham, og så kunne hun jo pille tøjet af ham. For hvorfor skulle han være tage tøjet af selv? Det var lidt bedre hvis hun tog tøjet af ham. Desuden så ville det også give mere mening. Det var hende der ville have ham, og ikke omvendt. Det var sådan hun havde lagt det hele op, og det var sådan det skulle blive.

Som hun kom tættere på ham lagde han mærke til hvordan hendes ansigtsudtryk havde ændret sig og ærlig talt blev han en anelse skuffet.  Han satte sig op i sengen og et fnys kom fra ham. "Kvinder" kom det fra ham for at bevæge sig hen til hende og tog hende rundt om den ene arm og klemte til. "Hvad skulle alt dette her til for når frygten står malet dig i ansigtet. Har du måske ikke gjort det før?" han fortrød virkelig at han var gået med denne her pige. Godt nok havde hun slået kvinden han var sammen med før halvt ihjel. Men han kunne helt klart finde noget bedre end denne pige der ikke engang kunne sige et eneste ord. Det var for meget for ham så han slap hendes arm og bevægede sig forbi hende. Han skubbede også lidt til hende med sin brede skulder, men han var skuffet. Og ingen skule skuffe ham. På den anden side kunne han jo bare voldtage hende, for det ville han da i det mindste få noget ud af.

Marishka så på manden i sengen der fnøs af hende. Hun havde sådan en lyst til bare at flyve lige i hovedet på ham med det samme, men hun vidste også hun måtte være bare lidt diskret… Hun frøs på stedet som han kom op til hende og greb hendes arm. Det løb hende koldt ned ad ryggen og nu havde han alligevel bemærket at hun var mega nervøs. Hele hendes krop rystede som han slap hendes arm og stødte ind i hende. Hun så sig over skulderen mod ham og bed sig i underlæben og nikkede ”Jo… Det er blot… ” sagde hun som hendes øjne langsomt begyndte at blive violette i stedet for den normale ravfarve. Hun var begyndt at forme sine knive foran sig, eftersom hun endnu stod med ryggen til ham.

Hun bed sig kort i underlæben og vendte sig med front mod sengen, nærmest som om hun forventede han ville nedlægge hende. Ikke det ville gøre noget bedre, for han var formentlig væsentligt stærkere end hun selv var, så han ville være i stand til at holde hende nede. Ganske vidste havde hun sine knive der kunne hjælpe hende, samt hendes telepati, så hvis hun bare sørgede for at holde ørerne åbne og gjorde det så snart han nærmest bevægede sig mod hende, ville han muligvis falde direkte med snuden ned i sengen. Nu ventede hun bare.

Han var allerede træt af denne her pige der mente at hun var noget. Han havde lige brugt en masse krystaller på hende, og så viste det sig at hun ikke ville en skid alligevel. Det var vel bare typisk kvinder! Han fnøs en enkelt gang og tog fat i flasken for at sætte den for munden. Han tog en kæmpe tår af flasken og var ikke engang sikker på om han skulle gå. For muligheden var der jo også i at han bare kunne tage det han ville have. Han satte flasken ned på bordet så den gav et bonk som han satte det. Han tørrede sig lidt om munden da noget af væsken havde ramt ved siden af. Han trak lidt på smilebåndet som hun sagde noget. Han kunne lige så godt tage det han ville have i stedet for at lade en forvirret tøs tro noget andet. For tydligtvis havde hun ikke overvejet konsekvensen af det hun havde lagt op til.

Han trådte et par skridt tættere på hende men stoppede op igen. Hvorfor skulle han egentlig bruge mere tid på hende? Hun var tydeligtvis ikke det værd. Men på den anden side var han tændt, og han ville have det han havde været ude efter hele aften. Nemlig sex! Der var ingen tvivl om at han bare kunne tage hende hårdt og efterlade hende som han ville have det. Det kunne ikke være hans problem. Så han trådte helt hen til hende og lagde en arm rundt om hende for at presse hendes røv imod hans halv erigeret underliv. "Så må jeg jo bare tage hvad jeg vil have" hviskede han ind i hendes øre. Langsomt lod han sin hånd bevæge sig ned imod hendes underliv.

Marishka var nærmest stivnet til stedet som han var kommet over til hende, nærmest som om hun havde glemt hvordan hendes evner virkede. Knivene hun før havde dannet med hendes evne, var forsvundet som han tom omkring hende og pressede hendes røv imod ham. Hun bed sig i underlæben og mærkede hvordan tårerne begyndte at presse mere på. Hånden der gled ned over hendes krop og mod hendes underliv, fik hende til at lukke øjnene, forsøgte at tænke sig et andet sted hen, i håb om hendes telepati ville blive aktiveret, men intet skete.

Hun så alle de dårlige minder for sig, hvordan hendes fader havde misbrugt hende, hvordan han havde solgt hende til den rigmand i Rubinien der også misbrugte hende. Hvordan hun brutalt havde myrdet hendes ejer og hvordan hun nu var endt i kløerne på denne mand.

Hans hånd bevægede sig længere og længere op af hendes lår for at lande på hendes underliv. Langsomt lod han sin hånd bevæge sig ind under stoffet og finde frem til hendes indre. Han stak først en finger ind i hende, for at tage en finger mere. Han var ikke voldsom men han var heller ikke blid. Men hun var slet ikke klar til dette her og det kunne han tydeligt mærke. Hun var knas tør, hvilket bare endnu engang mindede ham om at hun havde lagt op til dette her men ikke ville fuldføre jobbet i sidste ende. Det irritrede ham, så han stak hurtigt fingrene mere voldsomt op hende. Sådan fortsatte han i et par minutter inden han fjernede hånden fra hendes indre og plantede fingrespidserne på hendes klit og kørte i cirkler.  Hans erigeret lem var klemt op imod hendes baller, og han havde lyst til at fri sig fra hans bukser og hive stoffet af hende. For at jage sit lem op i hende. Men det gjorde han ikke endnu, det var for tidligt. Hans anden hånd fandt frem til hendes mave og han pressede hende tættere på ham så hun virkelig kunne mærke hvordan han ville have at dette her skulle ske.

Han var villig til så mange ting, men det var stadig tid til at nå det endnu. Men han havde endnu ikke kunne fange hendes øjne på dette korte møde. Så han havde ingen ide om hvad det var hun kunne gøre og hvad hun var i stand til. Det måtte han vel finde ud af, hvis hun ikke allerede var forstenet af det han gjorde. Han fjerende hånden fra hendes klit for at fjerne hånden fra hendes underliv. Hånden blev kørt op fra stoffet for at trække dem ned. Han befriede sig fra sine egne bukser bagefter, men han fjernede aldrig hånden fra hendes maveregion for at hun ikke skulle slippe væk. Hans lem gav et klask imod hans mave som bukserne blev befriet fra ham. Han pressede sig op imod hende så de nu stod hud mod hud. Så var der kun en ting tilbage, at trænge op i hende om hun var klar eller ikke var klar, det var han faktisk lige glad med.