Efter godt en måned rundt i landet for at indsamle skind, var kommet til ende og Matthew var nødt til at tage til Dianthos for at få lidt penge på lommen igen. Han havde sat Eclipse af og bedt ham opføre sig ordentligt, nu hvor han ikke var der, til at tage vare på ham. Dagen skred stille frem på markedspladsen, folk havde købt nogle af de skind han havde haft med, men han havde stadig to tilbage. Personligt gad han ikke stå på markedspladsen længere, for der var sådan set ret køligt, nu hvor vinteren var over dem. Som han stod og var ved at pakke sine ting sammen og skulle til at svinge sig op i sadlen igen, kom han i tanke om Vlevius’ tilbud om at komme forbi, hvis han var i byen igen. Et smil kom frem på hans læber som han i stedet tog tøjlerne og begyndte at trække afsted.

Matthew vidste ikke hvor han skulle starte med at lede i det øvre distrikt af Dianthos, alt han vidste var, at det var her Vlevius havde sagt han boede. Klokken var gudskelov ikke ret meget, så måske han var heldig at få et glimt af Vlevius i gaderne og så se om han kunne fange ham? Eller skulle han gå fra vindue til vindue og kigge ind? Han følte ikke han kunne gå på en kro og spørge efter det, for det virkede på en eller anden måde forkert. Hesten stoppede og prustede let ”Hvad er der med dig?” mumlede han stille og strøg hånden over mulen. Et suk undslap ham da ”Jeg ved ikke hvor jeg skal starte okay…” sagde han og så på hesten som om den forstod hvad det var han sagde til den. Han begyndte igen at trække lidt i tøjlerne ”Kom nu bare…” mumlede han som hesten stædigt fulgte med gennem gaderne.

De to sværd der stød sammen genlød en smule indefra den halv store baghave. Dagen havde været skud i gang for længe siden, og en af de faste elever var over for gennemfør et sæt af sværdøvelser som han havde trænet sammen med Vlevius i flere uger. Vlevius havde først sat den unge mand at varme op på en dukkerne før de krydsede klinger, nu havde de været i gang i en del timer og Vlevius gave den unge mand lide nye lektier at øve til næste gang før at han igen var alene.

Han forblev i kort tid i baghaven hvorfra at han kunne nyde en god udsigt ned over resten af byen, før at han besluttede sig for at det var for koldt til at stå stille i længere tid. Vlevius sukkede kort inden at han gik indenfor med sværdene, han vendte tilbage udenfor med bedre tøj til kulden. Når han som altid være færdig med undervise, gik han ofte en tur så musklerne kunne slappe af stille og rolig.

Han gik ofte igennem templehaverne før at han gik tilbage imod hjemmet, der vente et varmt bad når han ankom og det var lige den ting der talte mest til ham på den ellers kolde dag.

Fra vejen ned til hans hjem, placerede han de normal rige damer der gik og snakkede om sladder fra paladset. Han lyttede ikke helt til hvad de talte om efter som han havde en smule mere fart på, nu hvor kulden var i gang med at tage til. Han var næsten komme ned til hjemmet da velkendt syn mødte ham på vejen op, Vlevius grinede kort i hans tanker. Han havde lidt glemt alt om det tilbud han havde givet Matthew sidste gang da han var i Dianthos, men det var dog rart at se manden igen.

En irriteret lyd kom fra Matthew som hesten igen standsede ”Vil du have mig til at dø af kulde din idiot? Kom nu.. ” mumlede han som han hang tøjlerne løst over hestens nakke og gik om på siden og lod hånden glide over pelsen til de to skind der var tilbage. Han løsnede dem fra snøren og lå dem over ryggen på hans hest og sukkede kort som han gik op til den igen ”Tilfreds?” sagde han og greb igen tøjlerne og denne gang var der intet problem. Matthew svor at den hest havde den egen mening og måske vidste den hvad dette betød? Næppe.

Han så sig omkring og ud af øjenkrogen fik han øje på Vlevius. Med et smil på læben trak han hesten med sig ”Vlevius” sagde han og bukkede kort hovedet som en hilsen, da han var kommet tættere på. Han havde det stadig anspændt omkring ham, men det forsvandt sikkert med tiden og når de var gemt bag fire mure.

”Matthew” sagde han kort, han lignede en der var træt af det hele og Vlevius var ret sikker på at han var det. ”Jeg havde faktisk glemt at jeg sagde, at du kunne komme her” sagde han kort før at han bandede en smule over den aldrene hukommelse som han havde, ”Men kom med indenfor” sagde han før at han vendte sit blik imod porten til hans baghave og stald huset som der også var til finde et sted omme i hans baghave.

Da de begge var bagved port kunne Vlevius lukke den for resten af verden, så de kunne forsætte videre og tale i fred. ”Jeg havde ikke en forventning om at du ville dukke op her i dag, er der en årsag til besøget?” spurgte han med det samme, ikke har der skulle være en. Det var altid rart med lidt gæster i huset frem for ham alene med de få tjeneste folk som han havde.

Vlevius ventede udenfor stalden til at Matthew kom tilbage fra stalden, han gik tilbage hen over det sne dækkede gæst til sten mure hvorfra at han kunne se ud på byen. Han kunne hør støver i sneen, men han vendte sig ikke om. 

Matthew kløede sig kort i nakken og rettede blikket mod Vlevius. Det måtte være en del af at være menneske, at glemme aftaler? Matthew vidste Vlevius var ved at være en ældre herre, men han håbede, bad nærmest til, at han havde nogle år tilbage at leve i endnu. Et nik kom fra Matthew som han fulgte efter Vlevius gennem porten. Matthew så sig omkring og blev oprigtigt imponeret ”Bor du her alene? Hvordan har du tid til at holde styr på alt dette Vlevius? Jeg kan knap nok tage mig af mig selv og hesten” sagde han og lo ganske kort.

Matthew trak kort på skuldrene ”Jeg var i byen og besluttede mig blot at tage tilbuddet fra sidst op… Og nu står jeg her” sagde han med et smil som han fortsatte ind i stalden. Hovedtøj og saddel blev taget af hesten og hængt over en tværgående bjælke, inden han gik ud til Vlevius igen. Matthew havde savnet Vlevius, men han havde heller ikke lyst til at presse sig på ”Hvis det er et dårligt tidspunkt, kan jeg altid komme tilbage i morgen” sagde han stille og hævede et øjenbryn mod Vlevius.

Vlevius vendt sit blik om imod Matthew da han hørt hans stemme. ”Alene? Hvem har tid til den slags? Jeg bor skam her alene men jeg har tjenestefolk til at klar de fleste af husets tjanser i dagtimerne” han ville dø at hjerte stop hvis han skulle passe alt det alene. Vlevius rystede kort på hoved ”Jeg har ingen elever før om et par dage, så du kan sagtens blive her uden problemer. Jeg tror blot Adela bliver en smule sur over at jeg ikke har givet hende beskeder om gæster” han grinte en smule der efter, Adela var en ældre ordensdame og hun var aldrig glad for ændring i husplanerne uden at hun vidste det på forhånd men det var altid en fornøjelse at drille hende en smule engang i mellem.

Vinden tog der efter til indover baghaven og Vlevius gøs kort, vinter var aldrig et godt tidspunkt når man blev gammel og alle led i hans krop kom næsten med små skrig over kulden. ”Men lad os da gå indenfor, jeg fryser herude” sagde han kørt før han gik hen imod bagdøren der ført ind til køkkenet hvor duften at aftensmad allerede var fuld forberedelse.

Ingen af de to køkken dame sagde et ord da de to mænd trådte ind igennem bagdøren før de gik videre, der efter kom der en lav hvisken i mellem dem.

”Adela” kaldte Vlevius som de kom ind i gangen til hoved døren og måde åbne gange ind til stuen og spise rummet, der var enkelte døre som var lukkede i gangen, men dem gik de blot forbi. En lidt ældre udseende kvinde mødte dem indefra hvad der lignede et konto, hendes røde hår havde flere tegn på alderdom og de mange rynker i ansigtet fik det til ligne at hun havde været aktiv i sit job i alt for mange år.
”Vlevius” sagde den ældre skrappe stemme ”Har de nu gæster igen uden at give besked om det?” hun rynkende med brynene som hun så på dem begge i et halv irriteret udtryk. ”Det var uforvente besøg, men jeg gætter på at det ikke vil forstyrre de daglige planer?” sagde han kort. Han hørte hende godt sukket selv hvis det var den stille slags, ”Det er fint nok, men det er sidste gang” sagde hun før at hun gik forbi de to mænd ”Jeg lad resten af tjenstefolket vide at de skal så deres gæst til rådighed, middagen er klar ved solnedgang” sagde hun før at hun for lod dem begge.

Vlevius gjorde tegn til at de kunne går videre uden at de ville blive forstyrret mere, han gik ind i stuen hvor der var tændt op i pejsen for varme hele huset op. ”Jeg vil ikke hvad du vil fortrække at tag et varmt bad eller blot snakke?” sagde han med smil, nu hvor de var alene til at kunne tale samme ville han ikke selv holde sig tilbage for lidt nærkontakt. 

Matthew smilede for sig selv ”Hold da op.. Jeg kunne heller ikke se det for mig… At du løb rundt som en hovedløs høne. Taget din alder i betragtning, så skal du efterhånden også til at passe på dig selv” sagde han med et skævt smil på læberne. Matthew kunne formentlig ikke holde til at skulle miste Vlevius også… Nu var hans ekskone jo død, den anden boede i skoven og sønnen med hende… Mens datteren var et eller andet sted i landet. Vlevius og hesten var nogle af de eneste han havde tilbage og han ville for alt i verden ikke miste dem.

Matthew gik med Vlevius gennem baghaven og så han gøs. Et skævt smil kom frem på hans læber som han trak sin pelskappe af og lå omkring Vlevius’s skuldre ”Her” sagde han med et blidt smil på læberne. Ak ja, mennesker og kulde. Jo Matthew syntes der var koldt, men sikkert ikke i samme omfang som Vlevius gjorde, men alligevel fulgte han efter og de kom indenfor. Matthew nikkede kort som en hilsen til kvinderne der stod da de kom ind. Han kunne godt høre de udvekslede ord, men hvad der blev sagt var han ikke sikker på, det var i teorien også lige meget.

Som de gik gennem huset, lod han blikket glide over omgivelserne. Han boede smukt og Matthew kunne godt forstå Vlevius havde brug for tjeneste folk, nu hvor stedet var så stort. Som de stod overfor Adela, lod han blikket glide mellem de to. Han kunne ikke helt lade være med at smile for sig selv, at der var en kvinde der nærmest skældte Vlevius ud, var et syn for guderne. Matthew bukkede hovedet mod kvinden som hun passerede dem og forsvandt.

Matthew fulgte efter Vlevius ind i stuen og han trak på skuldrene ”Altså et bad ville nok ikke skade… Sidst foregik i en å… Og det var altså… koldt, koldt” sagde han efterfulgt af et grin inden han fortsatte ”Du skal være velkommen til at sidde der ude sammen med mig, så kan vi altid snakke, hvis du vil naturligvis” sagde han med smil på læben. Det var ikke fordi Vlevius skulle tvinges og det var heller ikke fordi han forventede at han hoppede i vandet sammen med ham, han kunne sagtens sidde på en stol mens Matthew selv sad i badet.

”I min alder, næh så aktiv er jeg nu ikke” han ville ønske han kunne være mere aktiv i henhold til holde styr på hjemmet, men det ville blive for meget for den halv trætte gamle krop som han havde. Vlevius kunne holde det lille grin helt tilbage da Matthew nævnte hvordan at han tog sit bad i en kold å, han kunne lige forstille sig hvordan at det så ud.

”At du gider bade i det fri på denne tid af året er nu modig nok, jeg ville skrige som kvinde hvis jeg blev smidt i vandet nu” han var ikke god til kulde, det påvirker hans skader på helt andre måder end hvad han ville indrømme overfor andre. ”Men du skal være fri til låne mit badværelse” sagde han træk kort i en af Matthews hænder før at han ledte dem begge op på etagen over stuen ind på hans private soveværelse.

Der var tilknytte et badværelse med let adgang til kogt vand, så han altid kunne varme op når han havde brug for det. Vlevius smed vesten som han havde på fra sig på sengen før at han gik videre ud på badværelset, han trak op i de mørkeblå skjorte ærmer før at han gik i gang med fylde badet med vand til Matthew.

”Har du oplevet eventyr ude i den store verden?” sagde han i mens at han fyldte vand op.

Matthew sendte ham et kækt smil. Nej han vidste godt at mennesker ældedes anderledes end dæmoner ville og han måtte indrømme, at det på en eller anden måde gjorde ondt at vide at Vlevius skulle her fra, formentlig længe før han selv skulle, så derfor kunne de vel lige så godt få det bedste ud af den tid de havde sammen?

Han trak på skuldrene "Nu skal du huske jeg er dæmon... Jeg mærker ikke kulden på helt samme måde. Jo bevares det er koldt, men det er næsten absurd forfriskende" sagde han med et lille smil på læben. Smilet blev erstattet af et grin da Vlevius sagde han ville skrige som en kvinde, men kommenterede ikke på det. Matthew smilede kort til Vlevius som han talte mens de gik gennem de forskellige rum for at komme til badeværelset "Det takker jeg bestemt ikke nej til" sagde han og studerede omgivelserne. Matthew var ikke overrasket over Vlevius's måde at bo på, for som han selv, var stedet fuldkommen stilfuldt og rent. 

Matthew lod blikket falde på sengen og vesten som Vlevius netop smed og måtte synke den lille klump han havde i halsen. Matthew var normalt ikke nervøs omkring ham, men nu havde det også været noget tid siden han havde set Vlevius, plus Matthew havde fået et par ar siden, samt han endnu havde et sår der ikke var helet ordentligt endnu. Han så efter Vlevius som han gik på badeværelset og gik med ham. 

Et smil kom frem på hans læber "Hvis du ser bort fra et mindre overfald og sammenstød med nogle ulve... Så har jeg været i Balzera, super smukt sted" sagde han med et smil på læberne. Langsomt begyndte han at løsne snorren der var i skjortens halsåbning og trak den overhovedet og trak skjorten over hovedet og lod den falde til jorden. Vlevius havde alligevel set ham i bar overkrop et par gange efterhånden, så det var ikke noget han tog specielt tungt. Hans blik rettede sig ned mod remmen der sad i hans bukser, som han begyndte at løsne den også, men uden at lade bukserne blive trukket ned. Med et skævt smil på læberne så han på Vlevius "Hvad med dig? Er der sket noget spændende i byen?" spurgte han og så på karet med vand og kunne næsten allerede mærke varmen give hans krop liv. 

Badværelset var indrette til at det var lettere at opvarme vand til når selv havde brug for en time til at slappe af i, Vlevius gik selv hen for tænde ildstedet så der kunne varmes vand op til badekaret. Det tog et par omgange før at karret var fyldt op med varmt vand vendt hans sig rundt til synet af Matthew i bare overkrop, han kunne ikke lade være med stirre lidt på manden. Det overraskede ham ikke at dæmonen havde den samme fysisk som altid, hvor imod at hans var noget af et arbejde at vedligeholde.

Selvom om de begge havde set hinanden før nøgne, var det dog altid nydelig syn at se Matthew nøgen. Om det så var varmen fra at se på Matthew eller fra hjerte som kom til slå lidt hurtig var der ikke tvivl om at smilet som han kom fra, kom fra et varmt sted.

Han koncentrerede sig igen om at finde orden.

“Jeg kan nu stadig ikke forestille mig at blot mig for naturen, især ikke når det er koldt,” måske var han blev en smule scremish efter mange år inden døre, det havde været år siden at han sådan rigtig levede ude på vejen. Et lille grin kom fra ham “Efter at jeg har slået mig ned her, er jeg nok bare blev glad for at bade inden for husmur, jeg har ikke levet ude på landevejen i mange, mange år, eller ikke i længere tid,” det var snart fem eller seks år siden at han havde bosat sig fast i byen, og på den tid skete der mange ting.

“Udover at blive tvunget i jorden af unge elever, sker der ikke mange ting her for tiden. Eftersom at Kiles orden ikke længere har kontrol over byen, er alting blev henholdsvist normalt igen, det lige før at jeg har savnet andet end mennesker i byen” indrømmede han “Selvom udfordring i at komme ned til kro i mørket med de udvide patruljer nu var en god udfordring,” Vlevius kunne godt savne det lidt, han var blev super godt til teleporter sig rundt omkring indenfor kort afstand, de hev gamle evner frem som han ikke havde haft brugt i god del år. 

Vlevius kunne godt forestille sig at syden var et rart sted alt efter årstiden, nok ikke lige når det var sommer, men på andre tidspunkter. “Jeg må ud og leve livet lidt mere, i sted for være her så meget” sagde han. Han blev betalt godt som lære, men han havde nu også pengene til rejse for, hvis han ville.

Matthew bemærkede godt hvordan Vlevius nærmest stirrede på ham. Ikke at det gjorde ham noget, men manden der altid havde haft så meget selvkontrol kunne alligevel ikke tage øjnene fra ham? Det morrede ham på en eller anden måde, men på samme måde var det vel en indikator på, hvad de lavede da de begge havde været yngre, stadig kunne vække minder. Tanken varmede selv Matthew. Han kunne ikke lade være med at smile lidt for sig selv som Vlevius forsøgte at samle sig selv og koncentrere sig om samtalen.

”Nu kan man også sige, at du befinder dig mest inde på denne tid, som normale personer nok også ville gøre… ” sagde han og så betænkelig ud ”Men nu er jeg jo ikke helt normal” sagde han og lod et let grin undslippe ham. Han nikkede anerkendende til Vlevius’s ord og sendte ham et smil ”Jeg må også indrømme at jeg på mine ældre dage, har fundet nogle badehuse i stedet for at skulle bade i en sø eller et åløb. Jeg kunne holde til det da jeg var ung, men det kan jeg ikke just prale af, jeg er længere” sagde han og lod igen et mildt grin undslippe ham.

Let skar han en grimasse som Kiles Orden blev nævnt ”Årh ja, dem har jeg godt hørt der skulle have været lidt bøvl med… Men det er godt de blev vippet af pinden, så man kan få et -normalt- liv igen… Sådan da” sagde han med et blidt smil. Selv havde Matthew ikke stødt på så mange af Kiles Orden, men når han havde været i byen, har han godt kunne fornemme hvor anspændte folk havde været, men denne gang, var det bestemt væsentligt bedre. Let hævede han et øjenbryn som Vlevius nævnte at det var en god udfordring at tage til kroen ”Så du leger stadig med ilden, hva?” sagde han med et kækt smil på læberne.

Matthew lod bukserne falde til jorden underham og han trådte ud af dem, hvilket kun efterlod ham i de mørke underklæder. Han rettede blikket mod Vlevius og trak let på skuldrene ” Om sommeren er det ulideligt dog… Men på denne tid er det nu meget rart at komme væk fra kulden. Jeg kunne tage med dig der ned, hvis du ønsker” sagde han med et smil på læberne før han vendte sig rundt og trak underklæderne af. Matthew var nu helt nøgen, men det rørte ham egentlig ikke det store. Nu måtte han bare vente på at karret var helt parat.

“Det er sandt nok,” han var mere indenfor når det var efterår og vinter, som alle andre foretrak Vlevius en varm stue over en kold gade, med mindre at der var god årsag til går udenfor villig. “Hmm, er mit hus da ikke godt nok til at fungere som badehus?” kom det fra ham med et smil. “Du ved da, at du altid kan komme her og sove i en varm seng, når du har lyst,” han lød altid en dør stå åben for Matthew.

“Det vil kunne at lege med ilden hvis de kan fange en?” der var ingen fra Kiles orden som havde været i stand til fange ham når han var ude om natten, men han var også klog nok til bruge hustagene hvis han kunne til at komme rundt, samme med skyggerne. “Jeg har endnu ikke mødt en mand eller kvinde som kunne slå mig i kamp, men nu er mit forsvindings trick også blev ret godt med tiden,” han indrømmede gerne at hans teleportation var blev bedre med tiden, men at det også var mere anstrengende at komme rundt på den måde.

Men Vlevius lod dog stemning skifte over på mere varme emner.

“Ih guder er du blev mere af vanskabning siden at du var her sidste?” kom det fra ham, han lagde hænderne på Matthews krop blot for tjekke efter og for mærke hans kropsvarme. “Jeg er næsten skuffet nu, jeg havde forvente at du måske havde en tredje balle eller andet sær at finde frem til..” sagde han som han tog ham lidt på røven. Da han trak hænderne væk igen lave han en skuffet tsk tsk lyd, “Og her havde jeg forvente at finde noget nyt og spændende,” indrømmede han i den mest flaske skuffe tone som han kunne lave. 

Vlevius kunne lade vær med grine lidt, “Jeg forestille mig nu, dig ned ved en kold sø imens at du laver små pigeskrig over hvor koldt vandet er på den her tid af året,” han drillede ham grundig med de farverig kommentarer. Han slap dog drilleriet til fordel for et kys eller to på Matthews brystkasse, han smilede varmt.

“Jeg har faktisk selv en lille overraskelse, hvad vil du sige til at jeg deler badet med dig når jeg lige har hente en god flaske nede fra kælderen, det tager kun et par sekunder før at jeg er tilbage igen,” sagde Vlevius med et wink, han koncentrerede sig og badeværelset og Matthew blev udskiftet med den mørke vinkældre, som han ikke kom nede i alt for ofte. “Hmm,” kom det fra ham, uden ordentlig lys var det ikke helt til vide hvilken flaske der var hvad. Han gad dog ikke skulle tilbage op og finde et lys, så det blev til den nærmeste flaske og et par vinglas fra køkkenet på vej op igen. 

Igen stod han i badeværelset med de to glas og flasken under armen, “Jeg tror aldrig, at jeg har sagt at jeg kan det her, bevæge mig fra lokale til lokale med tankens kraft,” ved siden af badekarret var der et lille bord med plads til sæber og hans egne bøger når han foretrak længere tid i ro. Der var præcis plads til at der lige kunne være to glas og en flask mere før at det blev problematisk mere flere genstande på bordet.

Matthew kunne godt forstå at folk søgte ind når det begyndte at blive koldt, det burde han nok egentlig også, måske endda slå sig ned et fast sted? Et let grin undslap ham som han så på Vlevius ”Jeg ville gå så langt som at sige det er bedre. Men du ved også at jeg ikke har lyst til at være til besvær” kom det fra ham. Inderst inde ville Matthew egentlig ønske han besøgte Vlevius oftere, men han vidste også at selv han havde ting og se til og folk at træne. Bevares så kunne Matthew sikkert stå på sidelinjen og sikkert være i stand til at hjælpe med teknikker eller lære eleverne andre ting som Vlevius måske ikke kendte til.

Let trak Matthew på skuldrene ” Det kan der jo være noget om” sagde han med et smil på læben. Selv havde han været nødt til at gå i dække om natten grundet Kiles Orden, eller også red han ud i Vesterdalene, for der var der ofte ikke mange mennesker der ville begive sig hen, grundet varulve flokken der befandt sig derude. Et kækt smil kom frem på hans læber ”Forsvindings trick? Teleport… Ak ja jeg kan forestille mig at det er som et es i ærmet. Kunne jeg godt bruge nogle gange tror jeg…” sagde han og lod et svagt grin undslippe. Matthew kunne uden tvivl godt have brug for at kunne teleportere sig fra tid til anden, for af en eller anden grund, var han altid offer for tyve eller folk der forsøgte at tryllebinde ham. På samme tid kunne han næsten forestille sig det tog en del energi og der var trods alt ikke nogle af dem der var helt nye længere.

Matthew lod et grin undslippe ” Vanskabning? Nej, måske et par ekstra ar her og der” sagde han og kom af med et fnys ”En tredje balle… Altså jeg kunne i teorien have horn, hale og vinger… Men jeg valgte den her krop i stedet… Forestil dig hvad halen kunne” sagde han med et lumsk smil på læberne som han blinkede til Vlevius. Et kækt smil fandt vej til Matthew’s læber som Vlevius lod hans hænder finde vej til hans røv. Det var længe siden han havde haft det sådan her og så med Vlevius… Matthew svor hans hjerte stoppede et øjeblik.

Han hævede et øjenbryn ” Altså jo gu er det koldt, men det er ikke fordi jeg skriger som et lille barn” sagde han og grinte lidt selv. Hans hænder fandt vej til Vlevius’ nakke og han lænede sig let frem og placerede et kys mod hans pande. I guder hvor ville han ønske han kunne stoppe tiden…

Matthew så ned på Vlevius der var lidt lavere end ham selv ”Mhm, det syntes jeg bestemt lyder som en god ide” sagde han og sendte et wink tilbage. Han gik over til karret og stak en hånd ned i den smule vand der var kommet og smilede let for sig selv og ventede på Vlevius ville komme tilbage. Matthew svor han ikke havde hørt ham gå på noget tidspunkt, ikke så meget som en lyd.

Som han hørte Vlevius tale, rettede han blikket mod ham med et hævet øjenbryn ”Hvis du har, har jeg i hvert fald glemt det… Men da du snakkede om dit lille… Forsvindings trick inden du gik, kunne jeg ligge to og to sammen” sagde han og blinkede til ham. Han vendte sig mod ham og satte sig på kanten af karret og ventede ”Jamen dog, hvad bliver det næste, hmm?” sagde han med et kækt smil på læberne.

Et fnis kom der fra Vlevius læber, og han kunne ikke lade være med at smile. "Den eneste her, som ville finde det besværelig er Adela, og det endda kun hvis du kommer og gå som vinden kalder. Hun kan ikke lide hvis der ikke er et fast system, men hvis du bare er her hver dag som gæst brokker hun sig næppe," det ville blot være en fornøjelse nu hvor alle trak indenfor i varmen, da han ikke selv havde familie som besøgte ham her, og han tog ikke selv længer på turene ned for se familien mere.

"Midvinter festlighederne her, er desuden værd at blive her for. Jeg for ikke besøg af andre end mine elever, og det kunne på særlige dage, så resten af tiden har vi for os selv," selvskab brokkede han sig selv ikke over, at vågne om morgen med en person man kendte var langt mere ideelt end at gå ud om natten for finde selvskab som han ikke engang kunne tage med tilbage.

Matthew fortælling om Kiles Orden havde store genkendelse her. Personlig var han ikke sikker på, hvad han skulle synes om dem. Men deres kontrol over alle steder, var noget som havde gjort alle trætte. 

"At kunne forsvinde fra byvagter, har sin fordel, især ved et klassisk kro slogsmål," eller når man bare havde brug for en hurtig udgang. "Men smidigheden og ynge, det har jeg altså meget af mere," en smuk landing gik over hans evner nu, men menneske kroppen var heller ikke helt så holdbar. "Jeg misunder dig der, i dæmoner har ikke problemer med alderdom som vi mennesker har," lidt snyd var det, at Matthew ikke skulle kende de helbredsproblemer der kom med alderen, eller måske kendte han selv nogen af dem. 

Det kunne undgås, at munden blev åbnet en smule ved tanken om hvad Matthew kunne hvis han havde en hale? Ikke at Vlevius selv havde set den, men der var en første gang for alting. "Jeg husker ikke, at du nogensinde har vist mig en hale. Men kommer den på tale, så der jo altid en først gang," det gav ideer og mentale billeder som ikke kun give andet en smørret smil. "Men du benægter heller ikke at jeg kunne have ret i den tredje balle siden sidste?" kom det kort efter, han ville nok aldrig stoppe med snakke om det hvis der var en sandhed. "Måske skulle jeg mærke efter?" og fingrene tog fat, og med hvad måske kunne svare til et seriøst udtryk, lod han hænderne udforske i kort stilhed. "Hmm, yderest interessant," sagde han med det samme udtryk, "Jeg tror faktisk der tale om noget," men inden der kom en afgørelse blev han kysset på panden og der kom en blød lyd fra hans hals. 

Med flasken på plads på det lille bord ved siden af badet, kunne han selv trække ud af tøjet. "Hvis du forventer et show, bliver det nok ret smagsløst," indrømmede han kort. At kunne tage tøj at på en sensuelt måde havde aldrig været hans stærke side, og på en kølig aften komme det nok heller ikke på tale. 

I og for sig ville Matthew ikke have noget imod at være gæst hos Vlevius hver dag, men på samme tid, ville det sikkert også ende med at være en ret anspændt stemning, specielt hvis Eclipse endte med at være der, af den ene eller anden grund. Et skævt smil fandt frem til hans læber som han så på Vlevius ”Er du sikker på hun ikke ville blive træt af det i sidste ende?” sagde han som smilet trak sig og blev mere kækt.
 
Dæmonen hævede et øjenbryn og lo kort ”Det siger du kun fordi du ønsker at se mig i et eller andet fancy.” sagde han kækt. Han kendte godt til Midvinter festen, men havde aldrig deltaget, da han ikke just havde det mest passende tøj til sådan en lejlighed, men det kunne han vel få? Han havde trods alt penge og et ok, men simpelt sæt tøj var vel til at købe et eller andet sted?
 
”Dig i barslagsmål? Ja så har jeg også hørt det.” sagde han med en klukken i stemmen. Matthew kunne slet ikke se Vlevius i et slagsmål, måske fordi han efterhånden var en mand oppe i årene. Han lyttede til hvert ord der blev sagt og nikkede på passende tidspunkter og som Vlevius nævnte han misundede ham, trak Matthew svagt på smilebåndet ”Misunder mig? Tsch… Der er intet at misunde os dæmoner over. Vi har andre ting der plager os.” sagde han og sukkede. Her hentød han selvfølgelig til det med at skulle adlyde en person, hvis de kendte hele dæmonens navn.
 
Matthew rystede kort på hovedet ”Mindes heller ikke du endnu har set eller mærket den.” sagde han med et kækt smil på læben. Han havde nogle tricks han kunne med den hale, men som Vlevius selv sagde, så var der en første gang til alting og på et eller andet tidspunkt, skulle han nok få lov. Det havde dog efterhånden flere hundrede år siden han sidst havde brugt hans oprigtige form. En klukken undslap ham som Vlevius igen nævnte den tredje balle ”Du skal være velkommen til at tjekke.” sagde han med et smørret smil. Nej han havde ikke fået en tredje balle, ikke hvad han vidste, for skulle den være kommet over de sidste par timer. Et kækt smil kom til syne på dæmonens læber som Vlevius fik et seriøst blik og begyndte at lade hænderne udforske ”Jah, måske der er noget om snakken?” sagde han og hævede let et øjenbryn, endnu med det kække smil på læberne.
 
Matthew hævede et øjenbryn mod Vlevius som han begyndte at klæde sig selv af. Han gik fra karret og over til mennesket og lod blidt hans hånd tage om hans kæbe ”Det betyder intet… I mine øjne ældes du med ynde.” sagde han og lænede sig ned mod Vlevius og lod deres læber mødes.