Log ind Opret bruger
Lysets Dronning
Krystalisianer

Retmæssig God
Race: Menneske
Alder: 50 år

Skaber: Plotmaster

Det Første Rådsmøde



Rådssalen var et sidegemak til Riddersalen. Noget mindre i størrelse, indrettet med et rundt bord af fintpoleret træ, omkring hvor rådsmedlemmerne kunne sidde og tale. Væggen var prydet af et enkelt stort maleri af Kong Aldemars kroning. Det vestvendte vindue var med udsigt til labyrinthaven, hvis velklippede, grønne hægge snoede sig ind og ud mellem hinanden.

Dronning Isanne var allerede ankommet til salen, flankeret af sin ældste, trofaste rådgiver, Aurelius. Han havde sølvgråt skæg, der næsten gik ham til livet, og et alvorligt ansigt dækket af et væv af fine, små rynker. Både han og Dronningen så ud til at være ældet gevaldigt i de seneste år.
Den ældre herre blev stående, mens resten af Rådet ankom og tog plads ved bordet på opfordring fra Dronningen. Da alle havde taget plads og landets herskerinde havde nikket i hans retning, rømmede han sig og begyndte med sprukken stemme:

"Velkommen til Det Første Møde i Lysets nye Råd."

Først skulle alle formaliteterne på plads, og hvert rådsmedlem blev præsenteret med de korrekte titler, inden der blev sagt yderligere. Herefter præsenterede den ældre mand Rådsmødets dagsorden.

"Det første .. ahem .. punkt på dagsordenen er, hvad der fremover skal hænde Kiles præsteorden. Visse, ahem, elementer i Dianthos ser dem gerne ganske eksluderet fra byen og deres orden lukket ned for bestandigt. Der menes, at vi fremover selv kan begrave vore egne døde.."

"Modargumentet er naturligvis, at Kiles præster altid har haft en position i vort samfund, og at det var nogle få korrupte individer, der ahem.. var skyld i de store ødelæggelser, Ordenen påførte vores alliancer.
Såfremt Kile stadig skal have en plads i vort samfund, er det vigtigt, at der kan findes en ypperstepræst eller -præstinde, som vi kan stole på."


Den ældre rådgiver havde et pergamentstykke mellem hænderne, som han læste dagordenen op fra. Han gjorde en længere pause for at give rådsmedlemmerne tid til at tænke.

"Det næste punkt, der bør tages op i Rådet, er de rygter, vi har hørt omkring Mørket. Flere kilder vidner om, at de forladt deres skjulested i Riget Kzar Mora, og er søgt mod nogle nye .. ahem .. ubeboede øer.
De ahem økonomiske ressourcer er desværre begrænsede, og det bør derfor vurderes, om Lyset bør sætte ekstra forsvar ind langs kysterne, eller om vi bør udruste Flåden yderligere.."


Rådgiveren afsluttede med en tør hosten, og hans blik gled rundt på de forsamlede. Der var flere blandt rådet, som vidste en del om krigsstrategi, og det forventedes at de havde en del at byde ind med i denne sammenhæng.
Den ældre mand foldede omhyggeligt pergamentet sammen med lange, krogede fingre, mens Dronningen tog til orde:

"I har hørt dagsordenen, og kan nu tale - en efter en. Hvis I har noget yderligere på hjerte, der skal tages op i Rådet, så er dette også tidspunktet for det." Hun satte sig igen og glattede skørterne. Det første medlem af Rådet kunne nu tage ordet.
...

Dette er en plottråd for Lysets Råd.
Følgende rådsmedlemmer er inviteret til Rådet:

Sir Baldwin Adler, General for Lysets Hær
Admiral Bastian Simmons, Baron af Havnedalen
Reina Aldemar, Yppesterpræstinde af Isari
Godric Æthelwulf Baradur Osgarson, Than af Riget Dragorn
Daeralda Yára Skyggeløv, Elverlys Stemme
Leonora Viktoria Falka Arys, Fyrstinden af Arys
Verona Lissandra Aleera af Isenwald, Fyrstinden af Isenwald
Iorvo af Ernyell, Fyrsten af Ernyell (NPC)
Sephyran IV af Kazimi, Fyrsten af Kazimi (NPC)
Emile de Pompadour VII, Fyrsten af Pompadour (NPC)

/ Lysets Dronning, Herskerinde af Krystallandet /



Lysets Dronning styres af Admins efter behov og fungerer mest som en NPC.
Ønsker du af plotmæssige årsager en tråd med hende, så kontakt en admin.

Reina
Krystalisianer

Retmæssig God
Race: Engel
Alder: 89 år

Skaber: Helli

Reina havde taget et par præstinder med sig op til Krystalpaladset, men havde efterladt dem udenfor rådsmødet. Desværre var hun vant til at de kunne supplere med de passende navne til ansigterne, når hun ikke kunne genkende dem, men hun måtte bare håbe at de havde faste pladser, og hun med tiden ville have nemmere ved at genkende de forskellige folk ved bordet. Det var dog især menneskerne hun havde svært ved.

Hun var iklædt sine hvide præstinderober, med et simpelt guldbælte om hofterne, og en kæde om halsen, hvor Isari's symbol hang i. Det lange lyse hår hang ned af hendes ryg, og i dagens anledning havde hun trukket vingerne ind til sig. Det var stadig ikke en ting hun havde vænnet sig til.
Hun var der i god tid, og tog plads som hun blev budt ved bordet. Hun nikkede og hilste venligt på dem der kom ind, og ellers ventede på at det skulle starte.

Da Aurelius var færdig med at tale, tog hun selv ordet. "Jeg har desværre ikke meget at sige om flåden, jeg mener at dem der kender til vores kapacitet på den front, bedre kan bedømme det," hun nikkede hen mod hvor hun mente stemmerne for deres hær og flåde sad.

"Til gengæld står det med Kile præsterne mig meget nær," forsatte hun så. HUn var en af dem der havde kunne føle det på sin egen krop, og som en del af Den Hellige Bydel, havde hun gået tæt op af Kile præsterne og også Ordenen da den havde været at finde i byen.
"Kile har altid været en del af vores liv, og jeg har gennem årerne kendt op til flere gode præster og præstinder der fulgte hende. Selvom vi, i Isari katedralen, sagtens kan overtage begravelserne, så sidder det ikke rigtig for mig. Kile er blevet misbrugt i sit navn, og det er hende der leder os ind i det næste liv, og derfor ser jeg det nødvendigt at dem der tror på hende, og ønsker at vie deres liv til Kile, skal have ret til det. Naturligvis vil jeg også mene at den næste ypperstepræst eller præstinde skal vælges med omhu." Hun tog en pause for sig selv, og knugede sine hænder under bordet. "Vi må i stedet for tage de nødvendige foranstaltninger til at en korruption på baggrund af vores religion ikke sker igen." Hvilke foranstalninger det skulle være kunne Reina ikke sige på stående fod, men i det mindste havde hun fået sagt det hun havde brændt inde med.

Leonora Viktoria af Arys
Krystalisianer

Retmæssig God
Race: Menneske
Alder: 46 år

Skaber: Dragonflower

Leonora ankom til tiden, og udvekslede et par høfligheder med de af råddet hun kendte, inden hun satte sig. Hun var klædt i grå, statlige nuancer, med detaljer i guld der varmede hendes ensemble op, som stråler af sollys der brød gennem en grå, regnfyldt himmel. Ved hendes side havde hun, som altid, sin stok.

Opmærksomt lyttede Frystinden som dronnings rådgiver talte, og lod de mere frembrusende tilstedeværende tale, inden hun selv tog ordet. "Jeg må erklære mig enig med Ypperstepræstinden. At udskille Kiles troende yderligere vil kun drive en kløft i befolkningen, og sætte en farlig præcedens. Desuden, selvom De så ydmygt var parat til at tage ansvaret for de døde på Dem, bør vi ikke bebyrde Isaris troende mere. De har trods alt allerede flere nye ansvarsområder at tilse" pointerede Leonora roligt. Lysets hær var allerede sat til at svare til Isari, og det ville ikke gøre meget gavn hvis magten blev decentraliseret fra Kronen, blot for at blive centraliseret under Isaris kirke i stedet, hvor lyst og helligt det end var.
Leonora vendte sit blik mod den udvalgte stemme fra Elvernes folk. "Må jeg foreslå vi vælger en af elvernes folk, hvis en sådan kandidat findes? Det ville ikke blot styrke alliancen, men lige så vel styrke folkets tro, og forsikre de af elverfolket der gjorde deres liv i Dronnings rige, at det er sikkert at vende tilbage" foreslog hun Daeralda, inden hun vendte sig blik mod resten af forsamlingen "Hvis ikke, så kan jeg fremsætte Tarrik Arys som kandidat. Han er en from mand, velkendt af flere her, og kan uden tvivl gøre positionen ære" det var ikke et politisk stærkt slag at fremsætte en kandidat af egen familie selv, men der havde ikke været tid til at forhandle for at få en anden til det, og for nu var det vigtigere at finde en velegnet kandidat, end at redde den smule ansigt.

Leonora lod diskussionerne fortsætte, til de nåde det næste punkt på dagsordenen.

Fyrstindens blik faldt på Generalen og Admiralen. "Jeg er desværre ikke opdateret på hærens tilstand, men hvis den er af en parathed, hvor det kunne være muligt at slå Mørket for fode kunne en oprustning komme på tale" hendes fingre trommede over grebet på hendes stok "Men Riget har just gennemlevet den ene krise efter den anden, og vi kan ikke risikere folkets sikkerhed og velstand over rygter" hendes blik lod mod dronningen, men var respektfuldt sænket "Desuden kender vi endnu ikke de fulde omkostninger af Deres Majestæts gavmilde løfte, om at kompensere alle de berørt og forflyttet af Kiles Orden". Leonora kunne kun beundre dronningens beslutsomhed, og evner til at give hendes folk verden, mens hun knap kunne stå på sine egne ben efter sin tilfangetagelse.. Men det var nu deres, rådets, ansvar, at sikre de løfter givet, kunne blive holdt.