Log ind Opret bruger


Antal posts: 67
Oprettet: 09.06.2018
Status: Aktiv
Grupperang: Lysets Admiral
Skaber: Dew

Posting-statistik: [Se karakterens posts] [Se karakterens emner]
Mest aktive forum: Ude På Vandet
Mest aktive emne: Slaver og flåden
Fulde navn: Bastian Simmons. Kaptajn Bastian Simmons.
Kaldet: ”Kaptajn Simmons”, ”Admiral Simmons”, ”Onkel Bastian”, ”Bassemand”, ”Uduelige sømand”, "Baron".
Alder: 42 år
Fødselsdag: 7. marts 1977
Køn: Mand
Tilhørsforhold: Retmæssig Neutral
Tro: Lysets Dronning.
Erhverv: Admiral i Lysets Flåde / Baron af Havnedalen
Race: Menneske
Højde: 181 cm
Vægt: 80 kg
Når man ser på Bastian i dag, kan det være meget svært at forestille sig, at han er den samme afpillede knægt med karseklippet hår og laset tøj, der blev samlet fra østkysten, for siden da har han ikke kun vokset i hvert fald en god håndfuld centimeter i vejret, men han har bestemt også fået pålagt nogle imponerende muskler. Bredde skuldre og bred hals. Der bliver også ofte smidt jokes omkring om, at han har et større bryst end nogle af ungmøerne. Der er ikke den helt store mængde sul på hans muskuløse krop grundet hans fysisk hårde arbejde, så han er ikke den mest behagelige at kramme sig ind mod. Samtidig siges det, at hans kantede kæbeparti kan skrælle kartofler med dens skarphed. Resten af hans ansigt er også noget kantet med en lige næse klasket midt i det hele og fremhævede kindben. Og som prikken over i’et er han velsignet med et set venlige brune øjne. Det højre har en smule mere blankt overflade, eftersom det er falsk.
Tværs over hans ene håndflade strækker der sig et rødt mærke, der har været vedvarened siden hans unge dage.

Bastian viste sig også at være en meget behåret mand. I sine unge dage - suk - sørgede han altid for at være glatbarberet, men som årene gik, fandt han glæde i sine skægstubbe. Længden på hans skæg og bakkenbarter har det dog med at skifte fra hver gang, man ser ham. Det eneste konstante er hans lange bevægelige lokker af hår på hovedet. Aldrig kunne han drømme om at lade sig blive karseklippet igen! Og selvfølgelig andet kropsbehåring.

Alt i alt er han som en omvandrende definition af den stereotypiske skovhugger med en smule hulemand stryget ind i blandingen.
Magisk evne (1): Aladrios’ forbandelse.

Bastian har siden han kunne huske, haft evnen til at danne et link mellem ham selv og en anden - for det meste - selvvalgt person, hvorpå han deler sine skader og smerter, der bliver påført efter forbindelsen er blevet skabt. Desværre er går det ikke kun den ene vej. Han vil opleve de samme snit, spark og slag, som sin modstander oplever lige så meget som hans modstander ville opleve de samme, som han oplever. Det til sige, at skærer han en linket modstander med sit sværd, hvis han ligeledes få såret, som han netop har givet, hvilket gør det meget problematisk at have linket med en under direkte kampsituationer, og han tage oftest kun sin evne rigtigt i brug i desperate situationer. Skaderne forsvinder heller ikke bare efter forbindelsen er blevet brudt. Og han kan kun opretholde et link med en person ad gangen.
Dygtighed til at kontrollere evne: 5
Magisk evne (2): Den korte og enkle forklaring er, at han kan få sin krop til at svæve, hvis blot han holder vejret. Den længere og mere komplicerede forklaring, er hvordan han i princippet besidder evnen til at fraskille de forskellige partikler i luften omkring ham og på den måde nøjes med at kun inhalere nogle af komponenterne, så som helium, der giver ham effekten af at være nær vægtløs. Eftersom at helium kun udgøre en lille del af indåndingsluften, stiger han til hans glæde ikke til sky med særlig høj eller ukontrolleret fart, men teoretisk ville han kunne fortsætte uendeligt op, hvis han altså kunne holde vejret uendeligt. En anden kendt og brugbar fordel ved hans evne er, at han også kan fraskille luftbærende giftstoffer fra den luft, han trækker ind.
Dygtighed til at kontrollere evne: 7
Der er ingen tvivl om at Bastian er en festlig type. Han er en håbløs romantiker, en charmetrold og – sidst men ikke mindst – et forvokset barn. Udadtil giver han ikke udtryk for at tage noget omkring sig vitterligt seriøst. Hans udgangspunkt for stort set alting er at more sig lidt og det er ikke nemt at finde ham i dårligt humør. Og hvis man gør så kan det med god vilje antages at han føler sig presset og ser situationen som yderst alvorlig. Han er trods alt ikke helt uden voksen fornuft, selvom folk, der kun lige har mødt ham, kan tro det. Hans filosofi er blot den, at man ikke skal hænge sig selv alt for meget op ellers har man et gråt og kedeligt liv.
For det utrænede øje, kan han fremstå som værende noget dumdristig med bl.a. hvordan han stadig uden tøven slentrer ind på kroer, hvis kundestabel er bestående af pirater og andre kriminelle og lader sig selv mingle og trænge sig på til trods for, at han ikke just er budt velkommen. Det er svært at se, men under den fjollede og selvsikre udstråling, ligger der altid en plan klar til at blive udtænkt og udført, hvis nødvendigt.

Bastian er dog stadig en af lovens håndhævere og egentlig en af de bedste i branchen, hvis man spørger ham selv. Han er meget vel på førstenavns basis med mange af regelbryderne, men han har aldrig været sky for at smide dem direkte i brummen eller lade dem henrette, hvis godt begrundet. Lige med undtagelse af én kær sirene, han aldrig ville kunne tage livet af selv hvis beordret.

Styrker:
- Våbenhåndtering. Heriblandt hovedsageligt kun sværdfægtning.
- Uvæbnet nærkamp (creme de la creme a la værtshusslåskamp).
- Formidabel svømmer. En ting, der har været ganske brugbart flere gange, end han bryder sig om at indrømme.
- Karismatisk så det batter!
- Han har et talent for at overbevisende imitere en kvindestemme.

Svagheder:
- Søsyge.
- Fuldkommen uduelige med en bue og pil. Han kan ikke så meget som strenge en pil uden den falder ud af hånden på ham.
- Kvinder. Men kan man virkelig bebrejde ham?
- Han er blot et menneske, og hans ryg er ikke hvad den har været.

Særlige vaner: Han tygger ofte på et mynteblad for at neutralisere lugten og smagen af bræk i munden efter en tur henover rælingen. Man kan da ikke bare gå grund med dårlig ånde!
Det er ingen hemmelighed at Bastian var noget af et skarn i sine barndomsdage. Han voksede op i hjertet af Piraternes By i Diamantbugten og blev derfor også kraftigt påvirket af miljøet. Det var ikke et sted for fisse-fornemme, der havde brug for diverse tjenere til at tørre deres bagdele efter et smut til udhuset. Hvis man ikke havde snavs under neglene, var det sjældent at man følte sig velkommen der.

Igennem de første 11 år af hans liv, var han det eneste barn af Tit og Daniel Simmons, eftersom hans rapkæftede vaskekone af en mor så sig til at have mere end nok i hænderne i at skulle opdrage på Bastian. Med alle de problemer og høje smerter hun havde måtte døje med under både graviditeten og fødslen af drengen, nægtede hun at ville gå igennem det igen. Ligeledes ville hans lettere fordrukne skibstømrer-far ikke risikere at få flere lømler med umættelig appetit. Og alt var vel indtil den dag, hvor topalisurten, hans mor havde taget jævnligt, ikke kunne forhindre ny menneskevækst i at gro i maven på frue Simmons. Efter 38 ugers forbløffende behagelig og problemfri graviditet blev Kamille født. En pige – til farens milde skuffelse. Men trods dét var hun en stor lettelse i forhold til Bastian. Hvor han hurtigt lærte at ignorere sine forældre og bevidst lavede ballade fra højre til venstre, var Kamille en hver forældres drøm. Hun var et svageligt barn men hjalp alligevel sin mor uden at beklage sig.

Det var ikke unormalt for Bastian at lave tyvestreger som at nappe en pung fra tid til anden eller stjal et æble fra den sædvanlige handler ud af ren og sker morskab over mandens arrige udbrud og forsøg på at indfange ham og hans venner. Altid uden held, for ingen kendte byens ind og ud bedre end ham – mente han i hvert fald selv. Flere gange hændte det også at han røvede fulde pirater for deres mjød og rom på kroerne, hvor hans succesmåling svingede markant.
____________________

I en alder af 13 år begyndte Bastian for alvor at få øjnene op for det modsatte køn samt blev hans hoved fyldt ud med uanstændige forestillinger, som en hver anden knægt. Det var under en mission for at imponere en af byens piger, at han for alvor fik et dask over fingrene af loven. Han huskede stadig styrken i den hånd, der havde grebet om hans da spinkle håndled, idét han havde langet ud efter en tungt-raslende læderpung. Lysets flåde havde lagt til i havnen, og hvem anden skulle det være end selveste admiral Finndél, der netop havde taget den unge karseklippede dreng i at have for lange fingre.
Bastian blev dog ikke givet en straf der involverede at hans hånd blev hugget af men blev i stedet sat som skibsdreng på admiralens trofaste skib, hvor han igennem de første to år ikke måtte så meget som forlade skibet. Selv ikke når det lå i havn. Det kunne diskuteres om han ikke ville have foretrukket af miste en hånd, da det skulle vise sig, at han led umådeligt af søsyge.

Flere år passerede og optællingen af alle de gange, han havde hængt ud over rælingen og tømt maven ud i det store hav blev droppet trods besætningens morskab fortsatte. Han overvandt aldrig sin søsyge, men han voksede hurtigt op til en fin ung mand. Han var ikke længere blot en småkriminel skibsdreng. Så snart hans skam og irritation over at blive tvunget ud til søs havde lagt sig, begyndte han straks at se op til admiralen. Og i takt med det, tog han drengen under sin vinge. Lærte ham al hvad en sømand skulle kende og stak ham et sværd i hånden. Før han vidste af det, var han blevet en del af besætningen. Og en del af flåden, hvor han gradvis steg i rang, samt dens kamp mod de evig-terroriserende pirater. En kamp han både tog til slagmarken og sovegemakkerne.
_______________

Forbindelsen var blevet skabt, så selvom det virkede til at det ville lykkedes manden at løbe fra den galopperende hest til fod, var der ingen vej for ham til at flygte med mindre hans ærede Zaladin svøbte ham i held. Det var noget faretruende, sådan som Bastian slap selen med sin ene hånd for at kunne føre den bag sig for at gribe om skaftet på en mindre dolk, han straks rev op ad sin sit hylster uden så meget som at tage blikket fra flygtningen foran sig. Forbistrede dæmon. Den unge kaptajn var ikke sikker på, om der nåede at løbe mange tanker igennem hovedet, før dolken havde hævet sig og blevet jaget ned i hans eget saftige lår. Ham selv sugede smertende luft ind igennem sammenbidte tænder og lå mere eller mindre ind over sin hest, der fortsatte. Men foran ham lød et pinefuldt skrig, da dæmonen følte præcis samme skade på sig selv og væltede knap så behageligt. Skred henover gruset på grund af farten, han måtte have haft på.
Kniven efterlod han i sit lår som en blokade for blødningen, der allerede havde gjort hans bukseben fugtigt. Den spiddede muskel dunkede varmt, men der var ikke tid til at klynke over såret. Han kunne se frem til at blive taget af på Helbredshuset senere – så snart dette var overstået. Han havde knap rettet sig op igen, før ubeskrivelig smerte opstod fra hans ansigt. Det var noget panisk, sådan som hans blik sprang op for at lægge sig mod dæmonen. Bastian havde ikke været den eneste med en kniv. Men i stedet for at gå efter mindre fatale punkter, havde dæmonen tvunget spidsen ind under sit eget øje. Det var mindst lige så grusomt et syn – det at se væsnet grave sit eget øje ud – som det var at opleve sit ligeledes forlade pladsen i kraniet. Bastian brølede af smerte og kuplede sin hånd om sit øje, hvorpå han kunne mærke det runde organ falde ned i hans håndflade. Hesten havde forskrækket sænket farten, hvilket var heldigt nok, da dens rytter fuldkommen opgav at opretholde sin balance og faldt hårdt ned på jorden, hvor han fortsatte med at vride sig i lidelsen. Aldrig havde han oplevet noget lignende. Forbindelsen var for længst forsvundet. Og det samme var dæmonen. Som dug fra morgensolen.
___________________

Det var den dag i hans 30. sensommer – blot tre år efter at blive udnævnt som kaptajn af sit eget skib og besætning – at Bastian Simmons mistede sit højre øje og dermed synet. Men stående på den privilegerede rangliste, som han gjorde, fik han et tilbud om en ny chance. Et nyt øje af glas. Fortryllet med nok magi til at lade ham se som før. Det var et tilbud han ikke kunne sige nej til. Han havde brug for at kunne se! Det tabte øje var overraskende nok endnu i god stand. Eller så god stand, som det nu kunne være efter at være tvunget ud af øjenhulen. I det mindste var det mere blevet gravet ud frem for stukket for så ville det gøre ingens verdens nytte. Men som det var, var det muligt at blive vedligeholdt. Og Bastian fik det placeret i toppen af den højeste mast på hans skib. Et skib der efterfølgende fik ændret sit navn fra Østens Elsker til Østens Øje.

Bastien blev fortsat ældre år for år. Bragte mere og mere erfaring til sig. Og i en alder af 34 afgiv admiral Finndél fra sin post og med en højtrosende anbefaling var det endelig tid for knægten fra Piraternes beskidte by at overtage stillingen som øverstkommanderende.

Familie: Fader: Daniel Simmons - menneske - levende.
Moder: Tit Simmons - menneske - død.
Lillesøster: Kamille Simmons - menneske - levende.

Plejeniece: Sifa - halv havfrue/halv dæmon - levende.

Nuværende levested: Primært på hans skib, Østens Øje / Havnedalen Palæ


Kendt besætning af Østens Øje (IG):
ændringer kan opstå hen ad vejen
 - Soren Jacque: Skibets styrmand. En mand ældre end admiralen og med flere lag af hård hud på kroppen. Rynket og arret.
 - Ashken "Ash" Lindhøj: Skibets jungmand med blonde lokker og et blødt hjerte.
Fysisk styrke: 6
Våbenfærdigheder: 7
Smidighed: 4
Fysisk udholdenhed: 6
Taktik: 7
Intelligens: 4
Kreativitet: 4
Mental udholdenhed: 5
Chakra: 3