Verona LissandraVerona Lissandra
Fyrstinde af Isenwald-slægten

Sand Neutral
Race: Menneske
Alder: 43

Status: Aktiv
Godkendt: 23.05.2019
Antal posts: 16
Skaber: Erforias

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Verona Lissandra Aleera af Isenwald
Kaldet: Fyrstinde Isenwald. Verona, Lassandra af venner.
Køn: Kvinde
Alder: 43
Fødselsdag: 18. Oktober
Tilhørsforhold: Sand Neutral
Tro: Isari, Azur og Alaidros
Erhverv: Fyrstinde
Race: Menneske

Udseende

Højde: 173 cm
Vægt: 68 kg
Verona Lissandra er en middelaldrenede dame, årene har sat deres sølvspor i hendes ellers sorte hår. Hendes øjne er stål blå, men matte som en der har set mere end hvad der er godt for sjælen.
Det er tydeligt at hun aldrig har sultet gennem sit liv, men klaret sig bedre end de fleste, dog er det ligeså tydeligt at hun levet et aktivt liv.
Hvis hendes klæder ej skjuler det ses et besynderligt ar på hendes hals, som et sæt tænder havde bidt sig fast.


Magi

Magisk evne (1): Forbandelsens syn:
Dele af Isenwald familien har evnen til at se forbandelser, der viser sig som farvede auraer med tegn omkring folk, steder eller genstande der bærer forbandelserne.
Ved at studere disse auraer kan man med nok øvelse og viden finde ud af hvad forbandelsen gør, samt i visse tilfælde finde ud af hvordan sådan en forbandelse fjernes.

Verona Lissandra er meget bekendt med Varulve og Vampyr forbandelserne, hvilket gør at hun har let ved at genkende dem som værende hvad de er. Lige så af hvilke linjer de er.
Dygtighed til at kontrollere evne: 0 (passiv)

Magisk evne (2): Sårets bane:
Verona har evnen til at flytte sår og skader fra en person til en anden, så som hvis nogen er blevet stukket med en kniv kan hun give stiksåret videre til en anden, så for det blotte øje vil det ligne at skaden er blevet helbredt fra den første. Mens den anden nu er såret.
For at skaden kan gives videre skal Verona have en form for kontakt, om det er fysik, så som berøring eller øjenkontakt. Muligvis kan anden kontakt bruges, men det er ikke undersøgt til fulde endnu.
Dygtighed til at kontrollere evne: 8

Personlighed

Verona Lissandra virker ved første øjekast som en kvinde der er så bundet af pligter at hun ej ser nogen årsag til at opsøge glæde.
Det er dog ikke tilfældet, selvom at hun nært altid ses med en seriøs mine males på hendes ansigt nyder hun sjov og morskab som alle andre.



Styrker:
God Taktiker, samt god til at reagere hurtigt
Dygtig til at kæmpe mod fjender med overmenneskelig kræfter.
Overraskende godt selskab
Snu

Svagheder:
En tendens til at skue hunden på hårene
For fordybet i sine mål
Hendes families nylige vanære

Baggrundshistorie

Livet voksende op som en del af en sidegren til Isenwald familien, var så stille og roligt som et barn af en adelsslægt kunne være. Veronas familie havde ingen reel politisk magt, de havde deres landsted som de passede og sørgede for at bønderne betalte deres skat, mens hendes fader og hans folk passede deres jagter.
Alt i alt en barndom uden megen sorg, med mange af hendes somre delt med Leonora Viktoria af Arys som en del af trolovelsen med Veronas lillebror Arthur, som årene gik blev det tydeligt at Arthur havde mere interesse for stalddrengene end Viktoria, og selvom Verona havde ondt af dem og deres kommende kærlighedsløse ægteskab, kunne hun ikke andet end glæde sig til at Viktoria blev en del af hendes familie.

Men med Kong Aldamars død kom hårde tider, lovløse sprede sig i Medaniens som ukrudt. Den sikre hjemstavn hun ellers altid havde kendt blev med et sted hvor bønderne blev afpresset, og rejsende holdt sig fra. To år gik der før de lovløse blev fordrevet og slået for fode, endelig kunne sommeren komme og hendes eneste sande ven komme.
Sommeren kom, men ej Viktoria, blot et brev der forklarede at trovelsen var brudt, samt et løfte fra Leonora Viktoria om at komme så snart hun kunne, et løfte der aldrig blev holdt.
Ikke nok med at Venora havde mistet sin veninde, vågnede hendes families "velsignelse" i hende. Dele af hendes som hendes fader havde evnen til at se forbandelser der lå over folk og objekter, de var værnet der beskyttede Medanien for Varulve og Vampyrer. En pligt der nu ligeså skulle være hendes pligt.

De næste syv år gik noget anderledes end hvad Verona havde ventet, pludselig studerede hun monstre der før kun havde været dele af historier, for at kunne beskytte andre mod dem som hendes familie før havde beskyttet hende. Både hende selv og hendes bror var blevet giftet, at der brød krig ud var blot endnu et problem der skulle løses. Hvilket var umådeligt besværligt når man var med barn.

Efterfølgende tid var blot en serie af kun værre hendelser der fulgte hinanden, tiden med Sabbatin var prøvende.. Skatter der kun blev højere, inkvisitionen der var en torn i øjet før at beskytte mod de forbandede, dog var det let at give dem skylden for forsvundne inkvisitore. Selv Lord Sabatins død hjalp ikke meget på at skabe stabilitet i landet som Elementerne rejste sig i vrede, men endelig året efter lykkes det at Dronning Isanne at erobre tronen og var der lidt fred at finde i landet.

Og med freden kom der nyt, nyt der ikke behagede hende. Leonora lod til at have vist sig til at være en glimrende undersåt for hvem end der havde siddet på tronen, noget mange lod til at have glemt. Som gave fik Leonora en smukt dekoreret stok, men dens skønhed kunne ikke skjule hvad den bruges til. Forhåbentlig ville en del af den kvinde hun havde kendt få lov at skinne igennem igen.

Freden fik ej lov at vare ved, endnu en gang stod landet på randen af hungesnød som landbyer brændte i Medanien, Veronas egen far dør i et førsøg på at stoppe brandstifterne. Men som der udbryder åben krig kun mere kompliceret af dragerne er vendt tilbage, selvom hun ønskede af hele sit hjerte at hævne sin far, er der for travlt med at holde Medanien nogenlunde sikkert.

Tiden under plagerne er skræmmende for at sige det mildt, som verden bliver mere og mere kaotisk, forventes der mere og mere fra hovedgrenen af Isenwald familiens side, det er forventet at Verona og hendes kan holde freden, noget der er nært umuligt.
Ved gudernes gunst vare de blot et år, men skaderne er sket og landet står svækket.

Fra hendes kusine hører hun først om den præsteorden der ender med at blive hendes families største skam. Kiles orden gør meget hvad der ligner hæderligt arbejde, hjælpende folk fra den hungersnød der atter en gang plager landet. Og med et lader det til at hoved familien er blevet markant mere Kile tro.
Stille og roligt fik ordnen mere og mere magt, det samme lod til at smitte af på hoved familien der altid havde lidt under manglende politisk magt.
Men som så meget andet var dette endnu engang blot stilheden før stormen. Ordnen havde taget magten i landet, men blev afsløret i deres manipulation og straffet derefter. Havde det ikke været for Veronas kusine, havde alle der bar navnet Isenwald kun kendt eksil. Hun selv var med til at angive dem der havde arbejdet tæt med ordnen, men istedet delte hun dem med Verona, og et håb om at redde hvad der var tilbage at redde.
Med et var Verona fystinde, en plads hun aldrig havde ønsket, men med så mange andre gange var det en pligt hun tog på sine skuldre.

Familie:
Mand: Recared Leosin af Isenwald, død.
Datter: Astrid Signe Viktoria af Isenwald
Søn: Alexander Teodor Perrin af Isenwald
Datter:

Yngre bror: John Arthur af Isenwald
Nevø: Nicodemus Césaire af Isenwald
Andre grene familien.
Nuværende levested: Isenborg, i Medanien

Færdighedspoints

Fysisk styrke: 5
Kampteknik: 6
Smidighed: 5
Fysisk udholdenhed: 5
Kløgt: 7
Intelligens: 6
Kreativitet: 4
Mental Udholdenhed: 6
Chakra: 6

Chatboks

Gæst
[smilies]

IC-Chat