Solen var oppe. Det burde være varmt, stegende hedt faktisk, men for kvinden i den sorte kjole var det iskoldt. Mennesker skævede mod hende til tider, men altid endte de med at kigge væk igen. Hun skulle væk fra den mand. Langt, langt væk. Menneskernes blikke og larm var næsten overbelastende. Det var som om at var blevet holdt inde i et aflukket rum hvor ingen lyd, lys eller lugt kunne komme igennem til hende og nu var det hele her, i store, voldsomme mængder. Det var ikke til at holde ud! Derfor begyndte hendes blik at søge jorden og dette betød at mange måtte skynde sig at flytte sig før hun gik ind i dem, da hun praktisk talt lige havde gjort sig selv midlertidig blind.

Ubehaget inden i steg og steg og steg og hun måtte holde om sig selv med rystende, blege arme, mens hun forsøgte at findet et sted hvor der var ro. Bare fem minutters ro ville være nok. Hun var så travl med at findet et sted at hendes gå-tempo steg til hun næsten løb, stadig ikke bevidst om hendes omgivelser, andet end jorden foran sig.
Næst blev der kaos. Hun ramlede ind i noget. Nogen? Der lød i hvert fald en menneskelig stemme og det bevægede sig også. Man kunne se det på skyggerne. Der gik et stykke tid før hun formåede at få sig selv til at blive ordentligt opmærksom og en hovedpine kunne mærkes, da hendes blik fandt en anden kvindes øjne og ansigt. Det gik op for hende at hun var ramlet sammen med kvinden og hendes øjne spærredes kort op. "Det må du virkelig undskylde!" mange andre, mindre pæne ord dukkede op i hendes hoved og hun vidste ikke helt hvor hun havde dem fra. "Du står i vejen" værende én af dem. Men før det nåede at give ordentlig mening begyndte ordene at smelte sammen og hun måtte kort tage sig til hovedet i den rene forvirring.

Ah Balzera. De varme støvede gader, duften af krydderier og parfumer, farvestålene klæder så langt øjet rakte. Fancy havde savnet det noget så voldsomt! Hendes sidste kaptajn havde ikke brudt sig meget om at komme til stedet, trods handelsmuligheder. Han var ikke så meget for varmen. Men Fancy, trods hendes meget lyse hud og blonde hår, følte sig hjemme i varmen. Hun talte også Rubiniens sprog som var det hvad hun var opfostret med, og var i en ivrig samtale med en krydderisælger for at få en god pris.

Ikke at Fancy havde så meget at bruge krydderier til, så længe hun var uden skib og køkken. Men under alle omstændigheder fik hun en beskeden pose der kom ned i gemmerne. Tasken var for let at stjæle fra, og under tøjet havde Fancy massere af skjulesteder.
Hendes tøj bar præg af at der var varmt. De praktiske bukser skiftet ud med en nederdel, om end af slidt karakter, og overkroppen var dækket af beskedent stof til at klare opgaven med at holde det vigtigste skjult for omverden.

Fancy fortsatte ned af gaderne, familiær med hvor boderne lå og rundede hjørner hist og her. Til hun nåede et sted hvor der var få mennesker. Hun havde travlt med at kigge til siden for at overveje om hun skulle dreje igen, da nogen braste ind i hende i et for højt tempo. ”Oi!” Fancy vendte sig en smule ude af balance og var klar til at sige en masse knap så pæne ord på det Rubinske sprog, da hendes blik landede på en noget mærkelig skikkelse. Hun skilte sig ud ved det sorte tøj og unormalt blege hud. Fancy var bleg på disse kanter, det der, var blegt. ”Hey, er alt i orden” kvinden så ud til at famle med at komme til sig selv, før øjnende fandt frem til Fancys havblå og et lille skævt smil voksede frem på Fancys læber. Tøsen var tydeligvis forvirret. ”Så så, tag det nu roligt.” kom der bekymret fra Fancy der med det samme kiggede sig over skulderen, seende efter om der var nogen på jagt efter kvinden. Det var oftest den eneste grund til så høj fart i så små gader.

Det havde nærmest været en dans, de to der snurrede rundt om hinanden, så Anabel endte på den anden side af den ældre kvinde, der gik fra at lave et højt opråb til at være mere rolig og spørgende. Anabel var stadig meget forvirret over at have løbet ind i kvinden og over de mange billeder der konstant viste sig for hendes sind. Det krævede en enorm mængde viljestyrke, ikke at bryde sammen lige dér, for det var trods alt ret pinligt i forvejen at løbe ind i én, bare sådan ud af det blå midt på gaderne. Hendes blik flyttede sig fra kvindens øjne til bag hende. Hun havde været alene indtil videre, men hun ville hellere være på den sikre side. Han kunne være fulgt efter. Godt nok sad han og græd da hun forlod ham, men det kunne stadig være. Og det alene, var nok til at holde hende på tæerne.

"J-Ja, jeg klarer mig.." hun bemærkede først at det var en lodret løgn da hun ytrede den og derfor rystede hun også med det samme på hovedet. Hun havde ingen anelse om hvem denne fremmede kvinde var, men det kunne umuligt være værre end at vågne op ved siden af et lig der fik hende til at føle, at hun burde kende vedkommende.
"Øhm.. Kan du fortælle mig hvor jeg er?" hun genkendte ikke det her sted overhovedet. Der var ikke engang rigtig billeder af det i hendes hoved som der var med så mange andre ting, så hun vidste slet ikke hvilken vej hun skulle for at finde noget som hun overhovedet kunne nikke genkendende til. Det hele var bare så meget!

Der skulle virkelig ikke en mester til at se det virvar kvinden havde i knolden lige nu. Øjnende flakkede, hendes vejrtrækning var høj og hurtig, sikkert det samme for hendes hjerte, og hun virkede mildest talt helt ude af sig selv. Fancy ventede på at kvinden fik styr nok på sig selv til at svare, og svaret var ikke ret troværdigt når det kom til stykket. Hendes øjenbryn krummede sig lidt sammen, som Fancy så undersøgende på kvinden og hvordan ordene blev svigtet af at hun rystede på hovedet.

"Hvor du er? Du er i Balzera. Den største by i Rubinien" uddybede hun, hvis nu kvinden ikke kendte til byen, men i hvert fald landsdelen.
"Følger nogen efter dig?" spurgte hun roligt men også mere dæmpet. De fik efterhånden nogle undrende blikke fra dem der gik forbi, men ingen var nysgerrige nok til at stoppe op eller snakke til dem. Trods alt. Kvinden virkede så meget ude af sig selv, at det ikke engang ville undre Fancy hvis hun var forfulgt, også selvom Fancy ingen havde set, da hun havde set sig over skulderen.

/Afsluttet efter aftale