Skelettet i Sidonius Kiefers Skab

Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 12.10.2018 20:32

Det havde taget Ceelia og Selmy godt og vel en uge at nå frem til bjergkæderne, der omsluttede det flere tusind år gamle rige, Kzar Mora. De havde betalt en fyrstelig sum til en mand med en række stærke heste og en rummelig vogn, for at komme sikkert og hurtigt frem til den enorme, men ubevogtede port. Dette sted var ikke civilisereret på samme måde som Dianthos, men alligevel formåede de at holde uvedkommende ude, alene på baggrund af områdets blodige ry. 

Søskendeparret forlod vognmandens vogn og takkede ham for rejsen. De havde desværre ikke kunne få nogen fra Dianthos overtalt til at føre dem videre ind i det ufrugtbare og golde, gudsforladte område. Til gengæld havde de fundet en anden vognmand fra Kzar Mora, igennem en mistænkeligt udseende mand fra en bar i skumringskvarteret, som havde en del kontakter fra dette område. Det skulle ikke undre Selmy, om denne mand ikke var en dæmon i forklædning. De løb i hvert fald en risiko, ved at tage den lange tur, bare på grund af, at han havde fået fingrene i et forkasteligt brev, der var blevet leveret til Kiefer familiens dør. Brevet var specifikt adresseret til en Hr. Sidonius Kiefer, hans farfar, som døde for tre år siden, og det berettede om et lån af en art, som Sidonius angiveligt skulle have taget i banken i Kzar Mora. Hvorfor i alverden skulle hans farfar dog have taget et lån så langt væk fra hovedstaden, og hvad var pengene brugt på? Selmy tænkte at det måtte være en fejltagelse eller et udspekuleret mordforsøg på hans farfar, af en årsag han ikke kendte til. Ceelia ville ikke ud med hvad hun troede, før hun havde hørt nærmere fra brevets afsender. Bankens bestyrer.

Den nye vognmand, en høj og spinkel dæmon med en næsten gennemsigtig hud og gråt, uredt hår tog imod dem og førte dem hen i en anden nedslidt vogn, med brædder hugget sjusket på vinduerne. Det kunne ikke blive mere mistænkeligt, men det ville holde deres nordiske og menneskelige udseende skjult for eventuelt blodtørstige og sultne mørke væsner, der ville kunne finde på at angribe. Både Selmy og Ceelia dækkede sig til i sorte kapper og trak deres hætter over hovederne. Selmy holdt sin søster bag sig og trådte hen og betalte 11 stykker ravkrystaller til dæmonen, som virkede noget så begejstret for at modtage forhåndsbetaling. De satte sig ind i den nye, slidte vogn, og så ud mellem brædderne, alt imens vognen satte i gang mod bankens destination. Ceelia hev hendes sol og stjerneamulet op fra kappen og bad en lang og religiøs bøn for dem begge og deres stakkels, intetanende forældre derhjemme. Ceelia skulle have været blevet hjemme, tænkte Selmy nervøst for sig selv. 


Agarés Vitalis

Agarés Vitalis

Indehaver af banken 'Pecunia Ripae' i Kzar Mora.

Retmæssig Ond

Race / Dæmon

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 2971 år

Højde / 201 cm

Muri 25.10.2018 22:31
Den store bygning, der udgjorde banken, var langt fra så imponerende af udseende som den var for flere tusinde år siden. Den fyldte stadig en stor del af grunden den var bygget på, men krigen for mange år siden havde sørget for at formindske den lidt. Størstedelen stod stadig pænt, meget af det havde Agarés fået bygget op igen, ikke alene selvfølgelig, men hist og her var der lukket af, da få rum, der førhen blev brugt til kontorer og bankbokse, var for ødelagte til at blive taget i brug. Det var planen at få hele bygningen på plads igen, men det var blevet prioriteret højere at få banken åbnet. Heldigvis var det ikke lang tid banken havde været lukket, og Agarés havde nu styret banken længere end han havde forventet, da han overtog den i sine helt unge dage. I dagstimerne stod de to store hoveddøre altid åbne, og ledte ind til en større forhal. I den ene side af hallen var skranken, hvor flere mænd og kvinder i jakkesæt stod bag, klar til at hjælpe dem der kom ind. Derudover var der placeret sofaer i hele hallen, alle sammen dækket i mørkegråt velour. Agarés var klar over at det ville have set mere indbydende ud i hvide nuancer, men alt var indrettet efter hans personlige smag. Måske det var en måde at sætte sig selv lidt højere over for kunderne, men også for dem der arbejdede for ham. Alle skulle vide, hvem der havde det sidste ord, lige meget hvad, for han mente bestemt selv at han var en vigtig mand. For enden af hallen var en stor trappe, der ledte op til endnu en hal, men denne var mindre end forhallen og blev brugt som venteværelse, til dem der skulle ind til Agarés selv. De samme slags sofaer, var placeret langs væggen på begge sider og for enden var et større skrivebord. Resten af bygningen var afsat til bankbokse, mødelokaler, et stort fælles køkken, til dem der havde behov for at benytte det og selvfølgelig et par af de vigtige rum, til når naturen kaldte.

Sekretæren, den hvide mand, med langt hvidt hår og et horn i panden, Dandels, sad bag skrivebordet, i færd med at underskrive diverse dokumenter. Døren ind til kontoret var åben og ved sit eget skrivebord, sad Agarés med sine egne dokumenter. De skulle alle sammen læses igennem, muligvis rettes og underskrives. De fleste af dem var gamle kontrakter med en masse kunder, andre var helt nye kontrakter der skulle finpudses. Agarés rettede hovedet op, for at vende blikket mod Dandels. "Har jeg nogle møder i dag?" Lød det halvt råbende fra ham. Som svar fik han en let ryst på hovedet fra Dandels, der var travlt optaget af sit eget arbejde. Agarés nikkede kort, før han vendte næsen mod papirene igen. Det passede ham udmærket, ikke at have nogle aftaler, for så kunne han få det meste af papirarbejdet ud af vejen. Han var klar over at der altid kunne komme uanmeldte kunder, for han havde sendt flere breve ud, der sikkert ville komme respons på. Det sidste brev han havde sendt, var brevet til Sidonius Kiefer, en gammel ven, der havde lånt en hel del diamanter i årenes løb og de skulle til at finde ud af en afbetaling. Han forventede ikke at der ville ske meget i dag, for hvis han huskede rigtigt, så tog det omkring en uge at levere breve til den del af landet og han ventede gerne på et brev retur, der bad Agarés om at komme til Sidonuis, hvis det var ønsket. Der havde været utroligt stille i dag og siden han ikke forventede at der skulle ske noget, havde han valgt at knappe den hvide skjorte lidt mere op, end han normalt ville, bare for ikke at føle sig alt for kvalt. Det lange sorte hår sad, som altid, løst og var strøget helt tilbage, så det ikke faldt ned foran øjnene. Undtagen den ene tot, der aldrig var til at bestemme over. I et tungt suk, lænede han sig tilbage i stolen og strakte sig. Ingen kontakt til folk hele dagen, gjorde ham træt. Kun fordi han ellers var vant til flere møder på en dag. Han håbede næsten på et uanmeldt møde.

A deal with me is better than no deal at all ~
_________________________________________________________
The Hive Mind    -     Pecunia Ripae
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 26.10.2018 16:47

Inde bag bjergkæderne omkring Kzar Mora, lod der ikke til at være meget liv. Det åbne, døde landskab, bød kun på mørke skove, små ruiner rundt omkring, og ingen forbipasserende på stien mod den grønnere del af krystallandet. Uanset hvor nyt og anderledes det var, i forhold til det han var vant til at kigge på, blev det hurtigt for ensformigt, og han valgte i stedet at kigge op i loftet på vognen. Selmy kunne i mellemtiden tænke tingene godt igennem, og udvekslede næsten ingen ord med Ceelia under den lange tur. 

Først senere, da vognen standsede, kiggede han ud af sprækkerne på vinduesbrædderne, og kunne se den store bygning. De var altså fremme ved den bank, som angiveligt skulle have hidkaldt dem. Med en fornemmelse af, at han hans tid snart var inde, trådte han ud af vognen sammen med sin søster, og ledte an, da de gik op af trapperne og ind af den store dør. Gangen var uhyggeligt lang og mørk, men der var skam folk der var på arbejde. Dæmoner, mørkelvere og vampyrer... Mindede han sig selv om. Han kunne ikke stole på nogen her... Han kiggede på Ceelia, som på en eller anden måde lod til at beundre stedets gotiske indretning. Besynderligt som hun havde ændret sig. 

Uden rigtig at vide hvor han skulle hen, fortsatte han bare ned ad gangen, indtil han nåede enden, hvor sekretæren sad og arbejdede. Han stoppede op og kiggede på ham, uden rigtig at tage initiativet til at spørge om vejledning. Det var svært at vide, om personen med hornet overhoved talte krystalisiansk. Hvordan hilste man på folk her? Det var Ceelia, der blev utålmodig og tog brevet ud af hans lomme og førte den op foran Dandels. “Vi er her for at træffe bankbestyreren.” Hun vendte konvolutten og kiggede på navnet “Agarés”.


Agarés Vitalis

Agarés Vitalis

Indehaver af banken 'Pecunia Ripae' i Kzar Mora.

Retmæssig Ond

Race / Dæmon

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 2971 år

Højde / 201 cm

Muri 09.11.2018 23:17
Sekretæren var i fuld gang med diverse arbejdsopgaver, men rettede blikket mod de to unge mennesker, som de kom nærmere. "Et øjeblik," sagde han med et let nik, før han rejste sig og gik ind på kontoret, hvor Agarés sad i sin stol og så helt opgivende ud over alt papirarbejdet. "To unge mennesker ønsker at tale med dig. De har fået et brev." Hvis de da var mennesker, det kunne han selvfølgelig ikke vide. Straks fik Agarés mere energi, da han nu endelig kunne lave noget andet. Men han kunne ikke skjule sin undren, som han ikke kunne mindes at have sendt et brev til to unge mennesker. Havde han lavet en fejl? Som han rejste sig fra stolen, gav han samtidig tegn til Dandels om, at han nok selv skulle tage imod de nyankomne. Dandels gik ud af kontoret og satte sig tilbage på sin plads bag skrivebordet.

Agarés fulgte efter ham ud af kontoret, stoppede op i døren, klar til at tage pænt imod. Men som hans blik landede på den unge mand, fik han et ret så uforstående udtryk i ansigtet. "Sidonius?" Lød det fra ham, før han overhovedet havde tænkt sig om. Han rystede let på hovedet, smilede svagt for sig selv. "Beklager, selvfølgelig er De ikke ham," konstaterede han hurtigt, som han flyttede sig tættere på og stak en hånd frem mod manden, for at hilse ordentligt på. "Men De er da i familie med ham, er De ikke?" Spurgte han. Det var selvfølgelig muligt at Agarés tog fuldstændigt fejl. Den unge herre behøvede ikke at have noget kendskab til Sidonius, deres lighed kunne være helt tilfældig. Han skævede mod kvinden, nikkede let og sendte hende et venligt smil. En ordentlig hilsen med et håndtryk skulle han nok komme til, efter han havde udvist den samme venlighed over for manden.

A deal with me is better than no deal at all ~
_________________________________________________________
The Hive Mind    -     Pecunia Ripae
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 11.11.2018 21:46

Selmy og Ceelia ventede ikke nær så længe, som de ellers havde forventet, når de skulle op og tale med selveste direktøren. I banken i Dianthos var der altid mange ventende på én gang, og der var det normalt kun en almindelig bankrådgiver, der servicerede dem. 

Ceelia trak sig lidt bag Selmy, da dæmonen selv trådte ud i gangen til dem. Unge kvinder blandede sig normalt ikke i økonomi, men hun var her som støtte for sin lillebror... og naturligvis havde hun været nysgerrig efter at komme ud og se, verden udenfor Dianthos. Selmy rankede sig lidt højtideligt. Han havde forberedt sig på at forblive fornærmet over, at have modtaget sådan et fupbrev til hans afdøde farfar, så de var nødt til at rejse igennem dæmonriget, men den måde herren foran ham kiggede på ham på, virkede så familiær? Og alligevel... Selmy vidste, at han aldrig havde stødt på ham. Hans udseende ville ikke være et man bare lige glemte.

Selmy tog hans hånd og gav den et høfligt klem. “J-jo” Fremstammede han og rømmede sig hurtigt efter “Jo! Men... Jeg er hans barnebarn, Selmy. Og det her er min søster, Ceelia”. Han slap hans hånd, for at vise hende frem. Hun nejede pænt og formåede endda at smile ovenpå forvirringen over, at Agarés havde forvekslet Selmy og bedstefaren med hinanden. Nu hvor hun tænkte over det, var det ikke så sært. Selmy lignedede deres far på en prik, og deres far lignede Sidonius på en prik, kun alderen til forskel.

“Jeg kan forstå, du har indkaldt min farfar, fordi han angiveligt skylder dig et beløb?” Fortsatte Selmy, for at komme til sagen. Han havde brevet i hænderne igen.  


Agarés Vitalis

Agarés Vitalis

Indehaver af banken 'Pecunia Ripae' i Kzar Mora.

Retmæssig Ond

Race / Dæmon

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 2971 år

Højde / 201 cm

Muri 11.11.2018 22:05
Håndtrykket blev givet med et mindre klem, meget kort, inden Agarés slap igen. Ikke fordi han ikke kunne have trukket det ud, men de unge mennesker virkede ikke specielt trygge, så han valgte at holde den fysiske kontakt til et minimum. På den måde kunne han med det samme give udtryk for, at han ikke havde skumle bagtanker. Han skulle lige til at række hånden mod kvinden, men lod være i det hun nejede i stedet. Han gengældte den formelle hilsen med et lidt dybere nik end før, før han rettede blikket mod Selmy igen. Det subtile smil blev lidt tydeligere, som han nikkede let i forståelse over hans forklaring. Selvfølgelig. Hans barnebarn. Det kunne han have sagt sig selv, men forvirringen, der havde lagt sig igen, havde slået ham ud af kurs.

Agarés nåede ikke at påbegynde sine sædvanlige høfligheder. Hverken at byde dem ordentligt ind, eller noget at drikke, før den unge herre gik direkte til sagen. Han trådte et par skridt tilbage, gestikulerede ind mod kontoret, for at byde dem ind, uden at skulle sige et ord. Herfra kunne man kun se hans skrivebord, der flød med dokumenter, men om hjørnet, så snart man trådte ind i rummet, stod en hel sofagruppe bestående af to sofaer, der var placeret overfor hinanden, en stol i modsatte ende af hvor de stod nu og et mindre bord i midten af det hele. "Det er korrekt," svarede han roligt. "Med chance for at lyde uhøflig..." startede han ud kort efter, med et lettere uforstående blik i de blå øjne. "... Hvorfor er han ikke selv mødt op?" Alle andre breve han havde sendt, var altid blevet besvaret med et personligt møde af Sidonius. Han kunne selvfølgelig have travlt, Agarés kunne ikke vide hvordan hans liv havde udfoldet sig. Han havde trods alt ikke set ham i over 3 år.

A deal with me is better than no deal at all ~
_________________________________________________________
The Hive Mind    -     Pecunia Ripae
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 13.11.2018 18:32

Det var ikke svært at se, at bankdirektøren ikke var et almindeligt menneske, trods hans ellers høflige fremtoning. Den mørke stil, der prægede både banken og ejerens påklædning, var et sjældent syn iblandt menneskene i Dianthos. Der hvor Selmy kom fra, ville man gerne vise, at man var velhavende, ved at vise sig selv frem i farverige klæder, der var godt pyntet med tråde af guld og sølv, diamantringe og store hatte... Skønt der ikke var så langt imellem Kzar Mora og resten af Krystallandet, var kulturen herhenne, som en helt anden verden. En modsat verden, hvor man værdsatte mørket frem for lyset... Ikke et sted han ville befinde sig ret længe af gangen, af egen fri vilje. 

Selmy trådte indenfor først og kiggede designet nærmere an. Han gik en runde rundt om sofagruppen, før han besluttede sig for at tage plads i en af sofaerne, hvor der var udsigt til området udenfor igennem vinduet. Han krydsede både arme og ben, mens han tænkte sig til et klogere svar, end de ord der sad lige på tungen. Han følte en trang til at svare spydigt igen. At hans familie skulle være i gæld var en absurd tanke! I den tid han havde levet, og længere tilbage, havde hans familie været ganske velhavende. Der måtte bestemt være tale om en anden Sidonius.

“Måske fordi Sidonius Kiefer ikke er her længere” Svarede han endeligt, og lod hans stemmeleje afsløre sin kritiske tilgang til hele situationen. Hans ene hånd dirrede, som resultat af, at nævne noget så tabubelagt som hans farfars død. Men han måtte tage sig sammen, og få det her ordnet, så han kunne skåne sin familie for mere smerte.

Ceelia var noget mere afklaret end Selmy. Hun havde skam været glad for sin farfar, men hun havde håndteret hans død på bedste vis, ved at bede til ham i Kiles tempel, indtil sorgerne var borte. Hendes hånd søgte hen mod hans, som hun satte sig ved siden af ham og smilte så hen mod bankdirektøren.

“Det min bror mener er, at han er afgået ved døden. Det er efterhånden ved at være længe siden nu” Sagde hun roligt. Hun bed mærke i, at Selmy trak sin hånd til sig.


Agarés Vitalis

Agarés Vitalis

Indehaver af banken 'Pecunia Ripae' i Kzar Mora.

Retmæssig Ond

Race / Dæmon

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 2971 år

Højde / 201 cm

Muri 13.11.2018 21:32
Godt nok gjorde Agarés meget ud af sit udseende, når det nu var ham, der var det kendte ansigt tilknyttet til banken. Men han havde aldrig haft behovet for at skjule sin race. Som de fleste andre dæmoner, mente han at det var en klar overlegen race, men det forhindrede ham ikke i at behandle andre med respekt. Så længe han fik den samme form for respekt tilbage. Når nu hans ydrer betød så meget for ham når der var kunder, var det overraskende at det først nu, gik op for ham at skjorten ikke var knappet ordentligt til. Han valgte at kaste tanken bort, undgå at fumle med en knap foran de unge mennesker.

Agarés ventede tålmodigt til de begge havde sat sig, før han selv placerede sig i sofaen overfor, lagde det ene ben over det andet og lænede sig lidt tilbage. Den ene arm blev lagt over armlænet, som den anden hvilede mod låret. Hans overraskelse over Selmys svar, kunne han ikke lægge skjul på. Det viste sig i blikket i de blå øjne, som han var nødt til at vende kort mod gulvet i en let nedtrykthed. Men der var ikke tid til at sørge over en gammel ven. For han var stadig nødsaget til at holde den professionelle facade oppe, så han rettede blikket mod Ceelia, da hun kom med en mere uddybende forklaring og han nikkede let i forståelse. "Det er jeg ked af at høre," lød det oprigtigt fra dæmonen. At Selmy ikke helt havde affundet sig med det, havde Agarés hurtigt opfattet. Derfor valgte han ikke at blive i emnet, for selvom han havde kendt Sidonius i mange år, så tvivlede han på at han kunne hjælpe den unge herre på den måde.

"Angående brevet.." Agarés skiftede hurtigt emne, valgte at gå direkte til sagen. "Sidonius Kiefer har en betydelig gæld hos mig," startede han ud. Han rettede ryggen, gestikulerede mod de to karafler på bordet, den ene fyldt med vand, den anden fyldt med whiskey, for at byde dem noget at drikke, igen uden at skulle sige et ord. Skulle de vælge at tage imod, stod glassene klar på et fad i sølv. "Jeg indkaldte ham til dette møde, for at aftale nærmere om en afbetaling," forklarede han. Han afventede derefter, i tilfælde af at de skulle have spørgsmål. 

A deal with me is better than no deal at all ~
_________________________________________________________
The Hive Mind    -     Pecunia Ripae
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 20.11.2018 17:48

Ceelias klem i hans hånd, havde en lille, men trøstende effekt på Selmy. Han kiggede på hende, som kiggede høfligt frem på bankdirektøren over for dem, og rettede selv blikket frem. Det gik op for ham, at Agarés virkede lidt chokeret over, at høre om hans farfars død, men han havde absolut ingen ide om, hvilke tanker, der gik igennem ham. Det kunne umiddelbart virke som om, at han udtænkte sit næste træk, i forsøget på at snyde penge ud af dem på... Men var Kzar Moras eneste bankindehaver virkelig i så slem en pengenød, at han var nødt til at søge ud til mennesker, efter deres krystaller nu? Selmy analyserede kritisk Agarés, som han kiggede underligt nedtrykt væk. 

Da han kiggede op igen, blev han lidt overrasket over, at han blot talte videre om brevet, som om det stadig var gældende. Måske var der noget om det? Selmy begyndte at tvivle lidt nu.

“Vent nu lidt” Bad han straks, da ordet afbetaling kom på banen. Han så pludselig ganske nervøs ud. “Jeg ved ikke hvordan du kører din bank, men normalt gør et lån sig kun gældende, hvis der er underskrevet nogle papirer, vel?”. Måden han havde afbrudt Agarés på, havde nok været en anelse mere uhøfligt, end han normalt opførte sig. Han brød sig ikke om det, men der var for mange tanker i hans hoved, der havde brug for en forklaring. Hvis der var en underskrift, ville Selmy uden tvivl være i stand til at tyde farfaderens håndskrift. Han havde trods alt haft næsen nede i hans bøger og noter, siden han var en dreng.

Ceelia havde trukket sig lidt tilbage, og lod mændende snakke, indtil Selmy fik brug for hende. Hun lyttede dog interesseret med, og tillod sig at skænke vand op til dem begge. Det var ikke fordi Isari-religionen forbød dem at drikke et enkelt glas whiskey, men de havde aldrig rigtig lært at nyde alkohol, hvilket kunne virke sært for mange.


Agarés Vitalis

Agarés Vitalis

Indehaver af banken 'Pecunia Ripae' i Kzar Mora.

Retmæssig Ond

Race / Dæmon

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 2971 år

Højde / 201 cm

Muri 21.11.2018 19:40
Agarés nåede dårligt at færdiggøre sin sætning, før han måtte lukke munden for at lytte til Selmy. Havde det været en af hans velkendte kunder, der havde talt til ham på den måde, var han nok blevet en anelse fornærmet. Han var en mand af sit ord og sørgede selvfølgelig altid for at have orden i sine aftaler. Han valgte at se igennem fingre med det denne gang, men kun fordi Selmy var dukket op på vegne af en anden, og ikke bare hvilken som helst tilfældig kunde, en gammel ven. Det gjorde Agarés villig til at løsne en anelse på sine regler om høflighed. "Jeg forstår hvis De er skeptisk, men jeg forsikrer Dem om at alle de nødvendige formler blev underskrevet, da lånet blev taget," svarede han, stadig med et lige så venligt smil som før.

Agarés forventede dog ikke, at hverken Selmy eller Ceelia, skulle tage hans ord for gode varer, regnede heller ikke med at de ville. De var ikke de første mennesker, der havde sat spørgsmålstegn ved Agarés og hans bank, hvilket han sagtens forstod, taget hans race og bygningens placering i betragtning. Han løftede en finger, gjorde tegn til at de lige måtte vente et øjeblik, før han rejste sig og gik mod den store reol, der fyldte hele den ene væg. Alle rum var fyldt med mindre mapper, delt op i årstal. Mappen Agarés tog fat i var markeret med årstallet '1980' og navnet 'Sidonius Kiefer' skrevet lige under. Som han gik tilbage mod sofaen, åbnede han mappen og hev en mindre bunke papirer ud. "Her vil De kunne se beløbet der er lånt, hvilke regler krystallerne er lånt under, hvilket år lånet er taget, alle Hr. Kierfers personlige oplysninger, hans initialer og ikke mindst hans underskrift," remsede Agarés op. "Se endelig selv efter," afsluttede han, som han lagde papirene på bordet foran Selmy og derefter satte sig tilbage på sin plads i sofaen over for. Mens han gav Selmy tid til at se papirene igennem, strakte Agarés sig frem for at skænke sig selv et glad vand.

A deal with me is better than no deal at all ~
_________________________________________________________
The Hive Mind    -     Pecunia Ripae
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 21.11.2018 20:14

Selmy vidste ikke hvad han havde forventet, men nu skete der da noget. Hans blik fulgte Agarés, som han forlod dem i en kort stund, for at kigge i arkivet. Det at bankdirektøren tog sig tid til at lede efter dokumenterne, overbeviste Selmy om, at han nok skulle forberede sig på, at brevet nok talte sandt alligevel. Men hvorfor i alverden havde hans farfar behov for at låne penge? Vidste hans far noget om dette? Han håbede da ikke, at hans far havde haft kendskab til dette lån, og valgt ikke at fortælle noget til ham, som skulle overtage det hele en dag... Det satte ham jo i en grim situation, hvor han fremstod som en løgner og bedrager. 

Det var med en nervøs mine og en rystende hånd, da han tog imod mappen. Han havde tænkt sig at læse det hele, selvom det ville betyde, at han havde to sæt øjne rettet mod sig, indtil han blev færdig. Han kiggede på papirerne og begyndte at læse.

Ceelia var for spændt til ikke at kigge Selmy over skulderen. Ligesom sin bror var hun dannet og kunne læse svære ord, men hun kunne dog ikke tyde Sidonius håndskrift og udpege den med sikkerhed.

“Er det hans underskrift?” Spurgte hun så forsigtigt hun kunne, og forsøgte at tyde Selmys ansigt, for at finde svar. 

“Lad mig nu lige-” Tyssede han irritabelt og læste ned til den første underskrift. Hans øjenbryn løftede sig, og han så både forundret og meget bekymret ud, og det var nu tydeligt, at sandheden var gået op for ham. Han så nervøst op på Agarés, som om han ville spørge, om det her nu kunne være rigtigt. Men nu kendte han svaret... Han bladrede hurtigt igennem dokumenterne for at finde beløbet, som var på halvfjerds diamanter... HALVFJERDS? Selmy blegnede og lagde papirerne på bordet, som om han ikke ville kendes ved dem. 

“S-så mange krystaller har vi slet ikke” Sagde han endelig og kiggede magtesløst på Agarés “Der står at krystallerne er gået til forsørgelse af familien...?”. Han kunne ikke sætte hoved og hale på, hvordan de skulle have været i pengenød, og hvordan hans farfar overhoved kunne få lov til at låne så mange penge her, af en vildt fremmed. 

Hans søster var stadig forvirret, og tog nu selv papirerne hen til skødet og bladrede igennem dem, for at finde beløbet. Hun fik også et chok, da hun så hvor meget de skyldte, og så nu på Agarés med selv samme blik som Selmy. De lignede mest af alt to hundehvalpe, der blev efterladt til dem selv ude i en stormende regn, mens de afventede en forklaring fra manden over for dem.


Agarés Vitalis

Agarés Vitalis

Indehaver af banken 'Pecunia Ripae' i Kzar Mora.

Retmæssig Ond

Race / Dæmon

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 2971 år

Højde / 201 cm

Muri 21.11.2018 21:22
Med fuld forståelse for at de unge mennesker skulle bruge tid på at læse det hele igennem, lænede Agarés sig tilbage i sofaen og sippede til sit vand, mens han ventede tålmodigt. Han forholdt sig i ro. Han var ikke i tvivl om at alle oplysninger var korrekte, han havde fulgt alle kunstens regler. Glasset blev sat mod læben igen, endnu en tår af vandet blev taget, før han lænede sig frem og satte det mod bordet. Han lagde albuerne mod lårene, forsøgte ikke at more sig for meget over den hvide farve i den unge mands ansigt. Agarés åbnede munden, skulle til at svare direkte men tøvede. Han havde trods alt lovet Sidonius at holde lånet mellem dem. Han overvejede hvor mange detaljer han skulle fortælle, mens han kort hvilede blikket mod Ceelia, der blev lige så chokeret som sin bror.

Det var ikke svært på Agarés at se, at han ikke var decideret vant til denne slags situationer. Til daglig havde han mest med dæmoner at gøre, generelt de racer der blev set som værende onde. At sidde over for to unge mennesker, der begge så på ham, som om han havde taget deres frihed, var en sjældenhed. Efter en længere pause, tog Agarés en dyb indånding, besluttede sig for at være ærlig. "Eftersom det er jeres farfar og eftersom han ikke er her længere, kan jeg ikke se nogen grund til at holde det skjult længere," startede han ud, fik hurtigt afsløret at han havde været med til at holde det hemmeligt for dem i alle de år. "Sidonius lånte krystallerne til forsørgelse af sin familie, jer. Jeg har kendt ham i mange år, ikke kun som kunde, men som tæt ven. Derfor har jeg ikke krævet afbetaling på beløbet før nu." Han stoppede sin forklaring. Han gik ud fra, at der ville komme flere, mere dybdegående spørgsmål, hvis de følte sig forvirrede over det mindste. "Jeg forventer ikke hele beløbet tilbagebetalt på én gang og jeg er mere end villig til, at aftale en afbetaling der passer jer," forsikrede han med et let nik. Han forventede heller ikke svar med det samme, da det måske godt kunne være lidt meget at skulle sluge. Specielt når man slet ikke var forberedt på noget lignende. Hvis de havde brug for lidt stilhed til at tage det hele ordentligt til sig, havde Agarés intet imod at vente tålmodigt igen.

A deal with me is better than no deal at all ~
_________________________________________________________
The Hive Mind    -     Pecunia Ripae
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 23.11.2018 19:30

Selmy så på dæmonen overfor sig med fornyet nysgerrighed, da der blev nævnt, at ham og hans farfar havde været tætte venner. Aldrig havde han tænkt over, at Sidonius kunne have haft venskaber udenfor Dianthos, men han havde godt nok været kendt for sit gode humør og for at være venlig mellem racer, såsom alfer, elvere, dværge, kentaurere og... ja, listen var nok længere end det. Selmy misundte, at han ikke lignede sin farfar mere på det punkt, men han havde optil nu ikke oplevet særlig mange gode oplevelser med dæmoner og vampyrer, så han ville altid være skeptisk over for dem på forhånd, ligesom han havde været overfor Agarés i dag. Han studerede ham lidt med blikket med et sæt afslørende øjne, der gerne ville kende mere til ham og hans farfar, men situationen han sad i nu vejede langt tungere, og han skævede til sin side, hvor hans søster sad. 

“Min farfar arbejdede jo på et større projekt af en bog... Han havde nok regnet med at kunne betale gælden af, når den blev udgivet” Svarede han nedtrykt “Jeg har forsøgt at overtage hans arbejde, men jeg er langt fra lige så dygtig som ham, så der er stadig lang vej før vi overhoved ser skyggen af indkomst... Men jeg kan vel forsøge mig med et arbejde i helbredelseshuset igen, blive gift med en ordentlig kvinde... og Ceelia kan opgive sin lærerplads som præst og blive gift med en ordentlig mand. Så kan vi nok komme af med den gæld hurtigere... Måske om 15-10 år”. 

Selmy så ikke på sin søster, der var noget chokeret over ideen om at skulle opgive at blive præstinde og i stedet finde en mand. Han forsøgte at regne ud, hvor meget han kunne tjene, og hvor meget han kunne afbetale, uden at skulle indblande forældrene yderligere... De havde været igennem en længere hård periode med sygdom, og det så ikke ud som om, at der var plads til en økonomisk skandale i deres liv. De arbejdede begge hårdt nok i forvejen.

Agarés Vitalis

Agarés Vitalis

Indehaver af banken 'Pecunia Ripae' i Kzar Mora.

Retmæssig Ond

Race / Dæmon

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 2971 år

Højde / 201 cm

Muri 25.11.2018 20:54
Agarés var forberedt på lidt af hvert, der var efterhånden ikke en reaktion han ikke havde oplevet ved disse møder. Alligevel kom det bag på ham at Selmy var villig til at sætte hele sit eget og sin søsters liv på pause, for at kunne komme ud af en gæld, der ikke engang var deres. Selvfølgelig forventede Agarés at få sine krystaller tilbage, men den gamle dæmon havde nu alligevel lidt mere hjerte end så mange andre, specielt når det gjaldt folk han havde haft en tæt relation til. Det var ikke altid en positiv ting, for blev han ved på den måde, kunne bankens situation hurtigt ende galt, men indtil videre havde han stadig et godt, fast tag på alle detaljer.

Skuffelsen og chokket hos dem begge var næsten for meget for Agarés, måske fordi Selmy havde så stor lighed med Sidonius. Havde det været dén mand, der havde siddet overfor bankdirektøren nu og ytret disse ord, ville Agarés have stoppet ham for længst. Det var måske derfor de næste ord lød fra ham, uden at han selv havde tid til at tænke sig om. ”Jeg er ikke interesseret i at sætte en stopper for jeres ønsker og drømme. Hr. Kiefer, fortsæt De endelig på Deres farfars bog og lad den unge dame beholde sin læreplads. Jeg vil indkalde til et opfølgningsmøde om et års tid, for at se om jeres situation har ændret sig.” Det kom som en overraskelse for ham selv, at det var den løsning han var kommet frem til, men gik hurtigt op for ham, at han ikke ville have det anderledes. ”Skulle De komme til indkomst før det, må De love at kontakte mig,” fortsatte han kort efter. Det var vel en simpel tjeneste at bede om, taget hans lidt for store venlighed over for en fremmed i betragtning. Det mente han i hvert fald selv.

A deal with me is better than no deal at all ~
_________________________________________________________
The Hive Mind    -     Pecunia Ripae
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 26.11.2018 19:51

Både Selmy og Ceelia kiggede overrasket på Agarés, som om det ikke havde forventet at slippe så godt fra en gæld på en sådan størrelse. Nu havde han jo trods alt skrevet et brev til et menneske, og havde efterspurgt et møde. Nok var hans farfar ret fantastisk, og havde levet et halvt liv fyldt med oplevelser, men selv for ham, ville en rejse gennem Kzar Mora være alt for farlig. 

“Tak, det tilbud vil vi meget gerne tage imod” Svarede den blonde mand og var stadig målløs. Han ville egentlig gerne af med gælden hurtigst muligt, men dog ikke for en hver pris. Hvis han skulle gifte sig her og nu, var der kun udsigt til én pige fra hans kreds, som opfyldte alle hans forældres kriterier, og som endnu ikke var lovet bort. Men han havde kendt hende siden han var dreng, og var sikkert den eneste, der virkelig havde set hvordan en pige kunne se fornem ud udenpå, men ligne en trold indeni... Han havde været hendes dansepartner. Hendes mobbeoffer... Hendes boksepude, når hun fik et af sine hysteriske og forkælede enebarnsanfald. Han vidste godt hvordan resten af hans dage ville se ud, hvis hun blev hans brud. I Ceelias tilfælde var der langt bedre muligheder, syntes han selv. Der var i hvert fald flere mænd at vælge imellem. Mænd, der havde penge på lommen, men som sagtens kunne bruge hendes gode gener, til at få nogle kønnere børn, for skønhed var næsten kun noget, man kunne finde, hvis man forenede sig med elvere. 

Han kunne mærke på Ceelias stilhed, at hun var blevet indebrændt over, at han var villig til at ofre hendes fremtid med, hvis ikke det var fordi Agarés åbenbart havde fået medlidenhed med hende. Selvfølgelig... hun var jo køn, som dagen var lang. Men nu var det jo heller ikke hende, der havde ansvaret for at opretholde deres gode navn, vel? Ansvaret hvilede alene på Selmy Kiefers skuldre.

Han sukkede ved tanken om, at der ventede ham en lang snak med hende, når de var alene igen. “Agarés... Er der andre måder hvorpå vi- eller jeg, kan træffe dig? Jeg skal nok aflevere en større sum krystaller, så snart jeg er i Dianthos igen, men turen igennem dæmonriget er noget af en risiko at tage”. Det var meget mærkeligt for ham, at møde et sæt øjne, der kiggede tilbage på ham, som om de kendte ham. Men han kunne ikke helt se, at det måske havde noget at gøre med, at han og hans farfar lignede hinanden så meget, i denne aldersgruppe. I Selmys øjne, var hans farfar så meget mere en rigtig mand, og langt mere spændende en karakter, at det ville være skammeligt at sætte ham i bås med en som ham. Han længdes lidt efter at spørge ind til Agarés kendskab til hans farfar, men han holdt sig modvilligt tilbage, på grund af den alvorlige situation de sad i.


Agarés Vitalis

Agarés Vitalis

Indehaver af banken 'Pecunia Ripae' i Kzar Mora.

Retmæssig Ond

Race / Dæmon

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 2971 år

Højde / 201 cm

Muri 09.12.2018 21:37
Agarés var næsten overrasket over sig selv, for ingen anden havde fået lov til at slippe så godt fra så stor en gæld. Næsten. Den gamle dæmon, der kom forbi hans hjem til en drink, eller seksten, havde smadret et glas eller to hver gang og altid kom med upassende kommentarer, havde fået samme tilbud. Kun fordi det var en af hans ældste kunder, en af hans bedste venner og fordi han kendte hans forældre. Derudover kunne Agarés ikke sætte sig ind i den form for arrangeret ægteskab. Han var selv blevet pålagt et ansvar for at finde en kone af samme race, sørge for at holde racen ren, men hans forældre var her ikke længere og det var ikke dén vej han selv ønskede at gå. Skulle de to unge mennesker være tvunget til at gøre noget de ikke havde et ønske om, ville Agarés ikke have den skyld på sig. Han var langt fra en helgen, det vidste han godt og det blev han også ofte mindet om, når han stødte ind i Deavás, hans barndomsven, han havde brugt mange år på at få i problemer, mobbe til ekstremer eller manipulere, i sine unge dage, eller når han sårede ham han elskede. Men han gjorde nu alligevel hvad han kunne for ikke at gøre andres liv til et helvede. I hvert flad ikke længere.

Han nikkede let, som de tog imod hans tilbud, før han lænede sig frem i sofaen og samlede papirerne sammen igen. De blev lagt pænt tilbage i mappen, som blev skubbet til side på bordet. Når de havde fået en fast aftale op, ville det være nødvendigt med underskrivelse af diverse dokumenter, men indtil da var der ingen grund til det. ”De kan altid sende mig et brev, hvis et møde er ønsket. Krystallerne der bliver brugt på at få et brev hertil, vil jeg selvfølgelig dække. Eller vi kan allerede nu aftale en fast dag om et års tid, hvor jeg møder op hos Dem.” Han forsøgte helt klart at gøre det så nemt for Selmy som muligt, for han kendte udmærket risikoerne ved at rejse gennem Kzar Mora, medmindre man hørte til her. Han bed også mærke i den sidste bemærkning fra Selmy. ”Og hvis De er usikker med hensyn til rejsen hjem i dag, har jeg tid til at følge Dem,” tilbød han. Fulgtes de med ham, var chancen for at noget gik galt ret lille. Aldrig helt væk, ikke i denne del af landet, men næsten. Og han havde alligevel kun papirarbejde at tage sig af, hvilket ikke var den mest spændende del af jobbet.

A deal with me is better than no deal at all ~
_________________________________________________________
The Hive Mind    -     Pecunia Ripae
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 13.12.2018 00:22

Taget i betragtning af, at omstændighederne havde vist sig at være... langt mere venligtsindede end han havde forestillet sig og forberedt sig på, hele turen herhen, sad Selmy med en skammelig følelse i kroppen. Han havde ikke opført sig anstændigt, og Agarés havde vist sig at være ret så venlig over for dem begge. Selvfølgelig kunne det da godt være, at han afskyede dem indeni, men bare var god til at holde en nobel facade for forretningens skyld, men det kunne jo også være på grund af det gamle venskab til hans farfar. Enhver ven af hans farfar, burde også behandles som ven af Selmy, og selvfølgelig skulle han få sine penge tilbage. 

Selmy havde skiftet karakter og virkede betydeligt mere mildere og høfligere. Han rejste sig op og gik rundt om bordet for at forsegle aftalen med et håndtryk. “Jeg takker dig ærbødigst for din forståelse for vores situation. Du skal nok få en invitation til vores hjem, når tiden er inde”. Ceelia kiggede straks overrasket op på hendes bror. Ikke fordi han havde opført sig pænt, for det gjorde han som udgangspunkt altid i normale sammenhænge. Men at invitere nogen hjem til dem, når de havde aftalt at holde gælden hemmelig, var alligevel noget af en risiko at tage. Hun rejste sig også i høflighed, men blev stående i respekt på den anden side af bordet, og lod mændene klare afslutningen på forhandlingerne.

Selmy ville naturligvis sørge for, at begge forældre var ude, før sådan en dyster type, som Agarés ville blive inviteret indenfor i Kiefer stuen. Hverken forældrene skulle vide noget, og Agarés skulle heller ikke vide, at der var en anden Hr. Kiefer, af højere betydning, som egentlig burde have reageret på gældsbrevet. “Tag endelig med os” bad han. Han ville ikke sige nej til et sådant tilbud. Han ville føle sig langt mere sikker i en vigtig dæmons nærvær, end en menneskesmuglers. Måske kunne han, hvis han kunne finde en åbning til det, spørge ind til hvordan hans farfar var, som ven, og ikke bare som et familiemedlem.

Agarés Vitalis

Agarés Vitalis

Indehaver af banken 'Pecunia Ripae' i Kzar Mora.

Retmæssig Ond

Race / Dæmon

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 2971 år

Højde / 201 cm

Muri 13.12.2018 20:27
Det var et markant skift af tone, der lige pludselig kom fra den unge herre og selvom Agarés var overrasket over, at se Selmy fra en anden side, end hvad han som regel ville klassificerer som en lettere irriterende unge, så valgte han ikke at kommentere på det. Han var klar over at Selmy umuligt kunne være specielt gammel, i hvert fald ikke i forhold til ham selv, og så regnede han heller ikke med at det havde været den bedste dag, hverken for Selmy eller hans søster. Selv med sit mindre problem med at holde sin generelle vrede under kontrol, havde han formået at holde den professionelle facade oppe. Han tvivlede på at han ville kunne få sig selv til at behandle Selmy med andet end respekt, kun fordi han lignede sin farfar.

Idet Selmy rejste sig fra sofaen, fulgte Agarés trop og gjorde det samme. Han tog et skridt til siden, så det ikke var nødvendigt for nogle af dem at gå hele vejen rundt om bordet. Hånden blev rakt frem, så han kunne gengælde håndtrykket. "Helt fint, det vil jeg se frem til," afsluttede han. For at være sikker på ikke at glemme den aftale, gik han over til skrivebordet, samlede fjerpennen op og lavede nogle hurtige bogstaver, nærmere lignende kruseduller, på et tilfældigt dokument. Han ville senere opdage, at det var blevet skrevet på en kontrakt han havde med en anden kunde, men det var gjort i et hurtigt øjeblik og derfor så han det ikke nu. Han nikkede kort til hans svar, før han greb fat i den lange, sorte jakke, der hang over stolens ryglæn og trak den på. "Så lad os komme afsted, så vi ikke skal skynde os, før mørket falder på," sagde han, som han gik mod døren. Det var ikke fordi mørket ville lægge sig over riget snart, men gik de nu, havde de bestemt ingen grund til nogle former for bekymring. Fik Selmy samlet sig til at spørge ind til Sidonius på vejen, ville han heller ikke være bleg for at svare, for han forventede næsten at de kom. Døren ud til venteværelset blev åbnet og han holdt en hånd frem, for at indikere at de unge mennesker kunne gå først.

A deal with me is better than no deal at all ~
_________________________________________________________
The Hive Mind    -     Pecunia Ripae
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 16.12.2018 12:42
Håndtrykket blev givet med et oprigtigt klem, og det føltes godt for Selmy, at kunne opføre sig lige efter bogen igen. Han vidste godt at han havde nogle indre dæmoner at kæmpe med, og som hans familie havde måttet kæmpe med… Men som han var blevet ældre havde han lært at holde styr på dem. Sådan da. Af og til kunne han godt få nogle udbrud af dårligt temperament,som sikkert skyldtes det enorme pres ved at skulle leve og handle efter Isaris lys og vilje. Selmys blik fulgte Agarés, som han forlod ham, for at skrive noget ned henne ved sit skrivebord, for derefter at komme i overtøjet. Han måbede en smule over, at han var villig til at smide hvad han havde i hænderne, for at hjælpe dem på vej hjem. Agarés virkede ellers bestemt ikke som en person, der havde tiden til det. ”Ja, du har ret” Skyndte han sig at svare, og kiggede ud af vinduet. Det virkede som om at det altid var mørkt her i Kzar Mora… Han havde ingen ide om hvornår natten ville vise sig, men havde en fornemmelse af, at det var snart. Han var i hvert fald en smule aftentræt og sulten, ovenpå dagens stress og bekymringer.

Ceelia rejse sig og fandt sin kappe frem og ventede på Selmy ved døren. Da han gik forbi hende tog hun hurtigt hans arm og stillede sig på tæer for at hviske ham noget. Hendes hvisken kom tydeligvis bag på ham. Han havde forventet at høre hende snappe af ham, fra da han nær havde solgt hende som en slagtergris, men hun bad ham i stedet om en tjeneste. Han kiggede forfærdet på hende, og kiggede sig dernæst diskret om skulderen efter Agarés. ”Ikke tale om” Svarede han hende spidst, og måske i et afslørende toneleje, og trak sin arm til sig.

Ceelia betød meget for ham, selvom det nok ikke var så tydeligt for andre. Hun var hans storesøster, men fordi han var født som dreng, var han derfor af højere betydning end hende, og ude i offentligheden, og i mange tilfælde derhjemme skulle hendes ord gå igennem ham, før de kunne accepteres. Hun havde bedt ham om noget, så forkasteligt, som at sammenføre hende og bankdirektøren. Hun havde måske lagt mærke til, at han ingen ring havde? Men siden hvornår havde hun været interesseret i at blive gjort kur på? Hun havde faktisk virket noget fascineret af denne okkulte verdensdel, banken her, og nu også bankdirektøren. Hvordan i alverden havde hun tænkt sig, at han skulle kunne tilføje et sådant forslag til Agarés?

Det ville i hvert fald ikke blive godkendt af forældrene derhjemme.

Agarés Vitalis

Agarés Vitalis

Indehaver af banken 'Pecunia Ripae' i Kzar Mora.

Retmæssig Ond

Race / Dæmon

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 2971 år

Højde / 201 cm

Muri 26.12.2018 00:44
Mens Agarés stod og ventede pænt på Selmy og Ceelia, skævede han ud mod sekretæren, Dandels, der fortsat var i fuld gang med sit eget arbejde. Han vidste, at det dømmende blik ville komme om lidt. Det blik, der fortalte ham at han burde blive på kontoret og få papirarbejdet under kontrol. Og ganske rigtigt, kom det få sekunder efter. Han besvarede det med et skævt smil, han vidste at han havde ret, men enhver undskyldning for ikke at lave det kedelige papirarbejde. Det havde altid været kontakten til kunderne, der havde tiltrukket ham ved denne stilling i banken, helt sikkert også den hans forældre foretrak, dengang de var i live. Han far havde bare været en del bedre til at holde sig selv i ørene, når der var vigtige ting at ordne. Agarés havde godt nok haft banken længe, men han var stadig villig til at bøje reglerne lidt mere end han burde. Desuden kunne en tur i lidt frisk luft vel aldrig skade.

Agarés vendte sin opmærksomhed mod Selmy, som han svarede Ceelia. Spørgsmålet havde han ikke hørt, men han var ikke typen der snagede for meget i andres sager. "Er alt som det skal være?" Var det eneste han spurgte om, som han lukkede døren bag sig til kontoret og satte kurs mod udgangen. Tempoet blev holdt langsomt, både for at være sikker på at de fulgte med, men samtidig for at sikre sig, at deres samtale ikke havde handlet om fortrydelse på Agarés' tilbud, om at følge dem. Måske det handlede om deres farfar? At emnet havde handlet om sammenførelse af ham selv og Ceelia, faldt ham slet ikke ind. Blev han involveret i emnet, ville han muligvis have overvejet det, havde det ikke været fordi han allerede havde lovet sig selv til sekretæren.

A deal with me is better than no deal at all ~
_________________________________________________________
The Hive Mind    -     Pecunia Ripae
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Mee
Lige nu: 1 | I dag: 0