Ela 27.09.2018 21:40
Myrilla var på vej hjem efter en vagt. Hun var en anelse nervøs, da hun stadig ikke fået hentet eller fået taget sig sammen til at få fat på Kile præst, således at hun måtte gå ude efter mørkets frembryd. For blot få måneder siden, ville det stadig være ganske lyst. Vinteren var på vej og det betød koldere vejr og mørket på vej. Myr så mod himlen, den var endnu blå og klar, men luften var frisk og kold. Det var tydeligt, at med det klare vejr ville der komme kulde til natten. Myrilla frøs allerede ved tanken og hev sin ræveskind jakke tættere ind til sig. Hun var iført en lang enkel hvid kjole, som komplimentere det røde skind.
Som hun gik langs gaderne på vejen hjem, var hun ikke kun nervøs for at møde en byvagt eller Kile præst, men lige så nervøs for at møde en mand. Endnu en mand, som ville udnytte hende og tage hende med vold. Hun så sig om ved hvert et hjørne og blot ved en enkel lyd, kunne hun næsten stoppe helt op og se efter hvad det kunne være. Myrilla havde denne gang, fået en lille kniv med sig og hun holdt også godt fat i det, med hendes hånd. Den ville dog næppe gøre den store skade, men hun følte sig en anelse mere sikker, med den i hånden.

Krystallandet
