Der var endnu langt vej før at Deavás ville føle sig velkommen i Kzar Mora, men situationen krævede det af ham. Heldigvis for ham, så havde han ingen problemer med at undgå det personer, han gerne ville undgå. Evnen var ikke kun brugbar til at finde folk, nej, den gjorde det nemt at skjule sig for unødvendige sammenstød og lignende med skikkelser, han faktisk ikke brød sig om. Ofte var der tale om hans forældre, når han bevægede sig på disse kanter og Deavás var hele tiden vågen omkring sine omgivelser, som skridtene lød mod brostenene.

Den lange kappen var lukket godt til omkring hans talje, som de gyldne øjne tjekkede hvert et blik, der turde møde hans. Han var gået ind i byen for at undersøge noget og samtidig møde en bekendt.. Eller hvad man lige skulle kalde deres forhold, det var en smule mystisk og mærkeligt, men dæmoner var ikke kendt for at have klare linjer, når det kom til relationer med artsfællerne. Deavás var dog ikke nervøs for skikkelsen, som andre måske ville være. Dæmoner havde en speciel udstråling og det havde hun bestemt også.

Nogle væsner begav sig ind i Kzar Mora for at fremstå onde og faretruende, men det var langt fra alle skikkelser, som han ville kategorisere som farlige. Den måde de bar sig selv på var en anelse ynkeligt, som de forsøgte at holde øjenkontakt med dem de mødte, men Deavás kunne sagtens se igennem deres hårde ydre. Måske det var de mange år, han havde tilbragt med den slags typer, som gjorde at han hurtigt kunne læse folk og deres intentioner. En sådan skikkelse med kontrol havde kurs direkte mod ham. Personen holdt ryggen rank og lod ikke til at undvige hans blik, som et smil gled over hans læber, hvortil han bukkede hovedet ganske kort. 

"Længe siden" lød det køligt, som han havde placeret hænderne mod ryggen, men uden videre spændte i mavemusklerne i tilfælde af at glæden ikke var gengældt. De havde et underligt forhold, og måske hans 'pause' fra lige netop det, havde ført til nogen irritation? Han kunne mærke hvordan blodlysten langsomt kom snigende over ham.. Det endte aldrig godt i hendes selskab.

//Jeg har tagget én, men du kan sagtens svare med en anden - det var mere for at gøre dig opmærksom på tråden ;)

Kzar Mora, se det var lang tid siden, næsten alt for lang tid siden at denne rødhåret dæmon havde været her, hun havde helt savnet det, bare følelsen af at være her. Var der noget hun nød så var det både duften af hele stedet, men også omgivelserne, og de dæmoner man måtte møde rundt omkring stedet, dog var der nogle dæmoner hun slet ikke gad, hvorimod andre var meget interessante. Efter at hun havde stået lidt i hendes egne tanker kunne hun mærke noget, noget mod hendes ryg, hun drejede ikke hovedet med det samme for hun genkendte godt stemmen, det var alt for lang tid siden hun havde hørt den stemme. Et smil bredte sig over hendes læber og hun drejede så hovedet en smule så hun kiggede på personen, åh ja Deavás det var noget tid siden at hun havde kigget og set ham. Hun vendte så helt rundt så hun stod med fronten til ham, og lagde så begge hendes arme rundt om ham i et kram"Alt for lang tid siden"svarede hun, og havde ikke rigtigt tænkt at hendes beklædning måske ikke var den mest passende men sådan var det jo.

En sort lårkort silke kjole, et par sorte stiletter, og ellers intet andet end det, hornene stak lidt ud mellem det røde hår på hovedet, og efter krammet trak hun sig lidt tilbage og betragtede ham, enkeltvis også gav ham elevator blikket. Ja det var godt nok lang tid siden, men han så ligeså godt ud som dengang, Lilith kørte nogle fingre igennem det røde hår, og placerede den ene hånd i siden mens hun fortsat stod og betragtede ham. Som de nu stod overfor hinanden var det som om der var noget der gik ham på, måske noget han tænkte på, og hun lagde hovedet på skrå og kørte nogle fingre ned over hans bryst, ikke hårdt dog blot for at drille ham"Du ligner en der tænker på noget"sagde hun og blinkede lidt til ham, hvorefter hun sendte ham et skævt smil.

Det var godt at se ham igen, endnu en dæmon se det var jo en god dag det her, hun havde helt savnet at være i selskab med andre dæmoner, det var dog sjældent hun mødte andre slags som hende selv. Der havde været få gange hvor hun havde mødt dæmoner som bare var ved at dræbe hende med kedsomhed, men Deavás var hun sikker på var anderledes, det var altid sjovt i hans selskab, om hvor vidt det ville stikke helt af vidste man aldrig, der var mange ting der kunne ske. Hun stod og lod hendes blik hvile sig på hendes fingre der næsten kørte i cirkler på hans bryst"Det godt at se dig igen Deavás"sagde hun og blinkede lidt til ham.

Dæmoner, man vidste aldrig rigtig hvor man havde dem, men det var til tider også det, som morede ham mest, så længe han kunne more sig, så kunne de højst sandsynligt også. Og han var sikker på at den rødhårede djævel foran ham ikke var nogen undtagelse. Deres veje havde krydset før, men det var efterhånden længe siden og Deavás havde kørt været i tvivl om, om nogen havde fået krammet på hende og holdt hende fra morskaben. Nærkontakten var ikke til at tage fejl af, som den var mere en velkomne, i takt med at han førte sine hænder op af hendes ryg, han skubbede let til det sorte silke stof, men lod kjolen forblive på plads uden at rykke meget med den lårkorte kjole. ”Det var lige før, jeg var begyndt at frygte for dit helbred” lo han stille. Der var ikke tale om et sundt helbred, nej et djævelsk helbred.

Tankestrøg var aldrig en praktisk ting i nærheden af hende, hun havde det med at opfange det hurtigt, men han lod ikke til at være påvirket af hendes spørgsmål, som han havde sluppet hende og lagde armene over kors. Hendes intentioner var ikke skjulte og de havde aldrig været det særlig længe af gangen, så han var ikke forbavset over det blik, hun gav ham. Han gengældte det dog, som han langsomt lod blikket glide fra hendes ankler, op af skinnebenet, over låret, op af maven og over hendes bryst, før at de gyldne øjne søgte hendes igen. ”Det er intet” svarede han med et let smil på læben, som han lod blikket dale mod hendes finger, som hurtigt vandrede over hans bryst. ”De tanker er for længst glemt, da jeg fik færten af dig” svarede han med et skævt smil og et glimt i øjet.

Hendes smalle fingre vandrede fortsat over hans bryst, som hans blik ikke undveg hendes. De røde lokker var ikke til at tage fejl af, som han løftede en hånd mod hendes kind og strøg en lok af de flammende hår bort, før at han greb ud efter hende for at hive hende ind til sig. ”Har du lavet mere ballade siden sidst?” hviskede han køligt, som han førte en hånd om i hendes nak og legede med hendes hår.

Kort viftede hun med en hånd ud i luften som tegn på hans drilleri med hendes helbred, hvorefter hun grinte af det, det var en klassisk Daevás ting det var hun ret sikker på. Det gjorde ikke hende noget, og aldrig havde hun tænkt over helbredet, et dæmonisk et det var helt sikkert, om hvor godt det var, ja det var lige det, men mon ikke det virkede som det skulle, hun kunne hvist ikke blive syg. Var det ikke en dæmon ting at man havde et godt helbred, hun var ikke helt sikker, men der måtte da være noget om snakken, eller sådan noget. Men det var sjovt af ham at nævne det, og det fik hende til at grine lidt mere, og hun viftede så lidt igen med hånden, hvorefter hun rystede lidt på hovedet, og kiggede på ham"Pjat med dig det skal du da ikke frygte for, mit helbred er helt i top, du ved dæmonisk sundhed eller helbred eller hvad man nu siger"sagde hun og sendte ham et blink, og grinte lidt mere. Det lød måske helt underligt de ord, men bedre kunne hun hvist ikke sige det, og så var der lidt mere at grine af, så det var fint nok.

At hendes finger stadigvæk kørte i cirkler rundt på hans bryst stoppede hun lidt efter lidt, kun fordi hun ikke kunne lade være med at smile bredt over de ord han sagde, hende lave ballade, ja det var ganske interessant, hun vidste ikke hvornår sidst hun havde lavet ballade, men god til det, det var hun bestemt.  Følelsen af hans hånd der rørte ved hendes kind, og strøg en lok hår væk, gjorde at hun sendte ham et smil, ja de lange røde lokker kunne da også tit komme i vejen, det var usædvanlig for en dæmon som hende, at have rødt hår, og blå hud, samt horn ja hun skillede sig en hel del ud, og man kunne tit godt ane hende, og se hvor hun var henne"Tja ballade og ballade du ved lidt mord her og der, lidt uartigheder hist og pist standard ting"sagde hun og blinkede til ham, hvorefter hun tog hånden til sig der havde været ved hans bryst.

Da han så kørte en hånd op mod hendes nakke og begyndte at lege med hendes hår, fjernede hun ikke blikket fra ham, men rykkede hovedet lidt tættere på ham, hvorefter hendes læber nærmede sig hans øreflip, og hun lod så drilsk hendes tunge køre hen over øreflippen"Hvad med dig har du lavet ballade siden sidst"hviskede hun næsten forførende, og valgte at puste ham drilsk ind i øret. At han havde trukket hende ind til ham gjorde intet, og hun lagde en arm rundt om hans nakke, hvorefter hun lod fingerspidserne danse lidt ned og op ad hans nakke"Du ser ligeså godt ud som dengang, tænk at det er så lang tid siden"sagde hun og smillede skævt, hvorefter hun stod og hvilede på det ene ben tæt op ad ham.

Det var jo ikke fordi han egentlig var bekymret for hende, for det vidste han godt, at der ingen grund var til, alligevel morede det ham let, at prikke til hendes helbred. Deavás lod hende heller ikke slippe af syne, som hun viftede let med hånden og forsøgte at undgå hans drilleri. Hun var nok en af de få, hvis selskab gjorde ham så afslappet, som han var lige nu. Tankerne var glemt og fokus hvilede kun på hende for nu. Nok befandt de sig på åben gade, men de var stadig i dæmonriget, så folk havde set lidt af hvert og hvis de ikke kunne holde til det, så kunne de altid kigge den anden vej.. ”Så længe du beholder din udstråling” lo han køligt, som der dog hvilede et drilsk smil over hans læber. Den blå glød var ikke til at tage fejl af og hun skilte sig virkelig ud i mængden. Nærkontakten gjorde også at Deavás fik genopfrisket sin forbindelse til hendes sjæl. Endnu et lys på det store kort, endnu en sjæl han kunne følge vidt og bredt, hvis han ønskede.

Lilith var uden tvivl den af dem, som lignede en dæmon, Deavás dæmoniske træk var langt mere skjulte, medmindre at man oplevede ham i nærheden af blod, så var det en anden sag. Men han havde også et ydre at værne om, da byvagterne helst ikke skulle få færten af ham. Han havde holdt sig skjult i så mange år, så det ville være synd at afsløre sig selv nu. Han havde mange flere år i vente og det var bedst, når man kunne bevæge sig frit. Deavás så næsten skuffet ud, som hun fortalte om balladen og de uartigheder hun havde lavet uden ham i hans fravær. Det var næsten ikke til at bære og dog.. Han endte med at smile igen. ”Nogen nye tricks, jeg burde kende?” lød det køligt fra ham, måske hun havde lært nogle nyt, som de kunne dele? Det var ikke til at sige hvor mange måder man kunne torturere folk på. Der var uendelige måder at gøre det på.

Fingerspidserne strøg hen over hendes bløde hud, som Deavás ikke slap hendes blik, da hun flyttede sig tættere på. Der hvilede et konstant smil over hans læber, som han kort lukkede øjnene, da hendes læber strejfede hans øreflip og hendes tunge fulgte trop. ”Du ved jo, at jeg ikke kan lade vær” lød det skummelt fra ham, som han atter åbnede øjnene, før at han drejede hovedet let til siden, som hun pustede ham i øret. Det var en træls fornemmelse, men ikke noget der forandrede hans humør. Deavás slap hendes nakke for at flytte hænderne mod hendes ryg, som hun havde placeret en arm om hans nakke. ”Du stråler lige så meget, som du altid har gjort, en ganske farlig glød” de sidste ord blev sagt med et glimt i øjet.

Som de stod foran hinanden ret tæt, og med fokus og opmærksomhed kun på hinanden, var det som om der var noget der var smuttet fra den rødhåret dæmon, byvagter, gad vide om der kom nogle gående forbi Dæmonriget, hun håbede ikke på det, for var der noget hun hadede så var det byvagter, de var tit så trælse at man bare flere gange havde lyst til at dræbe og torturere dem, og dog så var hun heldig at hun ikke var blevet fanget endnu af nogle byvagter, for det ville sikkert ikke blive kønt for dem. Nu stod de jo to dæmoner foran dæmonriget, skulle de smutte derind, eller måske udforske omgivelserne for at se om der var nogle interessante ting, eller måske nærmere nogle interessante mennesker. Lilith fik et bredt smil på læben, bare tanken om hende og Deavás hygge sig med en helt masse ballade, og ulovligheder, om det var mod et menneske eller byvagt var ligegyldigt, for tanken var sjov. Følelsen af hans fingerspidser der strøg hen over hendes bløde hud fik hende til at smile en anelse større, og hendes øjne hvilede sig på ham, da han lukkede øjnene kort kunne hun ikke undgå at finde ham næsten endnu mere køn, men også næsten helt artig, hvilket kunne være sjovt at drille ham med. 

"Det ved jeg, og du ved jeg ikke kan lade vær"svarede hun, hvorefter hendes hånd der var placeret på hans nakke, gled lidt længere ned, men stoppede så. Da han åbnede hans øjne igen, kiggede hun med hovedet på skrå, og havde enlig slet ikke rigtigt opfanget de andre omgivelser, og om der var mennesker eller ej, for lige i øjeblikket var det Deavás der havde hendes fulde opmærksomhed, og fokus. Dog legede hun lidt med tanken om at hvis de nærmest blev opdaget, eller fanget, det ville være både sjovt, men også tilføje lidt til deres vilde side, og ballade ideerne som de sikkert begge to havde rigeligt af"Den farlige glød ejer du også, så du er ligeså farlig"sagde hun og blinkede til ham, hvorefter hun tog hånden til sig, og stod nu og kiggede på ham lidt mere, inden hendes blik sank sig en smule, så hun kiggede ned mod hans brystkasse, men følelsen af hans hænder mod hendes ryg, føltes dejligt, og hun kunne slet ikke lade være med at grine mildt da han spurgte hende om hun havde nogle tricks, se det var interessant og sjovt. Lilith kørte nogle fingre igennem det røde hår, og hun lod hendes blik glide ned ad hende en enkelt gang, og hun vendte blikket op på ham igen"Der er mange tricks, der er mange bevægelser man også kan gøre"sagde hun med en drillende og næsten lokkende undertone.

Hun rykkede sit ansigt tættere på hans, og lod øjnene glide ned ad ham, men fæstnede sig så på hans ansigt. Så placerede hun en finger ved hans underlæbe, hvorefter hun sendte ham et skævt smil"Jeg har mange tricks du kan bruge, men de fleste tricks kan kun kvinder bruge"sagde hun og blinkede drillende til ham, efterfulgt af et lille grin. Lilith stod lidt med fingeren ved hans underlæbe, og lod øjnene falde ned på hans hals, og videre ned mod hans brystkasse igen, imens hun gjorde det var der tanker og ideer der strøg ind i hendes hoved, ja der var nu mange tricks man kunne bruge, og der var mange ideer samt bevægelser man kunne lave. Det var næsten ligefør at hun skulle demonstrerer det, ellers skulle hun være hedig at hun måske kunne bruge nogle af de tricks på ham, hun legede med tanken, og smillede lidt større, hvorefter hendes blik faldt op på hans ansigt igen, og hun rykkede sig en lille smule tættere på ham, hvorefter hun næsten var fristet til at bide i hans underlæbe"Min kære Deavás hvad er det som du får mig til"drillede hun med et glimt i øjet, hvorefter hun blinkede drilsk til ham.  

Hvorfor var det at han mistede sin sunde fornuft i nærheden af hende? Deavás var van til at tænke alt igennem, men han havde uden videre kastet sig i armene på hende, ikke bogstaveligt talt, men han glemte fuldkommen sine omgivelser. Det kunne godt genere ham lidt, men nok først når deres lille sammenstød var ovre, for det ville ikke gå op for ham før. Deavás var nok den sidste, der ønskede at lege med byvagterne, når man tænkte på hans erhverv, men det vidste Lilith selvfølgelig ikke noget om, da de havde et kodeks i organisationen. Ingen talte om det. Men hvis han endte i situationen med en bygvagt, så ville han ikke tøve med at forsvare sig selv. Noget der primært ville blive gjort med ord. En berøring var nok til at han ville kunne undgå vagten resten af livet, men ej heller det vidste Lilith. Hun mente nok nærmere at han var uden magiske evner. Så længe hun ikke forsøgte at trænge ind i hans sind. Det var virkelig ikke et rart sted, eller måske det ville være for hende. Han lukkede kort øjnene for at samle tankerne, men han ville bestemt ikke have brudt sig om hendes mening, hvis hun først forsøgte at kalde ham høflig eller artig, så ville det da ende galt, for så ville han være tvunget til at bevise det modsatte. Ikke at det burde være nødvendigt overfor hende.

Et roligt nik var den respons hun fik, som der dog hvilede et køligt smil over hans læber. De gyldne øjne viste allerede tegn på ballade og skumle tanker. Han kunne finde på meget i hendes selskab, men de stod fortsat på åben gade, hvor skulle de begive sig hen? Dæmonriget var nemmere at arbejde i, eftersom at folk sjældent fandt modet til at sladre om andre og byvagterne havde virkelig ikke noget at skulle have sagt derinde. En svag latter undveg hans læber, som hun gengældte komplimentet, han bukkede kort hovedet, som han slap hendes blik, men hurtigt vendte retur, denne gang var der dog en dyster glød over øjnene. De var langt mere dæmoniske nu. Han trak hende tættere ind til sig, som han lyttede til hendes ord. ”Skal jeg virkelig bede dig om at vise mig dine tricks?” lo han køligt, tonen var afslappet og opmuntrerene, som han strøg en finger op langs med hendes rygrad. Han lod neglen vandre op af hendes krop uden at presse hårdt, kun nok til at hun ville kunne mærke det igennem stoffet.

Hendes klare stemme strøg igennem hovedet på ham. Hans blik sagde det hele, som hun placerede en finger mod hans underlæbe. Han tav, som havde han fået besked på dette. Dog havde han ikke brug for at svare hendes ord, i stedet lod han blikket tale sin sag. Lilith vidste hvilke knapper hun skulle trykke på og Deavás var ikke meget for at modstå det, som han aldrig havde fortrudt hendes ideer. Eller for den sags skyld, tricks. Smerte var ikke uvant for ham, men han var også godt klar over at Lilith hurtigt kunne lade det løbe af med sig, men så længe de havde en indbyrdes aftale, så havde han ikke noget imod at stole på hendes ideer. Han kunne altid trække sig senere for at genfinde sin mentalitet. Der skulle mere til at knække ham, selvfølgelig. De stod næsten helt tæt, som han flyttede begge hænder mod hendes lænd. Deavás lod dog til at være overrasket over hendes beskyldning, som han alligevel endte med at grine af hendes ord. Han var skyld i alt dette? Næppe. ”Jeg tvinger dig ikke til noget, min kære Lilith” lød det stille, som ordene dog dryppede af provokation, der var en udfordrende undertone, som han ikke veg fra hendes blik.

Da han trak hende tættere ind til sig lagde hun begge hendes hænder rundt om hans nakke, hvorefter hun lod hendes øjne møde hans, og følelsen af hendes lårkorte kjole der sikkert flere gange var krybet lidt op blev tydeligere især fordi hun stod tæt til ham nu hvor han havde trukket hende tættere til sig. Dog havde hun intet imod det, faktisk kunne hun godt lide det, følelsen af hendes krop mod hans godt nok med tøj på det var rart, ikke fordi det føltes underligt på nogen måde, og det at han havde trukket hende tæt til sig betød vel også bare at han ikke ville lade hende slippe og gå nogen steder, og måske betød det også at han godt kunne lide at have hende tæt på, hvilket hun heller ikke havde noget imod. Hendes hænder der var rundt om hans nakke kærtegnede nakken en smule, mens hun drilsk kørte en fod langsomt op ad hans inderlår, blot for at drille og pirre ham en lille smule mens hun stod foran ham med hendes øjne på hans øjne, øjenkontakt uden tvivl, det betød også at hun sagtens kunne gøre en ting ja faktisk flere ting uden at fjerne blikket fra ham, hun kunne både kærtegne hans nakke, føre hendes fod langsomt op ad hans inderlår, og holde øjenkontakt med ham, multitasking på fuld drøn det måtte det da være. Hun svarede ham ikke med det samme, men kunne mærke hvordan hendes krop der var tæt på hans føltes, han ville tydeligt kunne mærke hendes bryster mod hans brystkasse, og hun var sikker på at hun kunne mærke hans overkrop mod hendes overkrop"Hvordan vil du bede mig om at vise dig dem"spurgte hun og blinkede drilsk til ham, næsten for at lokke ham til at fortælle hende det. 

Hun lod hendes tunge glide hen over hendes læber, og hun havde stadigvæk ikke fjernet blikket fra ham, hans smukke øjne kunne hun sagten stå og kigge længe i. Hun kunne så mærke hans fingre igennem kjolens stof, og det fik hende til at smile bredt, hvorefter hun ikke kunne undgå at slikke sig rundt om læberne igen, det var lidt sjovt at hun slet ikke tænkte på omgivelserne lige i øjeblikket, der var kun Deavás og hende, om der ville komme nogen forbi som ville afbryde dem vidste hun ikke, men ellers kunne de bare kigge på, der var show nok til dem hvertiald, især når det gjaldt hende og ham. Det var næsten aldrig til at vide, hvad der ville ske imellem dem, udover at de sikkert ikke ville ende med at blive stående ved dæmonriget, selvom det kunne være rart, Lilith nød det, hun kunne godt lide at være tæt på ham, og hun fik samme fornemmelse fra ham med hende. Hun kærtegnede fortsat hans nakke, hvorefter hun godt kunne mærke hans hænder var flyttet hen mod hendes lænd, hun kørte så foden lidt længere op ad hans inderlår, mens hun sendte ham et drilsk smil, og blinkede en smule til ham. Øjenkontakt var der stadigvæk, medmindre at han ville kigge væk fra hende, det vidste hun ikke, dog fik hun ikke følelsen af det.

"Hvad er det du gør ved mig Deavás hvis jeg ikke vidste det ville jeg tro du var ude på noget"sagde hun og slikkede sig rundt om muden, hvorefter hun rykkede hendes ansigt lidt tættere på ham, og stoppede kort med at køre hendes fod op ad hans inderlår, hun var spændt på hvordan han ville reagere på det, og hvad han ville sige til det. Hun kunne så småt mærke en brise over sig, som det det lange røde hår til at flagre, samt den sorte silkekjole, og indenunder havde hun altså kun et par blondet trusser på, så det ville ikke overraske hende, hvis Deavás fik set lidt, medmindre han ikke kunne se noget, hun stod jo så tæt på ham, at han sikkert ikke ville ane det, eller opdage det, hvilket hun ikke vidste. Brisen var rar, noget vind var altid godt, lidt kulde kunne man altid bruge. Det flagrende røde hår måtte hun sætte på plads bagefter, det skulle stryges væk fra ansigtet så hun kunne se på ham, og have øjenkontakt med ham. Der var et eller andet ved Deavás der gjorde at hun heller ikke kunne tænke klart, enlig var der kun ham hun havde fokus på og som havde hendes opmærksomhed ligenu, hun lagde en hånd på hans kind, hvorefter hun fik et smil på læben, et lidt blidere smil"Du har været savnet"sagde hun så og lod blikket glide lidt ned hvorefter hun igen kiggede op på ham, og fangede hans øjne.

Der var ingen grund til at lade hende gå nu, de havde en del, de var nødt til at indhente og det var ikke sikkert at alt ville være velkommen på åben gade, men det kunne de altid bekymre sig om senere. Når det blev aktuelt. Hvis de overhovedet var interesseret i at skåne et eventuelt publikum, Deavás var ikke den generte type og hvis man kiggede på Liliths påklædning, så var hun vist heller ikke. Han lukkede ganske kort øjnene, som hun begyndte at kærtegne ham i nakken. Han åbnede dog roligt øjnene igen for at kigge ind i hendes. En smil gled over hans læber, som hun kørte foden op langs med hans inderlår. Hun legede med ilden, men det værste var nok, at hun godt vidste det. Deavás behøvede ikke at advare hende, hun var udmærket klar over det. Spørgsmålet fik et farligt glimt frem i hans øjne, som han flyttede hænderne ned på hendes røv og pressede hende tættere ind til sig. Han lod fingrene presse imod hendes balle. ”Du vil komme til at tigge mig om at lade dig vise det” lød det køligt fra ham, som han dog ikke ventede på hendes svar, men i stedet lod deres læber mødes i et kys. Han holdt hende tæt med hænderne mod hendes røv, som han pressede deres læber sammen.

Der gik noget tid før han atter slap hendes læber, han slap dog ikke hendes røv. Han havde intet imod at stå så tæt sammen med hende, men han kunne også godt fornemme de blikke, som de øvrige væsner var begyndt at sende dem. Men det generede ham ikke, som han var opslugt af hendes personlighed. Lilith indbød til det og han havde ikke tænkt sig at bekymre sig om deres omgivelser. Det var der ikke tid til. Han lænede sig dog ind mod hendes ører, hvor han kørte lod sin ånde kærtegne hendes øreflip. ”Hvad foretrækker du?” lød det hviskende ind i hendes ører, der var mange måder at gøre det på. Men skulle de more sig først og bade nøgne i blodet bagefter? Hun var virkelig med til at bringe den mere dæmoniske side frem i ham.

Hendes konklusion fik ham til at grine stille og roligt. Det var ikke særlig højt, men heller ikke nødvendigt, når de stod så tæt. ”Er det så åbenlyst?” lød det en anelse skuffet fra ham, men det var kun stemmen som var skuffet, glimtet i øjnene fortalte en hel anden historie. Brisen mindede ham om, at de stadig stod på åben gade, men han var ikke bekymret for det. Hvis der var nogen som turde at skille to dæmoner ad, så skulle de da bare forsøge. Det ville næppe ende godt for den, som fandt modet. Det ville være dumdristigt. Deavás førte sine hænder ned af hendes krop, så langt han kunne komme uden at bukke sig ned. Han greb roligt fat i stoffet, som han skubbede det op sammen med sine hænder. Han lod fingrene strejfe hendes trusser, han havde ikke ligefrem mulighed for at tjekke hendes påklædning med andet end hans fingre lige nu.
Deavás rettede sit blik mod hende igen, da hun placerede en hånd mod hans kind. Hans blik mødtes hende, uden at han sagde noget, han stod bare og kiggede hende dybt i øjnene. Der var ikke meget at skulle sige imellem dem, de vidste præcis hvordan de skulle læse den anden, men hendes ord fik ham alligevel til at smile lettere høfligt. Han fjernede den ene hånd fra hendes balle for at løfte den op mod hendes hage, så han kunne løfte hendes blik op. ”Lov mig, at der ikke går så lang tid næste gang” lød det roligt fra ham. Han følte lidt at hendes nærvær var med til at give ham fornyet energi. Dæmonisk energi, men den var bestemt fantastisk at mærke igen, han havde lagt den lidt for meget på hylden på det sidste, men hun tændte straks flammen i hans indre.

Følelsen det gav at hans læber rørte hendes fik næsten hende til at kigge med et stort blik på ham, for det havde hun ikke regnet med, men hun havde også valgt at lukke øjnene og nyde det, så længe det var. Det var hendes første kys, hendes allerførste kys, der var ingen der havde kysset hende før, og hvad hun selv havde oplevet og husket så var der ingen der havde prøvet på noget, dog var der så heller ingen hun så skulle kysse hende, der havde ikke været en hvor hun bare tænkte kys mig forhelved. Dog var det underligt men dejligt at Deavás gjorde det, hun kunne lide det, at hendes første kys skulle være ham, og tilmeld en dæmon passede hende nu meget fint, det var der intet galt i. Da han så stoppede kysset kiggede hun på ham med et smil, og lod hendes hænder glide ned ad hans nakke, og de fortsatte lidt, men stoppede på midten af hans ryg, og hun lod blot hendes øjne hvile sig på hans, og grebet på hendes røv så hun blot som at han var en mand der gjorde hvad han ville, og hvis der var noget han syntes så gjorde han det, hvilket hun godt kunne lide, fordi hun selv var sådan. Lilith havde altid været sådan, var der noget hun havde lyst til så gjorde hun det, og gik efter det, og at hun var dæmon tilføjede blot lidt krydderi til det hele, og så var der jo altid et eller andet særligt ved to dæmoner så tæt på hinanden som Deavás og hende var lige i øjeblikket, og hun kunne lide det, tætheden og nærværdet, ja det hele føltes meget rart og dejligt"Mit første kys, fra en dæmon jeg kender, se det var interessant"sagde hun og slikkede sig lidt rundt om munden, det var sjovt men hun kunne næsten smage ham, uden det skulle lyde underligt, og tog så hendes hænder til sig, men rækte den ene op mod hendes mundvig, hvorefter hun strøg en finger ved underlæben.

Hendes øjne hvilede sig på hans men i et kort øjeblikket lukkede hun øjnene, hvilken fantastisk følelse det var, et kys som det han gav, når det var første gang hun havde oplevet det, var det næsten til at drømme hen i en verden, en anden verden, dyster, mørk, lidt lys, meget hyggelig. Hun åbnede så øjnene igen, og kiggede på ham med et smil, og så rakte hun en hånd frem mod hans brystkasse, hvorpå at hun lod neglene blidt ikke hårdt glide ned ad brystkassen, uden hun flyttede blikket på ham. Hun lyttede til hvad han sagde, og hun kunne ikke andet end at finde det spændende og næsten indbydende, som om han lokkede hende som hun lokkede ham, de vidste begge to hvad de skulle gøre, og hvordan de skulle gøre det, og det var det som var sjovt, og særligt. Hvis man ikke kunne se det skulle man næsten tro der var gløder imellem dem, ilden der var tændt både indeni hende, men sikkert også inde i ham, det var også tydeligt at de havde det godt med hinanden, og selvom der var gået meget lang tid siden de sidst så hinanden, så føltes det næsten ikke sådan. Lilith mærkede brisen igen, og nød det som den tog fat i det røde lange hår samt silke kjolen og fik begge dele til at flagre, dog vidste hun godt at noget af hendes hår ville sætte sig fast i hendes horn, og det fik hende til at kigge lidt væk fra Deavás, ja de horn der fik hende til at ligne en klassisk dæmon, det havde skræmt mange væk, ikke at det gjorde hende noget, men tankerne omkring om det var derfor der var ingen der turde røre ved hende, være i nærheden af hende, ja ingen der ville prøve at kysse hende, men igen det skulle være noget særligt hvis det skulle være et kys, og det var det med Deavás, det var en hun kendte, og han vidste sikkert ikke engang at det var hendes første kys"Meget åbenlyst, og jeg syntes næsten vi burde udforske hinanden lidt mere end vi allerede har"sagde hun og blinkede til ham, men hun kunne ikke undgå at have en lokkende og drillende tone.

Ja gad vide om der var nogen der ville prøve at skille dem ad, de skulle bare prøve på det, for det ville ikke ske. Hvem ville også kunne klare to dæmoner, hvem end der måske ville prøve på det skulle have lov til det, de ville sikkert kun blive overrasket, og få lidt ondt her og der. Hun kunne godt lide hans berøringer på hendes krop, og det at han turde gøre det, turde røre ved hende, og ikke tænkte på hvordan hun så ud, og sådan, betød bare at hun fandt ham endnu mere interessant og spændende. Det var tydeligt at se på hendes øjne at hun havde savnet rigtig meget, der var også gået virkelig lang tid, hun huskede slet ikke hvor lang tid, men vidste bare at det var rigtig lang tid siden sidst. Der var sikkert sket en masse, og hun var nysgerrig efter at vide, hvad der var sket, for måske var der sket noget for Deavás som var spændende at høre om. Da han så pludselig placerede en hånd på hendes kind, kunne hun ikke lade være med at holde øjenkontakt med ham, hun var fanget men på en måde hun godt kunne lide, hun førte en hånd op mod hans hånd der var placeret på hendes kind, og hun sendte ham et smil, de stod og kiggede dybt ind i hinandens øjne, og der var ingenting der bekymrede hende, ikke engang omgivelserne, fordi fokuset var kun på ham i øjeblikket, ikke engang de mennesker der måtte gå rundt bekymrede hende, det var sandt de vidste lige hvordan de skulle læse hinanden uden at sige noget, og det var noget helt særligt, og specielt, at han så havde løftet hendes hage så hun ikke kiggede væk eller ned, gjorde at hun smillede lidt større, interessant af ham at gøre det, dog havde hun intet imod det, at han turde røre ved hende, at han gjorde de ting han gjorde, aldrig havde hun prøvet det før, men det var der mange grunde til, mest turde ingen at prøve på noget, der var ingen der fandt hende interessant eller smuk, ja der var ingen der så nogen muligheder med hende, dog var hun ligeglad med det, men hun kunne ikke skjule at det undrede hende tit hvorfor.

"Jeg lover det, hvis du også lover det"svarede hun med blid stemme, og kærtegnede hans hånd med hendes hånd, det var som om ilden brændte klart, og tydeligt imellem dem, og det havde været alt for lang tid siden de sidst så hinanden, så at det enlig havde en genforening det var rart. Som de stod der foran hinanden havde hun helt glemt at de måske burde gå et andet sted hen, eller måske havde han planer om hvad han havde lyst til, så måske skulle hun vente, før hun kom med foreslag. Lilith havde aldrig troet at der ville komme en anden dæmon der ville tænde hendes flamme, og få hendes dæmoniske sider lidt frem, og især øge hendes nysgerrighed som aldrig før. Hun mærkede brisen tog fat i hendes hår, men hun flyttede ikke blikket fra ham, hun stod blot med hendes hånd mod hans, tæt op ad hinanden, spændt på hvad der skulle ske nu, der var stadigvæk mange muligheder, og det kom an på om Deavás havde nogle tanker med det, eller nogle ideer til hvad han ville. Hun havde fornemmet at han ikke var færdig med hende endnu, og at de kun lige var begyndt, og sådan havde hun det også, der var mange ting hun kunne med ham, og der var mange ting der skulle prøves.
"I al den tid, hvad har du gået og lavet"spurgte hun så med et blink til ham, og holdte øjenkontakt med ham.

Deavás var meget direkte som person, så måske det ikke skulle komme helt så meget bag på hende. Men så igen, hun kunne have glemt det i løbet af årene og så skulle han nok være med til at minde hende om det. Det gjorde han glædeligt. Men hun lod til at nyde kysset, så han følte ikke at han havde gjort noget forkert ved at gøre det. Hendes udseende var nok det sidste, som ville skræmme ham, der var mange andre ting, som ville være værre, hvis hun først blev sur på ham, men det ville forhåbentlig ikke blive aktuelt, så længe at han bare læste hende korrekt og ikke dummede sig undervejs. Hendes dæmoniske træk var yderst tiltrækkende, som han konstant blev mindet om sig selv og den dæmoniske side, som han til tider fik gemt lidt for langt væk, når han skulle lave forretning. Men sammen med Lilith behøvede han ikke ligge låg på noget, han kunne nemt være sig selv, også selvom han aldrig helt slap kontrollen. Hvis han gjorde, så ville det for alvor gå galt og så ville de begge ende som efterlyste hos lysets hær. Han nød dog hendes berøring, som de stod tæt, han følte ikke at han havde noget at bekymre sig over endnu og så længe de befandt sig på åben gade, så kunne de umuligt finde på at gøre noget helt vild slemt. Eller kunne de? Han lod dog sine fingre danse over hendes røv, som han fik en fornemmelse af formen på hendes røv. Han skjulte slet ikke sine intentioner, når lysten var der, så var der ingen grund til at holde tilbage og da slet ikke med hende. Deavás slap hende ikke lige foreløbig, som han lyttede til hendes ord, blev han dog lettere overrasket. Var det hendes første kys? Det kom lidt bag på ham, men måske hun ikke brugte samme taktik, som han gjorde overfor sine ofre. Eller måske var det første gang, det faktisk betød andet end sjov? Det var noget andet at kysse en dæmon, det var han godt klar over. Men havde hun aldrig haft fornøjelsen før. Utroligt. ”Hvis du ønsker flere, så skal du endelig ikke holde dig tilbage” lød det selvsikkert fra ham, som han blinkede let til hende. Det var faktisk underholdende.

Noget kunne tyde på at kysset havde distraheret hende lidt. Han smilte blot af situationen, som han ikke kunne udelukke, at det ikke ville ske igen. Men det lod ikke til at hun havde noget imod det. Måske hun i virkeligheden ønskede mere end bare et kys? Deavás lod blikket dale mod hendes hånd, som hun havde placeret mod hans brystkasse, han skar en kort grimasse, som hun lod neglene glider over hans krop. Det var ikke en ubehagelig grimasse, som man sagtens kunne fornemme på ham, at han nød berøringen. Som en belønning til hende, valgte han at rive sine fingre over hendes balle. Hans berøring blev mere og mere krævende, som han grådigt greb hendes røv. Hvorfor lod han hende lege med ham, på den måde? Deavás slap røven med den ene hånd, for at løfte en hånd mod hendes kind, han greb fat i en tot af hendes hår, som han snoede det rundt om sin finger og hev hende let i håret. Det dæmoniske blik var ikke blevet svagere, som han bed sig ubevist i underlæben. Lilith lod til at være enig i, at de ikke skulle lade det stoppe der. Deavás nikkede stille, som han holdt blikket mod hendes øjne, fanget af hendes dæmoniske udseende. ”Så burde vi nok finde et mere privat sted” hans stemme var fyldt med lyst og begær, som han ikke skjulte det. ”Medmindre du foretrækker publikum” lo han efterfølgende, som det ikke var til at sige, hvad hun havde af forestillinger om den slags udforskning. Der var også en chance for at de kunne inddrage nogle andre. Måske ikke til selve seance, men nærmere som en optrapning til det.

Deavás tvivlede på at nogen ville forsøge at skille dem ad, de var så fordybet i hinanden, at et hver forsøg på at skille dem ad, ville give modstanderen problemer. Deavás kunne sagtens blive ubehagelig, hvis det blev nødvendigt. Han havde sine metoder og mon ikke hun havde sine? Lilith havde uden tvivl måde hvorpå hun fik sine fjender til at bukke under og han ville bestemt ikke have noget imod at nyde synet af hendes blodtørst. Men ville de få chancen? Selvfølgelig var det muligt at skaffe et offer i dæmonriget, men de skulle være forsigtige med hvem de valgte, så personen ikke ville blive savnet. Dog var det efterhånden svært for Deavás at blive i skyggerne, hans trang til tortur voksede konstant og et møde med hende lagde ikke låg på det.

De var enige, Deavás havde ikke lyst til at misse en chance for at støde på hende igen. Derfor valgte han også at nikke til hende, før at han svarede hende ordentligt. ”Det lover jeg” han havde ikke i sinde at lade forbindelse dø ud, som sidst. Og med den fysiske kontakt de havde lige nu og måske havde senere, så ville han sikre sig at båndet forblev stærk også selvom de skulle befinde sig i problemer eller aftaler for en stund. Han skulle nok gøre det nemt at finde hende igen, når lysten meldte sig. Lilith smed brande på bålet uden at hun faktisk behøvede gøre særlig meget, hendes nærvær var nok, så længe han kunne mærke hendes mærke energi. Det blandede sig med hans egen og bragte at skummelt smil frem på hans læber. Hendes uddybende spørgsmål, fik ham til at flytte hånden fra hendes ansigt rundt om hendes nakke, som han hev hende ind til sig for at hviske i hendes øre. ”Udover det sædvanlige, har jeg leget rundt med noget legetøj. Du ved, jeg har svært ved at vende ryggen til muligheden for at god omgang tortur. Og gør de først modstand, så gør det det hele meget mere tilfredsstillende at trække i langdrag.” fortalte han med en vis fascination i stemmen. Det var altid interessant at udforske de torturteknikker, som han havde læst i bøgerne i så mange år. Der var så mange måder, hvorpå man kunne pine et andet væsen. Flere måder at skubbe dem ud over kanten og ud hvor de mistede forstanden. Der var intet bedre end det.. Eller det skulle da lige være den nydelse, som han ønskede at dele med hende.

Følelsen af hans hånd der var flyttet fra hendes ansigt til rundt om hendes nakke, gjorde at hun kiggede på ham, hun sagde ikke noget, mærkede blot øjeblikket, og lagde mærke til hans bevægelser. Hendes hænder hang lige i øjeblikket ned ad siden på hende, selvom hendes hånd der før var placeret på hans brystkasse gled lidt ned ad ham, mens hun sendte ham et blik med en særlig gnist i, det sjove var at hendes øjne var gule, og hans også var det, så de havde enlig begge to samme øjenfarve, det gjorde det måske lidt mere særligt, især også når man tænkte på de begge to var dæmoner. Det var ikke tit det skete at hun mødte nogen med samme øjenfarve som hende selv, dog havde hun så aldrig mødt en anden dæmon der havde det look hun havde, hvem ville også møde i en lårkort silke kjole, et par stiletter, og det lange røde hår, og som prikken over i'et et stk's horn. Hun havde det klassisk dæmon look, og hun havde intet imod at få kommentarer for det, hun havde heller ikke noget imod at få komplimenter for det, hun kunne godt lide det, kunne godt lide at skille sig ud, for hvorfor skulle hun ligne alle de andre, det ville da først blive kedeligt. Lilith kiggede mod hendes hånd der var gledet ned ad hans brystkasse, og hun havde et skævt næsten flabet smil på læben, bare som hendes hånd var gledet ned ad hans bryst kunne hun mærke hvordan hans overkrop føltes, og det gav hende næsten flere og flere billeder i hovedet, om hvordan det måtte være indenunder tøjet, men hun kunne ikke stoppe de billeder, det var hans skyld, okay måske også hendes egen skyld men sådan var det jo, og da han så hviskede i hendes øre, smillede hun blot større, og kiggede ham ind i øjnene"Det lyder meget interessant, jeg ville ønske jeg havde været med til det"hviskede hun lavt mod ham, hvorefter hun pustede mod hans nakke blot for at være drilsk.

Hans spørgsmål om de skulle finde et mere privat sted, fik hende til at tænke lidt, som hun stod foran ham, og kørte så nogle fingre igennem det lange røde hår, hvorefter hun rykkede sig en smule tættere på ham, så der ikke var ret meget afstand imellem, og hun kiggede ham dybt ind i hans øjne, før hun lod hendes underlæbe røre ved hans læbe en smule blot for at drille ham lidt mere, men så valgte hun så at bide ham endnu mere drilsk og en smule lokkende næsten forførende i hans underlæbe, hvorefter hun trak sig væk, hun havde ikke bidt hul, men kiggede så med hovedet på skrå på ham, og lagde en finger ved hans underlæbe, mens hendes gule øjne mødte hans igen. Hun havde allerede en idé om hvor de kunne tage hen men om det ville være privat ville de sikkert finde ud af, men Lilith kiggede så på hendes finger der lå ved hans underlæbe, og lænede sig så lidt ind mod ham igen"Hvad siger du til en tur ind på dæmonriget, jeg er sikker på der er en masse private steder derinde, og sikkert ikke så mange"sagde hun og sendte ham et lokkende smil, og blinkede en smule til ham, hvorefter hun med vilje vendte ryggen til ham, og tog hånden til sig, hvorefter hun tog fat i hans hænder og placerede dem på hendes mave, hvorefter hun havde et skummelt smil på læben"Så kan du få lov til lige hvad du lyster, og vil gøre"sagde hun næsten hviskende hvorefter hun førte hans hænder lidt længere op ad hendes krop, men med vilje stoppede hun ved hendes bryster, hun ville ikke pirre ham alt for meget der skulle jo være noget til fantasien.

Hendes kjole var krybet lidt op da hun førte hans hænder op ad hendes krop, men for hende gjorde det ikke noget, hun gjorde det hele med vilje, blot fordi hun havde lyst og fordi hun ville lokke ham til at ville hende endnu mere end han sikkert ville. Hun legede med ilden, og hun vidste det godt, og jo mere hun var i selskab med ham, desto mere var hun spændt og nysgerrig på hvor det hele ville ende hen, ja hun var også spændt på både hans dæmoniske ideer og tanker, samt hendes egne. To dæmoner der næsten havde lyst til at tage hinanden lige her og nu på åben gade var tydeligt, især efter så lang tid at de havde set hinanden, man kunne tydeligt ane begæret, men det var med vilje at hun drillede ham, og pirrede ham. Hendes hænder var placeret på hans der var tæt på at røre ved hendes bryster uden på hendes tøj. Hun stoppede med vilje der, for at efterlade noget til hans fantasi, og tanker, og hun var sikker på at de nok skulle finde et privat sted, om det blev inde på dæmonriget, eller om det blev et andet sted var ligegyldigt"Jeg vil helst have dig for mig selv, men et offer lyder fristende"sagde hun og slikkede sig kort rundt om munden, hvorefter hun trådte et skridt tilbage så hendes ryg var tæt op ad ham, mens hun ventede spændt på ham, på hans svar og hvad han ville sige, og reagere på det hele. Men hun var enlig spændt på at finde ud af om der ville være nogen inde på dæmonriget, der ville sikkert være en eller anden, men om de så ville kunne være stille var det store spørgsmål, de kunne vel være luskede og finde en vej derind uden at blive opdaget. 

Forbudt begær, i blod, med tortur overskriften lød passende inde i Lilith s hoved, dog var det nu ikke sikkert det ville blive sådan, og gad vide hvis de begge blev efterlyst af lysets, det ville både være spændende, men også træls,dog ville det ikke betyde noget for hende, hun tænkte ikke så meget over det, for hende var det kun Deavás der havde hendes fokus og opmærksomhed ligenu, og som hun stod med ryggen til ham, med hænderne ovenpå hans som var på hendes krop tæt på hendes bryster, lagde hun hovedet lidt bagover så hun hvilede hendes hoved på hans skulder"Der er så mange muligheder"sagde hun næsten hviskende mod hans øre, hvorefter hun smillede bredt.

Der var intet i vejen med stilheden imellem dem. De blikke, som de delte med hinanden, var ikke svære at læse, som ingen af dem lagde skjul på begæret til hinanden. Deavás ville bestemt ikke have noget imod at få en bedre fornemmelse for hendes krop. Sådan som hendes bevægelser var flydende og lokkende, så kunne han ikke rigtig lade vær med at tænke yderligere over det. Det var fristende, hun var fristende og hun vidste det uden tvivl. Han var ikke skræmt af hendes udseende, tværtimod provokerede det hans dæmoniske instinkter. At være sammen med en dæmon var altid specielt og Lilith ville bestemt ikke være nogen undtagelse, for hun havde sikkert nogle ideer i hovedet, som kunne vende op og ned på det hele. Det var ikke til at sige om hun var villig til at modtage eller give, måske hun ikke var tilfreds med kun at modtage eller måske hun foretræk at tage styringen, noget som Deavás sjældent.. Virkelig sjældent, gav slip på og ikke uden kamp. Der var kun én, som havde været i stand til det og han var ikke stolt af det, men så igen.. Den form for nydelse var anderledes og befriende på en underlig måde. Dog forventede han ikke at Lilith ville give ham problemer, han kunne mærke hendes dæmoniske glød tydeligt og gnisten imellem dem var ikke til at tage fejl. Alligevel kunne han ikke lade vær med at overveje hendes ord. Hun havde talt om hendes første kys, men betød det så, at ingen endnu havde fået adgang til hendes krop? Deavás var aldrig imod nærkontakt, så han lod Liliths hånd vandre over hans brystkasse. Hans ryg var rank og han bar sig selv med stolthed. Lige nu hvilede hans blik i hendes gule øjne. De var en stærk kontrast til det røde hår og ikke mindst den blå hud. Et ganske særligt syn. Deavás trak hovedet til sig igen, som hun svarede ham. ”Måske jeg skulle opsøge dig næste gang, det kunne jo være du kunne komme med nogle interessante inputs” han mente det, som han holdt fat i hendes blik. Han havde intet imod at dele torturen med hende, for det kunne sagtens nydes i selskab med en anden og måske Lilith havde nogle evner, som han kunne drage nytte af?

Deavás flyttede sig ikke, som hun bevægede sig tættere på ham, de kunne snart ikke komme meget tættere på hinanden og det var kun et spørgsmål om tid, før at han ville hive hende ind i endnu et kys, hvis hun fortsatte med at pirre ham på den måde. Øjenkontakten blev holdt, som hun kom tættere på og lod sin underlæbe strejfe hans. Han kunne ikke lade vær med at smile, som hun bed ham i læben. Han havde forventet et kys, men i stedet lod hun til at lege med ham. Den leg kunne de sagtens være to om, det skulle slet ikke komme an på det. ”Jeg følger dig hvorhen det skal være” sagde han lystigt, som han lod sine hænder vandre ned over hendes røv igen. Han gav den et klem, men holdt ellers hænder mod hendes balle. Han flyttede svagt på stoffet for at lade sine fingre røre hendes hud. Han var dog tvunget til at slippe hende, som hun vendte ryggen til ham. Var det nu de skulle gå? En kølig latter undslap hans læber, som hun greb hans hænder og førte dem op af hendes krop. Han ville gerne have flyttet dem længere op, men hun havde nok bevist stoppet ham lige under sit bryst, så han lod vær. ”Det er farligt at give mig den form for tilladelse” lo han skummelt, som hans blik hvilede mod hende. Han var ikke i stand til at se hendes blik, men han havde det lidt på fornemmelsen allerede. Deavás flyttede let på sin tommelfinger for at strejfe hendes bryst nedefra. Mere kunne han ikke gøre, så længe hun holdt hans hænder låst mod hendes mave.

Der skulle ikke herske nogen tvivl om, at han havde lyst til hende. For det havde han uden tvivl. Og hvis hun fortsatte med at pirre ham på denne måde, så ville han nok ikke vente til de fandt et mindre privat sted, så ville han i stedet flå kjolen af hende.. han ville ikke give hende et valg, når først lysten for alvor tog over. Så hvor langt turde hun presse ham, før de skulle begive sig mod et privat sted? Hendes ønske om at få ham for sig selv, fik ham til at smile, som han lænede sig frem mod hende og begravede sin mund i hendes hår. Han trak vejret dybt ind, som han tog hendes duft til sig. Et tilfreds suk undslap hans læber, som han åndede ud igen. ”Vi kan sagtens gøre begge dele.. Måske det er bedst at vi er alene først, så vi kan indhente det tabte” hans stemme var fyldt med begær og lyst, hendes pirrende bevægelser var begyndt at have sin effekt på hans stemme. Som han dog trak sig tilbage og rev neglene hen over hendes mave. Det var ikke meget, da han ikke flyttede andet end fingrene, han lod hende holde hans hænder lidt endnu. Ellers var de nok allerede vandret mod hendes bryst for længe siden.
Lilith stoppede ikke der, som hun lænede sig tilbage mod ham. Han kunne tydeligt mærke hendes krop mod hans, hendes røv der så småt blev presset mod hans krop og hvordan hun holdt ham under kontrol ved at holde hans hænder. Ikke tale om at han ville lade hende låse hans hænder, når først de kom ind for sig selv. Han lænede hovedet mod hende, som han plantede et kys mod hendes pande. Han flyttede let på sine fødder, før at han tog et langt skridt tilbage og lod hende falde mod ham. Han hev sine hænder ud af hendes for at gribe hende, så han atter havde fronten imod hende. Deavás holdt hende i en næsten liggende position, som han lænede sig over hende. Hun hvilede mod hans lår, som hans blik søgte hende igen. ”Lad mig ikke vente meget længere” hans stemme var ivrig og han skjulte det ikke en gang. Han førte læberne tilbage til hendes, for at kysse hende igen. Denne gang lidt længere tid før at han havde i sinde at hjælpe hende op på benene igen.

Da han så havde taget et skridt tilbage, gjorde det at hun kunne mærke hendes balance forsvandt lidt, først vidste hun ikke helt hvad der skete, men langsomt fik hun en idé det var Deavás. Hun var faldet mod ham, og det var sikkert med vilje, hvilket var ret lusket af ham, dog havde hun intet imod det, tværtimod kunne hun faktisk godt lide det, og det viste bare at han godt turde tage kontrol, og nu var meget god til det, hvertifald af det hun havde set, og gad vide om han var god til at tage kontrol når det gjaldt andre ting, det var interessant og spændende. Men hun var selv typen der godt kunne lide at tage kontrol, og have kontrol, så hvis han havde det på samme måde, så ville det først blive interessant og spændende, men når det var de to så var det aldrig til at vide, hvad der ville ske, men en ting var sikkert, og det var at hun havde lyst til ham ligeså meget som han havde med hende. Han havde så hevet hans hænder ud og grebet hendes hænder, så hun havde fronten mod ham igen, det fik hende hurtigt til at kigge ham ind i øjnene, de smukke gyldne øjne der mødte hendes gule øjne, hvilken smuk blanding det var. I øjeblikket lå hun i en liggende position, og hun fjernede ikke blikket fra ham, gad vide hvad han havde tænkt sig, ville han bortføre hende nu, eller gå et sted hen med hende, hvad var hans tanke, og hun nåede ikke tænke mere om det, før hun mærkede noget mod hendes læber, det var Deavás han havde ført hans læber mod hendes igen, og det fik hende først til at kigge på ham, men så lukkede hun øjnene og holdte kysset lidt længere denne gang. Man kunne næsten sige at det nok var en god idé hvis man skulle få hende til at holde kæft, ved bare at kysse hende, men ikke enhver, det var som om der også var noget særligt ved det hele, hun vidste ikke helt hvad det var, men hun kunne lide det.

Selvom hun ikke havde nået at svare på hans ord så kunne hun høre han mente det, der var noget særligt over den måde han sagde det på. Man kunne tydeligt høre at han var ivrig, men det gjorde intet, hun kunne godt forstå han havde det sådan, hun havde jo drillet og pirret ham, men det gjorde det ikke bedre at han selv drillede hende, og fik hende til at ville ham mere og mere. Det var tydeligt der var begær fra begge sider, de havde lyst til hinanden, men så igen de havde ikke set hinanden i mega lang tid, flere år måske, så det var vel klart at de bare havde haft en lyst til hinanden, begæret var stort, og det var ikke til at vide, hvornår den ene ville kaste sig over den anden, medmindre de self begge to kastede sig over hinanden, selvom det nok allerede var forsent. Hun holdte kysset lidt længere og med vilje lod hendes tunge møde hans tunge og legede lidt med den, før hun afsluttede af med at bide ham pirrende i underlæben, hvorefter lagde en hånd på hans kind, og lod hendes øjne kigge ham dybt ind i hans øjne"Vi er nød til at indhente det tabte, spørgsmålet er hvorhenne vi skal gøre det"sagde hun med en drillende næsten lokkende undertone, og blinkede til ham. Der var jo både dæmonriget, og der var også nogle murer, vægge, samt træer, ja der var lidt af hvert af omgivelser, dog var hun helt enig i at det var bedst at vente til de var alene, der var stadigvæk nogle folk rundt omkring dem, dog havde hun intet imod publikum men det var som om det var mere særligt hvis bare det var de to, der ville være en helt anden intenshed, og nærvær når bare det var de to, end hvis der var publikum på. Lilith kærtegnede hans kind som hun nu lå på hans lår og kiggede op på ham, hun havde brudt kysset der næsten var blevet til en snav, men det var måske også lidt for at drille ham"Der er muligvis mange rum hvor vi kan være alene på dæmonriget måske de har en lækker seng, eller nogle interessante møbler vi måske kan udforske, hvis du ved hvad jeg mener"sagde hun drilsk og lokkende, hvorefter hun slikkede sig lokkende rundt om munden. 

Dog skulle de bare lige finde ud af, hvordan de ville komme ind på dæmonriget, og dog så havde Lilith en idé der var sikkert et vindue, eller stige, trappe et eller andet der gjorde det muligt at komme derind, uden at der var nogen der ville se dem, og hvis der skulle være nogen der ville se dem, eller fange dem så kunne de bare bruge dem som ofre, eller som Deavás nok ville elske, nemlig at udføre noget totur på dem. Hendes hånd der lå og hvilede på hans kind, og hendes gule øjne mod hans gyldne øjne, fik blot hende til at sende ham et bredt smil, et blidt smil"Ventetiden kan være lang når man længtes efter noget så dybt som vi to gør"sagde hun så og fandt det at hun lå på hans lår hyggeligt, og kunne godt lide det, det var slet ikke noget hun havde prøvet på. Der var nu heller ikke nogen der havde taget hendes første gang, det vil sige Deavás havde fået hendes første kys, hvilket var fint for hende, bedre syntes hun ikke det kunne være, men hendes første gang ville sikkert også blive med ham, hvilket kun ville gøre det endnu mere særligt, og specielt. En første gang med en dæmon, to dæmoner i samme sang, eller generelt så tæt på hinanden, tanken kunne hun godt lide, der var så mange muligheder, og ideer. Hun havde efterhånden mere og mere lyst til ham, men om hun skulle nævne at han ville blive hendes først gang vidst hun ikke, der var virkelig slet ingen der havde prøvet på noget med hende indenfor det sådan rigtigt. Det var sikkert pågrund af hendes udseende, det tiltrak nok bare ikke rigtigt nogen. Hun forstod godt hvorfor, hun kunne godt se skræmmende ud, men det var dog underligt at der slet ikke var nogen der havde prøvet at komme i seng med hende, dem der havde havde hun ikke den mindste tanke eller følelse for, så de havde ikke fået lov, men siden det her ville blive Deavás sikkert, så var det noget andet, det var en hun kendte, og havde savnet siden de mange år der var gået.
"Så mange muligheder, hvad skal vi finde på min kære"sagde hun og blinkede til ham med et bredt smil, hvorefter hun lod tungen glide langsomt og lokkende hen over hendes læber.

Spørgsmålet nu var bare om de skulle tage chancen ind på dæmonriget, eller om de skulle finde et andet mere privat sted, hvor de kunne indhente det tabte, hun var spændt på hvad han syntes, og hvad han havde lyst til. Så hun ventede blot på hans svar, og hans reaktion, ja hun ventede blot på hvad han ville sige, og tænke. 

Der var tale om en mindre gestus, om end det virkede malplaceret midt på gaden, men Deavás kunne ikke helt lade vær, nu hvor hun havde valgt at læne sig op af ham på den måde. Nu fik han atter mulighed for at betragte hendes ansigt. Lilith gjorde heller ikke modstand, så det var ikke noget problem for Deavás at rykke rundt på hende. Måske det endda morede hende, at han fangede hende på denne måde? Det var aldrig til at vide med dæmoner, hvad de tænkte på og hvad de nød. Ofte var det nemmere at finde ud af, hvad de ikke brød sig om, men Lilith havde ikke givet udtryk for ubehag endnu, så han lod roligt den ene hånd vandre ned over hendes krop, imens at han holdt hende fast med den anden. Et glimt hvilede i hans øjne, som han mødte hendes. Positionen var perfekt til et kys og Deavás spildte ikke meget tid før at han lod deres læber mødes igen. Der var intet i vejen for at stjæle endnu et kys fra hendes fyldige, men farlige læber, som han holdt det. Det var ikke fordi han ønskede at lukke munden på hende, han havde tværtimod lyst til at møde hendes læber igen, hvilket også kunne mærkes i det lettere intense kys, som han kun slap hende for at trække vejret dybt. Han rykkede sig ikke langt fra hendes ansigt, som han blot kiggede å hende.

Der var en farlig gnist imellem dem og de var begge flittige til at prikke til hinanden, så hvis de ikke snart slap spændingen, så ville det for alvor gå galt for dem.. Eller deres omgivelser, man kunne aldrig vide med dæmoner, men det var også det interessante ved dem. Alligevel var Deavás forsigtig med dæmoner, for mange havde skjulte motiver, alligevel kunne han ikke mærke noget ved hendes udstråling, som fik ham til at bekymre sig om situationen. Måske senere. Deavás var yderst tilfreds, som hun lod sin tunge sprede hans læber ad, så han kunne møde hendes tunge med sin egen. Han udstødte et suk, som hun bed ham i læben og de kom lidt mere på afstand af hinanden. Han rev neglene ned af hendes arm, som et smil vandrede over hans læber. ”Et privat rum” svarede han med et glimt i øjet, som han dog rettede sig let op og trak hende med sig op. Han lod hånden dale ned af hendes ryg, før at han lod den hvile mod hendes røv for at skubbe hende i retning af porten. Det var ikke svært for dæmoner at komme ind og Deavás havde været der flere gange, så der var sjældent nogen som stillede spørgsmålstegn ved hans tilbagevenden. ”Måske vi skal finde en privat bolig, så vi ikke får gæster” lo han køligt. Han havde ikke noget imod at bryde ind i et andets hjem, der var gode chancer for at ikke alle var hjemme, så de kunne sikkert bare låne huset for en stund. Så skulle de heller ikke bekymre sig om at få en regning fra kroen, så længe de forlod hjemmet før husejeren ville komme hjem igen. Eller ville hun foretrække et værelse på den lokale kro? Der var nok af boliger, så kunne de gå på boligjagt..

Deavás holdt hånden mod hendes lænd, som han førte hende mod porten. Han gjorde et svagt nik med hovedet mod den ene vagt, som denne gik til siden og lod dem passere. Der var mange regler i dæmonriget, men hovedstaden var stadig mere beskyttet. Vagterne var bekendt med hans sædvanlige gang og motiver for at befinde sig i riget, men som Deavás fulgtes med en kvinde, så var det næppe de samme intentioner igen. Deavás lænede sig mod hende, som han forsøgte at skjule det lystige smil, men man kunne dog høre det i hans stemme. ”Vi må ikke spilde tiden” lo han stille, som han gav hendes røv et let klem. Han rev neglene over ballen, men sikrede sig at han ikke flyttede yderligere på hendes kjole. Det var kun meningen, at han selv skulle have fornøjelsen af at se mere hud. Der var ingen grund til at give vagterne den fornøjelse. Han stoppede op, da de var kommet et stykke væk fra porten og rettede blikket mod husene. ”Hvilket behager dig mest?” spurgte han med et sygeligt smil på læben. De kunne lige så godt invaderet et hjem og gøre det til deres eget, blot længe nok til at de kunne stille lysten, men ikke for længe til at de ville blive opdaget. Eller ville det være et problem hvis de blev det?

Det ville ikke gøre hende noget hvis de brød ind i et andet hjem, faktisk ville det gøre det hele meget interessant, om der ville være folk hjemme eller ej betød ikke noget for hende. De kunne hurtig komme ud af deres hjem, det skulle ikke komme an på det, desuden havde de sikkert heller ikke noget de ville kunne gøre imod to dæmoner, de vidste slet ikke hvor farlige de kunne være. Godt nok vidste hun ikke hvor farlig Deavás kunne være, og var, men hun kendte ham jo, og vidste at han godt kunne være meget farlig, generelt de to sammen var ret farligt, men også spændende. At han havde ført hende mod porten gjorde ikke noget, hun kæmpede ikke imod, fordi hun ikke havde nogen grund til det, hun kunne godt lide det, at han tog kontrollen, og bare gjorde som han havde lyst til. Hun var lidt på samme måde, var der noget hun ville så gjorde hun det, og hvis der var noget hun havde lyst til så gjorde hun det, og lige i øjeblikket havde det virket til at han førte hende mod porten, men det stoppede ikke der. Hendes øjne faldt på vagterne som de fortsatte videre forbi dem, og hun blinkede drilsk til vagterne, inden hun kiggede på Deavás, og sendte ham et bredt smil, hvorefter hun lod hendes tunge glide hen over hendes læber. Det andet kys han havde givet hende, kunne hun godt mærke, følelsen af hans læber mod hendes havde givet en eftereffekt, hvilket ikke var sket for hende før men den var dejlig. Lilith kastede kort med det røde hår, og kiggede så rundt da de pludselig stod lidt væk fra porten, og nu foran nogle huse, de så interessante ud, de fleste var ret flotte, og så var der nogle der var mindre flotte. Lilith havde hørt hvad han havde sagt, og det fik hende til at dreje rundt, så hun stod med fronten vendt mod ham, og hun lagde så en arm rundt om hans nakke, hvorefter hun lod hendes negle køre langsomt ned over hans bryst, dog stoppede hun ikke der, nej hun lænede sig lidt ind mod hans ansigt, så der ikke var særlig mange centimeter imellem dem"Så mange muligheder, så mange ideer"sagde hun halvt hviskende, nærmest på en lokkende måde, hvorefter hun rykkede hendes ansigt lidt tættere på ham, så hendes læber nærmest kunne røre hans læber, dog kyssede hun ham ikke, men bed ham blidt i underlæben, blot for at drille og pirre ham.

Efter at hun havde bidt ham blidt i underlæben, lod hun drilsk hendes tunge glide langsomt hen over hans læber, hvorefter hun trak sig tilbage. Hun var drilsk, og pirrede ham, hvilket måske ikke gjorde hele lyst til hinanden situationen bedre, men så var det kun godt at de stod foran nogle huse, og om der var nogle hjemme var det mest interessante. Hun var helt enig i at de ikke måtte spilde tiden, det var næsten flere gange endt i at de var tæt på at overfalde hinanden, fordi deres lyst til hinanden var så stor som den var. Følelsen af hans negle over hendes baller, gjorde at hun kærtegnede hans nakke lidt, hvorefter hun tog hånden til sig, og tog den anden hånd til sig, så hun stod foran ham, og sendte ham et blik der næsten sagde at hun kunne tage ham her og nu, et blik der bare udstrålede lysten til ham. Hun kiggede så over skulderen på husene for at tjekke dem ud, og efter at have kigget sig over skulderen vendte hun lidt rundt igen, så hendes front var rettet mod husene. Hun tog nogle skridt frem mod et af husene der havde et lidt dystert look, ikke sådan helt moderne, eller klassisk, men ikke helt forladt og faldefærdigt, det hus hun havde set så faktisk godt ud, det dyster, næsten mystiske look tiltrak hende rigtig meget"Det hus derhenne, det er perfekt"sagde hun og bed sig lidt i underlæben, og lod hendes øjne hvile på huset. I vinduerne var der ikke noget lys at se, så måske var der ikke nogen hjemme, eller måske var det, det var ikke til at vide. Lilith var næsten mere og mere spændt på at tjekke huset ud, og især med Deavás, og hun kunne så ikke lade være med at træde tættere på huset, men stoppede op og kiggede sig over skulderen på ham, mens hun drilsk strefjede kjolen, en smule så den flagrede lidt, så han helt sikkert ville få et glimt af hvad der var indenunder, nemlig de sorte blondet trusser. Hun gjorde det kun for at pirre ham og fordi hun vidste han ikke kunne vente, hvilket hun heller ikke kunne, hun var dog dæmon, og elskede at drille og pirre især når det gjaldt en hun kendte, og en som havde samme lyst til hende.

"Kom nu Deavás vi må ikke spilde tiden jo"drillede hun og blinkede til ham, flabet lød det måske, men det var hun ligeglad med, og hun valgte så at gå hen mod ham, tog blidt fat i hans hånd, så den lå i hendes, og så sendte hun ham et skævt smil hvorefter hun gik hen mod huset sammen med ham, hvad der ville være inde i huset, udover møbler, var hun spændt på at finde ud af. Der var sikkert mange muligheder til det ene og det andet, og at sagtens ville bryde ind i et hjem spontant og lusket, var kun noget hun godt kunne lide, og det var ikke noget der skete tit.  Hun fik taget ham med hen til huset, og lænede sig op ad døren, hvorefter hun lod hendes fod køre langsomt op ad hans ben, og hun lagde begge arme rundt om hans nakke, mens hendes øjne hvilede sig på hans, hun trak ham tættere på sig, mens hun bare stod lænet op ad døren til huset, uden at tænke på hvem der var derinde, og om der var nogle derinde"Jeg håber du er klar"sagde hun med et drilsk blik, og hun lod hendes tunge glide hen over hendes læber. Hendes negle gled langsomt ned ad hans ryg, og han ville sikkert kunne mærke det udenpå hans tøj, og det var som om hun ønskede at han bare skulle tage hende her og nu op ad døren, men igen det ville nærmest ødelægge overraskelsen ved dette hus de nu stod ved, og alle de rum der måtte være, ja alle de møbler, hun var slet ikke begyndt endnu med ham, og det var han sikkert heller ikke med hende. Det ville ikke gøre hende noget, hvis de blev opdaget, det gjorde blot at det ville føltes mere sjovt det de gjorde, og så ville det blot tilføje noget krydderi til det hele. Lilith lod hendes øjne hvile sig på hans, og hun lod hendes negle glide fortsat ned ad hans ryg, mens hendes fod gled sig længere op ad hans ben, det var tydeligt hun havde lyst til ham ligenu og her, og nu var de jo endelig ved et privat sted, så det skulle nok blive sjovt.

"Jeg kan ikke vente længere..."hviskede hun lavt mens hun lagde hovedet på skrå, og stoppede med at lade hendes negle glide ned ad hans ryg. Hun havde et glimt i øjnene, og et bredt smil på læberne, og de ville snart ende med at bryde ind i huset, medmindre de ville vælte ind ad huset, der var mange muligheder for hvordan de kunne gøre det. Hun stoppede også med at lade hendes fod glide op ad hans ben, mest for at se hvad han ville gøre, og hvordan han ville reagere. Det var lidt sjovt også de begge to havde så meget lyst til hinanden, var det mon fordi de ikke havde set hinanden i så lang tid, eller måske var det bare fordi det var de to, der var vel bare det særlige bånd, connection ja hvad man kunne kalde det. Måske det også var fordi de var dæmoner, det gjorde vel også lidt, eller ej, generelt var det sjovt, men den store og primære grund var vel at det var de to. Lilith førte foden langsomt ned ad hans ben igen, og stod med hendes hænder rundt om hans nakke, hendes krop tæt på hans, og ventede spændt på hvad han ville gøre, dog skulle de indenfor, om de ville sparke døren ind, eller vælte ind, eller ind ad vinduet, ja det var det store spørgsmål"Vinduet, døren, hvad tænker du vil være bedst, for jeg er frisk på begge dele"sagde hun og smillede bredt til ham mens hun kærtegnede ham i nakken med fingerspidserne.  Mens de stod udenfor huset kunne hun ikke høre noget, eller nogen, så gad vide om der var nogen hjemme, hvis der var skulle Deavás og hende nok få skaffet dem væk, eller binde dem fast, eller noget, der var utallige muligheder når det var de to. 

Det var ikke noget problem at komme igennem porten. For de var begge dæmoner og vagterne havde ikke rigtig noget at sige til det. Spørgsmålet var nærmere hvordan de skulle gribe situationen an. Deavás kunne godt lide ideen om at bryde ind i et hjem og bruge det, som var det deres eget. Men han var ikke sikker på om Lilith var fan af ideen.. Selvfølgelig var han overbevist om, at hvis hun ikke brød sig om ideen, så ville han nok få det hurtigt at vide og hun ville bestemt ikke forsøge at pakke det ind. Han ville få kastet det lige i hovedet, hvilket var meget rart, for så vidste han altid hvor han havde hende henne. Desuden så var hun også en fri dæmon, så hun kunne vel også gøre, hvad hun lige ønskede? Han var slet ikke i tvivl om at hendes evner kunne volde mange problemer og sikkert også ha selv, derfor var det vigtigt, at han i det mindste holdt sig på den rette side af hende. Hun skulle jo nødigt se sig sur på ham, for så ville det for alvor gå ned af bakke. Men de havde nu aldrig rigtig haft problemer med hinanden og den stemning, der var imellem dem lige nu, lod ikke til at ændre sig lige foreløbig. De havde det i hvert fald sjovt i hinandens selskab. Den invitation, han havde fået fra Lilith, havde han også tænkt sig at udnytte, dog havde de ligesom brug for et sted, hvor de kunne slå sig løs. Hvilket var grunden til at de stod med fronten mod de mange typer af huse. Der var vel frit valg på alle hylder? Nogle huse var lyset stadig tændt, andre var mørklagte og stille. Der var lit af hvert, store og små bygninger. Masser af plads eller lidt plads. Hvor meget havde de egentlig brug for? I stedet for at kigge på bygningerne, valgte Lilith dog at vende fronten mod ham. Han sukkede lettere opgivende, men smilte alligevel til hende, som hun lagde armen rundt om hans nakke. Havde hun svært ved at tage en beslutning? Han lod blikket mod hendes, som hun kom tættere på. Deavás grinte, da hun valgte at bide ham i underlæben i stedet for at kysse ham. Hun legede lidt med ilden lige nu. Men det var skønt.

Der var ingen tvivl, hun var i gang med at lege med ilden, som han dog løftede hænderne og placerede dem mod hendes balle igen. Han gav dem hurtigt et klem, som hun gav ham kuldegysninger ved at bruge neglene mod hans nakke. Deavás lo svagt af reaktionen, som han dog mødte hendes blik. Det var uden tvivl en invitationen af de helt store og han var blot mere ivrig efter at finde huset.. Han åndede lettet op, da hun drejede rundt og faktisk valgte at fokusere på husene, godt, så kunne de snart komme indenfor og hygge sig lidt. Kun dem, forhåbentlig. Deavás lod hende gå, som han gav hende muligheden for at betragte husene én efter én, imens at han fulgte efter med hænderne på ryggen. Han koncentrerede sig slet ikke om husene, men kun hende, hvordan hofterne svajede med hendes skridt og hvordan hun gjorde sig til overfor ham. Forbandede dæmon.. Men hun fandt frem til et hus, som han nikkede opmuntrerende til hende. ”Hvad venter vi på?” lo han stille, som han bevægede sig op til hende og hurtigt fik hånden under kjolen, som hun løftede den let. Han placerede hånden mod hendes balle og strøg fingrene let over trusserne, som han hev let i dem. Imens at de kiggede på huset, skubbede han hurtigt hånden under trusserne og imellem hendes ben, blot for at strejfe hendes kort, før at han trak hånden til sig og gik foran hende. Han åbnede lågen til huset og holdt den for hende. ”Damerne først” stemmen var lunefuld og lystigt, som han løftede fingeren op til munden. Den selv samme finger, som han havde ladet strejfe hende for få sekunder siden.

Han mødte hendes hånd, som han lod hende trække sig efter sig mod døren. Han grinte lidt, som hun stoppede op foran døren og vendte sig imod ham. Lilith var tydeligvis ikke bange af sig eller bekymret for hvad de kunne komme ud for, som han lod blikket møde hendes. Han anså ikke en gang huset, men nikkede lystigt til hendes ord, som han vred hovedet let af hendes negle, der vandrede ned over hans ryg. Deavás flyttede hænderne mod hendes hofter, som han trak hende til sig og pressede deres kroppe tæt på hinanden. Man skulle tro, at de stod foran deres eget hus, havde glemt nøglen, men ikke lod til at være bekymret for om nogen kiggede, som de var villig til at gø i kødet på hinanden lige ved døren. Lilith fortsatte med at pirre ham, som han dog greb fat i hende og pressede hende mod døren. Han var ligeglad med om der var nogen hjemme, som han begravede sit ansigt mod hendes nakke og strøg tungen over hendes hud. Han bed hende let i huden, som han strammede grebet om hendes arme og pressede hende imod døren. ”Du gør det ikke nemt for mig” hans stemme var kølig, tydeligt bemærket af lysten, som han følte for hende lige nu. Han flyttede hånden forbi hende for at tage i håndtaget. De kunne jo være heldig, men det var tydeligvis ikke tilfældet, som døren var låst. ”Hvad end der er hurtigst, for jeg har mistet tålmodigheden” lo han mod hendes hals, før at han rettede ryggen igen og pressede deres læber sammen igen.

Det var ikke fordi i øjeblikket at han havde presset hende op ad døren, at hun tænkte om der var nogen hjemme i huset de stod ved, ja nærmere hende der var presset op ad døren. Dog gjorde det ingenting, det føltes rart, og selvom hun godt kunne mærke hvor hård døren var, så gjorde det intet, det var nærmest bare en lille småting at døren var så hård, og føltes hård mod hendes ryg. Det kunne være ganske sjovt hvis der var nogen hjemme, og at de måske havde hørt noget udenfor deres hus, hvis der nu var nogen hjemme, ville de sikkert havde hørt den lyd de gav i takt med at hun blev presset op ad døren af Deavás, hvilket hun godt kunne lide, lidt magt var vel altid godt, og det var både frækt og interessant, men nu gjorde han sikkert også det han lige havde lyst til, på samme måde var hun. Dog havde hun selvfølgelig også pirret ham rigtig meget, og måske drillet ham en hel del, men så igen man havde kun det sjov man selv lavede jo. Der var noget særligt over at Deavás bare havde taget fat i hende som han havde lyst, gjort som han havde lyst, og hvad han virkelig ville, det kunne ses på ham, hun kunne tydeligt se det på ham, især i hans øjne. De gule øjne han havde, som hun selv havde, det var ret sjovt, begge to dæmoner, begge to vilde efter hinanden, og begge to med gule øjne, det var vel ikke så tit det skete. Hun huskede ikke at hun havde en anden dæmon der havde sådan nogle øjne, så det var noget helt særligt, dog havde hun næsten helt glemt hvor smukke hans øjne var, som sagt havde det været lang tid siden at hun havde set ham og omvendt, og dog var hun meget glad for at se ham igen, være så tæt på ham, og nu tæt op ad hinanden udenfor et hus, der ikke engang var deres men følelsen af de to der stod udenfor det hus der sagtens kunne have været deres, med nøglen glemt, en særlig stemning, og en gnist i begge øjne, det var ret sjovt hvordan det kunne føltes sådan i øjeblikket"Hvem har sagt det skulle være nemt"svarede hun drilsk, og blinkede til ham, i samme takt som hun lagde en arm rundt om hans nakke.

Følelsen af hans tunge der strøg hen over hendes hud, og særligt i hendes nakke som hans tunge rørte ved huden på det område, det fik hende til at bide en smule i underlæben, og hun kiggede blot hen mod vinduet ved siden af døren til huset. Om der var nogen hjemme eller ej var ikke til at vide, på den ene side så det rimeligt mørkt ud, og på den anden side var det som om hun kunne ane nogle få lysetager, så der var lidt lys. Hun kunne godt se det sjove i hvis der var nogen hjemme i huset, dog var hun spændt på at finde ud af det, hun tænkte kun på Deavás, hendes lyst til ham var ligeså stor som hans lyst til hende, og selv hendes tålmodighed holdte ikke til særlig meget ret meget længere. Det havde også været lige på grænsen til at de havde overfaldt hinanden og nærmest spist hinanden med øjnene op til flere gange, så meget lyst til at flå tøjet af hinanden og bare nyde hinanden fuldt ud, åh alle de lyster der var, alle de ting de kunne lave, især ved hinanden. Det var godt hun ikke sagde så meget i øjeblikket, dog kunne hun godt mærke at han havde rørt ved håndtaget i døren, og lige som hun havde tænkt sig at sige noget kunne hun mærke han havde presset hans læber mod hendes, og det fik hende til først at sende ham et intens blik, og så var det som om hun smillede indeni, og holdte kysset mens hun lukkede øjnene. Hun kunne så mærke at hun væltede bagover ind mod døren så hun mærkede den var åbent, eller låst op alt efter om den havde været låst, og hun kunne mærke at hun røg ind ad døren som den gik op i takt med at hendes ryg rørte ved døren, og hun røg ind ad døren lidt hårdt med hendes arm rundt om Deavás nakke. Dog gjorde det ikke noget for hende at de lige var røget ind ad døren til huset de var ved, der var noget sjovt og utrolig frækt over at to dæmoner foran et hus der ikke er deres, vælte ind ad døren, uden at vide om der var nogen hjemme, det hele kunne nærmest siges at det var noget forbudt noget agtigt, men det betød vel ingenting, var det ikke de forbudte ting der var sjovest, og ballade og ulykker, ja alt det ravage og uartigheder man kunne finde på. Man var vel ikke en dæmon for ingenting, plus at når det var de to, var det slet ikke til at vide hvad der ville ske, men noget ville sige at det var i retningen af noget der omhandlede intet tøj. Der var så mange muligheder hvilket kun var godt, og mens hun holdte kysset med Deavás, som hun væltede bagover ind i ad døren, og i samme takt de var røget ind ad døren hørte hun et skrig, og nogle stemmer, så der var måske nogle hjemme i huset, gad vide hvem det var, eller hvad det var.

Nu lå hun så ned på gulvet med Deavás ovenpå sig, og hun havde enlig ikke ondt fra faldet ind ad døren, det gjorde overhovedet ikke ondt, der skulle meget mere til for noget skulle gøre ondt på hende. Som i takt med hun ramte gulvet, og nu var inde i huset med Deavás ovenpå sig, brød kysset automatisk, hendes læber var skilt fra hans, og hun lå nu med armen rundt om hans nakke stadigvæk, og en arm op over hovedet. Der var slet ikke noget tegn på at hun havde haft ondt af faldt, det gjorde slet ikke ondt, og om hun havde fået skrammer eller sår, eller noget andet lagde hun slet ikke mærke til"Tja vi kom da ind i huset"sagde hun og blinkede til ham og sendte ham et bredt smil. Lilith s gule øjne mødte hans øjne, og hun lå bare på gulvet og kiggede ham ind i øjnene, hun kunne godt høre der nærmede sig nogen, det lød som om nogen hviskede, og snakkede, dog var der ikke så mange skrig mere, men hun gad ikke bekymre sig eller kigge rundt, for lige i øjeblikket havde hun Deavás ovenpå sig, og havde hendes fulde opmærksomhed på ham. Hendes negle strøg ned ad hans nakke, og hun løftede det ene ben og lagde det rundt om livet på ham ikke hårdt blot for at drille lidt mere. Så lige pludselig kunne hun mærke noget mod hendes hoved, noget der langsomt gled hen mod hendes kind, og det fik hende automatisk til at kigge til den ene side, hvor hendes øjne så mødte spidsen af et sværd, hvis spids rørte ved hendes kind, og personen der stod med sværdet var en bred mand, ved siden af ham stod en tynd dame og knugede sig tæt ind til ham. Lilith smillede blot, og rullede kort med øjnene, hvorefter hun tog armen hun havde haft over hovedet tæt til sig, hvorefter hun sendte manden et blink med øjet"Du er modig at du tør røre ved en dæmon med dit beskidte sværd"sagde hun og tog fat rundt om sværdets spids, godt nok mærkede hun hvordan bladet på sværdet strøg hen over hendes håndflade og der langsomt begyndte at dryppe blod, hun lå dog stadigvæk nede på gulvet med Deavás, hvorfor skulle hun også rejse sig bare fordi der var en bred bette mand der mente at han skulle røre ja ligesom nærmest true hende med hans sværd. Manden kiggede på hende nærmest overrasket over hendes greb mod hans sværd, og hun kunne se hvordan kvinden ved siden af begyndte at ryste, men Lilith slikkede sig kort rundt om munden, og sendte kvinden et sultent blik, hvorefter hun kiggede på manden"Et sværd kan ikke stoppe en dæmon"sagde hun enlig med rolig stemme og et flabet smil, hvorefter hun med et greb og bevægelse rev sværdet ud ad mandens hånd. 

Sværdet smed hun blot på gulvet ved trappen der førte ovenpå, og hun kiggede på Deavás, og kort tilbage på manden der stod uden at vide hvad han skulle gøre. Kvinden så mere og mere bange ud, men de stod begge to og kiggede på Lilith og også lidt på Deavás. Hun vendte blikket væk fra ham, og kærtegnede Deavás nakke, mens hun smillede bredt, hun vidste godt at så snart de var kommet op fra gulvet var det ude med manden og kvinden, og de kunne hygge sig endelig sammen som de havde lyst til, at mærke hinanden tæt, deres lyst til hinanden der var så uendelig stor. Det kunne måske også være at de ville binde dem fast til en stol, give dem bind for øjnene, skære lidt i dem, og så bare have sex på diverse møbler foran dem, eller også så kunne de altid bare dræbe dem, og beholde huset for dem selv, og måske gøre det til deres eget, ja så ville de kun have hinanden uden nogen der ville få nydelsen af at kigge på dem. Hun mærkede hvordan manden pludselig greb fat rundt om Lilith s hals, og nærmest med vilje eller om det var vides ikke, men han hev hende nærmest op fra gulvet, så hun automatisk gav slip på Deavás, hvor vovede den mand at gøre det, kunne han ikke se at hun der ligesom var noget, der var gang i noget, og hvem ville også forstyrre to dæmoner, så var man godt nok dum. Hun spyttede ham i ansigtet, og sendte ham et bredt smil, hvorefter hun blinkede til ham"Du kan godt vinke farvel til dit ynkelige liv"sagde hun og blinkede hen mod kvinden der stod og kiggede overrasket og bange mellem Deavás, hende og manden. Gad vide hvordan han ville reagere til det hele, hvordan ville Deavás reagere overfor den mand her, der lige i øjeblikket havde taget fat rundt om Lilith s hals, hans kære Lilith, nærmest taget eller revet væk fra hans favn og nærhed, ja det ville ende galt for den stakkels bette mand. Han vidste ikke hvad der ville ske for ham, og hans kvinde, kæreste hvad end hun var, om de overhovedet vidste at de havde mødt to dæmoner vidste Lilith ikke noget om, men at manden der ligenu stod med grebet rundt om hendes hals, og kiggede på hende som var hun et udskud, og noget der bare skulle dø, fik hende blot til at smile flabet, og hun kunne se hvordan han nærmede sig hende, og hun grinte så"Tror du selv du har en chance kammerat"lød det blot, inden hun bed hårdt fat rundt om mandens næse, der nu begyndte at bløde en hel del. Det var ikke hendes skyld manden bad enlig selv om det, og desuden var det altid sjovt at give andre smerte.  Selvom manden strammede grebet om hendes hals, havde hun stadigvæk vejret dog kunne hun godt mærke han var ude på at kvæle hende.

Det skete yderst sjældent at Deavás valgte at holde tilbage, det var næsten umuligt at holde sig tilbage, når Lilith var så villig til at lade ham gøre, hvad han ønskede, så hvorfor bruge kræfter på at holde igen? Hun var tydeligvis modtagelig for de dominerende greb, når først han tog fat i hende. Så i teorien gav han hende bare, hvad hun gerne ville have. Ikke at det var svært, når han selv ønskede at fortsætte ned ad den samme sti, som de begge havde placeret sig på. Måske det også var derfor, at han blev en anelse ivrig efter at få fat i hende. Han havde i hvert fald svært ved at holde fingrene fra hende, da de først nærmede sig døren og muligheden for at få lidt privatliv, så de bare kunne nyde hinanden alene. At der så til gengæld ville vise sig at være nogen hjemme, måtte de jo bare finde en måde at håndtere, når problematikken blev stillet op foran dem. Han lo let af hendes ord, som han nikkede og træk let på skulderne. Nej, han var ikke blevet lovet, at det skulle være nemt, men han havde samtidig ikke tænkt sig at give andre fornøjelsen af, at se dem gå til hinanden på den måde, så han ville gerne have hende ind i huset, så hurtigt som overhovedet muligt. Deraf kom presset imod døren, som han gerne gav udtryk for sin lyst, en lyst, der voksede inde i ham, som en ild, der konstant blev fodret med brænde eller brandfarlig væske.

Deavás bekymrede sig ikke for husets beboer, da han var travlt optaget af noget andet, men alligevel burde han nok have set det komme, som han endnu holdt hende imod døren, pressede deres kroppe sammen og begravede læberne imod hendes blå hud. Det måtte være svært at skjule sin identitet, når huden var blå, Deavás kunne sagtens gå for et menneske, så længe at han kunne skjule de dæmoniske instinkter fra sit blik. Men Lilith kunne ikke skjule sig, ikke at der var nogen grund til at lægge lov på hendes dæmoniske træk, de var uden tvivl med til at påvirke ham også. Hans læber blev mere og mere grådige, som han var ivrig efter at flå den tætte kjole af hende. På stedet, i et møbel eller i sengen, det var lidt underordnet. Deavás søgte hendes læber igen, for at holde fat i smagen af de smalle og fyldige læber. Hans hænder havde låst hende til døren, så hun ikke længere havde mulighed for at flygte. Ikke at hendes kropssprog gav udtryk for, at det var noget hun havde i sinde at gøre. Men han strammede alligevel grebet om hendes håndled, pressede underlivet imod hendes og holdt hendes læber i et intens kys. Den kraft han havde brugt imod hendes krop var med til at skubbe dem ind ad døren, som den blev åbnet indefra. Deavás nåede at give slip i hendes hænder, han støttede hende under ryggen, som den anden hånd blev placeret mod gulvet, som han holdt hende få centimeter over gulvet og kiggede hendes i øjnene med et lusket smil på læben. Langsomt lod han hende lægge sig mod det hårde gulv, som blikket vandrede bort fra hende og mod husets beboere.. Han lo let af hendes ord, men de gyldne øjne var rettet imod husets ejere, som han sukkede irriteret.

Selvom de var brudt ind eller faldet ind i huset, så lod Lilith ikke til at bekymre sig om, hvad der havde fået dem til at falde ind i huset. Det kunne han meget hurtigt mærke, da hun valgte at løfte det ene ben rundt om ham. Deres underliv blev automatisk presset imod hinanden, som Deavás også flyttede blikket fra manden og kvinden tilbage mod Lilith. Der vandrede et køligt smil over hans læber, som han ignorerede alle udover Lilith. Hans blik hvilede mod sværdet, som lige pludselig blev vendt imod dem, han havde ikke opdaget sværdet til at begynde med, men eftersom at Lilith var forholdsvis rolig, så gjorde Deavás ikke noget for at skubbe sværdet væk, i stedet rettede han ryggen let, så han bedre kunne få et overblik over situationen. Han kom lidt på afstand af det hele, men holdt en hånd imod Liliths hofte med et smil. Lilith formåede uden problemer at rive sværdet ud af mandens greb, som Deavás lo let ved synet af manden, der ikke helt vidste, hvad han så skulle gøre. Manden var nu klar over, at han stod overfor mindst en dæmon, hvorimod Deavás endnu ikke havde givet sig tilkende. Ikke at det var et problem.

Det kunne godt ske at parret troede, at Lilith havde lokket Deavás med sig uden meget valg, men Deavás havde ikke svært ved at skjule sin sande natur, så han fremstod om muligt ikke helt så truende, som Lilith lige nu. Derfor holdt de også deres blik imod hende og så måske hende som den store trussel. Han smilte let til Lilith, som hun begyndte at kærtegne hans nakke. Det var ikke med til at distrahere ham helt, som han var yderst bevist om beboernes bevægelser, da han kunne høre gulvet knirke, så snart at de flyttede deres fødder. Grebet om Liliths hals, var knap så truende, som manden måske regnede med, men Deavás lod Lilith gå, imens at han selv kom på benene og børstede tøjet af for støv. Hans ryg var atter rank, men blikket var langt mere intens end tidligere, som han nedstirrede manden og hans kvinde.. Manden var travlt optaget af Lilith og Deavás formåede uden problemer at gribe kvinden ved hans side, som han hev hende til siden og pressede hende imod den nærmest væk. Styrken var voldsom nok til at få kvinden til at hvine op af smerte. Han placerede underarmen imod hendes strube og pressede den op, så kvinden var tvunget til at stå på tæer for ikke at blive kvalt. ”Slip hende..” hvæste Deavás, som blikket var rettet imod manden og det greb han havde om Lilith’s hals. Deavás pressede armen længere op, som kvinden rev ham over armen og forsøgte at få ham til at slippe, men han rørte sig ikke ud af stedet. ”Slip min hustru!” manden råbte af ham og forsøgte at stramme grebet om Liliths hals. Deavás lod blikket glide mod Lilith for at tjekke hende, han var overbevist om, at der ikke var brug for at redde hende fra situationen, hvilket var grunden til at han havde angrebet kvinden i stedet. Hun var langt mere sårbar end Lilith nogensinde ville være. Mandens ændrede sit fokus, som Lilith bed ud efter ham og fik fat i hans næse. Hans skrig var sød musik i Deavás ører, som han rettede blikket imod kvinden og pressede en hånd mod hendes mave for at mindste pladsen til luften i hendes lunger. Hun hev allerede efter vejret. ”Lukker du døren?” spurgte Deavás med et køligt smil, som han smed kvinden hen ad gulvet mod døren, så de kunne holde det mindste af larmen indendøre. ”Manden eller kvinden?” spurgte Deavás henvendt til Lilith, for de kunne sagtens lege med dem begge, eller de kunne gøre det af med den ene og torturere den anden med blodet af den anden.

Lyden af kvinden som det så ud til at Deavás havde haft fat i lød til at have smerter, og det var virkelig en sød musik, nogle smukke toner der kom ud af kvinden s læber. Det fik Lilith til at smile lusket, det var lige noget hun godt kunne lide at høre, smerte, og kvinder s stemme der bare sagde det hele, dog havde manden stadigvæk grebet rundt om hendes hals, men dog mærkede han bidet mod hans næse, men dog selvom der begyndte at komme en masse blod, så holdte manden fortsat fat, og gad slet ikke give slip, men det var skam intet problem, fordi denne kvindelige dæmon her, havde en plan, måske den var ret ond, men var det ikke noget af det bedste, det var altid sjovt at være ond, og især mod nogle der selv var ude om det. Dog var der jo en god grund til at hun var hvad hun var, og det ville manden her få en fornemmelse af, hvis han da ikke allerede havde fået det, dog kiggede han på hende, og lænede sig lidt ind mod hende så blodet fra hans næse rørte Lilith s pande, og hun smillede blot, og selvom grebet om hendes hals var blevet strammet, så slikkede hun sig rundt om munden, og sendte ham et næsten glødende blik, der fik manden til at trække hans ansigt en smule tilbage, og uden at tænke mere over tingene, var Lilith hurtig til at løfte det ene ben lidt, og hun blinkede så til ham, hvorfor hun sparkede ham hårdt imellem hans ben, så et hvist sted, ja punkt ville gøre mere end ondt, det ville give en utrolig smerte, og det fik også manden til at  skrige i smerte, og gav slip på hende, hvorefter han tog sig til hans nedre del med begge hænder. Lilith børstede sig af, og hun satte en fod ovenpå mandens hoved, hvorefter hun bare pressede ham ned i gulvet, og lyden at Deavás der havde hvæset af manden, og bedt ham om at give slip på hende, havde givet slip på hende men kun fordi hun havde sparket ham hårdt imellem hans ben, og hun havde skam brugt hælen på de høje hælet sko hun havde på.

Lyden af døren der blev lukket, og Lilith med hælen ovenpå mandens hoved, var det et interessant spørgsmål hvad de skulle vælge, det kunne være sjovt at torturer dem begge to, dog havde hun stadigvæk en stor lyst til at flå Deavás s tøj af ligenu og her, og bare være endnu tættere på ham, der var så meget begær og lyst at næsten hendes gule øjne glødede stærkere og stærkere af det.  Hun kiggede ned på manden der ømmede sig efter hendes spark, og med vilje bukkede hun sig ned mod ham, så Deavás helt sikkert ville se de blondet sorte trusser igen, det var kun med vilje hun gjorde det på den måde, hun kunne da stadigvæk drille ham, og lave morderiske ting på samme tid, det var da kun spændende, og tilføjede en helt masse krydderier til det hele, da hun rettede sig op igen, fjernede hun hælen fra manden, og hun vendte rundt, og gik hen mod Deavás mens hun slæbte manden med sig i hans krave ved halsen ja de kunne jo gøre det af med kvinden først, og bruge hendes blod til at torturer manden med, det ville være grusomt og ondt, men på samme tid også ganske underholdende, og så ville hun snart også være alene med Deavás, så hun kunne få alle de lyster, og lumske tanker samt ideer ud"Hvad tænker du om det, at vi gør det af med manden først"sagde hun og stod nu foran ham, og lagde en arm rundt om nakken på ham, og rørte mandens hoved med den ene fod, hvor hælen blot ramte ham i hovedet, og ikke blidt nej lidt hårdt, hvilket var meningen. Hun kærtegnede hans nakke, som hun havde lagdt en arm rundt om, og langsomt lagde hun den anden arm også rundt om, hvorefter hun bed sig en smule i underlæben.
Hun lod hendes gule øjne der glødede hvile sig på Deavás ansigt, og hun fortsatte med at kærtegne hans nakke, og lænede sig en smule ind mod hans ansigt"Hvad ønsker du"spurgte hun så næsten hviskende med en smag af lokkelse i stemmen, samt tonen var forførende.