Moana smilede let til dværgen der viste hende ind i kommunikations-kammeret og holdt det på læberne til han lukkede døren og lod hende alene i det velindrettede rum. Det var ikke særlig stort men behøvede heller ikke være det for alt der var derinde var et tykt tæppe på gulvet og et fuldfigur spejl. Hun var stadig kun iført sin havrustning med lysets medaljon hængende synligt fremme om halsen på hende. Håret havde hun forlængst opgivet at gøre andet ved end acceptere det var kommet direkte fra vand til land og intet havde været gjort ved det efter det.
Men det var ikke grunden til at hun stod foran spejlet trods alt.
Stille mumlede hun de velkendte ord, der henlagde spejlets overflade i tåge mens det skabte kontakt til et tilsvarende i Krystalpaladset. Ikke noget der tog tid.
Det gjorde det tilgengæld at få forklaret hvorfor hun kaldte op og hvorfor det var nødvendigt for hende at tale med Cyraneus og ingen andre. Med Kiles orden så nær magten var alt bare blevet mere besværligt og som der endelig blev sendt en løbe af sted efter ham havde en irriteret rynke samlet sig imellem hendes bryn. Noget den svarende ikke gjorde bedre ved at spørge om hun ville holde linien åben eller ringe op igen senere.
Og så var det bare at vente på at de fik fundet ham eller vendte tilbage med et uønsket svar på hans placering i forhold til at tage kaldet.

Cyraneus havde haft rigeligt at se til de sidste par måneder. Alting syntes at havde taget overhånd og mange ting var blevet vendt en smule på hovedet. Han havde sit almene arbejde med at optræne de nye krigere der kom til dem, hvilket ofte var en prøvelse, og ligesom Kiles Orden blev flere accepteret ind som måske ikke udviste den helt korrekte styrke eller startfærdighed. Han havde generelt været meget opgivende. Han stod i øjeblikket med blikket på et par unge drenge der ikke helt var klar over hvordan træsværderne skulle bruges. Nok var de kun væbnede men han havde et noget træt blik alligevel.

Et blik der blev afbrudt som en løber kom frem til ham, en smule forpustet og meddelte at han var ønsket i kommunikations-kammeret. Moana. Som havde kontakt fra den anden ende, dværgeriget lød det til der blev nævnt. Han lukkede døren efter sig, så løberen ikke fulgte med ind og stilte sig derefter foran spejlet. Klædt i sit normale praktiske tøj der afslørede at han havde været ved at træne de nye og ikke andre mere rustningekrævende ting. "Godeftermiddag, Moana" hilste han med et roligt smil på læberne, der også afslørede en kende anelse forvirret. "Hvad laver du dog i Dragorn?" kom der rimelig hurtigt efter, men ingen anklagende tone. Faktisk virkede han til at være mere afslappet med denne situation fremfor at skulle se på de nye rekrutter.

Ventetiden havde givet Moana mere end rigeligt tid til at pusle med problemet der hed Tauwhanga i tronsalen. Var muntert dværgene end tog det at have en drage siddende fast i deres tronsalen - en drage der havde lagt sig til at sove om tronen bare for at det ikke skulle være løgn - så ville gæstfriheden nok slippe op efter en tid. For slet ikke at tale om at Moana og hendes drage var ventet andet steds og havde opgaver andet steds. Løsningen var da også lige til for Tauwhanga kunne nemt sno sig ud i det fri hvis hun antog sin havform - problemet var bare hvordan de skulle få den til tiden noget ensporede drage til at skifte form ude af havet.

Mens hun vendte muligheder frem betragtede hun fjernt spejlet og det tomme rum det viste så langt væk. Et rum hvor en dør gled op og et velkomment syn trådte ind, smækkende døren i synet på den der havde hentet ham. Et smil krusede hendes læber og blev der, som hun hilste. "Godeftermiddag, Cyran." I det hele taget var det svært at svare ham alvorligt, skønt hans position som tidligere overordnet krævede det. Hun forsøgte dog med smilet forvist til latter i øjnene. "Der opstod en mindre uforudsigelighed på vejen fra Aquarin og vi endte på magisk vis i Dragorn... s tronsal." Mindre uforudsigeligheder var normalvis duften af noget uimodståeligt der sikrede hende en omvej på et par mil eller tre, men hidtil havde det været alt.

Det var faktisk også ved at være lang tid siden han havde hørt fra hende. Naturligvis havde hun sine opgaver at tage ud på, som han havde et arbejde at passe her. Men det var alligevel forventet at hun var ankommet til Hovedstaden igen omkring denne tid. Så da han hørte at der var opkald gennem spejl, måtte han gå ud fra at hun enten var blevet forsinket eller forhindret. Hvilket han fik ret i. Hvorfor dog, var noget han stadig manglede at få en fortælling om.

Cyraneus rynkede sine øjenbryn som hun afsluttede med tronsal, og selvom han stadig smilede var det et noget bestyrtet udtryk der var i hans øjne. Han blinkede et par gange før han svarede hende. "På magisk vis i Dragorns tronsal. Ja, det kan give en ret uventet forsinkelse" måtte han alligevel indrømme. "Og Tauwhanga. havnede hun også på magisk vis i den sal?" for så havde de nok et meget større problem. Han havde været i dværgeriget et par gange og måtte konstatere at de ikke brød sig om at lave indgange i almen menneskestørrelse..

Smilet Moana ellers havde forvist fra sine læber vendte tilbage som Cyran rynkede brynene ved hendes sidste tilføjede ord og voksede sig kun mere skævt som han så bestyrtet på hende. Jo hun havde sagt tronsal og hun havde talt i flertal. Alvoren var stadig ikke helt kommet ind i situationen og før de rent faktisk havde forsøgt uden held at få hendes drage til at skifte form, så valgte hun at holde fast ved det komiske sammen med de uheldige værter.

"Desværre ja.." Moana forsøgte at se alvorligt på Cyran, men det var hende umuligt at skjule latteren i blikket. "På middagsbordet er jeg bange for, mens hele den kongelige klan sad samlet om det...." Hun holdt en lille pause for at lade ham tage den første del ind, før end hun fortsatte så neutralt det var hende muligt. "...og spiste tronarvingens bøf for næsen af hende." Guin havde så taget det med en frisk kommentar, men det kunne Moana jo altid delagtiggøre Cyran i senere.

Det var en alvorlig situation. Det måtte han alligevel give, og han havde slet ikke set komme at dragen skulle være havnet samme sted, selvom hun havde brugt flertal. Nok var det mest fordi at den situation alligevel var for voldsom til at han ville acceptere den i første forsøg. Han tog en dyb indånding og rystede hovedet inden han tog sig til det.

Cyran kunne dog alligevel ikke dy sig med at komme med et grin ved nævnelsen af at have spist tronarvingens bøf for næsen af hende. Han kiggede op på spejlet igen, mens han forsøgte at få ansigtet tilbage i alvorlige folder, omend smilet var rimelig besværligt at slippe af med i denne sitation. Det var faktisk en alvorlig situation hvis dværgene havde følt sig troet. "Jeg håber ikke det har bragt for mange besværligheder med sig?" som at dværgene skulle havde set det som en krigserklæring. Det kunne godt være at de var et humoristisk folk, men de var også et hidsigt. Forholdet mellem lyset og Dragorn var i forvejen oftest rimelig forstyrret grundet forskellige synspunkter.

"Træk vejret, Cyran." Bemærkningen kom helt automatisk som Moana så ham forsøge fordøje hendes ord og de konsekvenser den malplacerede landing kunne have udløst. Så meget kunne være gået helt anderledes end det var gået og hun kunne kun le af det fordi det var præcis hvad dværgene havde gjort og stadig gjorde. Det var egentlig også svært, når hendes drage var i det indyndende og charmerende hjørne.

Så kom der da alligevel et grin fra ham og som hun ikke kunne andet end gengælde. Han havde ikke mistet al humoristisk sans mens hun havde været sendt i øst og vest på forskellige missioner. Af samme grund fandt hun alvoren frem som hun svarede på hans næste spørgsmål. "Jeg er bange for det." Det var for god en mulighed til ikke at lade den hænge i luften imellem dem et øjeblik før end hun ridsede den aktuelle situation op. "Jeg er bange for hun er fed til at komme ud af tronsalen i sin landform og hver gang vi snakker om metoder til at få hende til at skifte, så afleder Thranen hende med godbidder. De har åbenbart en forståelse de to." Her måtte hun faktisk skære en grimasse, før end hun smilede til ham. "Hun ligger om hans trone og antallet af klagesager han skal tage sig af falder til under det halve..." Hun sendte ham et skævt smil. "Så jeg tror vi er blevet adopteret...." Smilet blev som hun fortsatte. "Har du mulighed for at komme herop? Jeg kunne godt bruge lidt hjælp med situationen tror jeg..." ... før jeg bliver permanent udstationeret...

Instinktivt tog han en dyb indånding som hun bad ham om det. Cyraneus havde efterhånden hørt hende udtrykke de ord mange gange, og han stilte ikke længere spørgsmål til det. Han var en alvorlig mand der havde brug for at tage en ekstra vejrtrækning engang imellem, ligemeget hvor lidt han ønskede at stå ved det.

Selvfølgelig. Han tog en dyb indånding igen, lod den synke ind og derefter lyttede til hendes længere og mere fyldestgørende forklaring. Han nikkede og kunne godt se det humoristiske i hele situationen. At have en drage til at ligge om tronen og afskrække folk fra at klage, med mindre de var alvorlige og vigtige, var da ganske fristende. Han kunne virkelig ikke fortænke Thanen. Han sukkede dybt og kørte en hånd igennem det lange sorte hår. "Orh... Sikke en omgang." brummede han lavmælt og kiggede på hende. "Jeg skal prøve at komme afsted så hurtigt som muligt, senest i aften" det ville selvfølgelig tage et par dage at komme hele vejen til Norden, men Nuka var heldigvis meget hurtigere end en hest!

Moana kunne ikke lade være med at smile som han fuldte hendes opfordring om at trække vejret. Det var blevet en vane for hende at sige, når han så ud til at være ved at stivne helt over et eller andet og det så også ud til at virke denne gang. Også selvom han måtte tage en til for at komme over hendes første ord. Resten tog han med stoisk ro og kun et par få afslørende trækninger for at han kunne se lidt morskab i det der var sket. Ikke meget, men med Cyran var de små ting værd at bemærke.

Han virkede dog næsten så træt som hun havde været om morgenen efter en alt for lang aften i dværgenes og særligt dværgens mjøds selskab. Det havde bare ikke været muligt at sige nej og til hendes lette rædsel havde de fortsat til morgenmaden! Hun havde fundet lidt vand til at holde sig nogenlunde klar i hovedet til denne samtale, men hun vidste også at frokosten ventede lige efter. "Det siger du ikke..." Hun kunne dog stadig ikke helt skjule smilet fra sin stemme.

"Det vil jeg sætte pris på! Vi fortsætter med at forsøge at få Tauwhanga ud af salen, men som sagt er der lidt modstand mod planerne." Hun sendte ham et smil, lagde ubevidst en håndflade mod spejlet og fortsatte. "Vi ses om nogle dage!"

Cyraneus overvejede om det nogensinde kunne lade sig gøre for Moana ikke at havne i problemer med sin fantastiske drage. Faktisk ville han nok blive småbekymret hvis han ikke engang imellem fik en opdatering om hvad der var sket, fordi det efterhånden var blevet normalt. Normalt og muligvis også mere kærkommen end han ville indrømme.

Cyran smilede og nikkede bekræftende. "Vi ses om nogle dage, Moana" svarede han, med en lille forhåbning om at trods eventyret der ville komme, at det ikke ville blive alt for forvirrende og kompliceret. Han lagde sin egen håndflade mod spejlet for at mødes hendes, noget han nåede at gøre inden spejlet gik ud og samtalen var slut. Han kiggede en smule på sin egen hånd inden han langsomt trak den til sig igen, bakkede et par skridt og gik ud af rummet, med ansigtet vendt tilbage til de alvorlige folder der ikke afslørede den lette morskab han havde haft over sig inde i lokalet.