Krystallandet
Mong 21.10.2017 20:24
det var koldt og Joban var et sted han ikke havde været før. Joban travede roligt mod landet. et sted længere fremme var der der et hus, han troede det var en kro. han travede mod det og stoppede uden for hvor han så rundt. meget fint sted. synes han i hvertfald. han bankede på da han ikke lige kunne komme ind men han ville dog spørger om han kunne låne stalden til at sove i. det var ved at blive sent og vejret lignede noget der snart begyndte at regne. det var sikkert ikke det bedste at være uden for i når man frøs.1 2
stald
Emilia 25.10.2017 14:41
//OOG: Undskyld den lange ventetid, jeg har simpelthen så meget stress. Der er desuden lidt ændringer i Marga, men prøver at få det til at give mening alligevel :D//
I den kolde tid var det ikke let at gøre noget som helst, alligevel var Margareta kommet hjem for at se til familien, eftersom det havde stået lidt stille til med kunderne og hun gerne ville sikre, at familien derhjemme havde det godt. Det var dog let at se på hendes tøj, at hun var begyndt at være en lystpige, frem for tigger som tidligere. Førhen var det hullet tøj der i det mindste dækkede det meste af huden, mens det nu var meget kort og vovet tøj, der kun lige dækkede kønsdelene. Selvom der ikke var varmt i hverken hus eller stald, så havde hun vænnet sig til det og selvom familien ikke helt brød sig om hendes erhverv, så kunne de godt se det var bedre end at hun døde af kulde som tigger.
Hun havde kun været hjemme et par timer, da hun hørte en banken på døren, hendes mor og bror var ude, mens hendes lillesøster var optaget af dyrene i stalden, så det var Margareta der åbnede døren for den fremmede mand. "Kan jeg hjælpe med noget, sir?" Spurgte hun med sit store smil og sendte ham en varm udstråling, mens hun mærkede hvordan den bidende kulde begyndte og prikke hende på maven og give hende gåsehud på armene. Han lignede ikke en hun kendte til, men hun var stadig usikker på om det kunne være en ven fra hendes fars levetid.
Mong 25.10.2017 19:38
//det er helt okey jeg venter gerne for dig <3//Joban ventede med armende om sig selv. hans plettede pels og forskelligfarvet hår var næsten vådt af at ha travet mod huset. han havde ikke noget tøj eller tæppe så at komme ind i en stald ville være virkelig en forbedring for ham. hans ben rystede da han bare stod og ventede. han ønskede personen i huset ville skynde sig lidt.
Da en let påklædt pige ååbnede dagen så han med røde kinder på hende og så op til hendes smil. "und.... undskyld... men jeg kunne vel ikke få lov at låne jeres stald til vejret bliver bedre?" spurgte han og mærkede hvordan varmen i kinderne faktisk ar dejlig behagelig. men det var alt varme lige nu.
Jobans hove trampede i jorden og hans hænder gned op og ned af hans arme. det var koldt. meget koldt. Joban var ikke så gammel for en kentaura men han var gammel for et menneske. Joban var jo meget venlig og derfor håbede han at hans venlighed ville smitte af på fremmede mennesker. noget han ikke altid oplevede. han havde glemt at få et tæppe med fra hans sidste sove sted og havde ikke troet han havde brug for en allerede.
Joban selv havde et stort ar på maven ved lysken noget der var meget tydeligt da hans bare overkrop var synlig.
Emilia 30.10.2017 21:17
Det var et let bid der ramte hendes læber, hun var opdraget til fremmede kun var noget man mødte på gaden og ikke noget man inviterede med hjem, men hun kunne, bare ved at stå i døren, mærke hvor koldt det var ude og det ville hun ikke byde nogen, han kunne jo sagtens komme indenfor og hun ville da hellere sørge for han fik noget varmt at drikke og sådan lidt, i stedet for blot og lukke ham ind i stalden. Et let smil bredte sig i ansigtet på hende, som hun trådte lidt til siden. "Jeg kan ikke byde på meget, vi har ikke mange penge, men herren siger vel ikke nej til en kop te først?" Hun kendte ikke til hans race, for hende var det bare tydeligt han ikke var menneske, det ændrede dog ikke på hun hjertens gerne ville sludre med ham og han så virkelig venlig ud så hvorfor egentligt ikke? Hun så håbefuldt på ham, hun havde brug for socialisering, at være hjemme virkede ensomt, når hun nu var begyndt og vænne sig til løbende at have kunder, selvom hun ingen faste havde endnu.
Mong 31.10.2017 11:35
ja det var meget koldt uden for. og han smilte da hun sagde hun da kunne tilbyde en kop te. "uh det lyder virkelig dejligt.... og varmt" sagde han og så lidt på døren og var bange for at han ikke kunne komme ind. men han ville da gerne gøre et forsøg. han lænede sig forover med menneske kroppen og begyndte langsomt at gå ind. han var heldigvis ikke så bred som hans far var. han kunne lige komme ind.Han så på hende og rakte hånden der var kold som is frem. "joban er navnet" sagde han og kunne mærke varmen var rar ingen i huset i forhold til uden for. hans navn var et tybisk kentaure navn og ikke så normalt for mennesker. men han var jo tydeligvis ikke et menneske.
Emilia 01.11.2017 20:14
Med et smil på læben tog hun imod hånden, efter hun havde lukket døren efter han var kommet ind. "Jeg hedder Margareta, det er dog mine forældres hus," sagde hun lidt genert og vandrede over for og hente noget vand, de havde taget med ind tidligere, som hun kunne sætte over deres meget faldefærdige pejsested. "Hvad arbejder De så med, siden De kommer vandrende her?" Spurgte hun med en rolig stemme og håbede det var okay, som hun tog den kedel hun havde puttet vand i med over og hængte på krogen. Hun havde ikke rigtigt forstand på hvad han var eller hvordan han var, da hun virkelig ikke var oplyst om hvordan verden hang sammen, men hun håbede da man måtte stille den slags spørgsmål.
Mong 02.11.2017 18:59
Joban smilte til hende med det frysende smil. man kunne næsten fornemme tænderne der klaprede. han lagde sig ned på sine knæ så han kunne rette ryggen. "hyggeligt hus Deres forældre har, jeg troede faktisk det var en kro" sagde han venligt og kunne mærke hvordan hans rysten blev mindre."arbejde.... øhm... jo.... jeg har ikke noget. jeg tager hvad der kommer til mig. jeg er vandre endtil videre" sagde han lidt tøvende. mest fordi ikke mange kunne leve af det men han blev ikke lige syg så hurtigt så han kunne jo sagens leve med det han havde nu.
Emilia 03.11.2017 21:46
Hun lyttede roligt til Joban, alt imens hun tog nogle urter til teen samt nogle af deres lerkrus, som de havde stående. Det var lidt akavet og høre hans kompliment til det sted de boede, det var virkelig faldefærdigt og det var utroligt, at pejsen stadig holdt, som vandet begyndte og boble over kedlen, hun ville dog ikke snakke ned om hendes forældres hjem, hun kunne jo ikke vide om han havde set det der var værre. Hun gik i stedet blot over og tog en øse ved pejsen, for og få noget kogende vand i krusene, sammen med de urter hun havde taget, inden hun rakte et krus til Joban, mens hun svarede ham tilbage. "Det er vel fint nok det her, men det du laver lyder da interessant, jeg er overrasket nok over at være tilbage her." Hun mærkede blodet strømme i kinderne, som hun blev flov, hendes erhverv var ikke noget alle fandt lige attraktivt, men i den kolde tid de var kommet til, så betød det virkelig meget for hende, at hun havde et sted at være inde og samtidig en måde og skaffe penge til familien. Det var meget vigtigt for hende, hun blev bare pludselig i tvivl om hun skulle lyve hvis spørgsmålet kom op.
Mong 06.11.2017 17:16
Joban så på hende som hun gik rundt og fandt urter og krus. Joban smilte varmt til hende da hun kom tilbage med en kop te. han pustede ned i den og tog en tår. hans hår rejste sig næsten i nakken på ham. han så på hende og smilte "intrassant... jo ja det kan man vel godt kalde det" han vidste ikke selv om jobsøgerne var intrassant men det kunne det vel blive en dag når han fandt noget han ville elske at lave. "men hvofor er De overrasket over at være tilbage hos Deres forældres hus" spurgte han roligt og vidste ikke hvad hun lige tænkte på. ham selv der i mod tænkte på om vejret ville blive bedre med dagen.
Emilia 11.11.2017 00:26
Marga lavede et let træk med skuldrene, mens også hun tog en slurk af teen, hun kunne mærke hvordan den varmede ned i kroppen og nærmest prikkede til de nerver der var ved at føle kulden hun havde stået i. "Jeg har bare et erhverv... som min mor og storebror ikke finder som det bedste." Hun smilede let og gik lidt rundt om ham, hun ville gerne tilbyde ham at kunne sidde, men hans krop var jo ikke ligefrem dannet til deres hjem, så hun valgte og lade være, mens hun indvendigt grinede over sig selv og hendes tankegang, hvad havde hun egentligt gang i og hvorfor bragte skæbnen dem egentligt sammen, den ene gang hun var hjemme igen, efter hun havde fået nyt arbejde.
Mong 18.12.2017 19:02
Joban lyttede til hende. et job de ikke kunne lig. slave? nej så kunne hun jo ikke besøge sin familie. Joban sad længe og tænkte over hvad mon hun var imens han drak teen. men kunne ikke komme på det."undskyld min nysgerrighed, men hvad er Deres job?" spurgte han så med et venligt smil og ville ikke dømme hende lige meget hvad. hun havde jo tilbudt at han kunne komme ind i varmen og få en kop te. ikke alle ville ha en kentaure inde i huset.
Emilia 22.12.2017 22:20
Varmen steg op i kinderne, som hun blev forlegen, det var ikke lige det hun normalt satte ord på, men hun havde jo selv begyndt den, så det ville også være mærkeligt hvis hun slog samtalen hen. Derfor rømmede hun sig lidt og valgte at svare alligevel. "Jeg er lystpige, de er ikke så meget for jeg sælger min krop, men selv mener jeg jo det er et bedre job end at sidde i kulden her i Nordlandet." Hendes kinder fortsatte med at være røde, hun vidste ikke hvordan han ville tage den, men hun kunne ikke få noget bedre, så det var vel fair nok i forhold til hun stadig tjente penge?
Mong 27.12.2017 19:27
Joban vidste ikke lige hvad han synes om lystpiger. men at hun var glad for det var vel det bedste. han smilte til hende og sagde så stille og roligt. "jo det er bedre end at dø af kulde og sult." han vidste ikke rigtigt selv hvordan han havde overlevet uden et job. men der var så mange søde mennesker her og der. så han fik altid lidt mad og drikke og lidt varme også.
Emilia 01.01.2018 21:30
Det betød meget, at han ikke rakkede ned på det hun lavede eller syntes det var noget skidt noget, egentligt sagde han ikke hvad han syntes, så hun kunne ikke være helt sikker, men det føltes ikke som om han havde noget imod det og den del var virkelig værdifuld for hende. "Tak," sagde hun roligt og lagde hovedet lidt på skrå, inden hun nippede til teen, mens den stadig var varm. "Jeg forstår godt, at det er lidt meget, håber ikke jeg har trådt på Dem," sagde hun derefter, for at sikre han ikke var forarget over hendes 'job'.
Mong 01.01.2018 21:40
tak? hvad sagde hun tak for. han tog en tør af teen og tænkte sig om "hmm næ ikke rigtigt. vis De havde været turtur mester havde jeg nok galoperet skrigene bort" sagde han med et let grin og et stort smil. ja han var ikke glad for tortur. men hun virkede jo sød og venlig så hvorfor ikke være glad for hun levede af noget udover at dø af sult.Joban så på hende med et venligt smil. "men hvorfor skulel jeg blive trådt på over Deres valg jeg er jo ikke deres ægtemand eller noget" sagde han med et smil og vidste ikke hvad han ellers skulle ha sagt.
Emilia 03.01.2018 20:35
Hun lo let, hvor havde han ret, så længe hun ikke gjorde tortur på nogen eller var hans kvinde, det gav god mening, men der var bare så mange forskellige holdninger, holdninger hun sjældent kunne gøre noget ved, selvom hun gerne ville. Han var en rar mand, det var der ingen tvivl om, men hvad skulle hun snakke om for det ikke blev virkelig akavet? Hun slikkede sig let om læben og så på ham, mens hun i et forsøg på at lette stemningen for sig selv, stillede spørgsmålet: "Har De så nogen planer om hvad De skal, når De går herfra igen? Skal De blive her i kulden eller hvor skal De hen?"
Mong 03.01.2018 20:43
joban smilte venligt til hende og da hun spurgte hvad han skulle efter dette så han ud af vinduet. det så stadig koldt ud. han smilte varmt og sukkede. "jeg overvejer at tage hjem og besøge min familie. men jeg vil også gerne se verden. der er så meget jeg gerne vil men føler ikke jeg har tiden" sagde han og tog en tør af teen og så på den sidste mundfuld der var nede i koppen. hun virkede sød. måske en han kunne blive venner med. "min familie og jeg har ikke meget kontakt efter jeg begyndte at rejse, min mor var ikke glad for jeg skulle rejse. ikke efter jeg kom tilskade som barn" han vidste godt at det han havde oplevet ikke var så slemt som nogle andre havde oplevet men det var slemt nok for ham. Emilia 04.01.2018 20:51
Hun tømte sit krus, mens hun lyttede til det han fortalte, der var mange spændende historier i ham, det kunne hun mærke, han var en berejst mand... dyr... eller hvad det nu lige var man skulle kalde ham. Hun var fascineret over hans fortællinger, også selvom de ikke var detaljerede endnu, men hun gik i stå ved det sidste og måtte stille kruset fra sig, for ikke og tabe det. "Det lyder ret fedt det hele, men du kom til skade? Med hvad dog? Og hvor kommer du fra, for så kunne du vel altid smutte kort forbi?" Hun smilede roligt til ham, hvis det var på vejen for hende kunne de jo altid følges, der var mange muligheder.
Mong 04.01.2018 21:09
Joban så op fra koppen da hun snakkede. "øhm. jeg..." han tog fat i sin tshirt og løftede op i lysken og et stort dybt ar blev vidst. "min fætter fik hugget mig ned ved et uheld. men jeg har så været bange for sværd siden." fortalte han og tog og slap tshirten og så over på hende med et lille trist blik. "men jeg vil gerne se min mor igen. se om hun har det godt. og det er ved kentaurenes land." sagde han og smilte venligt.
Emilia 06.01.2018 00:37
Hun hoppede næsten tilbage og tog hånden for munden, da han viste sit ar. Hans fætter? Hvor var det vildt og forfærdeligt på samme tid, det kunne hun slet ikke håndtere, hvis hendes familiemedlemmer havde gjort noget ved hende vidste hun slet ikke hvad hun ville have gjort og hun vidste ikke hvad hun skulle sige, det var jo en beslutning han selv skulle tage. Hun så lidt væk, indtil han tog sin trøje ned igen, hvorefter hun så tilbage og nikkede mod ham, for at vise sin forståelse. "Jeg ville ønske jeg kunne sige det rette, men det kan jeg ikke, jeg er bare pigen der snart skal tilbage til Kensis og gøre mit job," sagde hun forlegent og så på ham. Hun havde intet imod og give sin krop væk, men hun kendte slet ikke til hvad hun skulle sige til denne mand, det var virkelig svært.
1 2
Chatboks
IC-chat▽