Útíradien kunne ikke tjekke om Sibalghym kiggede på ham, men han følte alligevel et blik på sig, som der var kommet det lille smil frem, hvilket nok også gjorde at det lidt stilnede væk igen relativt hurtigt, mest af alt i forvirring, som han rynkede sin pande.
Det var jo ikke fordi Útíradien var lavet ud af sten trods alt. Der var følelser i ham, omend de var væsentlig mere stille for sig end så mange andre. Desuden havde han nok mere sympati med Sibalghym end han burde i den situation de stod i. Men han havde set hvordan resten af klanen havde behandlet ham.
Han lod Sibalghyms hænder føre ham, så han fandt et sted at ligge, og til trods for at han kunne mærke grenene under sig, især med den manglende polstring hans krop havde, så sagde han ikke noget om det. Det var trods alt rigtigt at det var mere sikkert heroppe.
"Fint for omstændighederne," svarede han og kiggede i retningen af hvor han antog Sibalghym var, og for en stund virkede det bare som om at han stirrede på ham uden at sige noget. til sidste faldt der dog et par ord fra ham,
"Jeg tror du ville kunne udrette mere, hvis du ikke lod din klan hive dig ned som de gør." Det var en rolig tone og man skulle næsten ikke tro at han laved et stik mod klanen. Det var dog ikke sagt usandt, for Sibalghym havde vist sig at have visse evner der kunne bruges væsentlig bedre... hvis han ikke blot brugte alt sin energi på at plyndre og myrde.
Avatar tegnet af Blæksprutten