Demos betragtede ham roligt fremtrylle den blodige le uden at der kom den mindste trækning over hans ansigt, næsten som om, at sådan noget var noget, han så hver eneste dag; som om det var en helt almindelig ting.
"Det vil jeg vel gerne," sagde han og skulede lidt igen, uden at tilføje et "tak".
Han lænede sig selv op af et andet træ, hvis glatte, kolde bark føltes beroligende mod hans ryg.

((Jeg er lige væk lidt, men jeg ved ikke, hvor lang tid det vil tage. Du kan bare logge af, hvis det er det, du vil))

han rakte æblet til Demos og smilte nu svagt.
Smile kunne han godt, dog ikke helt tiden og det var for det meste små svage smil.
han lagde så hovedet let på skrå ide han betragtede ham let.
"du virker temmelig interresant" sagde han og tog en bid af æblet.
Den anden person var jo anderledes, som ham og det beundrede han ide han stadig havde et roligt blik.
Den svage vind kom igen og legede let med hans hår.

(oka venter bare)

Demos tog imod æblet. Dets røde farve stod i stærk konstras til hans skælle, grønne hud. Han lod sine roddyrsgyldne øjne glide undersøgende over æblet overflade et par gange, før han forsigtigt tog en bid af det - han skulle jo være sikker på, at det ikke var forgiftigt, selvom han stærk tvivlede på, at Shadow ville have kunnet finde på sådan et trick.
"Synes du?" spurgte han.
Han syntes ellers selv, at han virkede temmelig normal. I hvert fald normal i forhold til de andre folk fra det sted, han kom fra, selvom han var noget mere sur og irriterende end dem.
Han kiggede op på Shadow og først nu gav han sig til at studere sådan rigtigt. Han så ud til at være noget ældre end Demos selv, og også noget højere, hvilket irriterede ham dybt og inderligt. Hvorfor kunne han ikke være bare sølle ti centimeter højere? Så ville folk nok ikke hele tiden sige til ham, at han så "sød" ud. Hvor han bare hadede det! Dumme mennesker.

han betragtede stadig let den anden ide han kørte en hånd igennem hans strittende sorte hår.
Han tog endnu en bid af æblet og tyggede det roligt igennem, før han så slugte stykket og kiggede kort rundt igen.
"du er anderledes en andre og det beundre jeg" sagde han roligt ide han hentydet til Demos'es farve og væremåde, den måde han var på gjorde ham entlig afslappet på en eller anden måde, og det forstod han entlig heller ikke selv.
han så så på det næsten spiste æble han havde i hånden og smed det så af helvedes til, da han ikke ville have mere af det.

"Mmm-hm," mumlede Demos bare med munden fyldt af æble.
Han skævede lidt til det æble, Shadow smed væk; det fløj gennem mørket, og forsvandt et sted mellem træerne. Han havde ikke engang spist hele æbler. Dette fik Demos til at skutte sig lidt, for derefter at nikke imod æblet, der lå på jorden i mørket et eller andet sted, alt imens han sagde til Shadow:
"Det er spild af mad, det ved du godt, ikke?"
Ikke at der ikke var nok mad - æblerne hang jo overalt på træerne. Men alligevel, han har aldrig brudt sig om, at folk bare smed maden væk... som om den var ingenting værd. For nogen mennesker var mad alt værd, de mennesker, der sultede ihjel.

han vendte sig imod Demos igen og nikkede.
"det ved jeg godt, men nu har dyrende også noget at spise, altså dem der ikke kan nå æblerne" sagde han og nikkede så imod æblet ide der kom et rådyr hen og begynde langsomt at gnaske i det.
"se selv.." viskede han da han viste at høje lyde ville skræmme dyret væk.
Selv om han nu var Spykopat, var han noget af en dyerelsker, sjovt nok så kunne han ikke gøre et dyr fortræd.
han kiggede så imod Demos igen og kom med et svagt smil igen.

Demos gengældte usikkert Shadows lille smil.
"Nåja," sagde han. Og måske fik han sagt det lidt for højt, for rådyret løb i hvert fald væk.
Han kiggede efter det og fulgte dets flugt med sit blik, indtil det forskræmte dyr forsvandt imellem træerne, og det sidste glimt af dets hvide halespids blev opslugt af det tætte, tryggende mørke. Dyret mente nok selv, at det var i sikkerhed i mørket, men det tvivlede Demos nu på - man kunne aldrig vide, hvad slags fare der lurede bag det næste træ. Bare tanken fik ham til at ryste af en kuldegysning.
Og egentligt vidste han slet ikke hvorfor. Han brød sig ikke om landjordens dyr, og var ærligt talt lidt ligeglad med, hvad der skete med rådyret, men alligevel skræmte tanken ham lidt... bare en lille smule...
Han rystede på hovedet af sig selv - den slags ting skete jo. Derefter kiggede han på Shadow med et nysgerrigt blik spillende i de ravgyldne øjne.
"Hvad hedder du egentligt?" spurgte han.

han blev entlig lidt overrasket over at personen spurte om hans navn, men så høflig som han dog kunne være og som han nu var overfor Demos, så bukkede han kort.
"mit navn er Shadow.. skyggernes mester" svarede han roligt og rejste sig op igen.
han betragtede stadig let den grønhåret med hans brunrødlige øjneog med sit rolige blik.
"og dem?" spurte han så lidt efter.
Det var dog utroligt hvor meget den grønhåret person interreserede ham og det var helt nyt sådan at møde en person som ham.
Før var han ligeglad med ham og det at han syndes at Shadow ikke havde brug for nogle venner, det gjorde at hans opmærksomhed kom over på ham første gang.

Demos rømmede sig lidt, da Shadow bukkede for ham og kaldte ham for "Dem". Normalt, hvis en person opførte sig sådan overfor ham, ville han bare have sendt personen et nedladende blik eller kommet med en eller andne ondskabsfuld kommentar. Men ikke denne gang.
Han kiggede hurtigt væk, lod sit blik glide hastigt hen over træerne.
"Jeg hedder Demos, menøh, du behøver altså ikke at bukke," mumlede han til Shadow.
Han skævede kort til ham, men lod lynhurtigt sit blik søge ind imellem træerne igen.
"Og hvad mener du egentligt med 'skyggernes mester?'" spurgte han så, nysgerrigt, men stadig uden at se direkte på Shadow.

han kløede sig lidt i nakken og kiggede lidt ned..
"ja..øhm.. jeg bukkede vist bare af ren refleks..." sagde han og var også en smule forvirret over sin egen handling, men slog hurtigt den tanke væk igen da Demos spurte ham om noget.
"jeg kan kontrolere skyggerne, dvs jeg kan faktisk bare stille mig på din skygge og holde dig fast til jorden, men samtidig gå et med skyggerne" sagde han roligt ide han roligt kiggede rundt og kunne se solen på lang afstand var ved at gå ned.
Det gjorde ham faktisk glad, da han elskede mørket for jo mere mørke der var, jo bedere havde han det og så havde han også en god fordel, når han skulle kæmpe med nogle, dog var der ikke brug for kamp lige nu.

"Okay," mumlede Demos.
Han kiggede imod solen, der lige så langsomt var ved at gå ned. Han skuttede sig lidt over det. Han håbede så sandelig ikke, at Shadow havde i sinde at starte en kamp nu. Så ville Demos da klart tabe, for I mørket var der masser af skygger, som var til Shadows fordel.
Han lod sine fingre glide igennem det halvlange hår, der var ualmindeligt blødt og galt, selvom det så så pjusket ud.
Han kiggede igen på Shadow, og gav sig til undersøgende at betragte ham. Hans blik gled over ham op til flere gange, før han nysgerrigt spurgte:
"Hvad var det for en le, der dukkede frem i luften lige før og som du brugte til at hugge æblerne ned med?"

hans blik som var ude hvor solen var ved at gå ned, røg hurtigt tilbage på demos igen og han havde et roligt blik på ham.
"leen er en magisk le jeg har lært at fremtrylle frem af min far... jeg nåede at kontrolere den nogenlunde inden min far... gik borte" sagde han og kiggede så lidt ned ide han kom i tanke om det brændende hus han betragtede med hans familie der brændte ihjel, men kiggede hurtigt op på demos igen.
"men jeg mestre den fuldt ud nu og bruger for det meste leen, til når jeg skal gøre det af med minde fjender" sagde han og kom så med et lusket smil ide han kiggede op i himlen.
"det hug er nok til at gøre det af med dem" sagde han dog roligt og kiggede så ned på demos igen med sit rolige blik.

Demos bemærkede godt Shadows luskede smil, men han lod ikke til at tage sig af det.
"Så må du være dygtig til at kæmpe," sagde han. "Altså hvis det er så let for dig at dræbe andre."
Han lagde nakken tilbage og kiggede op på himlen, der havde antaget en sart lyserød og lilla kulør. Det var en smuk solnedgang, bortset fra, at den var svær at se herinde fra skoven af; træernes kroner syntes at rage helt op i himlen og dække af for den.
Demos var bare glad for, at han måske havde vundet Shadows tillid. Både fordi han ikke ville risikere, at få hugget hovedet af med leen, men også fordi han af en eller anden mærkelig grund faktisk brød sig meget godt om fyren.

han så godt Demos lagde hovedet tilbage ide han kiggede op i himlen og det fik Shadow til at kigge på hans hals, hvor han let betragtede den, men dog var trangen der slet ikke, trangen til at hugge halsen over på ham, den var forsvundet og han kiggede nu bare roligt på ham.
Derefter gik han så lidt tættere på ham og kiggede nu stadig roligt på ham.
"det kan du tro jeg er god til" svarede han roligt og kiggede så den anden ind i øjnene.
hvad var der så specielt ved denne fyr, som gjorde han ville vide mere om ham? var det fordi han ikke var et normalt menneske? eller var det bare noget han bildte sig selv ind?
Vinden kom kort igen og rykkede lidt i hans hår ide hans ar over det højre øje kom til syne, da det før var dækket af hans pandehår.

Demos sænkede hovedet igen og kiggede ligeledes Shadow ind i øjnene, og bemærkede aret over hans øje.
Han vidste ikke helt, hvad han skulle finde på at sige, og forblev derfor tavs. Han var heller ikke vant til, at have en samtale kørende med folk. For det meste hånede han dem bare - han var overhovedet ikke vant til at snakke normalt med dem.
Han rømmede sig lidt, som om han skulle til at sige noget, og åbnede munden. Det blev dog ikke rigtigt til noget, og han lukkede munden igen imens han endnu en gang slog blikket ned jorden.

han lagde en hånd under hans hage og løftede demos hovede op ide han igen fik øjenkontakt med ham.
"du er stadig yderst fasinerende at kigge på og virker heller ikke som typen der snakker" sagde han og lagde hovedet let på skrå.
"heller ikke jeg" sagde han ide han kom med et svagt smil.
"men aligevel er der noget der siger mig jeg vil lære dig bedre at kende" sagde han så ide han langsomt nærmede sig den andens hovede og hans mund var så lige ved siden af den andens øre ide han viskede "måske mere en det.." og efter at have visket det, tog han hovedet lidt tilbage og kyssede så den anden på munden.
Nu ville han simpelhen finde ud af om det var derfor han syndes personen var så spænnende. (ok?)
Hvis han fik en flad var han selv uden om det, og entlig ville han være ligeglad han havde bare haft lyst til at prøve det her lige fra første blik han havde haft på demos.

Demos stod helt stille, da Shadow kyssede ham. Han vidste overhovedet ikke, hvordan han skulle reagerer, og stod bare som stivnet med armene strakt ned langs siderne. Først da det gik op for ham, hvad der rent faktisk var sket, skubbede han Shadow væk fra sig med rystende hænder. Han løftede en hånd op til sin mund, både for at skjule munden, men også hans kinder, der havde antaget en sart lysrrød farve under alt det grønne.
"H-hvad laver du...?" spurgte han.
Egentligt ville han meget gerne have råbt det, men ordene kom kun ud som en hvisken.
Han gik chokeret et par skridt bagud, og i al sin forvirrende bakkede han ind i et træ; det gav sådan et voldsomt stød i hans ryg, at han faldt sammen på jorden i siddende stilling. Men stadig holdt han sig for munden og kiggede op på Shadow med et yderst fortvivlet blik.

han lod sig bare blive skubbet væk og der kom bare et lusket smil frem.
Gik dog imod ham igen og satte sig på hug foran ham.
"jeg ville afprøve et kys på dig og se hvordan du reagerede... og ikke minst mig" sagde han i en rolig tone ide hans ansigt blev en smule fjernt.
nej det var ikke som jeg havde troede, han er ikke den person jeg leder efter... sagde han roligt og kom med et suk.
"men hvis du vil stikke mig en flad, så hversågod" sagde han og ventede på hvad den anden ville gøre.

Demos hævede hånen for at stikke ham en flad, men tøvede lidt.
"Hvorfor skulle jeg gøre det?" mumlede han. "Det er jo lige præcis det, du vil have mig til at gøre."
Han slog blikket ned i jorden, ned på sine grønne ben, der kun var halvt dækkede af de lasede bukser. Han begyndte langsomt at blive mere og mere vred på Shadow. Nu troede han lige, han havde fundet et nogenlunde normalt menneske at snakke med, og så ender det med, at han kysser ham.
Rasende sparkede han ud med sit ene ben for at ramme Shadows ben, i håb om, at det så ville få ham til at miste balancen og falde om på jorden. Desværre havde Demos aldrig været særlig stærk, så der var ikke meget kraft i sparket.

han så godt hånden blev hævet, men så, så en smule overrasket på ham, da han ikke ville slå ham.
Ville han vare lade det være som det var, eller ville han gøre noget andet?
Som han havde udtænkt ville han sikkert gøre noget andet ved ham, og rigtigt nok sparkede han ud efter ham og ramte dog ikke hans ben, men fik ramt ham på hagen ide hans hovede fløj tilbage og han faldt bagover.
Han lå så lidt ide han så bare grinte højlydt mens han kiggede op i himlen.
"strålende, sikke en vrede jeg elsker den" sagde han og kom så igen med et grin.
Dog blødte det ikke ud af hans næse, da sparket ikke var hårdt nok, men han kunne stadig mærke det gjorde en smule ondt både på hagen og næsen, men det tog han sig slet ikke af, nu da han var travlt optaget i at grine.