Mirale dukkede op i indgangen til en af de mange huler, her i området, klædt i den velkendte tyrkise kjole, med en åben ryg. Dog er dette skjult, da hun udenover kjolen har en mørk kappe med tilhørende hætte, som skjuler hendes ansigt. Trods de mange minusgrader her, så grøs hun ikke, for hendes ildevne gjorde hende altid i stand til at holde varmen, hvor end hun befandt sig. Nogle få af hendes mørke, krøllede lokker havde sneget sig ud under hendes hætte, og lettere irriteret føjede hun dem væk med en enkelt bevægelse. Hun undersøgte utrolig roligt hulen nærmere, selvom hun tydeligvis var indforstået med, at hvis der opstod en pludselig lyd, kunne istapperne slippe deres plads og styrte mod det isnende gulv i høj fart. Folk ville ikke kunne nå at komme ud, men selvfølgelig.. Hvis de beherskede magiske kræfter, hvilket en del gjorde, kunne de vel redde sig selv?
Mirale ad Libra
mørkets kriger.
når hun taler med dæmoner skrives det med understreget, mens det skrives med kursiv når selve dæmonen taler.
Krystallandet
