Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 01.03.2021 15:48
Fabians arme fandt nemt vej omkring Aldamars liv, som han nu havde fyrstesønnen liggende oven på sig, og gav ham et lille klem. Det var ikke en god position til at se Aldamar i øjnene, med mindre han holdt sit hoved oppe, men det var svært at beklage sig over positionen de lå i. Hele Fabians krop føltes lidt slap, men også noget så varm, nu når han havde fået den anden mand oven på sig. Det her var virkelig livet.

Selvom stilheden strakte sig lidt mellem dem, mere end hvad Fabian ønskede, så tydede ordene nu på at det ikke var helt galt. Hvis Aldamar virkelig havde været imod flere gange, så virkede det som den slags ting som han ville være lidt mere højlydt med, eller om ikke andet ikke kunne skjule så godt, når de lå så tæt i en omfavnelse.
Et lille grin undslap Fabian, også selvom han nu stadig gerne ville høre en bekræftelse på at det var noget Aldamar ønskede, men han kunne ikke tvinge sådan noget ud af Aldamar. ”Det ville ikke være heldigt, ville det vel?” lød den mere drillende tone. De ville nok have haft det sværere sammen, hvis noget af Fabians seksuelle appetit ikke kunne opfyldes, men det var ikke noget han havde lyst til at tage op. Heldigvis kunne mange af de interesser tages sammen med en anden, for han nød nu stadig rigtig meget at være sammen med Aldamar. ”Men mon ikke du kan være… kreativ nok til at det ikke sker?” Han forventede egentlig ikke at Aldamar behøvede at gøre mere ud af det end han havde lyst, men nogle gange var det sjovt at prikke lidt til ham.
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 01.03.2021 16:34
Hænderne stødte ind imod madrassen, så han kunne hæve sig en anelse for bedre at se ham, et overvejende glimt i øjnene ved hans ord. Kreativ nok? Han kunne sagtens være kreativ nok, og som så mange gange før, ville han højt og helligt påpege at det ikke handlede om at kunne. Der skulle bare være den rigtige motivation. 
At ikke se Fabian glide ud imellem hans fingre, var dog en ret så god motivation. 

Med et sidste nik var det at han grinte en anelse, og lænede sig ned til et kort kys over den lyse pande. "Selvfølgelig kan jeg det" brummede han, og rejste sig endelig fra den ellers gode position, med retning imod badeværelsesdøren. Han følte sig... en anelse beskidt, og med det sagt så var det mere beskidt end han plejede at føle sig, omkring Fabian. 
En kåbe blev dog samlet op på vejen, og førhen at Aldamar kom for langt, var han også lige henne og hente sit gamle glas, for en genopfyldning. Den genkendelige lyd der rislede igennem rummet, fik ham til at kaste et spørgende glimt over skulderen i tilfælde af at Fabian også ville have noget; vægten skiftede en anelse fra det ene ben til det andet, imens at han følte sin krop af. 
Det kunne nok have været værre... kunne det ikke? 

"Du... du kommer stadigvæk til brylluppet, gør du ikke?" sagt så nonchalant som han kunne få det ud, selvom han kunne mærke at det var et spørgsmål der betød mere end han ville lade sig vise. Ikke fordi at der havde været nogle indikationer på at han ikke ville, men... han var blevet en anelse bekymret på sin egen families vegne. Leonora var ingen fan af Fabian, og ville uden tvivl se mere end skævt til at han dukkede op. Og det skulle lige passe, at hun havde sendt Cordelia for at dæmpe Fabian's lyst til at dukke op. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 01.03.2021 19:00
Det summede behageligt i kroppen, som Aldamar bekræftede at han kunne gøre det. Om det blot var et løfte der blev givet fordi de lå her, og det var nemt og let, det havde Fabian ikke noget imod. De små løfter som aldrig blev til noget, havde også noget over sig, og intentionen var der nu alligevel. Ikke af mændene ønskede at de skulle begynde at kede hinanden, og der var vel visse grunde for hvorfor de hver især kunne være den første der gjorde det. I det mindste forsøgte de stadig, og selvom det her stadig skræmte Fabian, bare en smule, så var det ikke skræmmende nok til at han løb væk mere.

Det var dog en kortvarig oplevelse, som han mærkede Aldamar bevæge sig væk fra sig igen, lige nu de lå så komfortabelt. En lille lyd af utilfreds brummen lød fra Fabian, men han stoppede ikke den anden mand.
Han løftede sig dog lidt op fra sin position på albuerne, og så med som Aldamar bevægede sig rundt i rummet. Det havde været overraskende hurtigt at Aldamar havde fundet sit fodfæste igen, men han kommenterede ikke på det.

”Hmmm… hvorfor skulle jeg ikke det? Du fik trods alt skræddersyet et fantastisk sæt tøj til mig,” pointerede han smilende, uvidende om at der måske stak noget andet under. ”Det er også lige rundt om hjørnet...” Fabians blik gled væk fra Aldamar og over mod vinduet. Der var noget tristhed over det. Snart ville Aldamar forlade Dianthos og Fabian ville have resterne tilbage. Det var dog også en tanke han gjorde sit for at glemme. Han ønskede ikke at dvæle ved fremtiden når nutiden stadig var så rar. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 01.03.2021 19:30
Da der ikke kom nogen respons på vinen, var det med et skuldertræk at han kun fyldte sit eget glas op, og tog en lidt større tår af den. Rund og fyldig var smage, og den rislede ned igennem det lidt hæse svælg, som en god genopfriskning - som var det noget han virkelig kunne bruge. Det var vidst ikke helt løgn. Han følte sig ganske godt tilpas med en enkelt promille eller to i blodet, særligt som han godt kunne mærke en grad af ømhed, da han vendte sig omkring igen for at gå imod døren der ledte hen til bad og velduftende olier. Det skulle alligevel varmes op, vandet som kom deri, førhen at man kunne sætte sig i det. 
Et lille smil spillede op omkring læberne, ved kommentaren om det tøj der var blevet syet til ham, og Aldamar brummede fornøjet. "Åh ikke for noget... og du har ret, det ville være sådan en skam om du ikke fik brugt det" 
På sin vej forbi sengen, var det dog at Aldamar kunne ane blikket som skred til vinduet, og han ændrede sin kurs en anelse, idet at han satte sig (forsigtigt) i sengen, en hånd på den anden mands skulder for at dreje ham mere imod ham igen. Og et halvejs melankolsk smil trak op, ved betydningen af de ord. 

"Det er det... men det bliver en storslået fest" noget der mindede om en forventningsfuld tone sneg sig ind, men han vidste ikke hvor godt det lille bluff lykkedes. Han burde jo trods alt glæde sig, og en grad af forventninger til hvordan han skulle reagere med udsigten til at det nærmede sig, hang stadigvæk fast i ham. En anelse mere kærtegnende, gled den lyse hånd ned over den nøgne krop, og han pillede fraværende ved et modermærke. "Gratis alkohol, god mad, fine danse... godt selskab" hvad skøgen ville finde interessant til sådan en fest, stod i det uvisse. Men monstro han ikke ville finde noget. Lidt mere lavmælt, var det at Aldamar's stemme gled over i en hvisken. "Det bliver svært at holde fingrene helt for sig selv, når du tropper op" sagt med et mere lusket smil; jah sagt med et mere forventningsfuldt glimt i de mørke øjne. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 01.03.2021 20:55
Fabian kunne stadig mærke resterne af sædet på hans egen mave, hvor Aldamar så fint havde ligget på ham, og delt ud af tingene, og skulle han få nys om at Aldamar var på vej ud til badet, så ville han nu også følge med. Han kunne nok også selv bruge det, og et bad var nu engang hyggeligere sammen med en anden.

Hans øjne gled tilbage mod Aldamar,s om han dog kom over til ham, og rørte ham blidt på skulderen. De blågrønne øjne ramte de blå, og smilet blev bare en smule bredere. ”Det ville være en skam,” indrømmede Fabian også gerne. Især når han vidste hvordan Aldamar så på ham hver gang han var iklædt pæne klæder. Det var absolut den største motivation for at hive i de pæne klæder, især nogen som specifikt var lavet til ham.
Det var sødt som Aldamar prøvede at ophøje festen til at være så storslået som den nok også ville være. De vidste dog begge to godt at det ikke nødvendigvis ville være en dag fyldt med glæde og lykke, som man ellers ville forvente af et bryllup. Fabians øjne virkede dog mere interessante, som Aldamar forsatte i en hvisken. ”Så må vi jo finde en mørk afkrog et sted,” hviskede han og rakte lidt op for at hive lidt i kanten af kåben Aldamar havde på. ”Ingen grund til at fingrene ikke også kan få lov til at opleve en ting eller to.” Han havde ingen forventninger om det, men det var sjovt at drille. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 01.03.2021 21:13
En mere leende brummen kom af det ligeså luskede svar tilbage, og det var med en fornøjet lille bevægelse at han lod sig læne en anelse frem, når han sådan hev i den fine kåbe. Fjollede mand. Hvorvidt en mørk afkrog ville være mulig at forsvinde ind i, se det havde han sine tvivl til - værende festens midtpunkt, ville det være ganske tydeligt at han forsvandt, særligt hvis det var i længere tid. Men der var noget dragende i forslaget, så man kunne vel lege med idéen. Ingen skade skete af at lege med den. 
Hans mor ville dog være den første til at flå ham levende, skulle han sætte det hele over styr til sit eget bryllup. Det ville ikke være kønt for nogle. 

Lænet en anelse ind imod ham, var det at han langsomt nikkede. "Som du dog lokker" kom det ligeså lavmælt fra ham, og han grinte en anelse i tanken. Men bad. 
Aldamar's fingre lirkede sig ind imellem hans, og trak ham en anelse bestemt op og sidde, så han ikke skulle få nogle gode idéer om at sove - slet ikke endnu, det var alt for tidligt til at sove. Og med et lille blink, rejste han sig, for at bevæge sig imod badeværelset og få fyldt vand i karret, og for at få varmet det op. "Vent lige lidt" kom det fra ham idet at han rejste sig, og Aldamar forsvandt ind igennem døren. 

Da Aldamar kom tilbage, var det at endnu en slurk blev taget af vinglasset han stadigvæk holdt, og det var næsten med en vurderende mine, at han betragtede Fabian's skikkelse, imens han med langsomme skridt nærmede sig igen. "Kan du fristes til et... bad?" fulgte han endelig op med, men som om at lyden og duften derindefra, ikke havde afsløret hvad han ville. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 01.03.2021 21:28
”Det er det jeg er bedst til,” hviskede Fabian blidt, som han lod sig trække op af Aldamar, nu når han var så insisterende, så han sad ret op i sengen. Hans krop var heldigvis også selv ved at komme sig lidt over strabadserne, hvis man kunne kalde dem det. Han ønskede måske ikke mere lige nu, men en varm krop ved sin side var aldrig en dårlig ting.
Der virkede dog ikke til at være meget grund til at han blev trukket op som Aldamar… forlod ham. ”Okayyy?” sagde han lidt skeptisk og kiggede efter Aldamar der havde forladt ham alene. Han strakte armene lidt, inden han satte dem i madrassen bag sig og blot ventede på at Aldamar kom tilbage.

Der gik heldigvis ikke lang tid før Aldamar var kommet tilbage, og havde der gået meget længere, så havde Fabian nok også rejst sig. Han  håbede bare lidt at Aldamar kom tilbage for at spørge ham.
Smilet strakte sig på hans læber, og endelig krøb han ud til kanten af sengen. ”Jeg troede du aldrig ville spørge,” sagde han, inden han kastede et blik mod sit eget glas og resten af vinflasken, og inden han gik over til Aldamar, tog han lige en tur forbi, og greb både flaske og glas, så de kunne tage det med ud. ”Jeg gætter på at vi ikke får travlt med at komme op af badet,” sagde han, næsten lidt for tilfredst. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 01.03.2021 21:44
En mere fornøjet lille nynne kom fra ham - selvfølgelig ville han da spørge. Det ville være grænsende til egoistisk... og dumt... ikke at udnytte hvem man havde, når man havde ham. Et par timer til eller fra, det gik nok lige. Især fordi at Aldamar ikke selv var videre træt, nu hvor at vinen havde fået mere fat i blodet, og dén gjorde ham mere saglig anlagt. 
Så da der blev gættet på at de ville blive der i noget tid, var det med et hurtigt nik at han gav ham ret, noget forventningsfuldt glimtende i de mørke øjne. "Korrekt, travlt er virkelig ikke ordet jeg ville bruge" 
Han ville sidde der så længe som det var muligt. Det gjorde desuden underværker ved huden, og på sit spejl forbi, havde Aldamar noteret i hvert fald et par rødere områder, som nok ikke ville tage skade af det varme vands behandling. 
Da han var et par skridt fra ham, snurrede Aldamar omkring på hælen så han kunne træde ind først; en begyndende damp dansede allerede i rummet. 

Aldamar bevægede sig hen til en skammel, hvor at kåben fik lov til at blive placeret da den gled af, og med et lille tilfredst suk, var det at han trådte over kanten for at stille sig i vandet. Utroligt hvor hurtigt det kunne varme op, når magien i stenene først fik rigtig fat. Udover det, så var der også en mere ren duft i badet, fra nogle af de olier der var blevet købt. Fra en eller anden gård i i Safirien, nogle og 80 km. væk fra Zircon. Så lokalt købt, ville nogle påpege... Aldamar vendte sig omkring, for at strække hånden en anelse frem imod Fabian. Næppe fordi at han skulle have hjælp, men nok nærmere fordi at han ville give ham hjælp. 
Og prøve at få trukket ham lidt tættere ind til sig, om han tog imod det og havde fundet fodfæste. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 01.03.2021 22:04
Vinen og glasset blev taget med ud til badet, hvor han på turen også hældte op i sit glas, så han havde noget at hygge sig med, som de fandt plads derude. En tår nåede også at blive taget inden de nåede karet.
En tilfreds brummen lød også fra Fabian som det blev bekræftet at de ville give sig selv tid. Det var altid et godt tidspunkt at udnytte tiden med andre, og efter det sidste bad han havde haft i palæet, så brød han sig ganske godt om det. De dyrere olier og dufte de åbenbart proppede i vandet var bare i hel anden kaliber end hvad han ellers var vant til.

Fabian stillede flasken med vin fra sig, dog stadig så de faktisk kunne nå det, og tog den fremstrakte hånd. Nogle gange lignede Aldamar virkelig den noble mand han var… til trods for at han stadig havde klare tegn på hvad de havde lavet tidligere.
Trinnene blevet taget et efter et, inden han trådte op i karet, stadig med vinglasset i hånden, men lod sig trætte sig tæt på Aldamar. ”Det her vidst ikke sådan man gør sig selv ren,” pointerede han drillende, selvom han gjorde intet for at trække sig væk. Nok nærmere tvært i mod, som han lænede sig ind for at se om han kunne fange Aldamars læber i et blidt kys. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 02.03.2021 01:00
Det var med en fornøjet såvel som saglig brummen at Fabian blev trukket tæt ind til kroppen, hans høje skikkelse mere velkommen end nogen anden lige her, og lige nu. Han burde dog have vidst at der kom en noget drillende kommentar i samme øjeblik som det var muligt, men Aldamar nåede ikke andet end at knibe øjnene en anelse 'utilfreds' sammen, førhen at han lænede sig ned i en nok så tydelig intention. 
Og da han næppe havde noget imod lige dét, var det at Aldamar med en mere tilfreds lyd end udtrykket havde kunne præstere, vinklede sig med hovedet en anelse på skrå til det kys der fulgte med. 

Hånden som stadigvæk var i hans, et eller andet sted imellem dem, vristede sig en anelse fri for i stedet at glide op til nakken, og med en mere kærtegnende bevægelse skubbe ham tættere på, lyse fingre kærtegnende imellem de lyseblonde lokker af hår han havde adgang til. Havde det ikke været fordi hans anden hånd var optaget af vinglasset, ville den også have fundet sin vej over kroppen. 
Den var dog 'låst', så det var med et lille, tilfreds smil at Aldamar til sidst måtte slippe, trods han ikke trak sig væk. Vejrtrækningen var stadigvæk så tæt at han kunne mærke den på sin lyse hud, og læberne ikke mange centimeter væk, da han faktisk fik åbnet munden igen. "Jeg tror ikke at det var brok jeg lige hørte, var det?" mumlede han en kende muntert tilbage, og slog øjnene op for at betragte ham. 

Vandet var også snart varmt nok til at kunne få sat sig i, og Aldamar kunne alligevel glæde sig en hel del til det omsluttende tæppe det ville være, når han endelig kunne synke ned i det. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 02.03.2021 10:22
Fabians hånd fandt vej til Aldamars hals, som han for nu måtte nøjes med bare at presse sig ind i Aldamars sfære, for at mærke hans varme og bløde krop mod sig. Et lykkeligt suk undslap Fabian som kysset blev brudt, og ligesom Aldamar, som var de spejl, så trak han sig heller ikke væk. Det ville i forvejen være en dårlig idé at bevæge sig vildt og voldsomt mens de stod op, da Fabian godt kunne mærke at det var lidt glat under deres fødder.

En lille munter latter kom fra ham, som Aldamar påpegede at det næppe var brok han havde hørt fra skøgen. ”Der er sjældent noget at brokke sig om her,” påpegede han smilende. Aldamar var nogle gange for god til ham, sådan føltes det i hvert fald. Til trods for alle deres diskussioner og ja skænderier, så blev Fabian behandlet langt over sin stand. En ting man desværre godt kunne vænne sig til.

Vandet var efterhånden ved at blive varmt nok, og Fabian lidt modvilligt gav slip på Aldamar, men lod sig så sænke ned i vandet, en tydeligvis indbydelse i at Aldamar var velkommen til at sætte sig imellem hans ben. Glasset med vin blev holdt ud til siden, så det ikke kom noget til. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 03.03.2021 00:27
Øjnene smalledes en kende tilfreds ind på den respons, og med blikket fulgte han Fabian's nedstigning i vandet, som heldigvis løb gnidningsfrit. At snuble her, det skulle være lige godt typisk - han var ikke sikker på hvilken forklaring der skulle komme, om det havde været nødvendigt for dem at... forlade rummet, for at få hjælp. 
Så da han selv også bevægede sig ned i det varmere vand, var det med et mere sikkert tag på kanten af karret, fremfor på Fabian, men han var hurtigt tilbage. 
Med et lille smil, gled han ind og sidde imellem benene, hans kortere ben over Fabian's egne, imens at de prøvende foldede sig ind om ryggen på ham. Det.... Aldamar skævede kortvarigt ned, en anelse tvivlende. Det var meget tæt på, ehm. Men han sagde intet, da hånden slap kanten, og i stedet gled over den solbrune arm i en nussende lille gestus. Det var fint. 

Han lænede sig i den tanke en anelse frem, et sagligt smil om læberne ved varmen der fulgte med vandet; det gik ham til lidt over navlen. 
"Såh..." øjnene glimtede en anelse i den varme belysning, og han tippede overvejede hovedet på skrå, spørgsmålet fra tidligere på læberne og nok noget der faldt en anelse lettere, nu hvor at det var overstået. "... hvor længe havde du haft planer om det her?" af en eller anden grund, kunne han ikke slippe den undren. På så mange fronter, kendte fyrstesønnen kun Fabian som han havde været fra da de startede, og første gang spørgsmålet om at skifte positioner var kommet, var det kommet som en overraskelse for Aldamar selv. 
Så hvor længe? Helt fra starten af, eller var det - som han havde overvejet tidligere men ikke ville spørge om - noget som var kommet snigende? 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 04.03.2021 11:07
Fabians hånd fandt Aldamars lår, som han var gledet ned i vandet og sat sig til rette. Heldigvis var karet stort nok til at de bgge to kunne sidde her, selvom det da næsten virkede unødvendigt stort for kun en person. Varmt rent vand var vel heller ikke noget adelen havde nogle problemer med?
Hans fingre nussede blidt den lyse hud under hans fingre, og han tog en tår af vinen han havde i hånden, og bare… lænede sig tilbage. Han blev virkelig alt for vant til denne her livsstil, når han var omkring Aldamar.

Et undrende øjenbryn blev dog hævet da Aldamar spurgte ind til hvor lang tid han havde haft planer om… det her. Problemet var lidt at hvor Aldamar måske stadig sad fast i spørgsmålet, så havde Fabian allerede mentalt bevæget sig videre, og han var ikke helt sikker på hvad det var Aldamar egentlig spurgte om. ”Det var dig der inviterede mig til at bade med dig,” sagde han, en undrende tone i stemmen, dog var morskaben ikke helt gemt. Det virkede trods alt lidt som om et absurd spørgsmål i Fabians øre, fordi… han ikke vidste hvad det handlede om.
Det kunne godt nogle gange føles som om at Fabian var næsten tankelæser, men det var virkelig ikke tilfældet, og hvor Aldamar ofte gav ham de nødvendige hentydninger til hvad det handlede om, så var det ikke tilfældet her. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 07.03.2021 09:39
Undren flakkede henover de mørke øjne, og Aldamar kneb dem en anelse sammen da han i nogle sekunder efter, lige stirrede en anelse på Fabian. Ham der... inviterede ham til at bade? Misforståelser kunne der være nok af, og han kunne selv stå indenfor en del af dem. Men her var det at han virkelig ikke vidste hvad han mente, indtil at det endelig gik op for ham. 
Og Aldamar glippede derpå med øjnene, inden at han kort rystede på hovedet, en lille, måske lidt forlegen latter til følge idet at han skyndte sig at få sig et glas vin mere. Det var jo ikke sådan ment! 

Da han fik dem lirket fri fra læberne, var det med en brummen. "Nej, jeg mente..." ord der lidt døde ud på læberne af ham, og med en lille himlen af øjnene, lod han dét emne være. 
Det skulle være ganske rigtigt, at hvis han ikke kunne hentyde til det, så lod han det være. Pinligt, lidt for... pinligt. I stedet gled øjnene en anelse tilfreds (over varmen) i, og han smilede mere dovent, da den anden hånd også gled over manden knæ og inderlår i en lille kærtegnende bevægelse. "Lige meget. Det er ikke så vigtigt" hvilket han til dels mente. 
Joh, det føltes stadigvæk vigtigt at vide, men ikke lige nu.
Øjnene sneg sig en kende mere åbne, imens at hånden kom en anelse mere på en afstikkertur da den bevægede sig mere op af maveskindet, op imod kravebenet og nok på vej imod det markerede ansigt hos den blonde mand, men overvejende langsomt om man ønskede at stoppe den. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 07.03.2021 16:25
Fabian følte sig ligeså forvirret som Aldamar, da han så hvordan Aldamar virkede forvirret over svaret. Hvad havde det handlet om så? Selv som Fabian prøvede at gennemgå hvad det kunne være omkring var han blank. Mest af alt fordi der var så mange muligheder for det, og svaret blev ikke fundet i de blå øjn han ellers elskede at stirre ind i så meget.
End ikke reaktionen der virkede næsten flov hjalp med at tune det ellers lidt dovne ind på det, og i stedet for lod han sine fingre vandre op på Aldamar, selvom de undrede ham. Modsat Aldamar stoppede hans fingre dog ved hoften.

”Men nu er jeg jo blevet nysgerrig,” pointerede Fabian, og gjorde ikke meget for at stoppe hånden, som den lavede en dejlig rislen i hans krop. Han tog sin hånd til sig, da han endelig mærkede Aldamars hånd ved sit hoved, men kun for at tage fat i hans hånd, så han kunne tage den og kysse indersiden af hånden med et saligt smil på læberne. ”Er du sikker på at du ikke har lyst til at fortælle mig det?” mumlede han, da læberne forlod hånden, men han så for en gangs skyld ikke ud til at presse på, selvom man kunne se at nysgerrigheden brændte i ham.
De burde nok i sidste ende gøre mere for at gøre hinanden rene, men følelsen af det varme vand og dampen omkring dem gjorde mest af alt Fabian lidt til en doven kat. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 07.03.2021 16:42
Øjnene gled en anelse mere op i et leende grin, da Fabian pointerede at han nu var blevet nysgerrig, og Aldamar kunne ikke lade være med drilskt at føle latter boble frem over det. Latteren blev holdt inde, men smilet var i den grad fremme, da han med en lille nynnen følte et kys blive placeret på håndfladen, og han med fingerspidserne kærtegnende ned over den stubbede hage, lod ham beholde den hvide hånd lidt. 
Aldamar lænede sig en anelse frem. "Sikken en uhyrlighed... Fabian, som er nysgerrig?" stemmen var lavmælt - næsten som blev der delt en hemmelighed mellem dem, som bare ikke måtte slippe ud. 

Og som et lille sekund gled forbi efter de ord, var det at hånden ved hans læber, en anelse mere markerende greb fat i hagen, næsten som skulle den til at tysse på ham om han prøvede at svare. Ord ville der i hvert fald ikke være plads til, da han betragtede den dovne mand, hvis øjne alligevel dansede i nysgerrige flammer af interesse. Åh for søren da. 
Han var utrolig dårlig til at sige nej, når det kom til stykket, og Aldamar nikkede umærkeligt. "Det er bare... om du havde planlagt at vi skulle..." en pause hvor at han lige skulle finde det mere sobre ord, og han kom med en rømmende lille lyd, frem til noget. "... bytte, i lang tid, eller om det... var en indskydelse... fra.. sidelinjen" mere direkte kunne han nok ikke sige det, uden at føle en forlegenhed trække ind over ham; den slags Fabian så forfærdelig ofte alligevel havde set, når emnet blev en smule for... anderledes, for ham. 
Og fingeren gled langsomt væk fra at blokere de bløde læber, så han faktisk ville kunne sige noget, igen. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 07.03.2021 16:58
Man skulle næsten ikke tro at deres samtale kunne føles så intim som den gjorde, især når man tænkte på at de var nøgne, hvilket nok var det mindste af Fabians problemer. Ikke at det var et, men det gjorde næppe tingene mere intimt. Det var efterhånden en ganske naturlig ting for de to af dem. Men at sidde overfor hinanden og havde en samtale på denne her måde? Det var noget Fabian næsten kunne blive flov over.
Denne her form for intimitet var i hvert fald stadig noget som Fabian ikke var vant til, selvom det blev nemmere og nemmere at fordybe sig i, også bare fordi han havde lyst.

Han gav slip på hånden som Aldamar tog fat i ham mere og han overvejede i hvert fald at det var en markering for et nej, men så… forsatte Aldamar faktisk. Det var svært at maskere glæden og fornøjelsen der gled over de blågrønne øjne, men han lod Aldamar tale færdig.
At det handlede om det, ja… det burde han jo nok have set komme, men han kunne ikke helt fjerne det lille stille grin der fik hans brystkasse til at hoppe lidt.

Hans fingre rakte ud og tog hånden endnu engang og flettede deres fingre sammen, noget mere sobert end hvor end fingrene ellers tidligere havde vandret rundt.
Nu når Aldamar havde været ærlig og faktisk sagt noget, så kunne Fabian i det mindste gøre sammen kunst efter. ”Det er noget der har været på mine tanker i lang tid,” indrømmede han, og dermed var det nok ikke så underligt at han havde været frygtelig glad for det. ”Jeg tror først jeg lod det fylde da det gik op for mig at… du ikke bare var en kunde mere.” Tankerne havde jo nok været der før, men da det gik op for ham at han kunne få lov til at forslå ting han selv gerne ville, der var det utvivlsomt en af tingene. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 08.03.2021 13:57
Det var med en lidt legende 'modvilje' at Aldamar's hvide fingre dansende undveg, men flettedes i sidste ende sammen med Fabian's, og en lyttende mine lagde sig over det daværende forlegne ansigt. Så det havde været en tanke i noget tid... et eller andet sted, var grundlaget på forunderlig vis noget der fik Aldamar's smil til at blive en anelse bredere, og fyrstesønnen lænede sig en anelse længere ind, så panden stødte imod hans, imens at han lige tænkte. 
Ikke at meget tanke var nødvendig for at lade ordende finde plads, og Aldamar brummede en kende sagligt. "Aha..." mumlede han, og gav den større hånd et lille klem. "I lang tid..." sagt med en drillende tone, fordi hvor ofte havde Arysprinsen alligevel ikke prøvet at understrege, hvordan at det burde gå begge veje? 

Proffesionel afstand skulle ikke have lov til at holde skøgen væk, nogensinde, og fraværende stillede Aldamar sit glas fra sig, for at kunne få den anden hånd mere på vandring. Det væltede heldigvis ikke, selvom han ikke havde haft meget øje på hvorhenne ved kanten det blev sat. 

Den lagde sig i sin søgen ind imod det glatte bryst, og fangede på sin vej, noget af sølvkæden imellem sine fingre. Det kølige metal fik endnu et smil frem på læberne, og han lod hånden følge kædens linje, op til nakken. 
"..." og nogle ord døde i det lille sekund ud på spidsen af Aldamar's tunge, og han skubbede sig i stedet frem efter et kys, om der ikke blev sagt andet, imens ordende i stedet blev holdt for sig selv. Det var alligevel lidt for store ord. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 08.03.2021 15:46
Selv lænede Fabian sig også lidt frem, så deres pander bedre kunne støde mod hinanden og Fabian tog lidt af en indånding, som han kiggede ind i Aldamars øjne. Der var vel ingen grund nu til at skjule det her. Det var i hvert fald sådan det føltes, selv om han kunne høre at Aldamar var næsten drillende omkring den nye information han havde fået omkring hvor lang tid det havde stået på.

Hans egen hånd klemte lidt om Aldamars også, og mens Aldamar forsøgte at lade hånden komme på vandring igen, var det at Fabian åbnede munden. ”Jeg ville ikke presse dig til noget du ikke havde lyst til, og efter første gang jeg nævnte det...” Aldamar havde nu taget det ganske pænt, men ikke pænt nok til at Fabian egentlig havde turde tage det op igen særlig hurtig efter. Det havde mere været intimiteten og ønsket om at få lov til det inden Aldamar forsvandt, der havde sparket ham i gang her til aften, og han fortrød det ikke et sekund. Det behøvede ikke være oftere end engang imellem, men han ønskede trods alt at gøre det igen.
Han kiggede lidt ned på hånden der legede med kæden, før at hans blik rettede sig op endnu engang. Lidt usikker på hvordan han egentlig skulle forsætte sætningen eller forklare mere. Måske havde han heller ikke behov for det. Nogle gange var han bare ikke helt sikker på om Aldamar egentlig forstod grunden til hvorfor han så godt kunne lide at tingene ikke forblev ens, når det kom til hans sexliv. Måske det heller ikke var vigtigt i sidste ende. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 08.03.2021 18:55
Fabian's ord, blev mødt af et mere seriøst blik da skøgens øjne gled op igen, og Aldamar rystede umærkeligt på hovedet over at han overhovedet kunne sige det. Ikke at han ikke ville presse på - den tanke, den var i sig selv noget han var særligt taknemmelig over - men mere fordi at han... ikke behøvede at håndtere ham med fløjshandsker. 
Aldamar's brummende tone var lavmælt imens at han betragtede Fabian, førhen at han endelig åbnede munden. Der var et lille smil i tonelejet. "Det skal du ikke være så bekymret for" prøvede at at få ud, og selvom smilet lurede i baggrunden, var det med en grad af seriøsitet til sig. 

Hånden der en kende fraværende nussede nakken, gled en anelse længere op i det blonde hår, og han rettede sig en anelse op. "Jeg kan godt sige nej, hvis det virkelig ikke er noget jeg vil" tilføjede han, og det ene øjenbryn gled en anelse understregende op. Han var nok den sidste der ville overskride dén grænse, men Arysprinsen forstod godt hans bekymring. Fordi nok var han den sidste der ville, men han var nok også den der i sidste ende godt kunne. 
Det betød dog ikke at han skulle... passe på omkring ham, og Aldamar's hoved gled en anelse studerende på sned, med tanker som prøvede at gennemskue hvad der foregik bagved den gyldne pande, og han åbnede munden en anelse mere... undrende. "Tror du ikke at jeg.. kan sige nej til dig?" 
Fordi det ville han med sin stolthed i favnen, bestemt mene at han kunne! Det sagde han da i hvert fald til sig selv, selvom at et ultimatum nok ville sætte tingene mere i perspektiv. Skulle den dag dog nogensinde komme. 


-
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Lorgath , Lux , Echo, Tatti
Lige nu: 4 | I dag: 12