Samson så med et køligt blik på Caine.

"Det var vidst ikke alt hvad du sagde, knægt.." Brummede Samson roligt men smilte alligevel lidt.

"Om jeg, eller han, bliver kaldt for en ko.. Det er en undervurdering af ham. Han er intet hunkøns-væsen.." Samson viftede let forklarende med sine hænder, stadig med grebet godt taget rundt om hver flaskehals, som han jo stadig stod og holdt på.
Han så efter Caine, som uden at sige farvel eller noget, bare gik. Det kunne også være fuldkommen ligemeget. Knægten turde ikke hamle op med ham - hvis man skulle se det efter Samsons tankegang, og det gjorde han også klogest i.
Samson smilte tilfredst, så hen på Brutus som endelig var blevet færdig med det lille luns kød som kunne sidde på sådan en harre. Brutus bevægede sig over mod Samson, og han kom hurtigt op på ryggen af ham og sidde - dog skulle der alligevel lidt hjælp til fra magnetismens side, da han ellers nok bare ville ryge direkte over ryggen på tyren, så stærkt som det ellers gik i farten.
Brutus satte afsted, og red mod borgen.
Samson rakte sin hånd op mod sit hoved for at 'rette' på sin hat, men fandt hurtigt ud af, at den manglede. Han slog øjnene op, vendte Brutus' retning og red tilbage til stedet, og undersøgte jorden - men ingen hat. Hans pupiller var blevet smalle af vrede. Hvor var hans hat?!? HVOR?!!
Han kunne ikke huske, at pigebarnet havde taget den for han havde ikke lagt mærke til det i al den berusning!
Arrigt satte han Brutus igang med de signaler, som han tidligere havde snakket om, og de red sammen op mod borgen.


//out