Mørket er besejret, men Krystallandet står over for en usikker fremtid, ind til den næste tronarving er fundet.
Vil fyrstedømmerne være i stand til at stå sammen, eller vil landet endnu en gang blive kastet ud i kaos?
han læner ryggen mod muren, lader sig glide ned og sidde op af muren.
"Jeg forstår det ikke..." Han ser lidt væk, trækker det ene ben op til brystkassen og lægger armene løst om det.
"Hvorfor.. er hun blevet sådan..?"
,,Det ved jeg da ikke.. " siger hun og trækker på skuldrene ..
Hun sætter sig ned ved siden af Cassa, men der er stadig en del mellemrum imellem dem .
,,Har du nogensinde.. du ved.. Kysset hende eller sådan noget ? Eller gjort noget der kunne give hende et forkert indtryk af jeres forhold ?"
Hun slår hårdt ud efter hans overarm ,,Så er det sku da klart at hun får det forkerte indtryk !"
,,Hvis du ikke vil have folk til at tro at du elsker dem, så hold nallerne for dig selv !" siger hun hårdt .
"Jeg ved det.." han gemmer ansigtet væk i hånden.. lader hende bare daske til hans arm..
"Men.. jeg kunne ikke gøre for det... jeg,,.. var fuld..." mumler han stille,, som om det ikke var skammeligt nok i forevejen
,,Igen ? Cassa, hvornår lære du at det at drikke kun giver flere problemer ?" hun sukker opgivende ..
Hun overvejer lidt at fortælle Cassa at alkohol faktisk feder temmelig meget, men gør det ikke alligevel .
per refleks trækker han armene op foran brystkassen da hun nævner det med at skære... alt hans tøj skjuler, at han faktisk har snitsår over det meste af kroppen.
Han ser væk.
"Det..." han ville have benægtet.. men... selv ligenu sidder han jo med flere sår så dybe, at de næsten kan kaldes et kødsår
"Det... er for at flytte smerten... smerten inden i mig, som jeg ikke forstår... for at gøre den synlig... for at glemme alt det rod inden i.." siger han stille efter lidt stilhed... det lyder måske dumt, men anden vis kan han ikke forklare
,,Der må da være en anden måde at gøre det på" spørger hun afslappet .
Hun ser kort på Cassa, men derefter på loftet igen . Hun ved egentlig ikke helt hvordan hun skal overbevise ham om at det er forkert .
han sidder stille.. måske skulle han gå.. måske ikke.. ligenu føler han sig bare forvirret... men.. Samaras tilstedeværelse beroliger ham en smule... Hun er stanhaftig, og ikke til at løbe om hjørner med... det syntes han godt om
"Det.. vil jeg ikke oplyse til nogen.. Han.. er i en mærkelig form for koma.. han er vågen.. men.. kan ikke genkende nogen.." han ryster lidt på hovedet.
"Mine private læger passer på ham.." han ser fraværende væk...
,,Kaldes det ikke bare for hukommelsestab ?" spørger Samara uforstående .
Hun tænker lidt over hvad Cassa lige har sagt, men kan ikke rigtigt få det til at hænge sammen .
han ryster på hovedet.
"Nej... Lægerne siger at han svæver et sted mellem at være hjernelam, og være i live.. de prøver at holde ham i live så længe de kan.. men de ved ikke om hans hjerne svigter.." han mærker tårene presse på... men han holder dem tilbage
Hun skal lige til at sige noget, da hun ser at Cassa sidder og anstrenger sig for ikke at græde ..
,,Bare rolig Cassa.. Han skal nok klare den" siger hun og smiler opmuntrende, men også lidt bekymret .