Dæmonen fortjente da en smule anerkendelse. Ikke bare fordi han havde formået at bringe hende til klimaks mere end én gang, men fordi han stadig lå under hende. Selv efter det lille glimt at et talrigt tandsæt, som de færreste mænd ville lade komme så tæt på. Men varmen og det fugtige miljø, omkring Agarés manddom, havde muligvis forblændet ham. For de var skal stadig tilstede, hvis hun lod magien falde. Så lige nu var han i færd med at sætte en del lid til hende. Noget, de færreste som kendte hende, ville gøre efter så kort tid. Hun lod ham dog nyde det, mest af alt fordi hun gjorde det samme. Hun var fortsat opstemt og ivrig efter mere, som tungen snoede sig rundt om ham. Munden forblev omkring skaftet, helt ned til roden, imens at hendes blik fandt hans. Det måtte være tæt på.

Arasné havde ikke problemer med at rette ind, for nu. Som hun lod røven slippe og i stedet placerede en fast hånd imod hans mave, hvor hun trak neglene over huden. Hver negl efterlod en lang rød streg, imens at hun masserede hans manddom med læber og tunge. Samt vibrerende toner fra dybt nede i hendes svælg. Kroppen spændte under hende, som hans klimaks nærmede sig og hun uden problemer åbnede sit svælg for ham. Lod den varme væske sprøjte inde i hendes mund, før at hun slugte det og skinnede lemmet rent. Fortsat med blikket rettet imod ham. 

Nydelsen blev delt imellem dem, som hun lod ham glide langsomt ud af hendes mund, hun tog ham dog helt ind igen, før at hun for alvor lod ham slippe og lagde sig ned over hans ben med et nydende suk. En underlig stilhed sænkede sig over dem, som hun strøg fingrene op ad hans lår og lod blikket falde imod hans manddom, før hun søgte hans blik. Var det alt for nu?

Agarés nød at kunne forblive i øjeblikket for en stund og havde egentlig ikke lyst til at det skulle ende. Trods panikken ved chokket tidligere, virkede det til at det næsten kun havde  givet en lille ekstra gnist efterfølgende. Hjertet bankede lidt hurtigere end det ellers ville og selvom de fleste nok ikke ville sætte pris på det, så nød han den slags. Ligesom han nød den let svidende følelse hen over brystkasse og mave, hvor hendes negle havde revet og efterladt røde mærker hele vejen ned, nogle af dem tæt på at være så dybe, at blodet ville vise sig.

Det gibbede let i ham, som hun lige tog ham helt ind igen og på en måde fik orgasmen til at varer en lille anelse længere. Da han åbnede øjnene og endelig rettede blikket ned mod hende, så hun næsten ud til at kede sig. Han kunne vel ikke bebrejde hende, som han valgte at trække tiden ud, men han kunne ikke holde en let latter tilbage.
"Åh, undskyld, De var måske ikke færdig?" Han løftede let det ene bryn, som han så mod hende med et lidt morende blik. Var han blevet færdig før hun var færdig med at lege? Han løftede den ene hånd og indikerede med en finger, at hun skulle komme op mod ham igen.

Dæmonens sexlyst var tydeligvis ikke til at tage fejl af, men Arasné var ikke et sekund i tvivl om, at det skyldtes hans genfundne form. Hvem ville ikke gerne udnytte det faktum, at han havde fået sin krop tilbage og dermed kunne løfte sin del, når det kom til at drive lysten imellem dem. Hun nød blot selv, at han lod til at kunne følge med. Noget de færreste væsner var i stand til. Hvilket hun også tydeliggjorde for ham, som hun rev sine fingre over hans maveskind. Lidt mere og hun ville være nået igennem huden. En tanke, der endnu ikke havde forladt hende. Da han fortsat befandt sig under hende. 

Arasné gjorde sit for at rengøre ham, hvilket tilsyneladende kom bag på dæmonen, da det gav et sæt, før at han genfandt sit fokus og flyttede det ned på hende. Det var ikke fordi hun forventede, at han kunne fortsætte, men hans latter fik hende til at løfte hendes hoved, imens at neglene borede sig ind i hans lår. Hun brummede let. Uden rigtig at besvare hans spørgsmål. Kort efter satte hun dog begge hænder i gulvet, som hun kravlede op over ham, på hans opfordring. Arasné kravlede dog længere, uden at ord, som hun endte med at sætte sig på hans brystkasse, ikke langt fra hans hage. "Vi har stadig et udestående," svarede hun drilsk, som hun skævede imod skrivebordet, efter sin betaling. Dette var blot en bonus, ikke sandt? "Men.. De skal være velkommen til at fortsætte" hun bøjede sig ned over ham, som lagde sin barm imod hans ansigt og strøg neglene igennem hans hovedbund.

Den lydløse indikation krævede ikke megen overtalelse, som han nu betragtede hende kravle hen over ham. Agarés lagde albuen mod gulvet igen, så han stadig var løftet en lille del, og lod sig ikke læne længere tilbage, selvom hun kom nærmere. Og nærmere. Arasné kravlede tydeligvis længere op, end han havde forventet, men han endte med at få et fantastisk udsyn til hendes voluminøse barm, hvilket han bestemt ikke beklagede sig over. Derudover kunne han ikke lade være med lige at skæve ned ad sig selv, nu hvor hun havde placeret sig så pænt tæt på med underlivet også.

Blikket blev kortvarigt vendt mod skabet ved hendes ord, hvorefter han måtte læne hovedet tilbage for at kunne se op mod hende. Han mærkede varmen, som brysternes vægt blev hvilet mod hans ansigt. Han lænede hovedet en anelse længere tilbage, men kun for at holde munden fri et øjeblik.
"Hvis De efterhånden har svært ved at vente på anden del af Deres betaling, må De endelig sige til," sagde han. Trods de bløde former direkte placeret mod ansigtet, lod han ikke blikket vende sig mod dem.

Han lod vægten af dem begge hvile på en enkelt arm mod gulvet, da han løftede den anden for at lade hånden finde hendes lår.
"Medmindre De hellere vil have en sidste omgang inden." Ordene forlod hans mund og øjeblikket efter fandt hans mund vej ned til hendes bryst, han ikke havde givet helt så meget opmærksomhed endnu. Han bed sig hårdt fast, for at smage blodet fra dét også. Hånden mod hendes lår strøg længere op, hvor han lod fingrespidserne strejfe mellem hendes ben. Hun skulle vel have lov til at sige nej tak hvis hun hellere ville have adgang til skabet, men han ville da heller ikke benægte hende en sidste tur, hvis hun var så oplagt.

Den mand, det var som om, at han kunne læse hendes tanker, hvilket hun var overbevidst om ikke hørte indenfor hans evner. Heller ikke selvom han formåede at bringe hende udover kanten flere gange. Men han var bestemt et værdigt eksemplar af en dæmon til et senere besøg. Når hun havde samlet kræfter i havet igen. Men selvom magien hastede en smule, så kunne hun ikke sige nej til den fine indbydelse, som hun kravlede over hans overkrop og satte sig meget nøje på hans brystkasse. Det gav ham fuldt udsyn, samtidig med at hun sørgede for at holde ham på plads.

At hun blokerede ham en smule ved at lægge sit bryst over ham var blot dril. Men han klarede også den del, som hun så ham blotte sin hals for at få munden fri. Arasné slikkede sig langsomt om læberne, som hendes øjne vidste tydelige tegn på, hvad hun gerne ville fortsætte med lige nu. Men skabet fristede da også. Så igen, nu havde hun sat sig tilrette, så hvorfor ikke lige trække det sidste ud af ham? "Det lader til at være værd at vente på," svarede hun, som hun moste sit bryst yderligere ned imod ham. "desuden så sidder jeg lidt i vejen.. ikke?" spurgte hun med et kækt smil. Hvis hun skulle flytte sig, så måtte han jo lægge kræfterne i. Eller måske endnu en orgasme ville få hende til at kollapse på gulvet, denne gang?

Arasné smilte blot til ham, som hans hånd kom fri og lagde sig imod hendes lår. Hvad havde han i tankerne denne gang? Hun forventede måske noget, men han kunne sagtens gå den anden vej. "For nu" svarede hun med et løfte om mere på et senere tidspunkt. Hvis de overhovedet kunne komme væk fra gulvet efterfølgende. Hans mund søgte dog imod hendes bryst, som hun trak vejret helt ned i maven, da han bed sig fast, nok til at bryde hendes mørke hud og sprede varmen af hendes blod i hans mund. Hun spændte benene omkring ham og sukkede dybt, som hun løftede hænderne fra gulvet og placerede dem imod hans hoved for at gribe fat om hans hår. Hans hånd havde kurs imod hendes indre, som hun hev i hans hår og bed sig i læben, nok til at bide hul. Blodet lod hun dryppe ned på hans kind efterfølgende.

Til trods for dæmonens ustyrlige behov for at have kontrollen over alt, havde han absolut intet imod at overlade bare en lille del af den til hende nu. Han havde vel også været gavmild, da han overlod den mere eller mindre helt til hende for et øjeblik siden. Han genvandt en lille del nu, hvor han havde et godt tandgreb i hendes ene bryst og kort efter kunne smage blodet derfra. Med hendes mindre diskrete hentydning, flyttede han hånden mellem hendes ben en lille anelse mere, for at kunne føre et par fingre ind i hende for anden gang. Han gengav de samme bevægelser som før. Næsten. Det var stadig lige så hårdt, men i stedet for at gøre det helt så hurtigt, satte han tempoet ned for at trække hendes nydelse lidt længere ud, nu hvor hun helt sikkert var langt mere følsom en første gang.

Det var heller ikke fordi hun tog fejl. Han var sikker på skabet var værd at vente på og jo, hun sad lidt i vejen. Hvilket bestemt ikke var noget dårligt, som han fik mulighed for at stille lysten til at blive ved med at pille ved hende. Han spændte op i armen der lå mod gulvet og skubbede sig længere op at sidde, som forsøgte han at presse deres kroppe endnu tættere. Hvis det resulterede i at hun gled længere ned ad hans overkrop, var han forberedt på at lade hende lande i skødet, hvor han ikke rigtig kunne skjule, at det var lidt opstemmende at røre ved hende igen.

Agarés slap det hårde bid og lod tungen glide hen over brystet for at slikke blodet af. Han lænede hovedet tilbage, så han kunne rette blikket mod hende og se hendes reaktion, da han valgte at følge hendes tidligere tanke og førte en finger ind i hendes bagerste åbning. Han lod den finger følge bevægelserne fra de andre, der samtidig fortsatte deres arbejdede videre. Hun havde indtil videre ikke virket til at være sart på nogle punkter overhovedet, så mon ikke han kunne tilføje lidt til indtrykkene på denne måde. Derudover kunne han ikke selv undgå at afsløre, at han også synes det var lidt ophidsende.

Det faste bid omkring hendes bryst fik hende til at vride sig imod hans brystkasse. Hun var bestemt ikke blevet tør på noget tidspunkt, ikke siden han havde bedt hende om at smide tøjet for, hvad der følte som timer siden. Men tiden var ikke vigtig, ikke så længe, at han valgte at bruge den så.. fornuftigt. Begæret imellem dem var berusende, som hun lagde hovedet bagover og stønnede ud i rummet. Luften måtte efterhånden var tung omkring dem, i hele rummet, så temperaturen var gået op flere gang og hun sukkede nydende, da han atter pressede fingrene ind i hende. Hun greb for alvor fat om hans hårpragt, som hun klemt til og med al sandsynlighed ville hive til, hvis han skubbede hende for langt allerede. Det hele føltes bare langt mere intenst, så oftere han førte hende imod kanten. Det langsomme tempo var ved at drive hende til vanvid, som hun rev ham i håret.

Det Agarés lige pludselig valgte at bevæge sig yderligere, spændte hun op i mavemusklerne for ikke at vælte bagover, når hans tænder stadig havde fat i hendes bryst. Men hun gled alligevel langsomt bagud, som hun følte sig tvunget til at placere hænderne bag sig, på hans lår, for at støtte sin position. Øverst. Hun var stædig nok til at holde fat, hvorfor hendes negle også borede sig ind i hans ben og brød igennem huden for at lade den varme, blodrøde, væske blande sig med sveden og deres væsker. Der var så mange dufte inde i rummet, at det var berusende, som hun stønnede igen og spændte omkring hans fingre.

Som hans tænder slap hendes bryst, sukkede hun dybt, den varme tunge, som slikkede blodet af hende, var flygtig og grundig i sine bevægelser. Arasné kunne ikke lade vær med at smile ved tanken, som hun langsomt gled bagover, da han lige pludselig valgte at tage imod hendes opfordring fra tidligere. Selvom hun havde haft en tanke om at bruge det imod ham. Men så snart at fingeren strejfede hendes bagindgang, borede hun neglene fast ind i hans lår og lod det lange hvide hår falde bagover, så det strejfede hans opstemte lem. Hun bed sig arrigt i læben, så hun blødte og gispede tungt ud i rummet. Den dæmon. Hvis ikke han passede på, så ville hun flå ham. Hun kunne dog ikke benægte det faktum, at hun var våd, virkelig våd. Så hun faktisk havde svært ved at blive sidende på hans brystkasse. Uden at glide af.

Luften var helt bestemt blevet tung omkring dem og varmen kunne ses på dæmonen, der glimtede en smule af sved. Muren af den tykke luft ville ramme enhver der trådte ind i rummet udefra, men at være placeret midt i, og som årsagen til, tilføjede det kun til den intense lille verden, de begge befandt sig i. Alt andet var ligegyldigt, nu hvor han endelig kunne give sig hen til den form for nydelse igen og med en partner der var så... livlig. Det lod til at det langsomme tempo frustrerede hende en smule, hvilket kun opfordrede ham til at blive ved i netop det tempo. For nu.

Hans justering tvang hende til at støtte mod hans lår og grebet med de borende negle, der stak hul og fik blodet til at glide ned ad huden, fik ham til at sukke nydende. At bruge hendes egen opfordring mod hende lod til at give hende mere, end han havde regnet med. Det var bestemt ikke en dårlig ting, som han ikke kun så men også mærkede hvor meget hun nød det. Neglenes borede sig hårdere fast om hans lår og selvom han uden tvivl kunne lide den ekstra nivende smerte, kunne han ikke undgå også at sukke let over det lange hår, der kildede hen over hans manddom.

Agarés kunne mærke det mod brystkassen. Mærke hvor våd hun virkelig var og han udnyttede det, da han lænede sig længere frem og lidt forover, for at give hende intet andet valg end at glide nedad. Ned mod hans skød. Han trak fingrene mellem hendes ben til sig og rev til hen over låret, da han flyttede hånden ned foran hende, i stedet for bag hende, hvor han indtil da havde fået adgang fra. Fingrene gled lystigt ind igen, men han undlod at inkludere hendes bagindgang.
"Skal jeg stadig forsætte?" Han smilede morende. Så ivrig hun var efter at få den forløsning en sidste gang, så opstemt hun lød, kunne han ikke lade være med at skubbe lidt mere til hende, trække tiden lidt mere ud. Dog ikke alt for meget, han var trods alt selv lidt ivrig efter at få det nydende rus en sidste gang, han skulle bare lige frustrere hende lidt mere. Han rullede let med hofterne, ikke kun for at rette sig til, men også for at få hende til at rette sig til og lade ham trænge ind.

Det var de færreste partnere, som tog sig tid i sengen, derfor var Arasné blevet vant til den hurtige akt, men det faktum at han trak det ud lod til at pirre hende mere. Hun var yderst opstemt og klar til en rigtig gennemtrængning, men han lod ikke til at ville give hende det. Tanken om at tage det havde strejfet hende, særligt fordi hun sad øverst og nok ville være i stand til at skøjte ned over hans brystkasse for at lade ham trænge ind i hende. Men samtidig, så var der berusende og vanedannende at mærke den opmærksomhed imod hendes skød, som han gav hende. Arasné var overbevist om at hun ville være øm efterfølgende og måske endda ville kunne mærke det dagen efter. En tanke der tændte hende yderligere.

Det var dog efterhånden svært at holde sig i den samme position, som hendes væsker havde gjort hans brystkasse glat og den vinkel han holdt sig selv i, forvandlede ham næsten til en rutchebane, men det var måske i virkeligheden planen fra begyndelsen. Alligevel bevægede hun hovedet fra side til side for at kilde hans manddom yderligere og pirre ham imod hans næste forløsning, hvis han lod hende komme længere ned. 

Et højt støn undslap hendes læber, som han trak fingrene ud af hendes indre og i stedet rev neglene over hendes lår, modreaktion var et ordentligt klem omkring hans lår og et arrigt blik. Nu var det nok med at pirre. "Jeg vil mene, at du burde tage det skridtet videre, før jeg gør" brummede hun halvt stønnende, som hendes krop sitrede efter endnu en forløsning, men hun gerne ville have ham til at trænge dybt ind først. Arasné slog en latter af, da han atter formåede at skubbe hende længere ned, derpå lænede hun sig en smule frem for at svaje i ryggen, så hendes indgang var placeret direkte over hans lem. Hun ventede ikke på en bevægelse fra ham, før at hun skubbede sig ned over hans lem i en hurtig og hård bevægelse. Straks røg hovedet bagover med et bydende støn, før at hun løftede knæene og satte fødderne i gulvet, så vægten primært blev lagt imod at presse sig selv helt ned over hans lem. Endelig.

Så længe Agarés efterhånden havde trukket hele oplevelsen ud, var det næsten overraskende for ham, at den lystne kvinde ikke havde mistet tålmodigheden. Havde det været omvendt, ville han helt bestemt ikke selv have fundet sig i at blive drillet og pirret så længe, men han havde nu også en god del tid, uden denne form for lege, at indhente. Hvilket held, at det lige var denne kvinde, der opsøgte hans forretning. Endnu mere når hun nu tog det så pænt at blive skubbet så langt, så han kunne få rig mulighed for at få stillet de længe ventede lyster. Trætheden ville uden tvivl lægge sig senere, men for nu var den ikke til at ane. Han morede sig mere, end han havde gjort længe.

Det var dog ikke kun ham, der formåede at pirre yderligere, som han mærkede det lange hår kilde mere mod det opstemte underliv. Det fik ham til at komme med et let nydende suk, men mere reaktion end det ville han ikke give hende, kun for at træde en anelse i det faktum, at han nok skulle pirre hende mere, end hun pirrede ham. Selvom det ikke passede og det kildende hår mod hans manddom faktisk gjorde det svært for ham at sidde stille.
Det morende smil om hans læber bredte sig til en let latter, da han mærkede det næsten vrede klem mod låret og så det arrige blik i hendes øjne. Nu havde den utrolig tålmodige kvinde altså alligevel fået nok af hans skubberi.
"Javel," svarede han i en halv latter til hendes brummende ord.

Arasné svajede i ryggen og Agarés skulle lige til at flytte hoften nok til at trænge ind, men nåede intet, før hun overtog opgaven og satte sig til rette. Hvor han for et øjeblik siden havde tilbageholdt en oprigtig reaktion, kom der denne gang et dybt, brummende støn, da han mærkede hende om sig. Hans vejrtrækning blev en anelse dybere, som hun rettede sig til og sørgede for at lægge det meste af vægten præcis hvor den skulle være. Hvis han havde forsøgt at lade hende gøre arbejdet derfra og selv blive siddende under hende, ville det have været en tabt kamp på forhånd. Derfor tøvede han ikke et sekund, da han førte sin frie hånd op mod hendes hals, hvor han tog fat lige under kæben. Ikke så hårdt, at hun ikke ville kunne trække vejret normalt, men hårdt nok til at han med dét greb og et lår der skubbede til mod hendes balle, kunne skubbe hende mod gulvet, så han selv kunne placere sig over hende. Han slap sit greb om hendes hals og lagde i stedet underarmen mod gulvet ved siden af hendes hoved, så han kunne komme tættere på hende, men uden at lægge den mindste smule vægt på hende. Den anden hånd blev lagt mod hendes lår, højt nok til at tommelfingeren kunne bore sig ind mod hendes lyske. På den måde kunne han få et godt nok greb til at presse hendes underliv så tæt mod hans, som muligt. Næsten som om han ville have dem endnu tættere, end det var muligt.

Med den nyfundne kontrol, der uden tvivl opstemte ham generelt, gav han sig til at bevæge sine hofter. Denne gang ikke den mindste smule blidt. Agarés var hård i hver eneste bevægelse og grebet om hendes lår blev kun hårdere for hvert stød han gjorde med underlivet mod hendes. Han havde ikke kun pirret hende i sine lege, han havde vist også pirret sig selv yderligere, når hun havde siddet hen over ham og ladet ham gøre lige hvad der passede ham. I et kort stund havde han det tydeligt lystige blik rettet direkte mod hendes øjne, men flyttede det længere ned, da han endnu engang bed sig fast i hendes ene bryst, lige hen over brystvorten. I samme øjeblik kunne han ikke holde længere og med brystet i munden, undslap et dybt, skælvende støn, da han forløste sig inde i hende. Han slap det lettere hårde bid om hendes bryst igen og rettede igen blikket mod hende, mens han lavede nogle få ekstra ryk med hofterne for at gøre sig helt færdig og de sidste, skælvende støn gled hen over hans læber.

Alt havde en grænse, selv Arasné, omend hun næppe ville indrømme det, men hun havde ikke planer om at trække sin egen nydelse længere ud end hun selv ville være med til. Derfor var det altid godt at kunne tage sagen i egen hånd, omend Agares handlinger gjorde det lettere svært at finde den rette position. Alligevel beklagede hun sig ikke over at være øverst under seancen, for hun fik jo stadig en del ud af det. Det samme gjorde han tydeligvis, selv om han gjorde sit for at holde lydene og bevægelserne i skak. Hun troede næsten at hun havde krammet på ham, som han accepterede hendes ordre eller kommanderende ord om at tage det skridtet videre. Nu. Alligevel var han en kende for langsom, så Arasné tog sagen i egen hånd og skubbede sig ned over hans lem med et tilfreds smil og et bydende støn fra hendes læber. Hun var tæt på at bevæge sine hofter, da hun mærkede Agares greb om hendes hals og svagt løftede det ene øjenbryn. Før hun vidste af det var hun vendt på ryggen med ham tårnede over hende.

Elveren brummede en anelse igen, som hun løftede sine skulderblade for at finde en mere behagelig position på det hårde gulv. "Er det sådan du behandler en kvinde?" Lo hun køligt, som hun løftede blikket imod hans og spændte benene omkring ham i en mere låst position, så han havde knap så meget bevægelsesfrihed. Hun spændte dernæst i mavemusklerne for at rejse sig på sine albuer og bruge positionen til at skubbe sig selv imod hans stød. De hårde stød fik hende hurtigt til at lægge hovedet bagover, som hun stønnede ud i rummet og knugrede sin ben omkring ham i et fast greb.

Hun bemærkede hurtigt den varme ånde imod hendes bryst, som straks blev erstattet af et hårdt bid, hvilket hun besvarede med et dybt støn og et kraftigt svaj i hendes ryg, der justerede vinklen på hans stød til det helt rette punkt. Det var nok til at sende hende over kanten sammen med ham, som hun mærkede den varme væske indvendigt, i takt med at det blandede sig med hendes våde indre. Arasné vendte blikket imod ham igen, som et tilfreds smil lagde sig på hendes læber. Hun ventede lidt før at hun slap grebet med sine ben og lod dem dale imod gulvet, hvor hun satte hælene i og tog nogle dybe vejrtrækningerne. "Ikke dårligt for en dæmon.. placeringen kunne have været bedre" lo hun lystigt, som hendes blik ikke forlod hans. Dæmonen var nyttigt.. i mere end én forstand. Bare en skam, at hun ville komme til at skuffe ham noget så gevaldigt snart.

Det var ikke ligefrem fordi turen, som Agarés gav hende mod gulvet, var forventet at blive behagelig. Han var udmærket klar over, at hun ville lande hårdt og efterfølgende ikke ligge specielt godt. Men hendes ubehagelige position var ikke så vigtig lige nu. Det var hans egen sådan set heller ikke, for der var da ingen tvivl om, at han også selv kunne være positioneret bedre, hvis de befandt sig et blødere sted. Hendes kølige latter fik et næsten selvfedt smil frem under den ellers tydelige lyst. Han sendte hende et blik, som om han, uden at sige et eneste ord, svarede med et selvfølgelig. Men kun hvis hun kunne holde til det og hun havde ikke vist sig skrøbelig på et eneste tidspunkt.

Hendes greb om ham med benene hjalp ham til hurtigere at blive skubbet ud over den kant, som de begge så gerne ville skubbes ud over en sidste gang. At høre og mærke hende nå dertil på samme tid, gjorde kun hans nydelse bedre. Det var vel altid lækkert at høre hvordan man påvirkede sin midlertidige partner og Agarés ville da aldrig klage over at høre en kvinde stønne sådan.
Vejrtrækningen var tung efter de sidste par ryk og som han slap det hårde greb om hendes lår og lagde hånden mod gulvet i stedet, og dermed gjorde afstanden mellem dem lidt længere, kunne man se sveden glimte hen over hele brystkassen.
"Så du foretrækker at få det hårdt, så længe det er på et blødt underlag?" Spurgte han i en lettere morende tone. Så groft han alligevel havde behandlet hende, trods det langt fra var det værste, så brokkede hun sig alligevel over at ligge lidt ubehageligt på det hårde gulv. Det morede ham. For første gang løsnede han også på sin høflige tone. Den gamle dæmon gik ellers altid op i tiltalen, men der var vel ingen grund til den professionelle tone længere.

Agarés skubbede sig op fra gulvet, men var ikke flink nok til at tilbyde hende en hjælpende hånd. I stedet trådte han lidt tilbage, så han kunne læne bagdelen mod kanten af skrivebordet. Han førte hånden bag sig og greb flasken med whisky, som han tidligere havde tømt noget af ud over hende, og tog en god, stor tår af den. Han fjernede på intet tidspunkt blikket fra hende. Det var da ikke et dårligt syn. En nøgen, tilfredsstillet kvinde liggende på gulvet, mens man sad og nød en god whisky. Agarés var tilfreds. Han tog en tår mere, inden han rakte flasken frem mod hende.
"Noget at drikke?" Tilbød han. Der var ikke meget tilbage i den, men hun skulle da ikke snydes for noget at drikke. Men hun måtte selvfølgelig selv komme og hente det.
"Medmindre du ikke vil spilde tiden med drikkelse og gerne vil have dét, du faktisk kom efter," sagde han smilende. Man vidste jo aldrig. Måske hun var typen der kun lige nåede at blive tilfredstillet og så bare gerne ville ud af vagten så hurtigt som muligt. Og han skulle selvfølgelig ikke stå i vejen, hvis det var tilfældet.

Det var ikke fordi mørkelveren forventede en specifik behandling, hun havde fået lige præcis det hun ville. Alligevel kunne hun ikke lade vær med at prikke lidt til dæmonens stolthed, når nu han holdt fast i de formelle toner, så kunne hun lige så godt drille. Det kunne jo ikke skade nogen. Selv hvis det gjorde, så ville hun ikke fortryde det, ikke med det, som dæmonen havde vist hende indtil nu. Arasné var langt fra skrøbelig, hvilket dæmonen også havde opdaget, så helt dum var han tilsyneladende heller ikke. Noget der fik hende til at overveje hendes næste træk ganske nøje. Det skulle planlægges, så hun kunne slippe derfra med sin betaling.. uden at dæmonen trak i land.

Men først skulle hun nyde de sidste stød imod hendes indre. Som hun strammede grebet om hans krop og vinklede sin krop, så han ramte helt rigtigt. Lige der hvor hun ville have ham, så han kunne skubbe hende udover kanten og hun kunne tvinge ham til det samme med et højlydt og tilfredsstillende støn. Hendes krop spændte sig omkring hans lem, som forsøgte hun at presse de sidste væsker ud. Hans ord bragte et legende blik til hendes øjne, som hun trak ganske let på skulderen og åndede ud. "Ta' mig på brostenene, i sengen, op ad væggen, blødende, bare gør det hårdt" sukkede hun bydende, som hun bed sig i underlæben, før at hun strøg tungen over den og løftede hænderne imod hans svedige overkrop. Med et anerkendende nik. Dernæst rev hun neglene ned over hans brystkasse, før at han nåede at flytte sig og efterlod hende på det hårde gulv.

Arasné rejste sig stille på albuerne, som hun fik muligheden for at se den mandelige form uden forstyrrelser. Hun blev dog liggende på gulvet, imens at han fandt noget at skulle tørsten med. Mon hun havde drænet ham helt? Det var en tanke, som hun var tilfreds med. Tilbuddet om en tår, fik hende til at løfte blikket, før at hun lænede sig fremad med spredte ben, med armene hvilende imod sine knæ. "Forretninger forsegles vel bedst med en drink?" Foreslog hun lystigt, før at hun rejste sig og bevægede sig imod ham, før at tage flasken ud af hans hånd.
Hun løftede flasken imod sin mund og lod den brændende væske glide ned i svælget, imens at hun kunne mærke hvordan hans væsker langsomt gled ned ad hendes ben. Arasné skød let ud med hoften, før at hun skubbede flasken tilbage i hans favn. "Vil du gerne af med mig, dæmon?" Spurgte hun smilende, før at hun lagde en hånd imod hendes inderlår og strøg fingrene igennems hans væsker uden at hendes blik forlod hans. Den selv samme hånd rakte hun efterfølgende frem imod ham. Afventende på hans valg.

Nårh, så trods hendes morende kommentar om legens placering, var det alligevel ikke helt værst. Agarés kunne ikke holde et sigende smil tilbage, som han selvfølgelig lige tog mental note af hendes ord. Det var vel ikke en dårlig ting at huske på til næste gang, og der kom vel forhåbentligt en næste gang i fremtiden. Han kunne jo ikke skjule, at han faktisk nød hendes selskab. Neglene mod brystkassen sved så behageligt, da man stadig kunne ane rifterne fra tidligere, der næsten havde været dybe nok til at trække blod. At mærke de brud på huden sådan et møde efterlod, tillod ham at dvæle lidt ved nydelsen og oplevelsen senere. Og sikke han kunne dvæle ved det, når han endelig havde fået sin egen krop tilbage og forventede, at kunne nyde godt af denne slags møder igen.

Agarés nød godt af synet, som hun lå der på gulvet og gav ham rig mulighed for at se alt. Under normale omstændigheder ville han aldrig være så åben. Hvis det havde været en helt almindelig forretningsaftale, ville han ikke lade blikket flakke det mindste, som hun lænede sig frem med spredte ben. Men når han endelig valgte ikke at være diskret, så var han det bestemt heller ikke og blikket dalede straks derned.
"Sandt," svarede han og rettede først blikket op igen, da hun rejste sig.

Han tog imod flasken igen og hældte resten af flaskens indhold indenbords, inden han stillede den tomme flaske fra sig på skrivebordet. Tungen gled let hen over læberne, som han skævede ned mod hendes hånd og inderlåret. Han smilede let og tog så fat om hendes udrakte hånd.
"Ikke endnu," svarede han lettere drilsk og trak så hendes hånd tættere på, så han kunne lægge tungen mod hendes fingre og slikke diverse væsker fra dem, stadig med blikket plantet solidt i hendes.
"Men sig endelig til hvis du vil have noget til at tørre dig med," sagde han, idet han slap hendes hånd igen. Det kunne godt komme til at tage tid, hvis han skulle fjerne væsker fra hele hendes krop med tungen, selvom det ikke ville være en udfordring, han ikke ville tage op.
"Jeg kunne også tilbyde dig nogle nye klæder, så du ikke skal forlade mit hjem halvnøgen. Men det morer mig mere at lade være," sagde han med et lidt større smil end før. Han ville da ikke have noget imod at se hendes nøgne krop gå ned ad gaden, når hun forlod hjemmet senere.

Det var næsten lige før at hun overvejede at trække i land. Altså ikke med betalingen, men den konsekvens, der ville falde bagefter, når først hun forlod hjemmet og ham stående spejdende efter hende. Men Arasné var ikke typen til at ombestemme sig, hun ville nok bare trække afslutningen ud. Så manden rigtig kunne ærge sig. Og måske hade hende yderligere for det hele. Men sådan skulle det helst være. Ikke at hun ikke havde nydt det hele og stadig nød synet af den mandlige krop foran hende, som han stod skåret i sten, imod bordet og lod hende memorere hver eneste detalje. Hun ville ikke have problemer med at kende ham i mængden en anden gang. 

Dæmonen skammede sig heller ikke over at kigge, Arasné indbød også til det, hun ønskede det, blot for at distrahere manden fra hendes egentlige tanker, før at hun sluttede sig til ham på benene. Det faktum at hun var våd og smurt ind i hans væsker, forhindrede hende ikke i at føre en almindelig samtale, som hun dog lo, da han greb ud efter hendes hånd. Hun forventede et håndtryk eller at han ville trække hende til sig, men i stedet slikkede han deres væsker af hendes håndflade. Noget der resulterede i at hendes brystvorter atter blev stive og strittede imod ham. "Du overrasker positivt.." svarede hun lettere forpustet, som hun placerede det ene ben imellem hans. 

"Hvad med et bad?" Spurgte hun med et drillende glimt i øjnene, ikke at det var strengt nødvendigt at få et bad, men hun ville da gerne se sig lidt omkring. Hvis han nu havde andet at byde på. "Jeg har ingen problemer med at gå rundt nøgen, eller gå herfra uden en travl på kroppen" foreslog hun med et løftet bryn. Det var kun kød og blod. Hvorfor skulle hun skjule sig selv? Eller være genert? Det var der ingen grund til at være. For hende.

Agarés kunne ikke lade være med lige at betragte de strittende brystvorter, som hans valg af handling havde resulteret i. Han skævede ned mod benet, der blev placeret mellem hans og smilede veltilfreds.
"Det glæder mig," sagde han i en lettere overlegen tone, der afslørede at han egentlig ikke mente de ord, men faktisk mente selvfølgelig gør jeg det. Man havde vel lov til at pudse sit ego en smule, når det lod til at hans valg i løbet af aftenen kun gav hende lyst til at få mere. Hvis ikke, ville hun vel ikke trække tiden ud.  Placere benet mellem hans og, uden ord, men med strittende brystvorter, bede om mere, i stedet for bare at ordne sin forretning og skride.

"Sikke krævende vi er," sagde han i en let latter, men afviste ikke muligheden. Det var måske det mindste han kunne tilbyde, efter det svineri han havde lavet. Det havde dog været det værd.
"Fint," sagde han og trak let på skuldrende. Hvis hun ikke havde noget imod at rende nøgen derfra, så ville han da ikke bruge kræfter på at ændre det. Det var heller ikke ligefrem fordi han kunne fremmane nogle klæder, der ville passe de kvindelige former særlig godt.

En hånd blev ført ned omkring hendes hofte, så han kunne trække hende endnu tættere på sig og få hendes ansigt endnu tættere på sit. Han lod sine læber strejfe hendes, inden han lagde tænderne mod hendes underlæbe og bed til. I samme øjeblik lukkede han øjnene i, som om han bare lige lod sig nyde øjeblikket, men lige inden kunne man nå at se de krystalblå øjne blive kridhvide. Den anden hånd lagde han ned mod hendes inderlår på det ben som var placeret mellem hans. Lige så stille gled hånden længere op og ind mellem hendes ben, men uden at gøre mere. Der åbnede han øjnene igen, der nu var lige så klare blå som altid.
"Badet er på vej," sagde han lavt.
"I mellemtiden er du velkommen til at gøre lige hvad der passer dig." Hun kunne undersøge de mange artefakter i det magisk aflåste skab. Finde en frisk drink, eller få ham til at gøre det for hende. Gå på opdagelse i hele huset, hvis det var hvad hun ønskede.
"Eller jeg kan fortsætte. Hvis du da stadig hungrer efter mere," sagde han i forførende tone. Han var nysgerrig på hvor meget mere hun kunne holde til. Om hun faktisk hungrede efter mere.

Mænd var så forfærdelig ens.. uanset deres race, så lod det, der styrede dem, altid til at være placeret imellem deres ben. Noget som Arasné bestemt ikke havde problemer med at prikke yderligere til. Agarés indbød jo til leg, så hvorfor skulle hun ikke lege med? Han havde allerede vist sig at være nyttigt, så hun ville gerne rose ham, blot for at rive tæppet væk under ham senere. Eller lige om lidt. I virkeligheden behøvede hun ikke noget bad til at vaske hans og hendes egne væsker af, men hun ville gerne se hvor langt han ville gå for sin gæstfrihed. Hvor vigtig var forretningen, når nu han havde fået det, som han ville have ud af det. Hun lo af hans ord, uden at svare yderligere på det, som hun blot sendte ham et smil og pressede benet tættere på hans manddom.

Arasné løftede automatisk hånden til hans brystkasse, som hun rev neglene over hans bryst i takt med at han trak hende tættere ind til sig. Hun løftede blikket og hagen for at møde hans læber, men blev positivt overrasket, da han endte med at bide i hendes underlæbe. Var dæmonen umættelig? Hendes sanser blev dog hurtigt forstyrret af noget andet, som hun løftede næsen og snuste til luften. Han var i færd med at bruge magi.. Hun kunne lugte det, som hun slikkede sig omkring munden og strøg tungen over hans læber. "Nyttigt" svarede hun stille, da hun havde opfanget hans lille trick, selv før at hans øjne havde ændret sig.
Gaverne blev ved med at komme, som han tilbød hende at gøre lige hvad hun ønskede, imens at badet blev klart. Derpå trak hun hånden til sig, som hun pillede ved krystallen, der havde opslugt ungdomsforbandelsen fra den sten, som den var blevet opbevaret i. Hun fik et legende smil på læberne, som hun rev neglene over den hårde overflade. Det resulterede i en gnist, som spredte sig imellem dem. "Kan du opfylde de samme kriterier, som teenager?" spurgte hun ledende, en smule advarende, som hun lige nu legede bare en anelse med skæbnen. For dæmonen ville muligvis ikke betale hende, når han først begyndte at skrumpe igen.

Arasné prikkede ham på brystkassen med selv samme negl, før at hun lagde hånden fladt imod hans brystkasse for at trække neglene over huden. Benet blev skubbet helt imod hans manddom, som hun bed sig i underlæben og tiggede ham om mere. Hvis han var i stand til det. Om ganske få minutter, ville han nok føle sig en smule underlig, når først forbandelsen havde fået fat igen. "Hvilken vej til badet?" spurgte hun for at distrahere ham fra hvad der foregik. "Eller vil du med?" tilføjede hun henkastet.

Måske Agarés ikke var helt så kold og kynisk, som de fleste nok ville anse dæmoner for. Kolde, usympatiske væsner, der gjorde alt for deres egen skyld og ingen andres. Agarés havde intet imod at bryde klichéen bare lidt og gøre sine gæster tilpasse, når han faktisk nød selskabet. En nydelse der ikke kun gjaldt det fysiske, men som han blev mindet så behageligt om igen, da han mærkede neglene over brystkassen og benet, der blev presset endnu tættere ind mellem hans. Han var efterhånden godt brugt, det var vel ikke så underligt. Han havde lystigt brugt sin opsparede energi, men alligevel var der stadig lidt liv i hans underliv.

Han kunne ikke undgå at undre sig over hendes kommentar. Nyttigt. Hun vidste altså, hvad han havde gang i. Eller havde i al fald en fornemmelse. Men hans undren blev fejet væk, da han i stedet rettede opmærksomheden mod en gnist, der spredte sig mellem dem og af ren refleks rettede han lige ryggen en anelse for at gøre afstanden mellem dem en smule længere. Han så mod hende igen.
"Jeg tvivler. Tror du selv, at de små hænder ville kunne tilfredstille dig så godt, som de her kan?" Spurgte han og flyttede i samme øjeblik hånden fra hendes hofte og ned omkring hendes balle, hvor han greb godt fat og borede negelen ind mod huden. Han ville ikke vise det, men han var stadig skeptisk over den gnist. Der foregik et eller andet. Måske han var paranoid efter forbandelsen.

Man kunne høre hoveddøren gå op og lukke i igen i etagen nedenunder. Fodtrin kom op ad trappen og rumsterede ude på gangen og i nogle af de andre rum, men Agarés reagerede ikke på det. Han reagerede dog på neglene, som han mærkede over brystkassen igen og han så ud til at nyde mere for hver gang. Det sved mere og mere hver gang og han kunne lide det. Et lille støn gled over hans læber, som hun skubbede benet helt imod hans manddom og denne gang kunne man se reaktionen mellem hans ben lidt mere.
"Jeg gør dig da gerne selskab, når du nu tigger sådan," svarede han drillende på hendes henkastede spørgsmål, som om det udelukkende kun var hende, der ville have mere. Så måtte han jo hellere underkaste sig.

Fodtrinene rumsterede for en kort stund, før de forsvandt ned ad trappen igen og man kunne høre hoveddøren gå op og i igen. Det var en ung fyr, som man ville kunne se forlade stedet, hvis man lurede ud af vinduet fra kontoret. Han havde sørget for at gøre badeværelset klar til dem begge. Karret var fyldt, der var tændt stearinlys der hang på væggene, så de ikke skulle bade i mørke, forskellige sæber var stillet klar på et lille bord og der var sågar lagt både kåber og rent tøj frem til to.
"Karret er klar lidt længere nede ad gangen," sagde han smilende og slap grebet om hendes balle for at give hende mulighed for at flytte sig. Han havde ikke i sinde at flytte sig, før benet ikke længere pressede sig mod hans manddom.
Han kunne dog stadig ikke helt slippe tanken om, at der var noget galt...

Måske det i virkeligheden var hende, der var den umættelig, men nu havde dæmonen jo også vist sig at kunne bruges, så hvorfor skulle hun forsøge at sætte en stopper for morskaben allerede? Så længe at dæmonen ville lege, så fulgte hun gerne trop, omend hun brugte sin egen krop til at distrahere manden fra, hvad der egentlig foregik omkring ham. Arasné nød dog også hans lille demonstration med magi, selvom det var noget de færreste ville opfange, så kunne hun tydeligt lugt magien i luften og næsten mærke hvordan den bredte sig ud fra huset, som om den nåede længere ud end hjemmets fire vægge. Hvad mon han havde sat gang i?

Gnisten imellem dem fik ikke Arasné til at trække sig, heller ikke da Agarés endte med at rette ryggen, det affødte blot et smil, som han umuligt kunne vide, hvad hun lige havde sat gang i. Hvad hun havde annulleret, men sagtens kunne aktivere igen, hvis han tog det pænt. Hun besvarede ikke hans kommentar, men sukkede blot nydende, som han greb fat omkring hendes balle og klemte hårdt til. Hun havde jo bedt ham om at være hård, så det var på sin plads at vise ham hendes taknemmelighed over hans grove træk. Hun svajede svagt i ryggen, for at presse røven imod hans hånd. Endnu en indikation på hendes accept. Han måtte gerne tage den længere, for tiden var knap. "Det vil slet ikke være nok" lo hun stille, som hun skubbede benet imod hans manddom i samme omgang.

En undren spredte sig i hendes krop, som dør gik op og hun kunne høre skridt over gulvet. Var det det, som han havde brugt sin magi til, til at kontakte en anden? Hun kunne ikke helt se, hvordan det hang sammen, medmindre at han havde telepatiske evner og derfor kunne kommunikere over en større afstand, udenfor lydhør afstand. Men eftersom at Agarés ikke reagerede på det, så forventede hun ikke, at hun behøvede at reagere på det. For det var tydeligvis planlagt. Hendes blik dalede ned over hans overkrop, som hun mærkede noget bevægelse imod hendes ben, derpå faldt hendes hænder til hans manddom, som hun greb fat om den og masserede den imellem hendes fingre med et suk. 
"Hvor er jeg heldig" grinte hun, som hun bevægede hånden op og ned over hans lem, imens at hendes blik fandt hans igen, som hun denne gang holdt stædigt fast i, ligesom grebet om ham blev strammere.

De mange lyde i palæet var uvant, men Arasné fokuserede primært på ham og hans lem, som hendes fingre dansede over spidsen. Lige indtil at han gav udtryk for at karret var klar og hvad vej hun skulle gå, så strøg hun hånden af ham og vendte sig rundt, før at valse imod døren. Hun kastede et sigende blik over skulderen imod ham og indbød ham til at følge trop, som hun fulgte hans anvisninger imod badeværelset. Mon dæmonen ville nå frem til badeværelset i hans nuværende tilstand eller ville komme kravlende.. Arasné lo ved tanken, som hun vendte blikket mod døren og trådte igennem det. Hendes hånd fulgte døren, før at hun forsvandt for hans blik og gik langs med gangen, svagt nynnende og med et glimt i øjet. "Kommer du?" spurgte hun forførende, uden at se sig tilbage. Hun var slet ikke i tvivl om retningen, som duften af vand nåede hendes næsebor. Det kunne næsten få hende til at føle sig hjemme. Selvom hun var van til et langt større hav end et søle kar af vand.

Nej, en hånd fra den spinkle drengekrop ville ikke være nok. Lysterne var godt nok stadig på spil, måske endda mere med de ungdommelige hormoner susende rundt i kroppen, men Agarés kunne ikke selv undgå at finde det grinagtigt, at forestille sig den spinkle, lille fyr forsøge at leve op til det, som han havde gjort i dag. Nej, slet ikke nok. Heldigvis skulle han ikke forholde sig til det længere og det var da også en fjern tanke, som han mærkede hendes greb om ham.
"Hm ja, er du ikke bare," sagde han næsten mumlende i nydende tone, som han nok fokuserede lidt mere på hendes bevægelser mod hans manddom, end hvad hun faktisk havde sagt. Det fik ham da også til at skubbe den der lille, bidende følelse af, at der var et eller andet galt, bare en anelse længere væk.

Et lille nydende støn gled over hans læber, efter sine sidste ord og anvisning. Han bed sig let i underlæben og fulgte hende med blikket, som hun gik mod døren. Han blev selv siddende lidt endnu, bare for at se hendes pæne former, som hun gik længere væk fra skrivebordet. Først da Arasné var forsvundet ud på gangen, rejste Agarés sig endelig fra bordet. Men... Noget var galt. Han så mod bordet. Derefter mod sine fødder på gulvet. Og så tilbage mod bordet. Var det blevet højere? Den lille, bidende følelse var tilbage, men denne gang meget værre.
"Hvad Zaladin...." Han nåede ikke at færdiggøre sin forvirrede sætning, før det gik op for ham. Hvordan kunne han være så dum. Hvordan kunne han ikke have set det noget før. Havde han virkelig været så blændet af sin egen morskab og nydelse, at han ikke havde tænkt sig bedre om. Det var selvfølgelig dét, hun havde gjort. Det var dét gnisten mellem dem betød. Og det var derfor han hele tiden havde haft en fornemmelse af, at noget var forkert.

Agarés kunne mærke vreden blusse frem. Han lagde hænderne mod bordet og greb fat i kanten, bare for ikke at ødelægge et eller andet. Imens kunne han se bordet blive højere endnu. Eller han blev lavere. Og lavere. Og hænderne mod bordet blev mindre. Indtil han igen nåede samme størrelse, som hun havde mødt ham i.
Kommer du? Agarés rettede blikket mod døren ved hendes kaldende ord. Han slap bordet og fulgte endelig efter, men ikke så roligt, som han havde forventet at gå den tur. Han satte hastigt efter hende og så snart han kunne nå hende på gangen, lagde han begge de små hænder mod hendes ryg og skubbede til. Forhåbentligt var det uventet nok til at hun ikke kunne nå at reagere og ende på gulvet, så han kunne ramle ned over hende, sætte sig overskrævs på hendes ryg og presse begge hænder mod hendes skuldre, bare for at forsøge at minimere hendes armbevægelser en smule. Han måtte jo ændre taktik for at få folk til at makke ret, når han ikke længere kunne bruge sin styrke som før.
"Vi havde en aftale! Hvad har du gjort?!" Næsten råbte han med den unge drengestemme. Åh nej, han ville bestemt ikke tage det pænt.