hun vågnede med et da han pludselig lagde halen over hendes. hun rejste sig op i et snuptag og udbrød "JEG ER VÅGEN" hun var ikke helt sikker på hvorfor hun udbrød det. men nok fordi sidst hun sov sidene havde hendes far undervidst hende. hun tog sig til hovedet og opdagede at der ikke var nogle fare i nærheden. hvorfor skulle han også være det. han var her jo ikke mere. Tasja kned sine øjne og satte sig ned. "undskyld... refleks" sagde hun og gabte lidt. hun tænkte meget på næste dag. hun havde skind hun faktisk skulle af med. og så skulle hun ha indhentet noget jagt. ikke at hun havde brug for kødet men hun havde brug for skindene. og at sælge kød til kroer gav da også en slat.

hun så meget undrene ud da han tog hendes hage op og lagde sin pande mod hendes. hun trak sig lidt væk. meget forvirret. hun var ikke sådan intrasseret i en parings makker. hun var ikke som sådan indtrasseret i at få et forhold til nogle. hun var ikke klar til en familie. hun var en enspænder. noget mange kvinder ikke kunne forstå da deres drømme altid var at stifte  en familie. hun lagde sin hånd på hans brystkasse og skubbede ham blidt væk.
havde hun ikke sagt at hun kunne lig ham som en ven. det mente hun. hun så på ham med undrene øjne, "hvad er det du prøver på jack?" spurgte hun og så ham jo som en rigtig god ven. hun vidste ikke rigtigt om hun så andet i ham. hun følte sig jo ikke tiltrukket af ham på den måde. måske fordi han prøvede så meget på det at det ikke virkede på hende. ja hun var halvdyr og det var han også men det betød ikke at de var ment for hinanden. hun havde ikke øjne for nogle. hun tænkte på sit hjem. sit liv, og sin frihed. vis hun fik en kæreste, og det var et stort vis, så ville hun jo miste sin frihed.

Tasja slap roligt hans bryst og da han lagde sig ned og sagde hvad han havde på hjerte så hun meget undrene ud. ingen havde sagt de elskede hende før. hun anede faktisk ikke hvordan hun skulle reagere. hun havde aldrig været med partner før. men hun var ikke klar til en partner nu.
"jeg.... jeg er da smigret Jack, men jeg ved ikke hvad jeg føler for dig. du er jo en god ven af mig." sagde hun ærligt og så ned i jorden. hun følte sig ikke godt tilpas i følelser. hun var van til død i hverdagen. hun var trodsalt jæger. 

hun lyttede og da han sagde hun fik ham til at grine og glemme det dårlige forstod hun ikke rigtigt. hun havde ikke så mange venner så hun tænkte det som ægte venskab. Tasja sad bare med bøjet hoved ned mod jorden og lyttede til hvad han sagde. intet skulle forandre hende. nej intet. hun vidste at han nok ikke ville forstå hende hun var en enspænder og derfor ikke van til kærlighed og slet ikke fra andre.

pludselig bankede det på døren, Tasja rejste sig og gik over til døren. ude foran stod en halvdyrs puma. han var forpudstet. han så på tasja med sorg i øjnene. "er dette Tasjas hytte" spurgte han og så på hende. hun nikkede. han lignede en hun kendte. men hvor fra vidste hun ikke lige. han lignede hendes far meget. "Deres mor... Deres mor ligger for døden, hun vil ikke spise eller rejse sig." sagde han forpudstet. Tasja så mod jack og så på pumaen. "Jack. lukker du døren efter dig jeg er nød til at gå." sagde hun alvorligt. og så på manden, han forvandlede sig til en puma og Tasja til en los og de løb sammen så hurtigt de kunne ud mod hendes hjem land.

//out