Hyde lod hende rable. Han lod til endelig at have fundet et punkt, der gjorde ondt og han var interesseret i at høre, hvad hun havde at sige. Der var ingen tvivl om, at hun holdt af Bertram. Hun frygtede i hvert fald for hans sikkerhed. Og det var noget, Hyde kunne bruge. Rent faktisk, så havde han intet problem med, hvis hun troede, at han var vampyrjæger. Frygten for Bertram's liv ville kunne holde hende i snor, ville han tro. Og på samme tid, så fik hun måske aldrig for alvor nys om, at han selv var vampyr. Det var hen egentlig fint tilfreds med.

"Alle vampyrer er sådan," konstaterede Hyde roligt og ikke en flig af løgn var at finde i hans stemme. "De fortjener alle at møde solen." Han lod hende stege lidt i den et øjeblik, inden han fortsatte. "Men... Måske vi kunne lave en aftale..?" Han ventede et par sekunder igen, for at være sikker på, at han havde hendes opmærksomhed. "Det var ærligt talt ikke meningen, at nogen skulle vide, hvad jeg er endnu. Og jeg vil foretrække, at dine overordnede ikke får det at vide foreløbigt. Hvis du nu arbejdede for mig ved siden af din lille geschæft hos Lyset... Så kunne vi jo tale om, at din hemmelighed var sikker og at jeg holdt mig væk fra denne Bertram?"

Zirra sank en klump. Hyde var vampyrjæger... Og han var kommet til Dianthos for at jage alle byens vampyrer?
Hendes vejrtrækning var stadig hurtig og panisk, og havde hun kunnet se, ville hendes blik nok have flakket rundt i rummet. Han ville have hende til at... at arbejde for sig? Noget virkede helt forkert i den sætning. 
"Ar-arbejde?" spurgte hun med svag stemme. "Hvorfor...? Hvad kan jeg gøre? Jeg vil ikke hjælpe dig med at slå nogen ihjel!"
Hun rev lidt i sine reb ved det sidste. At slå ihjel var noget, hun slet ikke kunne forlige sig med, og hun fik kvalme bare ved tanken om at skulle hjælpe en vampyrjæger. Også selvom det var vampyrer, han dræbte. Zirra var ikke engang sikker på, hun kunne slå ihjel, hvis hendes eget liv afhang af det.

Han fik da vist sagt det forkerte til hende, for nu gik hun pludselig amok. Hun kunne selvfølgelig ikke komme fri, så det ville sikkert gå over af sig selv, men Hyde gad ikke vente på det. Hans hånd på hendes skulder flyttede sig, så han igen kunne tage fat i kniven og roligt satte han den for hendes strube. "Vær dog ikke dum pigebarn. Hvad er du uddannet til? Hvilke egenskaber har du, som jeg kan bruge? Jeg vil da have dig til at spionere for mig." Hvor svært kunne det være at forstå?

Hun stivnede, da kniven blev sat for hendes strube. Stadigt tvunget bagover var hun utrolig udsat, og hun flyttede sit åndedræt så langt ned i maven hun kunne, så hun ikke kom til at rykke sig op mod kniven. 
Tankerne susede rundt i hendes hoved. Bertram ville være i fare. Men han kunne vel egentlig klare sig selv? Hendes arbejde... De ville smide hende ud, hvis de vidste det, sikkert. Eller måske ville de være forstående? Næppe. 
Men... Men det var en vej ud. Hyde havde givet hende en vej ud fra den her forfærdelige situation. En mulighed for at komme væk, slikke sine sår og samle tankerne. Hun kunne vel altid advare Bertram, så han kunne flygte og tage nogle år i en anden by, og når han var i sikkerhed, kunne hun indlevere informationerne om Hyde, og så ville hendes forhold til Bertram være forbi, og han ville ikke have en klemme på hende mere. Det... Det kunne faktisk måske virke.
"Jeg-eh.. Eh.. okay. Okay, bare sig hvad jeg skal gøre," sagde hun endelig.

Ro kom der i hvert fald, da først hun mærkede kniven. Hun var vist i det hele taget mere bange for smerte, end hun var for at miste sin karriere. Det var værd at huske. "Til at starte med, skal du skrive mig en detaljeret rapport om din afdeling og hvem du arbejder for. Jeg har tænkt mig at tjekke op på oplysningerne deri, så lad være med at tage dig nogen friheder." Han lod kniven presse lidt hårdere mod hendes strube. "Jeg vil have rapporten i hånden inden 3 dage, er det forstået?"

"J-Ja," fik Zirra fremstammet.
Det ville blive svært at nå på tre dage, og få snakket med Bertram. Hun ville nok blive nødt til at fokusere på rapporten. Der var rigtig mange ting, hun ikke havde lyst til at fortælle Hyde, og endnu flere ting hun ikke måtte snakke om, så hun ville blive nødt til at skrive den detaljeret og sandfærdig, men samtidig udelade de alt for interne dele.
Hun var virkelig kommet i problemer denne gang.

Han nikkede tilfreds og fjernede så kniven fra hendes strube. Han frigjorde en hånd af gangen og fandt et stykke lærred, han kunne binde om hendes overkrop, så hun ikke var halvnøgen længere. Så bandt han hendes hænder sammen på ryggen igen og bandt så hendes fødder op, inden han igen slyngede hende over skulderen. "Om tre dage møder du op ved min bagdør efter midnat og banker på." Han spurgte ikke, om hun havde forstået det denne gang. Det var han ganske sikker på, at hun havde. Så med det begyndte han at gå ovenpå igen. Han gik ud gennem døren til kælderen og lod panelet finde på plads igen. Derefter bar han hende ud til bagdøren og satte hende ned foran den. Han fjernede endelig illusionen for hendes øjne og snittede derefter rebene om hendes hænder over. "Godt. Smut så med dig."

Der kom et par smertegrynt fra hende, som hun blev flyttet rundt på, men hun formåede at holde det meste inde. Hendes hænder gjorde ondt, og da hun endelig var fri, holdt hun dem sammen for at lindre smerten. Rystende kom hun op at stå og trykkede dørhåndtaget ned med albuen, så hun ikke skulle til at gribe om det med en såret hånd. Hun sank en klump og sendte Hyde et sidste forskræmt blik, inden hun bakkede ud ad døren. Hun sørgede for at få et godt, langt kig på ham. Rapporten for i aftes skulle stadig indeholde en god beskrivelse af ham, og selvom den måtte vente til efter, hun havde givet Hyde, hvad han ville have, havde hun tænkt sig at skrive den. 
Med det, vendte hun sig om og løb ned ad gaden og væk fra ham.

 // Out //

Hyde så vurderende efter hende og så derefter til højre ind i det mørkeste hjørne af haven, hvor en ung mand stod og så nervøs ud. Hyde gjorde et kast med hovedet og manden nikkede, inden han fulgte efter Zirra. Hyde havde stadig brug for at vide mere om den egennyttige lille dame. Det kunne for eksempel være ret nyttigt at vide, hvor hun boede.