De fleste stoppet op og kikket let hen mod den person som sagde noget.det kom dem ikke som en overraskelse at hun var mennske nogle fnøs lidt men sage ikkke højt.en halv stor ulv kom mellem han gik helt tæt på hinden og kikker ned ” jack kunne ikke møde op fru  han har tralvt med sin far om en aftale der er i gang....jeg skulle undskylde mange gang for min broderes vejne men han ville møde dig senere i  ridder salen ” svaret han stille og vente sig rolige og vifte med halen spyet var stillte op så det viste han ikke var ude på fare.han stille sig stille op og sagde til en minder ulv han kunne ikke være mere ind 13. ” få bindt hendes øjne og sæt noget  for hendes øjne og før hende efter mig husk på hvad jack sagde hun er hans ansvar ” svaret den unger bror og begyndte at gå mens den unge ulv selv stod stiv som et bredt og nikket voldsomt med hovedet han fandt noget og vente på at få lov til at binde Elmiras øjne til han smilte skævt til hinden og sagde ” undskyld men det er vores lederes vilde at du skal have bind for øjne  ” svaret han stille og sendte blikket over mod jacks bror stille visket han rolige ” du må undskyld jacks bror..han stoler ikke på mennsker...ikke efter sidste gang..... Ashna så det nok det nok du behøves ikke at snakke om mit liv til et menneske ” fnøs jacks bror til sidste og begyndte at Ashna vendte blikket mod Elmira og smilte blidt

Det gav et sæt i Elmira, da en større ulv trådte nærmere, hun klamrede sig til hendes taske, som var hun bange for at han ville tage den fra hende. Han kom en anelse for tæt på til hendes smag, som hun instinktivt valgte at træde et skridt tilbage. På den måde var det også nemmere at kigge op og møde hans blik, ikke at hun brød sig om det hun så. Hun kunne tydeligvis fornemme på ham og de øvrige ulve, at de ikke var interesseret i hendes væsen eller det faktum, at Jack havde valgt at invitere hende til deres landsby. Det ville uden tvivl blive svært at føle sig tilrette i deres selskab, men hun endte med at sende dem et smil og nikkede til hans ord. ”Tak, hr.” svarede hun med et høfligt nik med hovedet. Elmira følte lidt, at det var nødvendigt for hende at være høflig, så de ikke lige pludselig havde endnu en grund til at være irriteret på hende. Det var nok at hun skulle ind i deres landsby.

Blikket vandrede mod en mindre ulv, som gjorde sig bemærket. Hun nikkede til den store ulvs ord og smilte stille til den mindre ulv, som gjorde klar til at binde stoffet for hendes øjne. ”De skal ikke være nervøs, jeg skal nok være artig” svarede hun ham med et smil, som hun gjorde tegn til at han bare skulle få det gjort, så de kunne komme videre. Hun rynkede let på næsen, som drengen forklarede den ældre ulvs ord. ”Tak, Ashna” svarede hun med et nik, som han egentlig ikke virkede som en anstrengende personlighed at snakke med. Hun nikkede til ham og løftede hænderne for at tage imod stoffet, som hun bandt om sine øjne. Teknisk set havde det været Elmiras ide fra starten, at hun kunne have bind for øjnene, så hun var indforstået med det og havde faktisk forventet det. Hvilket også var grunden til, at hun faktisk var så rolig.

den unge ulv nikket il hinden mens han så over på  jacks bror, og kunne ikke regit lide det men jack bror gik rask til hans snude og blik vendte sig rundt for at kunne dufte den vej de var gået.  efter et stykke tid  kom de til en port her stod nogle vagter og holdte fast Tombo  gik lige forbi med de mange statuer men det kunne  Elmira jo med gode grunde ikke sikke. efter et minut sted stoppet de op og jack stod nu for an dem tombo bukket høflige for sin ælder bror " her er mennesket du bad os om at Hente bror " svaret tombo  stille med lidt knoren mod ham jack selv stod og løfte en øjne bryn  mod jacks bror " Tombo du viser vores fars sind du ved vi er nødtil at holde os gode venner med mennskeret så stop det der " jack tog sin bor på skulderen og smilte mens hans hale løfte sig rolige " tak bro jeg skal nok overtag her fra " Tombo og de ander gik hen mod det ind bygget slot og forsvandt. jack smilte og  tog binde af Elmira han strålet næsten ved syntet af henden og grav hende et rolige kram " jeg har savnet dig og velkommen til mit hjem håber ikke min bror var for hård ved dig " svaret jack med en stille stemme han måtte finde ud af hvor de skulle starte måske skulle han bare vise hinden templet 

Situationen Elmira befandt sig i, var ikke én hun brød sig om, men hun var nød til at bide det i sig, hvis hun skulle gøre sig nogen forhåbning om at kunne se den gamle bygning i Jacks landsby. At hun bar en hætte over hovedet hjalp måske ikke helt så meget, som så meget andet ville have gjort. Elmiras stedsans var i forvejen ikke særlig god, så hun ville næppe kunne finde landsbyen igen uden hjælp. Men det var tydeligvis med til at flokken følte sig mere tryg ved situationen, så hun gik med til det. Det havde jo også været hendes eget forslag, så hun kunne umuligt modsætte sig det.

Turen følte egentlig lang, men hun havde svært ved at bedømme det, dog var hun glad for at de endelig gjorde holdt og hun snart ville kunne se igen. Familien var tydeligvis ikke enig om at hun skulle være blevet ført dertil. Derfor blev hun også rolig stående uden at fjerne bindet, da det ikke var op til hende, hvornår det lige passede. Den hårde tone imellem Jack og hans bror var ikke overraskende, men Elmira ignorede det, i stedet lyttede hun til deres skridt, som de gik længere væk. Hun åndede lettet ud, men førte hænderne op foran øjnene, da Jack valgte at fjerne bindet. Hendes øjne skulle lige have lidt tid til at tilpasse sig lyset og de mange farver i landsbyen. Krammet forbavsede hende lidt, så hun endte med at blikke flere gange for at få synet hurtigere tilbage. Derefter lagde hun hovedet let på skrå. ”Det gør slet intet” svarede hun med et høfligt smil og et nik. ”Han forsøger jo bare at beskytte jeres landsby” fortsatte hun med et forstående nik. Desuden så havde turen ikke være særlig slem. I hvert fald ikke for hende.

//Grundet inaktivitet vælger jeg at lukke tråden x3